| Sting-S | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| 2S14 "Sting-S" i Pansermuseet , Kubinka | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| 2S14 "Sting-S" | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Klassifikation | Anti-tank selvkørende kanoner | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Kampvægt, t | 12.5 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Besætning , pers. | 3-4 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Historie | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Udvikler | Centralforskningsinstituttet Burevestnik | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Fabrikant | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Års udvikling | 1969 - 1980 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Antal udstedte, stk. | 1 [1] [2] [3] | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Dimensioner | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Kasselængde , mm | 7510 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Længde med pistol frem, mm | 9950 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Bredde, mm | 2790 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Højde, mm | 2490 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Afstand , mm | 475 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Booking | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Skrogets pande, mm/grad. | 8-10 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Tårn pande, mm/grad. | 6 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Bevæbning | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Kaliber og mærke af pistolen | 85 mm 2A62 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| pistol type | en pistol | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Gun ammunition | 30-40 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| seværdigheder | periskopisk | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Motor | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Mobilitet | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Motorkraft, l. Med. | 2×120 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Motorvejshastighed, km/t | 80 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Langrendshastighed, km/t | 9-10 flydende | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Cruising rækkevidde på motorvej , km | 400-600 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Strømreserve over ujævnt terræn, km | 400 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Specifik effekt, l. s./t | 19.2 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Hjul formel | 8x8 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| ophængstype _ | individuel torsionsstang med hydrauliske støddæmpere | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Specifikt jordtryk, kg/cm² | 1.05-2.21 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Klatreevne, gr. | tredive | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Krydsbar grøft, m | 2.0 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Krydsbart vadested , m | flyder | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Mediefiler på Wikimedia Commons | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
2S14 "Sting-S" - sovjetisk erfaren 85-mm bataljon selvkørende panserværnskanon . Udviklet ved Gorky Central Research Institute "Burevestnik" på basis af BTR - 70 pansret mandskabsvogn . Projektets chefdesigner er V. E. Serebryany.
Efter afslutningen af Anden Verdenskrig, i 1948, formulerede USSR's forsvarsministerium krav til den sovjetiske hærs tank- og panserværnskanoner . De vigtigste krav var: en stigning i projektilets mundingshastighed og en stigning i skydeområdet for panserværnskanoner. Forskning om dette emne gjorde det muligt at udvikle og adoptere MT-12 100 mm anti-tank kanonen i 1960 i tjeneste med den sovjetiske hær . Imidlertid blev den videre indsættelse af arbejdet med design og udvikling af ammunition anset for uhensigtsmæssig, da i slutningen af 1950'erne ifølge den sovjetiske ledelse burde opgaven med at bekæmpe fjendtlige kampvogne være blevet flyttet fra klassisk kanonartilleri til anti-tank missilsystemer [4] .
Med stigningen i beskyttelsen af fjendtlige pansrede køretøjer mod kumulativ ammunition opstod der igen behovet for at genoptage arbejdet med at øge pansergennemtrængningen af skud med pansergennemtrængende underkaliberprojektiler og som følge heraf genoptage arbejdet med panserværnsvåben af kanonartilleri. I 1964, da man udviklede et nyt våbensystem til USSR's raketstyrker og artilleri , foreslog Forsvarsministeriets 3. centrale forskningsinstitut at have panserværnskanoner sammen med panserværnsmissilsystemer. I 1969-1970 begyndte arbejdet med en ny generation af panserværnskanoner i USSR . I landstyrkernes regiments- og divisionsniveau skulle den have henholdsvis en 100 mm Norov selvkørende panserværnskanon og en 125 mm Sprut-S selvkørende panserværnskanon. For bataljonsniveauet skulle det udvikle lette 85 mm panserværnskanoner i både bugserede og selvkørende versioner. De resulterende undersøgelser dannede grundlaget for R&D 2S14 "Sting-S" [4] [2] .
Det Centrale Forskningsinstitut Burevestnik blev udnævnt til hovedudvikleren af Sting-S . Arbejdet blev udført i afdeling nr. 32 af afdeling nr. 3 under ledelse af V. E. Serebryany. Parallelt med det selvkørende Central Research Institute "Burevestnik" arbejdede han på en bugseret version, som fik betegnelsen 2A55 " Sting-B ". Som en del af arbejdet med at skabe en bugseret version blev en prototype af en 85 mm pistol skabt under betegnelsen KM-33. Ved at bruge den resulterende mock-up prøve udviklede og testede NIMI -specialister ny ammunition inkluderet i ammunitionsbelastningen af PTP 2A55 og SPTP "Sting-S" [3] [1] .
I 1975 blev der lavet en prototype "Sting-S", som med succes bestod fabriksprøver, og derefter blev sendt til feltforsøg på Rzhev artilleribane og panserbane i Kubinka . I 1980 havde Sting-S selvkørende kanoner bestået hele testcyklussen, hvis resultater blev vurderet som positive af den interdepartementale kommission. Imidlertid blev både bugserede og selvkørende panserværnskanoner fra Zhalo-familien ikke accepteret i brug. På trods af det faktum, at SPTP 2S14 gjorde det muligt med succes at håndtere fjendens selvkørende artilleriophæng og lette pansrede køretøjer, da arbejdet var afsluttet, gjorde 85 mm-kanonen fra Sting-S selvkørende kanoner ikke tillade effektivt at håndtere nye fjendtlige kampvogne. Derudover var 85 mm kaliberen ikke egnet til at skabe styret ammunition, som aktivt blev udviklet til andre systemer af en større kaliber [1] [2] [3] .
