Kasakhisk sprog
Det kasakhiske sprog ( қазақ Тілі, қазақша, qazaq tılı, qazaqşa, قازاق ٴتىلى، قازاقشا ) er sproget i kasakherne , et af de tyrkiske sprog . Statssprog i Republikken Kasakhstan . Det er også almindeligt blandt etniske kasakhere i Rusland, Kina, Usbekistan, Tyrkiet, Mongoliet osv. De nærmeste sprog er Karakalpak , Nogai og Karagash , sammen med hvilke det udgør Kypchak-Nogai-undergruppen inden for Kypchak-sproggruppen [2] .
Det blev dannet i løbet af XIV-XVII århundreder som sproget for beslægtede tyrkiske stammer, der strejfede rundt i det moderne Kasakhstans territorium i æraen af sammenbruddet af Den Gyldne Horde [2] . Det adskilte sig endelig fra andre sprog i Kypchak-Nogai-undergruppen i midten af det 17. århundrede [3] .
De karakteristiske træk ved det kasakhiske sprog inden for Kypchak-Nogai-grenen omfatter udskiftningen af fonemer "h" og "sh" i almindelige tyrkiske ord med "sh" og "s", vekslen mellem fonemer "m-b-p" og "n-d-t ” i afhængigt af deres placering i ordet, såvel som hyppigere, i sammenligning med andre undergruppesprog, lån fra persisk og arabisk [ 3] [4] .
Om navnet
Selvnavnet "kasakhisk tili" betyder bogstaveligt "kasakhisk sprog". Forældede navne - det kirgisiske sprog (dialekt), det kasakhiske sprog, det kirgisisk-kaisak-sprog, det kosak-kirgisiske sprog [5] [6] - er dannet af kasakhernes navne på tidligere russisk.
Sproggeografi
Rækkevidde og overflod
Distribueres hovedsageligt i Kasakhstan . Derudover tales det af kasakhere, der bor i visse regioner i Usbekistan , Turkmenistan , Tadsjikistan , Rusland og andre lande i det tidligere USSR, såvel som uden for USSR - i den autonome region Xinjiang Uygur i Kina , det vestlige Mongoliet . Mindre almindelig i Afghanistan , Iran , Tyrkiet .
Ifølge Kasakhstan-folketællingen i 2009 erklærede omkring 9.982.276 kasakhiske kasakhisk som deres modersmål [7] .
Russiske kasakhere taler kasakhisk (72%) [8] og russisk (98%) [9] .
I opslagsbogen for verdens sprog " Ethnologist " for 2009 er det samlede antal indfødte talere af det kasakhiske sprog anslået til 13.161.980 mennesker [10]
Dialekter
Ifølge Sarsen Amanzholov er der tre hoveddialekter i det kasakhiske sprog: vestlig, nordøstlig og sydlig. De vestlige og nordøstlige dialekter dukkede op som et resultat af lokal splittelse og stammesammenslutning af de lokale kasakhere gennem århundreder. Den sydlige dialekt af det kasakhiske sprog, på grund af Kokand Khanates styre i disse lande, var stærkt påvirket af det usbekiske sprog i flere århundreder, men påvirkede til gengæld individuelle dialekter af de usbekiske og kirgisiske sprog [11] [12] .
Den nordøstlige dialekt af det kasakhiske sprog stammer fra dialekterne i stammeforeningerne Argyns , Naimans , Kereys , Kipchaks , Kongrats . Det var denne dialekt, der blev brugt af grundlæggerne af den kasakhiske litterære stil Abay Kunanbaev og Ibray Altynsarin , den er karakteriseret ved fællestræk med det moderne litterære sprog [12] .
Den sydlige dialekt har rødder i dialekterne fra stammeforeningerne Uysun , Zhalair , Kangly , Dulat og andre. Det kan karakteriseres ved følgende træk, der adskiller sig fra det litterære sprog [12] :
a) transformation i begyndelsen af ord af en sporadisk døv lyd "k" til "g", b) transformation i begyndelsen af ordene af lyden "zh" til "y", c) den manglende assimilering af lydene "l", "d" og "t", d) transformation af lyden "s" til "sh", e) tilstedeværelsen af formen af imperativ-ønskelig stemning af 1. person flertal i "-ak" og "-elis", f) tilstedeværelsen af en mere fuldstændig form af postpositionen "mynan" i stedet for "mænd" osv.Den vestlige dialekt dukkede op som et kommunikationsmiddel i Alshyn-stammeforeningen . I sine definerende træk er den tæt på den sydlige dialekt, men adskiller sig i nogle enkeltheder:
a) overgangen af en bred lyd "o" til "u", b) forkortede former for besiddende stedord i første person flertal, c) bevarelse af nogle arkaiske ordforråd, d) låne ord fra andre tyrkiske sprog.I øjeblikket er det en udbredt opfattelse, at der er fire dialekter i det kasakhiske sprog: vestlig, sydlig, østlig og central-nordlig [13] .
Karakteristiske træk og række af dialekter [14]
| Dialekt | Fonetiske træk | Morfologiske træk | areal |
|---|---|---|---|
| Vest | Skift o ~ ұ ( kuldanu - lit. koldanu "bruge"), stemme n > b ( baluan - lit. paluan "stærk mand") | Fremtid i -zhak/-zhek ( aitazhak - lit. aitady "vil sige"), høflig form af 2. person -synyz/-sіnіz ( barasynyz - lit. barasyz "Du skal"), datid i -uly/ -үli ( baruls - lit. bards "gik"); | Atyrau , Mangistau , Aktobe , delvist Kostanay og Kyzylorda regionerne |
| Syd | Skiftende n ~ n i slutningen af ordet ( ölen - lit. ölen "sang"), "lokane" ( manlay - lit. mandai "pande") | Imperativformen på -қyn/-kin , -ғғын/-гін ( kelgin - lit. kel "kom"), instrumental affiks -pynan/-mynan ( atpynan - lit. atpen "hest") | Almaty , Zhambyl , Turkestan , delvist Kyzylorda og tidligere Semipalatinsk- regioner |
| det centrale nord | Fonetisk ligner Western | I grammatik og ordforråd genlyder det det østlige | Vestkasakhstan , tidligere Kokshetau , Nordkasakhstan , Pavlodar , tidligere Turgai , Akmola , delvist Kostanay, Karaganda og tidligere Semipalatinsk-regioner |
| Orientalsk | I fonetik genlyder det den sydlige, for eksempel "kvæler" og "joker" ( chal - lit. 'skal' "gammel mand", 'joq' - lit. 'zhok' "nej") | Vejledende stemning for -ғayy / -geyі , -қayy / -keyi ( bargayy otyr - lit. bargaly otyr "kommer til at gå"), flertalsform. tal ( үyder - lit. үyler "hjemme"). Ordforrådsmæssigt har den noget tilfælles med det central-nordlige, men har sin egen originalitet. | Tidligere Semipalatinsk, tidligere Taldy-Kurgan , tidligere Dzhezkazgan , Østkasakhstan- regionerne |
Sociolingvistisk information
I Kasakhstan er det kasakhiske sprog statssproget. Den udgiver rig litteratur, aviser og magasiner. Det bruges i radio og tv, i biografen, i teatre og kulturhuse. Kontorarbejde udføres i kasakhisk. I Kasakhstan er det nummer to i distributionen efter russisk, der fungerer som sproget for interetnisk kommunikation [6] . I Rusland, i Republikken Altai , bruges kasakhisk i officielle kommunikationsområder på steder, hvor dets højttalere er tæt befolket [15] .
I Kasakhstan bruges det kasakhiske sprog til undervisning i skoler, sekundære specialiserede uddannelsesinstitutioner, institutter og universiteter. Det kasakhiske sprog er et obligatorisk fag i russisk og blandede skoler i Kasakhstan. Skoler, der underviser på det kasakhiske sprog, findes også uden for Kasakhstan (Astrakhan-regionen i Rusland, Usbekistan, Kirgisistan osv.) [6] .
StandardiseringGrundlaget for det moderne kasakhiske litterære sprog er den nordøstlige dialekt, hvor Abai Kunanbaev og Ibrai Altynsarin skrev deres værker [16] . I begyndelsen var han påvirket af tyrkernes litterære sprog [6] . Separate ord af andre dialekter kom også ind i det litterære sprog [17] . Dannelsen af det kasakhiske litterære sprog sammen med den kasakhiske skrift endte under indflydelse af det arabiske alfabet i anden halvdel af det 19. århundrede [12] . Endelig blev det litterære sprog normaliseret og standardiseret i den sovjetiske periode [6] .
Det litterære sprogs monumenter omfatter værker i hissy-genren, I. Altynsarins håndskrevne avis, I. Altynsarins Sharia ul-Islam, lovene fra Karamolinsky-kongressen, den kasakhiske kalender, missionær, populærvidenskabelig litteratur, officielle dokumenter osv. [ 6]
Skriver
| Kasakhisk alfabet | ||||||
|---|---|---|---|---|---|---|
| A a | ɘ ə | B b | ind i | G g | Ғ ғ | D d |
| E e | Yo yo | F _ | W h | Og og | th _ | K til |
| Қ қ | L l | M m | N n | Ң ң | Åh åh | Ө ө |
| P p | R p | C med | T t | u u | Ұ ұ | Y Y |
| f f | x x | Һ һ | C c | h h | W w | u u |
| b | s s | jeg i | b | øh øh | yu yu | jeg er |
Det første eksempel på brugen af skrift blandt de gamle tyrkere er Orkhon-Yenisei- skriftet, som eksisterede i det 8.-10. århundrede.
I middelalderen, med udbredelsen af islam, begyndte den persiske version af det arabiske skrift også at sprede sig på Kasakhstans territorium. Mellem 1929 og 1940 blev det latinske skrift brugt som en del af romaniseringen . Siden 1940 er det kyrilliske alfabet på 42 bogstaver blevet brugt.
Det kyrilliske alfabet bruges også af Kasakherne i Mongoliet, og i Tyrkiet bruges alfabetet baseret på det latinske alfabet [10] . Kasakhere, der bor i Kina, fortsætter stadig med at bruge modificeret arabisk skrift i medierne og til dels i uddannelsessystemet. Det arabiske alfabet bruges også af kasakherne i Iran [10] .
I 2012 blev det kendt, at der var truffet en beslutning om en gradvis oversættelse af det kasakhiske sprog i Kasakhstan til det latinske alfabet [18] . Starten af processen med oversættelse til latin er planlagt til 2025 [19] .
Den 12. april 2017 fastslog Kasakhstans præsident, Nursultan Nazarbayev , at det inden udgangen af 2017, i tæt samarbejde med videnskabsmænd og medlemmer af offentligheden, er nødvendigt at vedtage en enkelt standard for det nye kasakhiske alfabet og grafik, således indlede den aktive fase med at opgive det kyrilliske alfabet og skifte til brugen af det latinske alfabet [20] . Ved præsidentielt dekret af 26. oktober 2017 blev et nyt alfabet godkendt og en trinvis overgang til dette alfabet blev etableret indtil 2025 [21] .
Historie
Det kasakhiske talesprog i løbet af dets dannelse blev påvirket af både tyrkisk og andre sprog. Øjeblikket for dets endelige dannelse anses for at være det 15. århundrede, hvor med adskillelsen af de tyrkiske folk i separate stammeforeninger blev ikke kun de kasakhiske, men også de karakalpakiske og usbekiske sprog dannet. Udviklingen af det kasakhiske folkesprog er tæt forbundet med historien om staterne i den polovtsiske stammeunion , Den Gyldne Horde og Den Store Nogai Horde . Derudover var det påvirket af en række andre territoriale formationer og sammenslutninger af stammer, der levede i Centralasien, hvilket berigede kasakhisk tale med elementer af iranske sprog [12] .
