| T-27 | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| T-27, pansret museum i Kubinka | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| T-27 serie | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Kampvægt, t | 2.7 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| layout diagram | transmission foran, motor i midten, mandskab bagved | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Besætning , pers. | 2 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Historie | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Udvikler | en gruppe designere ledet af N. N. Kozyrev | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Fabrikant | Gorky Bus Plant / GZA, Plant No. 2 VATO / Plant No. 37 , Plant "Bolshevik" / No. 174 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Års produktion | 1931 - 1934 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Års drift | 1931 - 1941 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Antal udstedte, stk. | 3155 T-27, 187 HT-27 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Dimensioner | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Kasselængde , mm | 2600 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Bredde, mm | 1830 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Højde, mm | 1443 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Afstand , mm | 240 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Booking | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| pansertype | homogen | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Pande af skroget (øverst), mm/grad. | 10/52°, 10/75°, 10/0° | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Pande af skroget (nederst), mm/grader. | 10/−15° | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Skrogplade, mm/grad. | 10/0° | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Skrogfremføring (øverst), mm/grad. | 10/0° | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Skrogfremføring (nederst), mm/grad. | 6/0° | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Bund, mm | fire | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Skrogtag, mm | 6 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Tårn pande, mm/grad. | 10/30° (tophætter) | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Pistolkappe , mm /grad. | 10 (maskingeværskjold) | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Revolverbræt, mm/grad. | 6/35° (tophætter) | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Tårnfremføring, mm/grad. | 6/30° (tophætter) | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Bevæbning | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| maskinpistol | 1 × 7,62 mm DT | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Motor | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Mobilitet | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Motor model | Ford-AA (GAZ-AA) | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Motorkraft, l. Med. | 40 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Motorvejshastighed, km/t | 40 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Langrendshastighed, km/t | 16 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Cruising rækkevidde på motorvej , km | 120 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Strømreserve over ujævnt terræn, km | 60 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Specifik effekt, l. s./t | 14.8 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| ophængstype _ | blokeret halvstiv | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Specifikt jordtryk, kg/cm² | 0,66 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Klatreevne, gr. | 30° | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Passelig væg, m | 0,5 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Krydsbar grøft, m | 1.2 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Krydsbart vadested , m | 0,5 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Mediefiler på Wikimedia Commons | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
T-27 - Sovjetisk tankette . Fremstillet i 1931-1933 . _
De første designs af tankettes dukkede op i Sovjetrusland så tidligt som i 1919 , da projekterne af en "alt-terræn pansret maskingevær" af ingeniør Maksimov blev overvejet. Den første af dem er et projekt af en enkelt tankette, der vejer 2,6 tons med en 40 hk motor. Med. og panser 8-10 mm, med en maksimal hastighed på 17 km / t og bevæbnet med et maskingevær. Det andet projekt, kaldet "skjoldbæreren", er tæt på det første, men adskilte sig ved, at det eneste besætningsmedlem blev placeret tilbagelænet, hvilket gjorde det muligt at reducere dimensionerne drastisk og reducere vægten til 2,25 tons. ikke implementeret.
I 1920'erne var der stor interesse for kiler i verden. I USSR blev de aktivt forfremmet af M. N. Tukhachevsky , udnævnt i 1931 til chef for bevæbning af Arbejdernes 'og Bøndernes' Røde Hær (RKKA). I 1930 opnåede han skabelsen af en pædagogisk film "Wedge Tank" for at promovere nye våben, og han skrev selv manuskriptet til filmen. Det er ikke overraskende, at oprettelsen af tankettes er inkluderet i de langsigtede planer for skabelsen af pansrede våben. Ifølge det treårige kampvognsbygningsprogram, der blev vedtaget den 2. juni 1926 , var det indtil 1930 planlagt at skabe en bataljon (69 enheder) af tanketter ("eskorte maskingeværer", i den daværende terminologi). I 1926 begyndte designet af den enkeltsædede tankette "Liliput", men efter et stykke tid blev den lukket, da bilen krævede oprettelsen af et nyt chassis og motor. 3. marts 1928 forsvar af et nyt kileprojekt kaldet T-17 . Chassiset og transmissionen brugte komponenterne i en eksperimentel T-16 eskortetank , motoren er også en "halvdel" af T-16-motoren, det pansrede skrog blev lånt fra Liliput. Der blev lavet 2 eksperimentelle prøver (den første i efteråret 1929), testet i 1930. Tanketten havde en masse på 1,95 tons, en besætning på 1 person, panser på 7-16 mm, en 18 hk motor. Med. og en hastighed på 17 km/t. Bevæbning af et 6,5 mm Fedorov maskingevær med 9.000 patroner. Ifølge testresultaterne blev det besluttet at opgive serieproduktionen af T-17, hovedsagelig på grund af tilstedeværelsen af kun et besætningsmedlem, der ikke kunne udføre alle de nødvendige funktioner i kamp.