Chassiset af den pansrede mandskabsvogn BTR - 70 blev taget som base for 2S14 selvkørende anti-tank kanon . En 85 mm 2A62 pistol blev installeret i det roterende tårn, forenet med hensyn til ballistisk løsning og ammunitionsbelastning med 2A55 bugseret anti-tank kanon. 2A62-pistolen var udstyret med en mundingsbremse med slidser med en effektivitet på 75-80% og tillod den maksimale skudhastighed at nå 20-25 skud i minuttet. Ammunitionen omfattede panserbrydende granater af underkaliber, der ikke var udskiftelige med andre artillerisystemer i tjeneste med den sovjetiske hær . Pistolen gav pansergennemtrængning cirka 1,5 gange lavere end 125 mm D-81 kanonens . Et periskopsigte blev brugt til at sigte mod målet. Kommunikationen blev udført ved hjælp af en VHF-radiostation R-173 [1] [2] [3] .
| KSP-76 [5] | Sting-S | BTR-90 | |
|---|---|---|---|
| Base chassis | GAZ-63 | GAZ-4905 | GAZ-5923 |
| Kampvægt, t | 5.4 | 12.5 | ikke mere end 22 [sn 1] |
| Besætning, pers. | 3 | 3-4 | 3 |
| Våben mærke | 52-P-354U | 2A62 | 2A46 |
| Redskabsmonteringstype | fældning | tårn | tårn |
| Pistol kaliber, mm | 76,2 | 85 | tredive |
| BPS pansergennemtrængning i en afstand på 2 km, mm | 75 [sn 2] | 250 [sn 3] | ~70 mm |
| Guidet våbenkompleks | Ingen | Ingen | der er |
| Båret ammunition, rds. | 54 | 30-40 | |
| Bekæmpelseshastighed, rds/min | femten | 20-25 | |
| Maksimal hastighed på motorvej, km/t | 62,5-77 | 80 | 100 [sn 1] |
| Maksimal flydende hastighed, km/t | — | 9-10 | 12 [sn 1] |
Det første arbejde med at skabe meget manøvredygtige anti-tankkanoner med hjul blev udført i USSR længe før fremkomsten af Sting-S selvkørende kanoner, så i 1944, en 76 mm selvkørende anti-tank kanon KSP -76 blev udviklet på basis af GAZ-63- lastbilen , men på grund af utilstrækkelig manøvredygtighed blev den ikke vedtaget af den sovjetiske hær. Sammenlignet med KSP-76 havde Sting-S selvkørende kanoner en række fordele, for eksempel blev pistolen installeret i et tårn, basischassiset gjorde det muligt at udvikle større hastighed og overvinde forhindringer ved at svømme, 85'eren -mm 2A62 kanon havde en højere ild- og pansergennemtrængningshastighed og gjorde det muligt at kæmpe effektivt med lette pansrede køretøjer og fjendens selvkørende artilleristykker. Men på trods af fordelene havde 2S14 selvkørende kanoner også ulemper, der fik dem til at nægte at blive taget i brug. 85 mm-pistolen tillod ikke oprettelsen af et guidet våbensystem i en overskuelig fremtid, og den havde desuden ikke tilstrækkelig panserindtrængning til at ødelægge tanke af typen M1 og FV4030 / 4 . Senere vendte USSR's forsvarsministerium igen tilbage til emnet selvkørende antitankkanoner på hjul, hvilket åbnede arbejdet med at skabe en 125 mm Sprut-K selvkørende antitankkanon. I modsætning til Sting-S var Sprut-K SPTP planlagt til at være bevæbnet med en 125 mm kanon, forenet i ballistik og ammunition med en 2A46 kampvognspistol, og til at bruge BTR-90 pansrede mandskabsvognschassis som base . Disse selvkørende kanoner blev dog heller ikke taget i brug, så nichen af lette, meget manøvredygtige antitank-selvkørende kanoner med hjul i RF Armed Forces organisationsstruktur forblev ubesat [5] [6] .
| Sting-S | AMX-10RC [7] | EE-9 [8] | |
|---|---|---|---|
| Års udvikling | 1969-1980 | 1970-1981 | 1970-1975 |
| Besætning, pers. | 3-4 | fire | 3 |
| Vægt, t | 12.5 | 15,88 | 13.4 |
| Pistol kaliber, mm | 85 | 105 | 90 |
| Båret ammunition, rds. | 30-40 | 38 | 44 |
| Maksimal hastighed på motorvej, km/t | 80 | 85 | 100 |
| Maksimal flydende hastighed, km/t | 9-10 | 7.2 | — |
| Rækkevidde på motorvej, km | 400-600 | 1000 | 880 |
| Hjul formel | 8×8 | 6×6 | 6×6/2 |
Ud over USSR blev udviklingen af hjulpansrede køretøjer, der var i stand til at bekæmpe kampvogne, udført i andre stater. I 1981 gik de 105 mm AMX-10RC pansrede køretøjer i tjeneste hos den franske hær . Hovedbevæbningen var F2 riflet kanon, som var uforenelig med ammunitionsbelastningen fra L7 -type tankkanoner . EE-9 pansrede køretøjer udstyret med en 90 mm panserværnskanon gik i tjeneste hos den brasilianske hær i 1975. I modsætning til Sting-S SPTP var panserværnskamp ikke hovedformålet for hverken AMX-10RC eller EE-9. Hovedopgaven var at bruge dem som BRM , hvilket påvirkede instrumenteringen af disse maskiner og brugstaktikken. Senere, i 1980'erne og derefter i 1990'erne og 2000'erne, viste andre stater også interesse for at skabe anti-tank køretøjer på hjul, som et resultat af hvilke en separat klasse af køretøjer dukkede op, nogle gange omtalt som hjultanke [7] [8 ] .