I det 15. århundrede tjente det kasakhiske sprog sfærerne for mundtlig kommunikation og mundtlig og poetisk kreativitet, og den centralasiatiske version af det litterære sprog i Turki blev brugt som et skriftsprog. Skriftsproget i det 16.-midten af det 19. århundrede kaldes det gamle kasakhiske litterære sprog, det er dannet på grundlag af tyrkernes litterære traditioner og elementer i det talte sprogs grammatik og ordforråd. Dette litterære sprog blev brugt i officielle papirer, korrespondance, skønlitteratur og historisk litteratur. Det moderne litterære sprog stammer fra anden halvdel af det 19. århundrede; digtere og pædagoger Abay Kunanbaev og Ibray Altynsarin stod ved dets oprindelse [22] .
Langvarige kontakter med både beslægtede tyrkiske (kirgisiske, usbekiske osv.) og udenlandske systemiske (russisk, mongolsk, arabisk, iransk, kinesisk osv.) sprog havde ringe effekt på det kasakhiske sprog. Påvirkningen manifesteres hovedsageligt i ordforråd og semantik, lidt - i fonetik, morfologi og syntaks. Nye fonemer (х, һ, ф, в, ц, h), stavelsesstrukturer, orddannende affikser ( -қар/-ker , -ғар/-ger : isker "master", -қash /-kesh : arbakesh "cabman ”, -paz : aspaz “koge”, -kor : yzakor “rørende ”, -nama / -neme : zharnama “meddelelse”, -khana : aurukhana “hospital”, bei- : beytanys “fremmed”). Russiske komplekse termer af flere ord er calque ( zhabay orman mysygy "vild skovkat") [22] .
Sproglige karakteristika
Fonetik og fonologi
Bogstaverne v, e, f, c, u, h, b, b, e bruges kun i låneord. ә, ғ, қ, ң, ө, ұ, ү, h, і - ni specifikke bogstaver i forhold til det russiske alfabet .
Også i det kasakhiske sprog er der små fonetiske forskelle fra andre tyrkiske sprog.
| kasakhisk | kirgisisk | tyrkisk | aserbajdsjansk | tatarisk | usbekisk | Chuvash | Russisk | ||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| "Ch(Ç/Ch)" → "W" | og med dig | hvad med dig | a c tI | en ç dı | hvad med dig | o chti _ | uçrĕ | åbnet | |||||||
| "Sh(Ş/Sh)" → "S" | ba s | ba sh | ba s | ba s | ba sh | bo sh | puç | hoved | |||||||
| J (C) / Җ / "Y (Y)" → "W" | Zh og Zh oқ | f en f ok * | ja ok _ _ | c og y okse | җ en yu k | j på y oʻq* | chun cuk | ingen sjæl | |||||||
* Kirgisisk og usbekisk "zh (j)" læses som "j"
VokalerVokallyde på det kasakhiske sprog danner par af hårdhed og blødhed:
| solid | blød |
|---|---|
| / ɑ / | / æ /, / e / |
| / o / | / ɵ / |
| / ʊ / | / ʉ / |
| / ə / | / ɘ / |
Når man udtaler hårde lyde, bevæger tungen sig tilbage, og når man udtaler bløde lyde, bevæger tungespidsen sig fremad.
Konsonanter| Labial | dental og alveolær | Postalveolar | Palatal | Velar | Uvular | Glottal | ||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| nasal | / m / | / n / | / ŋ / | |||||||||||
| eksplosiv | / p / | / b / | / t / | / d / | / k / | / g / | [ q ] | |||||||
| affriterer | ( ts ) | / ʒ / | ( tɕ ) | [ ʑ ] | ||||||||||
| frikativer | ( f ) | ( v ) | / s / | / z / | / ʃ / | [ ɕ ] | ( x ) | [ ʁ ] | ( h ) | |||||
| Flapper | / ɾ / | |||||||||||||
| ca | / l / | / j / | / w / | |||||||||||
Bemærkninger:
- Nærliggende vokaler har / k / og / g / henholdsvis allofonerne [ q ] og [ ʁ ].
- Nær forreste vokaler, / ʃ / og / ʒ / har allofoner [ ɕ ] og [ ʑ ] hhv.
- / ʒ / og [ ʑ ] udtales som henholdsvis / dʒ / og [ dʑ ] af nogle talere .
- Lyde i parentes bruges kun i lånte ord.
Ord har dynamisk betoning , stærk betoning falder på sidste stavelse og svag betoning på første stavelse [23] .
Undtagelser, når trykket ikke falder på sidste stavelse [23] [24] :
- adskille onomatopoetiske ord og interjektioner med betoning på første stavelse
- følgende affikser i slutningen af et ord tager ikke stress: 1) prædikativ affiks ( baқytty-myz "vi er glade"), 2) affikser -dag / -dey , -tay / -tey ( үй-dey "som en hus"), 3) anbring ønskelig stemning -yyn / -yіn ( zhaza-yyn "lad mig skrive"), 4) partikler og postpositioner -shy / -shі "zhe", goy "zhe ", -da / -de , -ta / -te " samme", -ma / -me , -ba / -be , -pa / -ne "ikke", dein "til", ushіn "for" osv.
- stressen skifter fra et betydningsfuldt ord til en partikel eller en postposition, hvis affikser er fastgjort til dem ( үygeʹdeyin "til huset" - үyge deyingі zhol "vejen til huset").
For logisk at fremhæve et enkelt ord, en gruppe af ord i en sætning, eller hele sætningen, bruges tonisk (musikalsk) betoning [23] [24] .
Vokallængder er ikke markeret [23] .
MorfonologiDet kasakhiske sprog er karakteriseret ved harmonien af vokaler, eller vokalharmoni , og assimilering af konsonanter [25] .
Den palatale harmoni af vokaler er manifesteret - ligningen af vokaler i ordets stamme og i affikserne knyttet til det på basis af en række (kun forvokaler: үy-ler-imіz-dі "af vores huse", kun bageste vokaler: bala-lar-ymyz-dy "vore børn"). Læbeharmonien af vokaler er mindre udtalt - afrundingen af vokaler i affikser knyttet til stammen med den endelige labial, det noteres kun i daglig tale og påvirker den anden stavelse og nogle gange den tredje, oftest påvirker det s , i , e (i bogstavet oryn "sted" - i udtalen orun , ozen "flod" - ozon ) [23] [26] .
Assimileringen af konsonanter markeres som fuldstændig, når lydene sammenlignes fuldstændigt (zhazsa er skrevet - zhassa udtales ), og delvis, når lyden påvirker sonoriteten / døvheden af en anden lyd ( kyz-ға "pige" og қыс-қа " vinter") [27] .
Progressiv assimilering [27] :
- varianten af affikset med den indledende stemte (sonor) konsonant ( bai-lyk "rigdom", ciz-ge "til dig") tilføjes til grunden på den endelige stemte (sonor eller vokal)? undtagelsen er de lånte affikser -paz , -khana , -kor , -kesh , -ker og affikser med initialerne c , sh ( -sіn , -shy , etc.)
- en variant af affikset med den indledende stemmeløse ( hat-tar "bogstaver") føjes til basen på den sidste stemmeløse
- det sidste sh sammenligner det oprindelige med et affiks (skrevet tynysh-syz - udtales tynyshshyz )
- den sidste vokal, klanglige eller stemte stamme stemmer det efterfølgende k in g , қ i ғ (skrevet қara koz "sortøjet" - udtales қara goz , ұzyn kol "lang arm" - ұzyn ғol )
Regressiv assimilering [27] :
- den indledende vokal af affikset lyder i basen det sidste k in g , қ i ғ , og det sidste p oversættes til b eller y , hvilket afspejles i bogstavet ( kitap + -ym - kitabym "min bog", cap + -ip - keuip "tørring")
- før g , k , ғ , қ , b , p , går det sidste n i basen ind i ң eller m (skrevet sәrsenbi - udtales sarsembі , begravelse - begravelse )
- initialerne s , sh af affikset ligner sig selv i bunden de sidste s , s i s , sh (skrevet koz-sіz "øjeløs" - udtales kossіz , bas-sky "leder" - bashshy )
Typer af stavelser på kasakhisk: V ( a-ta "far"), CV ( da-la "steppe"), VC ( han "ti"), VCC ( ayt-ty "sagt"), CVC ( bas "hoved" ), CVCC ( tөrt "fire") [28] [27] . Som følge af låntagelser dukkede også andre typer stavelser op [28] .
Når fonemer og prosodem realiseres, frafald, sammentrækning ( bul zhyl > biyl "i år"), reduktion ( oyyn-a > oyna "leg"), metatese ( қapқan > қақpan "fælde"), assimilering ( mektep + -im > mektebim "min skole") osv. [28]
Ordets struktur har klarheden af fonomorfemiske grænser [28] .
Vokalskiftninger i litterære dialektvarianter af sproget [28] :
- а ~ ә, а ~ ы ( shai ~ sheәy "te", tastau ~ tystau "kast")
- e ~ i ( kesirtke ~ kesertki "firben")
- sy ~ і, sy ~ ұ ( pyskan ~ pisken "tilberedt", tynyk ~ tunak "ren")
- ә ~ e ( kәse ~ kese "kop")
- o ~ ұ ( soraқ ~ suraқ "spørgsmål")
- ө ~ ү ( kөmіski ~ kүmіskі "obskur")
- і ~ ү ( іnemi ~ үnemi "altid")
Konsonantskiftninger i litterære dialektvarianter af sproget [29] :
- b ~ p, b ~ m ( biyaz ~ piyaz "bue", buny ~ muny "dette")
- d ~ t, d ~ l, d ~ f ( dөrt ~ tөrt "fire", mandai ~ manlai "pande", duz ~ zhuz "et hundrede")
- f ~ h, f ~ sh, f ~ d, f ~ j ( nәzhіk ~ nәzіk "svag", kelemez ~ kelemesh "hån", қai zhaққa ~ қayaққа "hvor", zhoқ ~ joқ "nej")
- s ~ sh, s ~ z ( mysyk ~ myshyk "kat", bіs ~ bіz "vi")
- m ~ p ( bolat ~ polat "stål")
- н ~ ң ( өlen ~ өлэң "sang")
- k ~ g ( kіl ~ gіl "helt")
- қ ~ ғ, қ ~ y ( ақай ~ ағай "onkel")
- ғ ~ қ ~ ∅ ( Ғali ~ Қali ~ Әli - mandligt navn)
- sh ~ h ( shapan ~ chapan "chapan")
Morfologi
Generel informationTypologisk er det kasakhiske sprog et nominativt agglutinativt suffiks syntetisk sprog med elementer af analyticisme [29] og polysyntese . Analyticisme manifesteres hovedsageligt i verbets former. Grammatiske relationer mellem ord udtrykkes ved hjælp af kasus og efterstillinger [29] .
Der er 9 dele af tale : navneord , adjektiv , tal , stedord , adverbium , verbum , imiterende ord, interjektion , funktionsord. Tjenesteord er til gengæld opdelt i postpositioner , tjenestenavne, konjunktioner , partikler og modale ord. Verber inkluderer dets upersonlige former: handlingsnavn, participium, gerund [30] .
Alle nominelle dele af tale har grammatiske kategorier af tal, tilhørsforhold, kasus, kvalitet, kvantitet, deixis , negation. Karakteristiske kategorier af verbet: transitivitet / intransitivitet, pant, aspektualitet, temporalitet [29] .
NavneordNavneordet har de grammatiske kategorier tal , tilhørsforhold , kasus , person [30] [24] . Der er ingen kategorier for køn og animerede/livløse . Navneord kan bruges som relative adjektiver, da substantiver og adjektiver næppe adskiller sig grammatisk [29] .
Rækkefølgen af affikser for navneord og andre nominale former: 1) stamme 2) afledte affikser 3) talaffiks 4) tilhørende affiks 5) kasusaffiks 6) prædikativ affiks ( үy-ler-im-den-sіn "du er fra mine huse ”) [31] . Nogle gange placeres det besiddende affiks før talaffikset ( azhe-m-der , azhe-ler-im "mine bedstemødre") [32] .