I 1929-1930 dukkede T-21 tankette-projektet op - en besætning på to personer, rustning 13 mm, komponenterne i T-18 og T-17 kampvogne blev brugt i designet. Projektet blev afvist på grund af utilstrækkelig hastighed. Omtrent på samme tid foreslås design for T-22 og T-23 tankettes , klassificeret som "store eskorte tankettes". De var forskellige i motortype og besætningsplacering. Efter at have gennemgået projekterne, til fremstilling af en eksperimentel, blev T-23 valgt som den billigste og mest realistiske i konstruktion. I 1930 blev en prototype lavet, og under fremstillingsprocessen blev den udsat for mange forbedringer, der ændrede den næsten til ukendelighed. Men denne tankette kom heller ikke i produktion på grund af de høje omkostninger, der kan sammenlignes med prisen på T-18 eskortetanken .
Den 9. august 1929 blev der stillet krav til udviklingen af en hjulbæltet tankette T-25, der ikke vejede mere end 3,5 tons, med en motor på 40-60 hk. Med. og en hastighed på 40 km/t. på spor og 60 km/t. på hjul. Der er udskrevet en konkurrence om dens oprettelse. I november 1929 blev et af de to indsendte projekter valgt - en reduceret tank af typen Christie , men med en række ændringer, især med mulighed for at bevæge sig flydende. Udviklingen af projektet stødte på store vanskeligheder og blev lukket i 1932 , og nåede ikke produktionen af en eksperimentel prøve på grund af de høje omkostninger.
I begyndelsen af 1930 besøgte en kommission ledet af lederen af mekaniserings- og motoriseringsafdelingen (UMM) i Den Røde Hær I. A. Khalepsky og lederen af det tekniske designbureau for kampvogne S. A. Ginzburg Storbritannien . Kommissionen havde til formål at gøre sig bekendt med de avancerede modeller af udenlandsk kampvognsbygning og om muligt indkøb af dem. Kommissionen fik vist Carden-Loyd Mk.IV- kilen , den mest succesrige i sin klasse (den blev eksporteret til seksten lande i verden). Kommissionen besluttede at købe 20 tankettes, teknisk dokumentation og en licens til produktion i USSR. I august 1930 blev tanketten, betegnet K-6, vist til repræsentanter for kommandoen for Den Røde Hær (inklusive Tukhachevsky) og gjorde et godt indtryk. Det blev besluttet at organisere sin storstilede produktion.
Efter at have studeret dokumentationen (designteamet blev ledet af N. N. Kozyrev), blev det besluttet at opgive detaljeret kopiering og afslutte projektet under hensyntagen til indenlandsk erfaring. Den 3. november 1930 blev den første eksperimentelle prøve bygget, sendt efter test til revision. I januar 1931 var en prototype T-27 klar. Ved at bevare hovedsageligt designet af den engelske prototype, blev den kendetegnet ved en noget større størrelse, fraværet af et roterende tårn, forstærket panser (panserplader var forbundet med nitter og delvist ved elektrisk svejsning), en større gastankkapacitet, bredere spor, Udstrakt brug af automotive enheder, som industrien mestrer, opgav motortransmissionsafdelingens langsgående arrangement. Tanketten blev vedtaget af Den Røde Hær den 13. februar 1931 , selv før testens afslutning. Den 2. august 1931 blev der vedtaget en resolution om kampvognsbygningsprogrammet under krigstidsforhold. Ifølge ham, i tilfælde af en krig, skulle T-27 blive den mest massive type tank - i det første år af krigen planlagde de at producere 16 tusinde tons.