Kategorien af tal er repræsenteret af to tal - ental og flertal. Ental har ingen grammatiske indikatorer. Flertal er dannet af affikserne -lar/-ler , -dar/-der , -tar/-ter , som er tilføjet til substantivets stamme. Valget af affikset bestemmes af typen af det endelige bogstav og loven om lydsynharmonisme: dos - dostar "ven - venner", mektep - mektepter "skole - skoler", kala - kalalar "by - byer", kol - koldar "hånd - hænder". Kollektiv pluralitet transmitteres leksikalsk ( hold "meget") og parret-gentagne ord ( zhan-januar "alle levende væsener", bala-shaga "børn"). Navneordet tager ikke flertal med et kvantitativt tal: ekі kitap "to bøger", alty ui "seks huse" [33] .
Medlemskategorien er udtrykt [34] :
- tilhørende affikser ( dos-ym "min ven")
- en sikker kombination: et navneord eller pronomen for ejeren i genitiv-kasus, derefter et navn med tilhørsforhold ( kala-nyn shet-i "bygrænser", menin dos-ym "min ven")
- en attributiv kombination: som en isafet, men et navn uden tilhørsforhold ( bіzdin mektep "vores skole").
Ejerskabsanbringelser [24] [31]
| ansigt | Ental | Flertal |
|---|---|---|
| 1. person | -m , -th/-im | -myz/-mіz , -myz/-imіz |
| 2. person | -ң , -ың / -ің
-ңыз/-ніз , -ыңыз/-іңіз ( høflig ) |
-ңыз/-ңіз , -ыңыз/-іңіз |
| 3. person | -ы/-і , -sy/-сі | -ы/-і , -sy/-сі |
Kategorien af en person er udtrykt ved prædikataffikser ( men okushymyn "Jeg er en studerende") [35] . Negation dannes af den negative partikel emes , hvortil den prædikative affiks er tilføjet ( men okushy emespin "Jeg er ikke studerende"). Navne med prædikative affikser ændres ikke i tilfælde [35] .
Prædikative affikser (personlige endelser) [31] :
| ansigt | Ental | Flertal |
|---|---|---|
| 1. person | -myn/-min , -byn/-bіn , -pyn/-pіn | -myz/-mіz , -byz/-bіz , -pyz/-pіz |
| 2. person | -søn / -sің
-syz/-сіз ( høflig ) |
-syndar/-sіnder
-syzdar/-sizder ( høflig ) |
| 3. person | Ø | Ø |
Deklination af de negative partikel -emer [31] :
| ansigt | Ental | Flertal |
|---|---|---|
| 1. person | emespin | emespiz |
| 2. person | emessin
emessis ( høflig ) |
budbringer
budbringer ( høflig ) |
| 3. person | emes | emes |
Der er 7 kasus: nominativ , genitiv , dativ , akkusativ , lokal , original , instrumental . To typer deklination - simpel og besiddende [24] [34] .
| sag | Kasakhisk navn | karakteristiske spørgsmål | Værdi [34] |
|---|---|---|---|
| Nominativ | Atau septiktank | WHO? (kim?) hvad? (ikke?) | Hovedsag, har ingen speciel mærkning (kan udtrykke ejerskab) |
| Genitiv | Іlik septiktank | hvem? (kimnin?) hvad? (ingen?) | Ejerskab af en person eller genstand af en anden |
| F.eks.-dativ | Barys septiktank | til hvem? (kimge?) hvad? (nege?) hvor? (kayda?) | Slutpunktet for en bevægelse eller handling |
| Akkusativ | Tabys septiktank | hvem? (kimdi?) hvad? (ingen?) | Direkte objekt store og små bogstaver, angiver objektet for handlingen |
| Lokal | Zhatys septiktank | WHO? (Kіmde?) Hvad? (uge?) hvor? (kayda?) | Placering af en genstand eller person |
| original | Shygys septiktank | fra hvem? (kimnen?) fra hvad? (uge?) hvorfra (kaidan?) | Udgangspunkt for bevægelse eller handling |
| Medvirkende | Komektes septiktank | med hvem? (kimmen?) med hvad? (nemen?) | Fælles handling med nogen; instrument (udstyr, enhed), som en handling udføres med |
Sagsafslutninger (simpel deklination) [24] [34]
| sag | slutninger | Eksempel |
|---|---|---|
| Dem. | — | Mynau kitap. "Dette er en bog". |
| Slægt. | -nyn / -nіn , -dyn / -dіn , -tyn / -tіn | Bolme nіn teresezi "Window of the room" |
| fx-dat. | -ға / -ge , -қа / -ke | Orman ga baramyz . "Vi går i skoven." Men adam ha komektesemin . "Jeg hjælper en person." |
| Vin. | -ы/-ні , -dy/-ді , -you/-ті | Mұғalіm dі kүtіp turmyz. "Vi venter på en lærer." |
| Steder | -ja/-de , -ta/-te | Mænd Almaty og Boldim. "Jeg var i Almaty." |
| Ref. | -dan/-den , -tan/-ten , -nan/-nen | Mektep ti shyktyk. "Vi forlod skolen." |
| Tv. | -men/-ben/-pen ( -menen/-penen/-benen [24] [36] ) | Ol dosy mænd askhanaga bardy. "Han og hans ven gik til spisestuen." Nandy pyshak pen kesu kerek. "Brød skal skæres med en kniv." |
Efter det besiddende affiks har nogle tilfælde specielle endelser, dette er den besiddende deklination [35]
| sag | ansigt | slutninger | Eksempel |
|---|---|---|---|
| fx-dat. | 1. l. enheder timer og 2. l. enheder h. | -a/-e | үy-im-e "til mit hus", үy-іn-e "til dit hus" |
| fx-dat. | 3. person | -på/-ikke | ui-i-ikke "hans hus" |
| Vin. | 3. person | -n | ui-i-n "hans hus" |
| Steder | 3 personer | -nda/-nde | ui-i-nde "i hans hus" |
| Ref. | 3 personer | -nan/-nen | ui-i-nen "fra sit hus" |
Adjektivet i sætningen fungerer grundlæggende som en definition. Accepterer ikke bøjningsaffikser [30] . Der er ingen overensstemmelse med navneordet i store og små bogstaver. Hvis adjektivet er et prædikat, får det et personligt suffiks.
Dannelse af grader af sammenligning af adjektiver [37] :
- den positive grad falder sammen med ordets grundform ( zhaқsy "god")
- den sammenlignende grad dannes ved at tilføje affikserne -rak/-rek , -yraq/-іrek ( zhaқsyraқ "bedre")
- superlativer dannes med
- forstærkende partikler: zhap-zhaksy "fremragende", bip-biik "høj"
- forstærkende ord: өte "meget", ең "mest", osv. ( өte zhaksy "meget god")
| Enheder | Dusinvis | Hundreder, tusinder | |||
|---|---|---|---|---|---|
| en | bir | ti | han | 100 | zhuz |
| 2 | ekі | tyve | zhiyrma | 200, 300, … | ekі zhuz, ush zhuz, ... |
| 3 | åh | tredive | feedback | 1000 | min |
| fire | kage | 40 | kyryk | 2000, 3000, ... | ekі myn, ush myn, ... |
| 5 | dæmon | halvtreds | elu | ||
| 6 | alt | 60 | alpys | ||
| 7 | zheti | 70 | zhetpis | ||
| otte | segiz | 80 | sexet | ||
| 9 | togyz | 90 | toqsan |
Dannelse af komplekse kardinaltal: 15 - han er en dæmon , 101 - zhүz bir , 2021 - ekі myn zhiyrma bir , 234 567 - ekі zhүz otyz tort myң bes zhүz alpys zhetі .
Ordinaltal er dannet ud fra kardinaltal ved affikser -ншы/-нші , -ыншы/-інші ( bіr-інші "første", екі-нші "anden") [30] [37] . Hvis tallet er komplekst, føjes affikset til det sidste ord ( he bіr-іnshi "ellevte") [37]
Kollektive tal er dannet af affikser -ау/-еу for tal fra 1 til 7 ( үшэу "tre") [30] [37] , ved gentagelse ( ekeu-ekeu "i par") eller af affikset -lap/-lep ( еkeulep "i to") [37] .
Der dannes omtrentlige tal [37] :
- tilføjer til kardinaltal affikserne -lagan/-legen , -dagan/-degen , -tagan/-tegen , -lap/ -lep , -dap/-dep , -tap/-tep , -day/ -dey , -tai / -tei ( ondagan "tiere", eludei "ca. 50")
- et par kardinaltal ( ekі-үш "to-tre")
- ved indberetning af den omtrentlige alder eller tid bruges et kvantitativt tal i flertal og under alle omstændigheder ( ol otyzdarga kelip kaldy "han er omkring 30 år gammel", men sagat ondard turdym "Jeg stod op klokken 10")
- brugen af ord ( shamaly , shakty , etc.) med betydningen "omkring", "omtrent" ( eki shamaly "ca. 2", onga taman "ca. 10").
Delingstal overføres til kardinaltal i det oprindelige tilfælde ( ushten "med tre"). For parrede tal i den oprindelige sag, kun det sidste ord ( on-onnan "ti gange ti", ekі-ushten "to eller tre hver") [37] .
Brøktal udtrykkes ved hjælp af kardinaltal [37] :
- tæller i nominativ kasus, nævner i original kasus ( ushten bir - 1/3)
- tæller i nominativ kasus, nævner med affikset -lyk/-lik , -dyk/-dіk , -tyk/-tіk ( bes zhiyrmalyk - 5/20)
- tæller i besiddelse af 3. person, nævner i genitiv kasus ( үshtin bіrі - 1/3)
- brugen af ordene hot , hot "halv", bred "kvart" ( bіr hot "halvanden", bred meter "kvart meter").
Pronominer er opdelt i følgende kategorier: personlig, demonstrativ, spørgende-relativ, ubestemt, refleksiv, generaliserende (determinativ), negativ [30] [38] .
Personlige stedord [37]
| ansigt | Ental | Flertal |
|---|---|---|
| 1. person | mig "jeg" | bіz ( bizder ) "vi" |
| 2. person | sen "dig"
sіz ( høflig ) "dig" |
afsender "dig"
sіzder ( høflig ) "dig" |
| 3. person | ol "han", "hun", "det" | olar "de" |
Bøjning af personlige stedord [39]
| Dem. | Mænd | sep | ciz | ol | forretning | afsender | større | olar |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Slægt. | menin | senin | sizdin | onyn | forretning | senderdin | sizderdin | olardyn |
| fx-dat. | magan | sagan | størrelse | Ohan | bіzge | senderge | størrelse | olarga |
| Vin. | meni | senі | cіzdі | de | bіzdі | senderdi | sizderdі | gamle |
| Steder | mende | sende | her | onda | byzde | senderde | sizderde | olarda |
| Ref. | menen | shonen | oprettet | på en | forretning | senderden | sizderden | olardan |
| Tv. | menimen (menimenen) |
senimen (senimenen) |
sizben (sizbenen) |
onymen (navngivet) |
bіzben (bіzbenen) |
sendermand (sendermenen) |
sіzdermen (sіzdermenen) |
olarmen (olarmenen) |
Demonstrative pronominer: bul , osy / osynau , myna / mynau "dette", sol / sonau , ol , ana / anau "det", ane , aneki "derude" [39] [30] . De ændrer sig i antal, sager, tager ejerskabsaffikser [39] . Når flertallet dannes, går l tabt: bul - bular , sol - solar , ol - olar .
Demonstrative pronominer bұl , sol , ol , tilføjelse af anbringelse af ejerskab , ændre l til n [39]
| ansigt | bool | Sol | ol |
|---|---|---|---|
| 1. person | stormfuld, munim | søvnig | dette |
| 2. person | bunyn, munyn
bұnyңyz, mұnyңyz ( høflig ) |
sony
sonygyz ( høflig ) |
onyn
onynyz ( høflig ) |
| 3. person | kælent, tøset | sonysy | dem |
Bøjning af demonstrative pronominer [39]
| Dem. | bool | ol | Sol | hvepse | vi er på | ana |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Slægt. | bunyn, munyn | onyn | sony | osynyn | mynann | any |
| fx-dat. | bұgan | Ohan | sogan | osygan | mynagan | anagan |
| Vin. | kanin, muny | de | døsighed | aspe | mynans | ananas |
| Steder | Bunda, Munda | onda, ode | sodavand, sodavand | belejring | mynada | canada |
| Ref. | budan, munan | onan, odan | sonan, sodan | skammer sig, skammer sig | wenadan | anadan |
| Tv. | bunymen, munymen, bumen | varsel, varsel | sonymen, somen | osymen | vi navngiver | anamen |
Interrogative-relative pronominer: kіm " hvem", ikke "hvad", nege "hvorfor", kandai "hvad", kashan "hvornår" og andre . Undtagelser: pronomenet қai afvises ikke, қandai afvises kun ved tilstedeværelse af et affiks af tilhørsforhold, kaysy har i dativformen қaigan [39] .
Ubestemte pronominer: bіreu "nogen", birdeme "noget", aldekіm "nogen", alde "noget", ар "alle" osv. [30] [39] .
Det refleksive pronomen өз "sig selv, ens" bruges ofte med affikser af tal, kasus og tilhørsforhold: ozіm "jeg selv", өzderің "dig selv", өzіne "sig selv" [30] [39] .
Ændring af det refleksive pronomen өз af personer
| ansigt | Ental | Flertal |
|---|---|---|
| 1. person | ozim "jeg selv" | ozimiz "vi selv" |
| 2. person | ozің "dig selv"
ozіnіz ( høflig ) "Du selv" |
ozderin "dig selv"
ozderіnіz ( høflig ) "Du selv" |
| 3. person | ozі "han selv", "hun selv", "det selv" | ozderi "de selv" |
Generaliserende (definerende) stedord: bәrі , barlyk , bүkіl , kүllі , 'butin', barsha "alt, alt" [30] [39] .
Negative pronominer: eshkim "ingen", eshteңe "intet", eshқandai "ingen", eshқashan "aldrig" osv. [30] [40]
AdverbiumAdverbier er en ufravigelig del af talen, i en sætning fungerer de som en omstændighed, nogle gange et subjekt og et prædikat [41] .
Ifølge semantikken er de opdelt i adverbier af sted, tid, virkemåde, mængde, formål, fornuft [41] .
Ifølge den morfologiske struktur er de opdelt i [41]
- antiderivater, der ikke kan nedbrydes til morfemer ( әрі "længere", tag "tættere"), de kan tilføje adjektivaffikser -rak / -rek , -lau / -leu ( арі - аріREC - аріLEu )
- derivater dannet af andre dele af talen
- orddannende affikser : -sha ( oryssha "på russisk"), -lai / -ley , -day / -dey , -tay / -tey ( zhazday "hele sommeren"), -dayyn / -deyin , -tayyn / - teyin ( tүlkіdeiіn "som en ræv"), -shama/-shalyk ( osynshama "i det omfang"), -lap/-lep , -dap/-dep , -tap/-tep ( temirlep "jern"), -қary /-keri ( іshkerі "inde i"), -yn/-ін ( zhazyn "om sommeren")
- frosne sagsskemaer: dat. s. -ға / -ge , -қа / -ke (alge “ frem”), steder. n. -da / -de , -ta / -te ( tunde "om natten"), ref. n. -dan / -den , -tan / -ten ( қateden "ved en fejl"), tv. n. -men/-ben/-pen ( zhönimen "korrekt")
- sammenlægning af ord: bugin (fra bұl kүn ) "i dag", biyl (fra bұl zhyl ) "i år"
- gentagelse af ord: anda-sanda "nogle gange"
- stabile sætninger: kүni bugin "indtil i dag"
- idiomatiske udtryk: ayak astynan "uventet"
Verbet har de grammatiske kategorier person , tal , tid , stemning , stemme , negation og handlingsmåde [30] . Kategorien transitivitet/intransitivitet har ingen grammatiske indikatorer og formidles af verbets semantik [34] .
Rækkefølgen af udsagnsord affikser er: 1) stamme 2) afledningsaffikser 3) negationsaffiks 4) tid/stemning affiks 5) person/tal affiks ( kel-me-dі-k "vi kom ikke") [31]
Negationen af verbet dannes [40] :
- syntetisk, med negationsaffikser -ma/ -me , -ba/-be , -pa/-pe , som er knyttet til stilken ( al-dy "tog" - al-ma-dy "tog ikke")
- analytisk ved hjælp af ordene zhok , emes "nej" ( ol kelgen zhok "han kom ikke", algan emespin "Jeg tog ikke").
Udsagnsord affikser af den besiddende person
| ansigt | Ental | Flertal |
|---|---|---|
| 1. person | -m | -k/-k |
| 2. person | -ң
-ңыз/-ңіз ( høflig ) |
-Dar
-nizdar/-nizder ( høflig ) |
| 3. person | Ø | Ø |
Der skelnes mellem følgende tider: øjeblikkets nutid, overgangsnutiden, den formodede fremtid, målfremtiden, overgangsfremtiden, den kategoriske fortid, fortiden, overgangsfortiden [42] [43] .
Øjeblikkets nutid udtrykker den handling, der finder sted i ytringsøjeblikket. Den er opdelt i to typer - enkel og kompleks. Øjeblikkets simple nutid er kun dannet af 4 verber - tur "at stå", zhur "at gå", otyr "at sidde", zhatyr "at ligge ned", hvortil prædikataffikser er knyttet. Dannelse af negation [44] : participium af disse 4 verber på -ғan/-gen , -қan/-ken , derefter zhoқ + prædikative affikser. Den komplekse nutid i dette øjeblik er dannet i henhold til skemaet: gerund i -p , -yp / -ip , derefter hjælpeverber tur / zhur / otyr / zhatyr + prædikative affikser. Samtidig mister verberne tur / zhur / otyr / zhatyr deres hovedbetydning og fungerer som hjælpeverber, hvilket indikerer [44] : a) kroppens position under handlingen: tur - stående, zhur - bevægende, otyr - siddende, zhatyr - liggende, b) handlingens art, varighed: tur - kort eller engangshandling, zhur - periodisk handling, zhatyr - fuld beskæftigelse ved handlingen. Dannelse af negation [44] : 1) stamme + negationsaffiks + -й , derefter tur/zhүr/otyr/zhatyr + prædikative affikser, 2) participium på -ғan/-gen , -қан/-ken , derefter zhoқ + prædikative affikser .
Eksempel: Mænd kitapkhanada otyrmyn “Jeg sidder på biblioteket”, Biz zhazyp otyrmyz “Vi skriver mens vi sidder”, Ol shashyn tarap tur “Han reder ikke sit hår i lang tid”, Men instituteta okyp zhurmin 'Jeg studerer på instituttet, Ol shashyn tarap zhatyr "Hun reder sit hår i lang tid."
Den transitive nutid udtrykker en handling, der normalt udføres, eller som helt sikkert vil ske i fremtiden. Uddannelse: gerund i -а / -е , -й + prædikataffikser (i 3. person -dy / -ді ). Den overgangsmæssige fremtidsform er dannet på samme måde som overgangsnutiden. I alle tilfælde er handlingstidspunktet (fortid, nutid eller fremtid) bestemt af konteksten [43] . Dannelse af negation [44] : negationsaffikser tilføjes til stammen.
Eksempel: Men kino koremin "Jeg ser en film (normalt)", Men erten kino koremin "I morgen vil jeg se en film."
Den formodede fremtidsform udtrykker en handling, der forventes at finde sted i fremtiden. Uddannelse: participium i -ar / -er , -r + prædikataffikser [43] . Dannelse af negation [44] : negationsaffikser tilføjes til stammen, -р bliver til -с .
Eksempel: Mænd kino korermin "Jeg ser måske en film"
Den fremtidige målspænding udtrykker intentionen om at gøre noget, en handling, der med sikkerhed vil finde sted i fremtiden. Uddannelse: grundlaget for verbet + -maқ / -mek , -baқ / -bek , -paқ / -pek + prædikative affikser. Før prædikataffikset kan affikserne -shy / -shі tilføjes [43] . Dannelse af negation [44] : tidsaffikser tilføjes til stammen, derefter ordet emes med prædikataffikser.
Eksempel: Mænd biograf kormekpin Jeg skal se en film
Datertidens kategoriske tid udtrykker en handling, der skete i fortiden og har en konnotation af kategorisk. Dannelse: verbum stamme + -dy/-ді , -ы/-ті + besiddende person affikser (trunkerede pronominale affikser) [43] . Dannelse af negation [44] : negationsaffikser tilføjes til stammen.
Eksempel: Mænd keldim "Jeg er kommet"
Datid formidler forskellige semantiske nuancer af handling i fortiden [43] :
- participium på -ғan / -gen , -қan / -ken + prædikative affikser - udtrykker en handling, der fandt sted i fortiden eller før starten på en anden handling i fortiden, taleren er sikker på dens ægthed eller var øjenvidne, udtrykker også en handling i en forholdsvis fjern fortid [44] ; dannelse af negation [44] : 1) participium, derefter tilføjes ordet emes eller zhok med prædikataffikser, 2) negationsaffikser til stammen
- gerund i -п , -ып/-іп + prædikative affikser (i 3. person -ы/-ті ) - udtrykker en handling, der fandt sted i fortiden eller før en anden handling i fortiden, taleren er ikke sikker på dens ægthed eller var ikke øjenvidne [44] , udtrykker også uventet handling, undertiden viser en ironisk holdning; negationsdannelse [44] : negationsaffikser tilføjes til stammen
- participium på -ғan / -gen , -қan / -ken , så udsagnsordet e- "at være" i datid kategorisk tid - udtrykker en handling, der ikke efterfølges af andre handlinger
- gerund i -п , -ып/-іп , derefter verbet e- "at være" i datid kategorisk tid - udtrykker handlinger efterfulgt af andre handlinger, ofte modsat
Eksempel: Sen kino korgensin "Jeg er sikker på, du så en film", Sen kino korpsin "Det viser sig, at du så en film", Men ony korip edim, soilese almadym "Jeg så ham, men kunne ikke tale."
Den transitive datid udtrykker en lang, gentagen eller vanemæssig handling, der skete i fortiden (eller vil ske i fremtiden, tidspunktet er bestemt af konteksten). To måder at danne på [43] :
- nuværende-fremtidige participium, der ender på -tyn/-tyn + prædikative affikser; negationsdannelse [44] : negationsaffikser tilføjes til stammen
- participium af nutid i -tyn / -tin , derefter verbet e- "at være" i datid kategorisk tid
Eksempel: Sen kino koretinsin "Har du normalt set film før", Sen kinoga kashan baratynsyn? "Hvornår skal du i biografen?"