Frigivelsen af T-27 begyndte i 1931 på bolsjevikfabrikken (45 køretøjer blev produceret), derefter fabrik nr. 37 og GAZ. I alt 3155 tankettes blev afleveret. Frigivelsen af T-27, i modsætning til frigivelsen af andre tanke på det tidspunkt, var ikke ledsaget af store vanskeligheder, da tanketten var meget teknologisk avanceret (bilenheder blev meget brugt).
| Model | Fabrikant | 1931 | 1932 | 1933 | 1934 | i alt |
|---|---|---|---|---|---|---|
| T-27 | Bygning nr. 2 VATO/Nr. 37 (Moskva) | 303 | 1600 | 742 | fjorten | 2659 |
| Z-d bolsjevik / nr. 174 (Leningrad) | 45 | 45 | ||||
| GZA (Gorky) | 45* | 83 | 323 | 451 | ||
| XT-27 | Bygning nr. 2 VATO/Nr. 37 (Moskva) | ti | 177 | 187 | ||
| i alt | 393 | 1693 | 1242 | fjorten | 3342 | |
*ifølge andre kilder blev 28 tankettes overdraget til GZA i 1931 og 17 i 1932.
T-27 var en klassisk tankette uden tårn . Layoutet af tanketten var meget tæt. Foran skroget var der en transmission, i den midterste del - motoren og i den bagerste del - en besætning på 2 personer (fører og maskingeværfører). I den øverste del af skroget var der 3 udtrækkelige hætter, der blokerede adgangen til førerens, maskingeværens og kraftværkets pladser.
Panserbeskyttelsen af tanketten var lavet af plader af rullet homogen panser, forbundet med bolte og nitter på en hjørneramme (svejsning blev brugt på nogle af køretøjerne). Panserpladerne på skroget var for det meste placeret lodret uden hældning (med undtagelse af en del af frontpansringen og de øvre hætter). Tykkelsen af rustningen er hovedsageligt 10 mm (hætter, bortset fra den forreste del, 6 mm). Booking gav kun beskyttelse mod håndvåbenkugler og fragmenter af miner og granater, og selv da ikke i alle tilfælde.
Tanketten var bevæbnet med en 7,62 mm DT maskingevær , placeret i det forreste skrogskjold til højre. Maskingeværets ammunitionsbelastning var 2520 patroner (40 magasiner), senere blev ammunitionsbelastningen reduceret til 28 magasiner (1764 patroner).
T-27 havde ingen overvågnings- og kommunikationsenheder. Observation i en kampsituation blev udført af føreren gennem visningsspalten, og af maskingeværet gennem synet af maskingeværet. Kommunikation med andre maskiner skulle opretholdes ved hjælp af signalflag.
Tanketten var udstyret med en firetakts firecylindret væskekølet karburatormotor Ford-AA (GAZ-AA) med en kapacitet på 40 hk. med., monteret svinghjul frem. Gearkassen (lånt fra en Ford-AA / GAZ-AA lastbil) er mekanisk, bestod af en tør enkeltpladekobling, en firetrins gearkasse (4 gear frem og et bakgear), drejemekanismen forsynede bilen med en drej på stedet (minimum venderadius ved 1. og 2. gear), et simpelt differentiale med bremsesko. Tanketten havde en halvstiv type blokeret affjedring, bestående af seks dobbelte vejhjul om bord , sammenkoblet i par i bogier. Det elastiske element i ophænget var bladfjedre. Kile-larvemotoren bestod af en lille lænket lanternegearkæde med åbent hængsel, to bagerste styrehjul med en krumtapsporsspændingsmekanisme, 12 sporruller med ekstern støddæmpning, to fremadvendte lanternedrivhjul og to 150 mm brede spor kæder.
Det elektriske udstyr var et enkeltledernetværk med en spænding på 6 V. Tændingssystemet var batteridrevet, motoren blev startet af en elektrisk starter fra kontrolrummet eller udefra (ved hjælp af håndsvinget).
T-27 var oprindeligt beregnet til at blive brugt til rekognoscering, kommunikation og eskortering af tunge kampvogne i kamp. Men hertil var de ikke særlig egnede. Tanketter gik ind i riffel- og kavaleridivisionerne til rekognoscering og eskortering af kavaleriet. Tropperne begyndte hurtigt at betragte T-27 mere som en træning snarere end et kampkøretøj. I 1930'erne blev de aktivt brugt til at træne personel til pansrede enheder, nogle af de slidte tankettes blev overført til OSOAVIAKhIM . Tankettes blev ofte brugt i manøvrer, parader såvel som i forskellige eksperimenter, især på lufttransport på en ekstern slynge (en enhed til suspensionen blev udviklet af A. F. Kravtsev) af et fly og faldskærmlanding fra lav højde. Det var i tjeneste med den første enhed af de luftbårne tropper i Rusland i den sovjetiske periode - en luftfartsmotoriseret landingsafdeling ( Aviamotodesantny-detachement ) ( ikke-standard , erfaren), dannet i 1931 i henhold til et direktiv af 18. marts 1931 i Leningrad Military District (LVO), som var beregnet til forskningsspørgsmål om operationel-taktisk brug og de mest fordelagtige organisatoriske former for luftbårne landingsenheder (luftbårne) enheder, enheder og formationer . Driften af tanketten i hæren viste, at det var en ret simpel og uhøjtidelig maskine.