Dannelse af verbum
| Tid | anbringer | Negation |
|---|---|---|
| øjeblikkets nutid | -p , -yp / -ip , derefter tұr / zhүr / otyr / zhatyr + prædikataffiks | -ma/ -me , -ba/-be , -pa/-pe |
| overgangs nutid/fremtid | -а / -е , -й + prædikativt affiks (3 l. -dy / -ді ) | negativ anbringer |
| formodet fremtid | -ar / -er , -r + prædikataffiks | negativ anbringer, -p bliver til -c |
| mål fremtiden | -maқ / -mek , -baқ / -bek , -paқ / -pek + prædikativt affiks | emes + prædikataffiks |
| fortiden kategorisk | -dy/-ді , -ы/-ті + besiddende person affiks | negativ anbringer |
| for længst indlysende | -ғan/-gen , -қan/-ken + prædikativ affiks | zhoқ + prædikataffiks |
| for længst ikke indlysende | -p , -yp / -ip + prædikataffiks (3 l. -ty / -ty ) | negativ anbringer |
| transitiv fortid | -atyn/-etіn/-ytyn/-ytin + prædikataffiks | negativ anbringer |
Bøjning af verbet jaz "at skrive"
| Tid | øjeblikkets nutid | overgangs nutid/fremtid | formodet fremtid | mål fremtiden | fortiden kategorisk | for længst indlysende | for længst ikke indlysende | transitiv fortid |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Mænd | zhaz-yp zhatyr-myn | jazz-a-myn | jaz-ar-myn | jaz-bak-pyn | jazz-dy-m | zhaz-gan-myn | jazz-yp-pyn | jaz-a-tyn-myn |
| sep | zhaz-yp zhatyr-syn | jazz-en-søn | jaz-ar-syn | jaz-bak-syn | jazz-dy-n | zhaz-gan-syn | jaz-yp-syn | jaz-a-tyn-søn |
| ciz | zhaz-yp zhatyr-syz | jazz-a-syz | jaz-ar-syz | jaz-baq-syz | zhaz-dy-gyz | zhaz-gan-syz | jaz-yp-syz | jaz-a-tyn-syz |
| ol | zhaz-yp zhatyr | jaz-a-dy | jaz-ar | jaz-baq | jazz-dy | zhaz-gan | jazz-yp | jaz-a-tyn |
| forretning | zhaz-yp zhatyr-myz | jaz-a-myz | jaz-ar-myz | jaz-baq-pyz | jazz-dy-k | zhaz-gan-byz | jaz-yp-pyz | jaz-a-tyn-byz |
| afsender | zhaz-yp zhatyr-syndar | jazz-a-syndar | jaz-ar-syndar | jaz-baq-syndar | jazz-dy-ndar | zhaz-gan-syndar | zhaz-yp-syndar | zhaz-a-tyn-syndar |
| større | zhaz-yp zhatyr-syzdar | jaz-a-syzdar | jaz-ar-syzdar | jaz-baq-syzdar | zhaz-dy-gyzdar | zhaz-gan-syzdar | jaz-yp-syzdar | jaz-a-tyn-syzdar |
| olar | zhaz-yp zhatyr | jaz-a-dy | jaz-ar | jaz-baq | jazz-dy | zhaz-gan | jazz-yp | jaz-a-tyn |
Bøjning af verbet zhaz "at skrive" i negativ form
| Tid | øjeblikkets nutid | overgangs nutid/fremtid | formodet fremtid | mål fremtiden | fortiden kategorisk | for længst indlysende | for længst ikke indlysende | transitiv fortid |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Mænd | zhaz-ba-y zhatyr-myn | jaz-ba-y-myn | jaz-ba-s-pyn | jaz-baq emes-pin | jazz-ba-dy-m | zhaz-gan zhok-pyn | jaz-ba-p-pyn | jaz-ba-y-tyn-myn |
| sep | zhaz-ba-y zhatyr-syn | jaz-ba-y-søn | jaz-ba-s-søn | jaz-bak emes-sіn | jazz-ba-dy-n | zhaz-gan zhok-syn | jaz-ba-p-søn | zhaz-ba-y-tyn-søn |
| ciz | zhaz-ba-y zhatyr-syz | jaz-ba-y-syz | jaz-ba-s-syz | jaz-baq emes-siz | zhaz-ba-dy-ңyz | zhaz-gan zhok-syz | jaz-ba-p-syz | jaz-ba-y-tyn-syz |
| ol | zhaz-ba-y zhatyr | jazz-ba-y-dy | jaz-ar | jaz-baq emes | jazz-dy | zhaz-gan zhok | jazz-ba-p | jaz-ba-y-tyn |
| forretning | zhaz-ba-y zhatyr-myz | jaz-ba-y-myz | jaz-ba-s-pyz | jaz-baq emes-pіz | jazz-ba-dy-k | zhaz-gan zhok-pyz | jaz-ba-p-pyz | jaz-ba-y-tyn-byz |
| afsender | zhaz-ba-y zhatyr-syndar | zhaz-ba-y-syndar | jaz-ba-s-syndar | jaz-baq emes-synder | jaz-ba-dy-ndar | zhaz-gan zhok-syndar | jaz-ba-p-syndar | zhaz-ba-i-tyn-syndar |
| større | zhaz-ba-y zhatyr-syzdar | jaz-ba-y-syzdar | jaz-ba-s-syzdar | zhaz-baq emes-sizder | zhaz-ba-dy-ңyzdar | zhaz-gan zhok-syzdar | jaz-ba-p-syzdar | jaz-ba-y-tyn-syzdar |
| olar | zhaz-ba-y zhatyr | jazz-ba-y-dy | jaz-ar | jaz-baq emes | jazz-dy | zhaz-gan zhok | jazz-ba-p | jaz-ba-y-tyn |
Der er 5 løfter: hoved-, led-gensidig, refleksiv, passiv, overbevisende (incitament) [34] [45] .
Hovedstemmen udtrykker selve subjektets handling. Har ingen grammatiske indikatorer.
Fælles-gensidig pantsætning udtrykker en handling, der udføres i fællesskab eller gensidigt. Det er dannet af affikser -с , -ыс/-іс ( zhaz-ыс-у "korresponderer").
Det tilbagekaldelige løfte udtrykker en handling rettet mod en selv. Den er dannet af affikser -н , -ын/-ін [45] , samt -lan/-len , -dan/-den , -tan/-ten , -son/-sіn , -қан/-ken [ 34] ( ol ki-in-di "han klædte sig").
Den passive stemme udtrykker en handling udført på emnet. Det er dannet af affikser -l , -yl / -іl , med udsagnsgrundlaget på l - af affikser -n , -yn / -ін ( hat zhazyldy "bogstavet er skrevet").
En overbevisende stemme udtrykker en impuls, en anmodning. Det er dannet af affikser -dyr / -dіr , -tyr / -tіr ( zhazdyr "få dig til at skrive"), -ғgyz / -gіz , -қыз / -кіз ( otyrgyz "plante"), -t ( tyңдат "får dig til adlyde”), - yr / -іr ( түсір "slip"), -ыт/-іт , -аr/-er , -қар/-ker , -ғыр/-гір , -dar , -set osv. 2 eller nogle gange 3 anbringelser ( zhaz-dyr-t , zhaz-dyr-t-қyz "at tvinge til at skrive").
Et verbum kan have flere stemmer på samme tid, mens stemmeaffikserne er vedhæftet i en bestemt rækkefølge. Eksempel: ki-in-dir-giz "få ham til at klæde nogen på" [34] .
Dannelse af verbets stemmer
| Løfte | anbringer |
|---|---|
| fælles-gensidig | -с , -ыс/-іс |
| returneres | -n , -yn / -іn osv. |
| passiv | -l , -yl/-il osv. |
| tvang | -t , -dyr/-dіr , -tyr/-tіr , -ғыз/-гіз , -қыз/-кіз , osv. |
Der er 4 stemninger: vejledende , imperativ , ønskelig , betinget [46] [47] .
Den vejledende stemning udtrykker virkelige handlinger. Den har tre tider: fortid, nutid, fremtid.
Den imperative stemning udtrykker vilje. Har kategorier af person og nummer. Tilstedeværelsen af den imperative stemning af 1. person kan diskuteres. Dannelse af negation [44] : negationsaffikser tilføjes til verbets stamme. Eksempel: zhaz "skriv", zhazbasyn "lad ham ikke skrive." Uddannelsesmetoder
| ansigt | Ental | Flertal |
|---|---|---|
| 2. person | Ø
-ңыз/-ңіз , -ыңыз/-іңіз ( høflig ) |
-ңdar / -ңder , -yndar / -іңder
-ңyzdar / -ңіzder , -ynyzdar / -іңіzder ( høflig ) |
| 3. person | -søn/-søn | -søn/-søn |
I dialekter er imperativstemningen 2 lit. enheder timer kan dannes af affikser -gyn/-gіn , -gyl/-gіl .
Den ønskværdige stemning udtrykker et ønske, en hensigt eller en handling rettet mod taleren selv. Har kategorier af person og nummer. Uddannelsesmetoder [42] [48]
- for 1. person ved hjælp af affikser -aiyn/-eyin i enhed. timer og -ayyk / -eyik i flertal. h. ( baraiyn - "Jeg går")
- stammen af verbet + -ғay / -gey , -қay / -key + prædikat affikser - udtrykker et insisterende ønske, en overbevisende anmodning ( kelgeimin "Jeg kommer")
- analytisk: stammen af verbet + -қы/-кі , -ғы/-гі + talaffiks + prædikataffikser + hjælpeverbum kel "at komme" i 3. person i enhver tid ( menің algym keledі "Jeg vil tage" , senin қaragyn keldi "du ville se", soileskisi keler "tilsyneladende vil han tale"), den betingede stemning er også mulig ( bargynyz kelse "hvis du vil gå"); tilføjelsen af verbet edi formidler betydningen "vil gerne" ( onyn kelgisi kelip edi "han vil gerne komme"); verbet kel kan erstattes af bar , i den negative form - af zhok ( onyn kelgisi bar "han vil komme", onyn kelgisi zhok "han vil ikke komme"); negationsdannelse [44] : negationsaffikser tilføjes til verbet kel
- analytisk: verbets betingede stemning + ordet igі + hjælpeverbet e- "at være" i datid kategorisk tid med en personlig slutning - udtrykker et ønske, nogle gange med tvivl i udførelsen af en handling ( korse igі edіm " Jeg ser næsten ikke (det ville være godt, hvis jeg så)").
Den betingede stemning udtrykker handlinger, der ønskes under visse forhold. Det er dannet af verbets stamme af affikser -са/-сe + affikser af personen af besiddende type ( kelsen "hvis du kommer") [48] . Fremtidig tid [44] : participium i -tyn / -tin , derefter verbet bol- "at være" i den betingede stemning ( kateles-e-tin bol-sa-m "hvis jeg tager fejl"). Datid [44] : participium i -ғan / -gen , -қan / -ken , derefter verbet bol- "at være" i den betingede stemning ( ұmytyp қal-ғan bol-sa-ңыз "hvis du har glemt"). Dannelse af negation [44] : negationsaffikser tilføjes til verbets stamme. Tilføjelsen af affikserne -shy/-shy efter personen affix udtrykker beklagelse i 1. person ( barsamshy "jeg måtte gå"), i 2. person - en anmodning ( barsanshy "come on").
Affikser til at udtrykke motiver med varierende grad af påvirkning [44] :
- -gyn / -gin , -қyn / -kin - råd ( zhazgyn "skriv")
- -sai/-sei + -shy/-shi — "kom nu, kom nu" ( zhazsayshy "skriv allerede")
- gerund i -a / -e , -th , derefter goy (styrker det der blev sagt) eller gor (anmodning, bøn) ( keshe gor "tilgiv mig")
- -gyr / -gіr, -қyr / -kіr - forbandelse , ondskab
- betinget humør + -genert / -genert - blød anmodning ( zhazsany "skriv venligst")
Dannelse af stemninger af verbet
| Humør | anbringer | Negation |
|---|---|---|
| bydende nødvendigt | -ңdar/-ңңыз/-ңызгар/-søn/… | negativ anbringer |
| betinget | -ca/-ce + besiddende person anbringer | -ma/ -me , -ba/-be , -pa/-pe |
| ønsket | -қы/-кі , -ғы/-гі + prædikative affikser, kel + tidsaffikser | kel + negativ anbringer |
Ændring af verbet zhaz "at skrive" i henhold til stemninger
| Humør | betinget | bydende nødvendigt | ønsket |
|---|---|---|---|
| Mænd | jaz-sa-m | jaz-aiyn | jazz-gy-m keledi |
| sep | jaz-sa-n | jazz | jazz-gy-n keledi |
| ciz | jaz-sa-nyz | zhaz-ynyz | jaz-gy-gyz keledi |
| ol | jaz-sa | jazz-søn | zhaz-gy-sy keledі |
| forretning | jaz-sa-k | jaz-aiyk | zhaz-gy-myz keledi |
| afsender | jaz-sa-ndar | jazz-yndar | jaz-gy-lar-yn keledi |
| større | jaz-sa-nyzdyr | zhaz-ynyzdar | jaz-gy-lar-yngyz keledi |
| olar | jaz-sa | jazz-søn | jaz-gy-lar-y keledi |
Ændring af verbet zhaz "at skrive" i henhold til stemninger i negativ form
| Humør | betinget | bydende nødvendigt | ønsket |
|---|---|---|---|
| Mænd | jaz-ba-sa-m | jaz-ba-yyn | jaz-gy-m kelmeydi |
| sep | jaz-ba-sa-n | jazz-ba | jazz-gy-n kelmeidi |
| ciz | jaz-ba-sa-ңyz | jaz-ba-gyz | zhaz-ғy-ңgyz kelmeydi |
| ol | jaz-ba-sa | jaz-ba-søn | jazz-gy-sy kelmeidi |
| forretning | jaz-ba-sa-k | jaz-ba-yyk | zhaz-gy-myz kelmeydi |
| afsender | jaz-ba-sa-ndar | jaz-ba-ndar | jaz-gy-lar-yn kelmeydi |
| større | zhaz-ba-sa-nyzdyr | zhaz-ba-nyzdar | zhaz-gy-lar-yngyz kelmeydi |
| olar | jaz-ba-sa | jaz-ba-søn | zhaz-gy-lar-y kelmeydi |
Aspektkategorien udtrykker handlingsnuancer (varighed, øjeblikkelighed, gentagelse, gentagelse, enakt, handlingsretning, intensitet, insufficiens osv.) og overføres syntetisk ved hjælp af affikser eller analytisk ved hjælp af hjælpeverber [34 ] [45] , f.eks
- multiple form: anbringer -қyla / -kіle , -gyla / -gіle ( zhүr "at gå" - zhүrіle "at gå")
- type utilstrækkelig handling: affikser -ynқyra / -іңkire ( aske "at åbne" - ashynkyrau "at åbne lidt")
- type svækket handling: anbringer -ymsyra/-іmsіre ( kul "at grine" - kulіmsіre "at klukke")
- handlingsvarighed: gerund + hjælpeverbum otyr "sidde", tur "stå", zhur "gå", zhat "ligge" ( karap zhur "ser ud ")
- begyndelse eller slutning af handling: gerund + hjælpeverbum kor "at se", et "at gøre", kara "at se", basta "at begynde", bol "at være" ( kyzara bastadi "begyndte at rødme").
- mulighed/umulighed: gerund i -а/-е , -й + hjælpeverbum al "tage, tage" i positiv eller negativ form ( kele almaimyn "Jeg kan ikke komme") [30] .
Alle aspekttyper af verbet er opdelt i perfekte og ufuldkomne typer: oқyp otyru "læse" (ikke-almindelig opfattelse), oқyp shygu "læse" (uglevisning) [34] .
HjælpeHjælpeverber, kombineret med hovedverbet i form af gerunder og participier, giver det forskellige nuancer af betydning, former former for tid. Der er omkring 30 hjælpeverber [40] [49] . For eksempel fra keldi "kom", kele aladi "kan komme", kele bastadi "begyndte at komme", kelgen eken "det viser sig at være kommet", kele kaldy "kom forresten", qulay zhazdady "faldte næsten ned". ”, kelgen edі “fordi han kom” , kelіp еі "er kommet" [49] .
Er opdelt i
- faktisk hjælpeverber, fungerer kun i en hjælpefunktion og kan ikke bruges selvstændigt, for eksempel e- "at være" ( eken , emes , spise / spise osv.)
- funktionelle hjælpeverber har også deres egen leksikalske betydning og kan bruges uafhængigt ; kor- “ at se”, bar- “at gå”, ber- “at give”, al- “at tage”, qash- “ at løbe ”, shyk- “at gå ud”, kara- “at se”, bil- “at vide”, qal- “blive”, sal- “sætte”, öt- “passere”, zhіber- “sende”, tүs- "stå af", aynal- "revolvere", kayt- "vende tilbage", koy- "forlade", bol- "at være".
Handlingens navn er en upersonlig form af verbet, der fungerer som et verbalt substantiv: bøjet, kontrolleret, vedhæftende affikser for ejerskab og afledning, ikke bøjet. Dannelse: udsagnsstamme + anbring -у , mens den sidste -ы/-і i udsagnsstammen er udeladt. I en sætning spiller den rollen som subjekt, objekt, omstændighed, prædikat. I rollen som et prædikat modtager den affikset af den lokale sag ( kolkhoz өrkendeude "kollektivgården bliver stærkere") [45] .
ParticipiumParticipium er en upersonlig form af et verbum. I rollen som et substantiv kan det vedhæfte besiddende affikser, kasustilknytninger og tal.
Den har tre tider - fortid, nutid-fremtid, fremtid [50] :
- Nutid -fremtiden er dannet i henhold til skemaet: gerund i -а/ -е/-й + anbring -tyn/-тін ( keletin "kommer"). Den fulde form af affikset - tugyn ( keletugyn adam "kommende person") - kom fra participiet turgan .
- Fremtiden er dannet af affikserne -ar / -er , -p ( Keler Adam "personen, der vil komme"). Negationen af fremtidsformen dannes som grundlag for verbet + affikser -ma / -me , -ba / -be , -pa / -pe + affiks -s ( kelmes adam ) og formidler fremtiden med et strejf af sædvanligt eller forpligtelse.
- Datid er dannet af affikserne -ғan/-gen , -қan/-ken ( kelgen "kommer").
Participiet er en upersonlig form af verbet. Der er flere typer i henhold til dannelsesmetoden [51] :
- gerunden i -а/-е/-й udtrykker en handling samtidig med handlingen af hovedverbet ( sөyley "talende")
- gerunden i -п/-ып/-іп udtrykker en handling, der fandt sted før handlingen af hovedverbet ( korіp "seing")
- gerunden i -kaly/-keli, -galy/-geli udtrykker handlingens mål eller tidslige karakteristika ( zhazgali "at skrive", kelgeli "siden jeg ankom")
- gerunden i -gansha/-genshe udtrykker muligheden for en handling, der vil finde sted efter handlingen af hovedverbet ( kelgenshe "indtil han kommer").
I modsætning til det russiske sprog refererer participiets handling i en sætning ikke nødvendigvis til emnet ( okytushy kelіp, sabak bastaldy lit. "forelæseren kom, lektionen begyndte") [44] .
Imitative ordImitative ord ifølge semantikken er opdelt i [52] :
- onomatopoetisk ( år-år "hundeknurren", kors-kors "grisen grynt", karқ "latter", sybyr-sybyr "hvisker")
- figurativ ( zhalt "blink af ild", solk-solk " skælven" , elen-elen "generthed ")
Interjektioner er opdelte
- ifølge den morfologiske struktur til simple ( әй , ua , pay ) og derivater ( yapyrmai "ah", massagan "her er til dig") [52] .
- om semantik
- følelsesladet, udtrykke følelser, følelser, humør (træthed: uһ "uh"; misbilligelse: palі "godt"; forskrækkelse, indignation, overraskelse: oybay "ay", "åh")
- imperativ, udtrykke vilje, motivation ( kane "kom nu", tech "nok")
- værnepligtige er oftest henvendt til dyr ( ka-ka -kaldende hunde; pyrs "scat") [52] .
Postpositioner bruges efter navne, nominale former for verbet og styrer deres kasus. Funktionelt tæt på sagsskemaer [41] . Eftersætninger svarer til præpositioner på russisk, men er ikke før ordet, men efter.
Stillinger regulerer følgende tilfælde [52] :
- nominativ - arkyly , turaly , ushіn , saiyn , siyaқty , sekіldі , syқyldy , shakty , shamali , zhonіnde , turasynda ( kөpіr arқyly "over broen")
- f.eks. - dativ - deyin , sheyin , taman , karai , tarta, zhuyk, karsy ( үyge deyin " til huset " )
- initial - keyin , søn , gorі , baska , bұryn , арі , take , asa , tusind , tysқary ( zhұmystan keyіn "efter arbejde")
- kreativ - birge , qatar ( senimen birge "sammen med dig")
Efter oprindelse er poststillinger opdelt i [41] :
- postpositions proper ( ushіn "for", keyіn "efter", deііn "før")
- denominative postpositioner, dannet af kasustilknytninger ( baska "undtagen", birge "sammen"), afledte affikser ( turaler "o", boyinsha "af") eller dannet af engang uafhængige navne ( begrave "gøre", kampe "under")
- verbale postpositioner, dannet af verbets former ( gorі "hvad", tarta "om", karay "til", "af")
Fagforeninger er opdelt i [36] [52] :
- forbinder ( mænd / ben / pen , ja / de , jane "og")
- adversativer ( al "men", birak "dog")
- afgrænsningstegn ( i , ikke "eller", yaki "det vil sige")
- årsag og virkning ( sondyқtan "derfor", sebi "fordi")
- komparativ-komparativ ( kandai ... sondai "hvad ... sådan")
- betinget koncessiv ( jaeger "hvis")
Partikler er opdelt i [36] [52] :
- spørgende ( ma / mig , ba / være , pa / pe , hun )
- restriktiv ( -ақ , ғANA "kun")
- forstærkende ( yes / de , ta / te , goy / koy )
- følelsesmæssigt udtryksfuld ( -ay , -ay - overraskelse, beundring, appel osv., -mys / -mis - tvivl)
- modal, som viser en holdning til pålideligheden af noget ( kerek "behov", eken "det viser sig", yktimal "måske")
Tjenestenavne er ord, der mister deres leksikalske betydning, som angiver placeringen i rum eller tid i forhold til objektet, personen eller fænomenet udtrykt ved navneordet [53] [54] [44] . Grundlæggende svarer de til præpositioner på russisk [44] . Tjenestenavnene tүp , shet , zhan , man , tҩnіrek angiver nærhed ; placering langs "kanterne": ald "før", kunst "for", үst , satse "på", ast "under", kæmpe "med"; relativ position: aras "mellem", orta "i midten"; placering i forhold til "inde": ish "inde", syrt "udenfor", placering i forhold til "begyndelse": bas "begyndelse", ayak "ende", placering i forhold til "siderne" - zhaq [54] [53 ] .
De kombineres med et substantiv ved hjælp af izafet, substantivet modtager genitivaffikset, servicenavnet placeres efter det og tilknytter 3. persons besiddende affiks. For eksempel, bөlmenіn іshі қaranggy "det er mørkt i rummet" [53] [54] [44] . Efter et besiddende affiks er kasusafslutninger knyttet til tjenestenavnet, især den lokale kasus -nda / -nde : үsteldin үstinde "på bordet" (lokal s.), oryndyktyn aldynda "foran stolen" (lokal n. ), үsteldin үstine қoi "lægge på bordet" (dat. s.), koraptyn ishinen al "tag det ud af kassen" (ref. s.) [44] . Desuden kan det besiddende affiks være 1 og 2 personer: bіzdіn іshіmіzde "blandt os" (1 l), karsynda "modsat dig" (2 l) [44] . Med karama-karsy bruges substantivet i dativ-kasus: duken theaterga karama-karsy tur "butikken er overfor teatret" [44] .
Når de bruges sammen med ordene om årstiderne eller tidspunktet på dagen, angiver de et tidsrum ( zhaz ortasy "midt på sommeren", tүn ishі "midt om natten", tan aldy "ved daggry") [53] .