Et lille antal tankettes blev eksporteret: i 1932 blev 5 biler købt af Tyrkiet og 15 af Mongoliet, en tankette kom til Tuva i marts 1941 .
I kamp deltog T-27 først i begyndelsen af 1930'erne i operationer mod Basmachi i Centralasien . Mere end 100 T-27'ere deltog i den sovjet-finske krig , med flere tabte i processen.
I 1938 blev tanketten og køretøjer baseret på den allerede betragtet som forældede og planlagt til at blive taget ud af drift.
Ud over den røde hær blev 180 tanketter modtaget af OGPU / NKVD-tropperne. I 1931 blev 30 stykker overført, i 1932 - 100, i 1933 - 50. En af dem gik tabt under kampen mod basmacherne i Centralasien. Den 1. januar 1939 var der 179 T-27-tanketter i NKVD-tropperne. Fra 1. januar 1941 var de ikke længere opført på folkekommissariatets balance.
| Model | Kategori | LVO | POVO | ZOVO | KOVO | OdVO | ZakVO | SAVO | ZabVO | DVF | ArchVO | MVO | PRIVO | ORVO | HVO | SKVO | UrVO | Sibirisk militærdistrikt | Rembaza | Lagerbygninger | i alt |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| T-27 lineær | 2 | 38 | 157 | 231 | 45 | otte | 122 | 54 | 108 | 106 | 60 | 22 | 67 | 12 | 24 | 3 | 1057 | ||||
| 3 | fire | 86 | 61 | 22 | 12 | 6 | 93 | otte | 53 | 68 | 23 | 16 | 2 | 19 | 58 | 531 | |||||
| fire | 25 | 149 | 76/46 | 36 | 3 | 6 | 129/114 | otte | 10/2 | 25 | 43 | 32/4 | 11/2 | 5 | 16/6 | 115 | 66 | 755 | |||
| i alt | 67 | 392 | 368/46 | 103 | femten | otte | 134 | 276/114 | 16 | 171/2 | 199 | 126 | 70/4 | 80/2 | 36 | 98/6 | 115 | 69 | 2343 | ||
| T-27 traktor | 2 | 28 | 27 | otte | en | fire | 6 | 74 | |||||||||||||
| 3 | 35 | 3 | 6 | 3 | 47 | ||||||||||||||||
| fire | 38 | femten | otte | 61 | |||||||||||||||||
| i alt | 101 | 27 | 23 | en | 3 | atten | 9 | 182 | |||||||||||||
| T-27 kemikalie | 2 | en | 2 | 3 | |||||||||||||||||
| 3 | 3 | 3 | 6 | ||||||||||||||||||
| fire | 3/3 | 17/1 | fire | 24 | |||||||||||||||||
| i alt | 3 | 3/3 | 17/1 | en | 3 | 2 | fire | 33 | |||||||||||||
| i alt | 101 | 94 | 395 | 394/49 | 103 | femten | otte | 134 | 293/115 | 16 | 173/2 | 205 | 146 | 79/4 | 80/2 | 36 | 98/6 | 119 | 69 | 2558 | |
T-27'eren mødte krigen i en række forskellige enheder - de var en del af det mekaniserede korps (MK; for eksempel i 35. kampvognsdivision af 9. MK den 1. juni 1941, syv T-27-tanketter), begge regulære og ud af staten (blev brugt til at træne chauffører af nye kampvogne for at redde deres motorressourcer og til at give kamptræning. For eksempel var der i 10. panserdivision 40 freelance T-27 tankettes. Et vist antal tankettes var tilgængelige i riffel divisioner og befæstede områder.Før krigens begyndelse, dannelsen af fem separate kampvognsbataljoner på hver 50 T-27'ere til forsvar af kysten af Østersøen og Sortehavet.Således var den 3. separate riffelbrigade af POVO på den Moondzund Islands skulle modtage den 12. bataljon.Der er ingen data om, hvorvidt disse bataljoner blev dannet. Nogle af dem blev omdannet til køretøjer til start af flymotorer. Flere hundrede tankettes blev brugt af NKVD-tropperne.