Nogle officielle navne er leksikaliseret og idiomiseret: at үsti "uopmærksomt", ayaқ asty "på syd", koz aldynda "for vores øjne" osv. En række officielle navne kan bruges som selvstændige ord: tonirek , ainala , mand , zhak
Tjenestenavne er ikke selvstændige medlemmer af sætningen, men kombineres sammen med grundordet til ét medlem af sætningen [53] .
Modale ordModale ord udtrykker talerens holdning til sætningens indhold. Modale ord formidler betydningen af mulighed, nødvendighed, ønskelighed, imperativitet, antagelse, forpligtelse osv. [53] Graden af modalitet varierer fra ord til ord [55] [56] .
Modale ord er opdelt i [53] :
- navne: kerek , kazhet , tiіs - "nødvendigt", "skal", siyaқty "det virker", "som om", mүmkin "sandsynligvis", balki "sandsynligvis", balkim "sandsynligvis", әrine "selvfølgelig", albette " selvfølgelig”, "uden tvivl", "selvfølgelig", racer "sand", "sand", rasynda , shynynda - "faktisk", "virkelig", anygynan , shamasy "sandsynligvis", tаrіzdі "det ser ud til", "synes" ", dal " nøjagtigt, syқyldy - "som om", bar , zhok osv.
- verber: eken "det viser sig", shygar "sandsynligvis", korіnedі "det viser sig", belem "tilsyneladende", bolar , deidі osv.
Eksempler: Shamasy, olar uyde zhok. "De er nok ikke hjemme.", Ayak kiimdi auystyru kerek. "Du skal skifte dine sko", Ol үyinde zhok, belem. "Han er åbenbart ikke hjemme."
Disse verber kan ud over den modale funktion virke i den primære, ikke-modale betydning. For eksempel hovedbetydningen af belem : men ony zhaқsy belem "Jeg kender ham godt", den modale betydning af belem : meni oyatқan sen belem "tilsyneladende vækkede du mig" [53] .
Konstruktioner med modale ord kerek , kazhet , tiіsStrukturer [44]
- Enkel konstruktion. Navneordet eller pronomenet i dativens kasus eller er udeladt, derefter handlingens navn: magan baru kerek "Jeg er nødt til at gå", oryndykta otyru kerek "Jeg skal sidde på en stol".
- Besiddende konstruktion. Navneordet eller pronomenet i genitiv kasus eller er udeladt, derefter handlingsnavnet + nummeret affiks + besiddende endelse: menің baruym kerek "Jeg skal gå", sіzderdin қalularyңyz kerek "Du skal blive"
- Modalordet tiіs , ud over disse to konstruktioner, har en tredje: navnet på handlingen i dativ-kasus, tiіс + prædikataffikser. Mænd baruga tiispin "Jeg må gå."
Negation dannes
- tilføje negative affikser til verbet -ma / -me , -ba / -be , -pa / -pe : magan barmau kerek , menin barmauym kerek "Jeg behøver ikke at gå"
- tilføjelse af ordet zhok eller emes efter det modale ord : sagan hat zhazu kerek emes , senin hat zhazuyn kerek emes "du behøver ikke at skrive et brev"
Datid dannes ved at tilføje ordet edi efter det modale ord: Menin doska baruym kerek edi "Jeg skulle have gået til en ven."
Konstruktioner med modale ord shygar , siyaktyStrukturer [44]
- Nutid: verbum + -yp/-ip/-p , så turgan/zhurgen/otyrgan/zhatkan , så modalord + prædikative affikser. Ol bilep zhүrgen shygar. "Måske danser han."
- Datid : verbum + -ғan / -gen , -қan / -ken , derefter modal + prædikattilknytninger. Sen kitap okygan shygarsyn. "Måske har du læst bogen."
- Fremtidsform: verbum + -atyn/-etin , -ytyn/-ytin , derefter modal + prædikataffikser. Biz erten dukenge ketpeytin siyaktymyz "Det ser ud til, at vi ikke går i butikken i morgen."
Shygar bruges ofte sammen med det modale ord mүmkin : Mүmkin sen Maskeuge baratyn shyғarsyn. "Måske tager du til Moskva."
Ud over disse konstruktioner bruges shygar uafhængigt. Modalordet shygar står altid i slutningen af sætningen: Olar uyde shygar. "De er sikkert hjemme."
Orddannelse
De vigtigste modeller for orddannelse: syntetisk (morfologisk, affiksalt), analytisk (syntaktisk), syntetisk-analytisk. Derudover er der modeller, der danner parrede ord ( azyk-tulik "mad") og leksikalske gentagelser ( kitap-mitap "bøger og lignende", kyp-kyzyl "rød-smuk", anda-sanda "nogle gange") [31 ] .
Afledning af navneordNavneord er opdelt i ikke-afledte, afledte (affiksale), komplekse [35] . Sammensatte navneord er opdelt i fusionerede ( belbeu bælte), parrede ( ata-ana "forældre"), forkortet ( RF - Resei Federatsiyasy "Russiske Føderation") [57] .
De vigtigste affikser, der danner afledte substantiver [58] :
- fra navne: -shy / -shі ( komek "hjælp" - komekshi "assistent"), -lyk / -lik , -dyk / -dik , -tyk / -tik ( zhenіl "light" - zhenіldik "lethed"), - las / -skov , -das / -des , -tas / -tes ( zher "land" - zherles "landsmand"), -shylyk / -shіlіk ( sharua "bonde" - sharuashhylyk "gård"), -shyk / -shіk ( үy "hus" - үyshik "shack"), -shak/-shek ( құlyn "fol" - құlynshaқ "føl"), -sha/-she ( kitap "bog" - kitapsha "bog"), -khana ( kitap "bog" - kitapkhana "bibliotek"), -tai ( apa "ældre søster" - apatai "søster"), -eke / -ke , -a , -y ( аzhe "bedstemor" - аzheke "bedstemor" (med respekt), apa "ældre slægtning" - apai "tante"), -yldyryk/-іldіrіk ( koz "øjne" - kozіldirіk "briller")
- fra verber: -ym / -im , -m ( bіlіm "viden"), -ma / me , -ba / -be , -pa / -pe ( kespe "nudler"), -ыс / -іс , -с ( korіs "date"), -қysh/-kіsh , -ғғыш/-гіш ( ashkysh "åbner"), -ыш/-іш ( қуanysh "glæde"), -yn/-ін ( zhauyn "regn"), -ақ /-ek , -қ/-k ( қonak "gæst"), -қы/-ғы , -кі/-гі ( tapkі "kick"), -қyn/-gyn , -kіn/-gin ( tasқyn "flood" ), -ық/-ік ( үйік "sod"), -ыт/-іт ( sarkyt "hotel"), -кэк/-гэк ( ілгэк "fastener"), -mal/-mel ( tasymal "overførsel"), -maқ/-mek , -paқ/-pek ( oymak "fingerbøl"), -cape ( bolmys "væsen")
Måder at danne adjektiver på: leksikalsk-semantisk - fremhæver ord, der angiver et objekts kvalitet eller egenskab; morfologisk - tilføjelse af affikser og præfikser; danner syntaktisk sammensatte adjektiver: 1) en kombination af to kvalitetsadjektiver ( karatori "swarty "), 2) en kombination af navne og afledte adjektiver ( köp balaly "mange børn"), 3) en parret-gentaget kombination af et eller to adjektiver relateret synonymt, antonymt eller på en anden måde ( zhaқsy-zhaқsy "god-temmelig god") [57] .
De vigtigste affikser, der danner adjektiver [57] :
- fra navne: -ly / -lі , -dy / -dі , -ty / -tі ( үylі "hjem"), -syz / -sіz ( үysіz "hjemløs"), -қы / -ғы , -кі / -гі ( zhazgy "sommer"), -shyl / -shіl ( ұyқyshyl "døsig"), -shan / -shen ( sөzshen "talkativ"), -lyk / -lik , -dyk / -dіk , -tyқ / -tіk ( қalalyқ "urban"), -dag / -dey , -tai / -tey ( taudai "bjerglignende"), -kor ( parakor "bestikkelse"), -koy ( auesқoy "afhængig"), -paz ( onerpaz "dygtig" ), -i ( kitabi "boglig")
- fra verber: -қysh/-kіsh , -ғғыш/-гіш ( kүlgіsh "sjovt"), -қ/-к , -ық/-ік , -ақ/-ек ( synyқ "brudt"), -shaқ/-shek ( erіnshek "doven"), -қақ/-ғақ , -kek/-gek ( mayysқақ "fleksibel"), -қыр/-kіr , -ғыр/-гір ( оtkіr "skarp"), -mdy/-mdі , - ymdy/-imdі ( ұnamdy "egnet"), -ly/-li ( tangdauly "udvalgt"), -ndy/-нді , -yndy/-інді ( zhasandy "kunstig"), -smaly/-meli , -bolde / -belі , -paly/-pelі ( kötermeli "rejst"), -nқy/-nkі , -ynқy/-іnkі ( kөterіnkі "rejst"), -ағаn/-egen ( қabaғan "ondskab"), -қylyқty/- ғыlyқty , -kіlіktі/-gіlіktі ( қyzғylyқty "interessant")
Adjektiver dannes også af navne ved hjælp af negative præfikser bey- , na- ( beykhabar "uvidende", naraz "utilfreds").
Adjektiver med betydningen af kvalitetsgraden er dannet af følgende affikser fra kvalitetsnavne (inklusive adjektiver): -lau / -leu , -dau / -deu , -tau / -teu ( suyktau "koldsk"), -gyl / -gylt / -gyltym ( bozgyl, bozgylt, bozgyltym "grålig"), -shyl/-shil , -shyltym/-shiltím ( ақшл, ақшылтим "hvidlig") , -іldіr ( көгілдір " blulig " ) falmet"), - kai ( konyrkay "brunlig"), -gysh ( sargysh "gullig") [57] [30] .
Orddannelse af verberVerber er opdelt i afledte og sammensatte [40] .
De vigtigste affikser, der danner afledte verber [40] :
- fra verber: -н/-ын/-ін ( киін- "kjole"), -с/-ыс/-іс ( zhazyz- "korresponderer"), -l/-yl/-іл ( zhazyl- "skal underskrives " ), -dyr/-dіr , -tyr/-tіr ( köndir- "at overtale"), -dyrt/-snavs , -tyrt/-tirt ( kuldirt- "for at få dig til at grine"), -t ( оқыт- "at undervise"), -қыз/-ғғыз , -кіз/-гіз ( zhazgyz- "få dig til at skrive"), -ar/-yr/-іr ( shygar- "bring ud")
- fra navne: -la / le , -da / -de , -ta / -te ( tuzda - "salt"), -ar / er , -r ( zhasar - "vær ung"), -қar / ғar , -ker / -ger ( tenger- "ligestille"), -ay / ey , -y ( kobey "formere"), -а / -е ( tүne- "tilbringer natten"), -søn / -sіn ( balasyn- overvej " barn") , -ық/-ік ( birіk- "at forene"), -sy/-сі ( zhakynsynu- "overvej tæt på"), -syra/-sire ( kүlimsіre- "at smile"), -las/skov , -das/- des , -tas/-tes ( akyldas- "at konsultere").
Sammensatte verber dannes efter modeller [40] :
- navn og hjælpeverbum ( jauap ber- "at svare", dem al- "at hvile")
- en gerund i -а/ -е/-й , -ып/-іп/-п og et hjælpeverbum ( оқып шық- "læse", ala ket- "fange").
Syntaks
Generel informationI det kasakhiske sprog, som i andre tyrkiske sprog, bruges fagforeninger kun lidt (det proto-tyrkiske sprog havde slet ingen fagforeninger) . SOV-ordstilling, afvigelser fra den er ikke typiske, selv på trods af den dobbelte markering. Sproget er venstregrenet, det vil sige, at toppunktet i sætningen er placeret i den yderste højre position.