De fleste af kampvognene i de vestlige distrikter blev ude af drift på deres indsættelsessteder (som 40 T-27'er fra den 10. panserdivision) og taget til fange af fjenden, men nogle deltog i kampene - for eksempel i Minsk retning [9] . De sidste omtaler af deres kampbrug er kampene nær Moskva (hvor T-27 blev brugt både som infanteristøttetanke og som traktorer til panserværnskanoner) og på Krim i slutningen af 1941.
Deres drift fortsatte efter slutningen af Anden Verdenskrig. Så den 20. december 1945 var der 200 T-27-tanketter i Fjernøsten. Den 28. maj 1946 havde GBTU stadig 196 køretøjer på sin balance, som blev tilbudt at blive afskrevet.
Konceptet med en tankette, et "pansret selvkørende maskingevær", billigt og massivt, var forældet i midten af 1930'erne. Det viste sig, at en tank af så lille en størrelse i princippet ikke kan afbalanceres. Det var heller ikke billigt.
T-27 blev kritiseret for dets meget stramme layout, ubekvemme placering af besætningsmedlemmerne på grund af placeringen af motoren i midten af skroget uden hegn mellem fører- og skyttersædet. Den stive undervogn skabte kraftige rystelser ved høj hastighed. På grund af tætheden af besætningssæderne var det nødvendigt at vælge korte personer til T-27. Den største ulempe var manglen på kommunikation. Tankettepansringen var tilfredsstillende i slutningen af 1920'erne, men i midten af 1930'erne begyndte der at dukke små kaliber panserværnskanoner op i forskellige landes hære, hvilket efterlod tankettes ingen chance.
På produktionstidspunktet svarede T-27 fuldt ud til verdensniveauet, hvilket ikke er overraskende, da dens prototype var en tankette, anerkendt som den bedste i sin klasse. Hverken den polske TKS , den italienske CV3 / 33 eller den tjekkiske LT vz.33 havde nogen særlige fordele i forhold til T-27. I Wehrmacht var PzKpfw I en analog af tankettes , men den var dobbelt så stor, mere tungt bevæbnet og pansret. Men i 1939 var det håbløst forældet.
I 1941 var T-27's reelle kampkapacitet små. Dens panser blev penetreret fra en afstand på omkring 200-300 m med panserbrydende tyske SmKH riffelkugler på 7,92 mm kaliber, det vil sige, selvom fjenden ikke havde specielle panserværnsvåben, var det risikabelt at nærme sig ham på T-27. Mod de 7,92 mm PzB 39 panserværnsrifler, der var tilgængelige i stort antal i Wehrmacht, for ikke at nævne panserværnskanoner, var T-27 forsvarsløs på deres effektive skydeafstande.
Man skal dog ikke antage, at T-27 i 1941 var en fuldstændig ubrugelig maskine. Den kunne godt bruges til patruljering, bevogtning af hovedkvarterer, som pansret traktor og transportør (for eksempel brugte Wehrmacht i vid udstrækning forældede tyske og franske kampvogne til at bevogte broer, flyvepladser osv. samt til at bekæmpe partisaner). Den lave silhuet af T-27 bidrog til dens camouflage, som gjorde det muligt at bruge den ret effektivt i forsvaret.
En række T-27 tankettes blev erobret af Wehrmacht i 1941. I en række kilder, for eksempel den illustrerede opslagsbog af I.P. Shmelev [10] , står det, at T-27 blev brugt af Wehrmacht til hjælpeformål (patrulje, traktor til panserværnskanoner). Ifølge den samme bog blev T-27'er overført til Nazitysklands allierede, for eksempel blev 9 eksemplarer leveret til Ungarn , nogle få gik til Rumænien og blev brugt i deres væbnede styrker. Derudover blev der leveret 10 tankettes til Mongoliet.
T-27 tanketten var let, hvilket gjorde det muligt at bruge den i landgangstropperne. Og også under offensiven, langs hurtigt lavet broer og krydsninger. Tanketten kunne trækkes gennem bjerge og sumpe, hvilket er meget vanskeligere at gøre med tungere køretøjer. Også broer i de dage i landdistrikter havde ofte en bæreevne på 2-3 tons. T-27 er uundværlig til at støtte infanteri i offensiven, når kampvogne simpelthen ikke kunne komme til slagmarken.
Også replikaer af T-27- tanketten er udstillet på Victory Museum på Poklonnaya Gora , Moskva og på det åbne område af pansrede køretøjer i Museum of the Great Patriotic War i Kiev .
| Serielle tankettes og små tanke | ||
|---|---|---|
| Kiler |
| |
| små tanke |
| |