SætningerSætninger er opdelt i simple (af to ord) og komplekse (mere end to ord). Det syntaktiske forhold mellem hoved- og afhængige ord i en sætning udtrykkes syntetisk (affikser) og analytisk (intonation, ordstilling, ved hjælp af postpositioner og tjenestenavne). De vigtigste måder til syntaktisk forbindelse mellem ord: koordination, underordning, kontrol, begrænset tilknytning, fri tilknytning [59] [60] .
Simple sætningerSimple sætninger er opdelt i [61] [60]
- ualmindeligt, indeholder et eller to ord - emne, prædikat eller begge sammen
- fælles, også indeholde mindre medlemmer af sætningen
- fuldføre, indeholde alle sætningens medlemmer og udtrykke en fuldstændig tanke
- ufuldstændig, indeholder ikke alle medlemmer af sætningen, men antyder deres tilstedeværelse, denne type er iboende i daglig tale.
Simple sætninger er opdelt i personlige (med et emne) og upersonlige (uden et emne), blandt de sidstnævnte er der faktisk upersonlige ( magan oku kerek "Jeg skal studere"), ubestemt personlige ( mektepte balalardy okytada "børn bliver undervist i skolen ”), generaliseret personlig ( Maskeudі korgende, tan kalasyn “du beundrer, når du ser Moskva”) [61] .
Simple sætninger er opdelt i fortællende, spørgende, tilskyndende, udråbende [61] [60] .
Spørgesætninger dannes ved hjælp af [61] :
- spørgende partikler ma / mig , ba / være , pa / ne ( kelesin "du kommer" - kelesin være? "vil du komme?")
- partikler ai , ә , genert , shi , hun ( sen hun? "og dig?", dosym edіn-ay? "du var min ven, hva?")
- spørgende pronominer kіm "hvem", ikke "hvad", kayda "hvor" osv. ( bul kіm? "hvem er det?")
- modale ord bolar "måske", kayedі "måske" osv. ( Körgen shyqarsyn "sandsynligvis har du set")
Den motiverende sætning indeholder oftest ikke et subjekt, og prædikatet i den er udtrykt ved et verbum i imperativ eller ønskelig stemning ( zhakyndama! "Kom ikke i nærheden!", Kelshi, kalqam! "Kom, kære") [61 ] .
Udråbssætninger bruges til at formidle opkald, lykønskninger, hilsner osv. I en udråbssætning [61]
- partikler ay , ay , goy for at udtrykke glæde, frygt, fortrydelse osv.
- ordene netken "hvordan", kandai "hvad", gazhap "overraskende" for at udtrykke beundring ( gazhap! "fremragende!")
- interjektioner for at udtrykke en levende følelsesmæssig reaktion ( қap, kutyldym-au! "Åh, jeg savnede!")
Følgende sætningsled skelnes i sætningen: hovedled - subjekt og prædikat, biled - tilføjelse, definition, omstændighed, syntaktisk uafhængige ord, udtryk - appeller, indledende ord, interjektioner. Subjektet og prædikatet stemmer overens i person og antal. Tilføjelser er opdelt i direkte og indirekte. Direkte bruges i akkusativ kasus med transitive verber, indirekte bruges i dativ, initial, lokal, instrumental kasus. Definitionen kan være et navn eller et participium. Definitionen er knyttet til ethvert medlem af sætningen med betydningen af emnet, i henhold til metoden til forbindelse med ordet, der defineres, er der tilstødende ( altyn adam "gyldne mand") og isafet ( үydin terezesі "husets vindue "). En omstændighed kan være et navn (substantiv, adjektiv, tal) i den oprindelige, lokale kasus med efterstillinger og tjenestenavne, samt adverbier, gerundier, imiterende ord. Omstændighederne er opdelt i omstændigheder om sted, tid, formål, årsag, virkemåde [62] .
Rækkefølgen af medlemmerne af sætningen [63] [60] :
- subjektet kommer før verbet
- verbets prædikat er i slutningen af sætningen (undtagelser: inversion, poetisk tale)
- definitionen er før den definerede
- desuden er omstændigheden før verbets prædikat
- en appel kan være i begyndelsen, midten eller slutningen af en sætning
- ordrækkefølgen kan variere afhængigt af talestilen, af behovet for logisk at fremhæve ordet.
Sætningen kan indeholde indledende ord, der udtrykker: følelser ( shіrkіn "eh"), bekræftende holdning ( сөз қоқ "ubetinget"), kvaliteten og måden at udtrykke tanker på ( kyskasy "kort sagt"), dommens reference til personen ( menіңshe " by- mine"), relationer mellem ytringer og orden ( bіrіnshі "for det første", kerіsіnshe "omvendt") [63] .
Komplekse sætningerKomplekse sætninger er opdelt i sammensatte og komplekse sætninger [60] .
Sammensatte sætninger er opdelt i allierede og ikke-foreninger. I allierede sammensatte sætninger udføres forbindelsen mellem sætninger ved at forbinde fagforeninger, adversative fagforeninger, disjunktive fagforeninger og allierede ord ( degenmen "dog", sonda ja "endnu", sondyқtan "derfor" osv.). I ikke-foreningssammensatte sætninger udtrykkes forbindelsen ved intonation, forholdet mellem verbumsformer.
I en kompleks sætning udføres forbindelsen mellem hoved- og bisætningen ved at underordne konjunktioner, hjælpeord, kasus, former af verbet [64] [60] .
Rækkefølgen af sætningens medlemmer falder sammen med ordenes rækkefølge i simple almindelige sætninger [60] .
Relative klausuler er opdelt i [65] :
- definitive ( Onyn bergen kitaby magan unady "Jeg kunne lide bogen han gav")
- yderligere ( Senin ikke aytayyn dep otyrganyndy mænd belemin "Jeg ved, hvad du vil sige")
- adverbial tid
- adverbial modus operandi
- omstændige årsager
- omstændighedsmål
- betinget
- indrømmelser
Modeller til konstruktion af underordnede klausuler [44]
| Type underordnet klausul | |
|---|---|
| Verbumsform | Eksempel |
| adverbial tid (indtil da, indtil da) | |
| -ғan/-gen , -қan/-ken + -sha/-she | Men bar gansha , sen ketpe "Forlad ikke før jeg kommer" |
| -ғan/-gen , -қan/-ken + -ға/-ge deyin/sheyin | Men kel genge deyin , denne uyde er "Vær hjemme, indtil jeg kommer" |
| -ma / -mig , -ba / -be , -pa / -pe + -s (+ -tan / -ten ) begrave | Uyden shyk pas buryn , aua rayyn karaymyz "Før vi forlader huset, ser vi vejret" |
| -p , -ar/-er + -yes/-de | Sen magan kel erde , zhұmysty bitir "Før du går til mig, gør arbejdet færdigt" |
| Adverbial tid (på det tidspunkt, hvor; hver gang; så snart) | |
| -ғan/-gen , -қan/-ken + -da/-de | Men kel gende , sey uyde zhok ekensin "Du var ikke hjemme, da jeg kom" |
| -ғan/-gen , -қan/-ken kezde/kүnde/sәtte/uaқytta/shaқта | Men kel gen kezde , sen uyde bol "Når jeg kommer, vær hjemme" |
| -ғan/-gen , -қan/-ken saiyn | Dimashty esti gen saiyn , kuanamyn "Jeg glæder mig, hver gang jeg hører Dimash" |
| -sy/-si , -sy/-ici + -mænd | Sen kel isimen , meni tabynyz "Så snart du ankommer, find mig straks" |
| -ca/-ce + besiddende person anbringer | Men uykydan tur sa , sen zhoksyn "Da jeg vågnede, var du der ikke" |
| Omstændig tid (efter, siden) | |
| -ғan/-gen , -қan/-ken søn | Ayu kel gen søn , ol agashqa örmelep shykty "Efter at bjørnen kom, klatrede han i et træ" |
| -ғan/-gen , -қan/-ken + -nan/-nen take/keyin | Men bar gannan keyin , zhұmys bastaldy "Arbejdet begyndte efter jeg ankom" |
| -galy/-gelі , -kaly/-kelі | Men kel gelі kөp zhyl өttі “Der er gået mange år siden jeg ankom” |
| Omstændig handling | |
| -atyn/-etin, -ytyn/-ytin + -dag/-dag | O tyndaushylar suisin etindey , soyledi "Han talte på en sådan måde, at lytterne beundrede" |
| -p , -ып/-іп eller -а/ -е , -й | Ol ton yp , ol uyge kirdi "Han var så kold, at han gik hjem" |
| omstændige årsager | |
| -ғan/-gen , -қan/-ken + -dyқтан/-dіkten | Uakytym bolma gandyktan , dukenge bargan zhokpyn "Jeg gik ikke i butikken, fordi jeg ikke havde tid" |
| -ғan/-gen , -қan/-ken sepeptі | Billet til bolma gan sepepti , biograf bar almada "Han kunne ikke gå i biografen, fordi han ikke havde en billet" |
| -ғan/-gen , -қan/-ken + -nan/-nen nøgleіn | Zhaz ystyk bol gan keyin , kys suyk boldy "Da sommeren var varm, var vinteren kold" |
| -ғan/-gen , -қan/-ken søn | Sen zhaz gan son , men undemedim "Jeg tav, fordi du allerede skrev" |
| omstændighedsformål | |
| - du sushin | Zhumys bit u ushin , kөp isteu kerek "Der er meget, der skal gøres for at afslutte jobbet" |
| -ayyn / -eyin , -ayyk / -eyik , -ңdar / -ңgyz / -ңyzdar / -søn / ... dep | Maskeuge bar ayyn dep , billet aldym "Jeg købte en billet for at tage til Moskva" |
| -ca/-ce + besiddende person anbringer dep | Kitap oқy sam dep , kitapkhanaғa bardym "Jeg gik på biblioteket for at læse en bog" |
| -maқ / -mek , -baq / -bek , -paқ / -pek (+ -genert / -shi ) bolyp | Shai ishil mek bolyp , ustel dayyndaldy "For at drikke te, de dækker bord" |
| -ғы/-гі , -қы/-кі + besiddende affikser kelіp | Surak koy gym kelip , siteka kirdim "Jeg gik til siden for at stille et spørgsmål" |
| Betinget | |
| -ca/-ce + besiddende person anbringer | Eger senі kөr sem , men riza bolamyn "Jeg vil blive glad, hvis jeg ser dig" |
| -ғan/-gen , -қan/-ken + -da/-de | Yeger mænd köp kate zhiber gende , kulmenizder "Lad ikke grine, hvis jeg laver mange fejl" |
| -ma / -mig , -ba / -be , -pa / -pe + -th | Syly bol mai , syylastik kutpe "Forvent ikke respekt, hvis der ikke er en respektfuld holdning" |
| -ma/ -me , -ba/-be , -pa/-pe + -yynsha/-yіnshe | Uy yesi ruqsat ber meyinshe , kirmender "Gå ikke ind, hvis ejeren af huset ikke tillader det" |
| koncessive | |
| -ғan/-gen , -қan/-ken + -mænd | Billet bol ganmen , kinoga barmadym "Selvom jeg havde en billet, gik jeg ikke i biografen" |
| -ca/-ce + besiddende person anbringer ja/de | Zhaz shyk sa da , eshqayda bara almadym "Selvom sommeren er kommet, kunne jeg ikke gå nogen steder" |
| -a / -e , -th (oftest bola ) tura / tursa ja | Kүn salkyn bol a tura , ol toңyp kalmady "Han frøs ikke, selvom dagen var kold" |
| -ғan/-gene , -қan/-ken + -yna/-іne karamay/karamastan | Zhangbyr zhau ganina karamastan , zhol zhure aldyk "Vi tog afsted på vejen, på trods af at det regnede" |
| -ғan/-gen , -қan/-ken + besiddende affikser bolmasa | Tez zhur genim bolmasa , ulgermey kaldim "Jeg havde ikke tid, selvom jeg kørte hurtigt" |
| -ғan/-gen , -қan/-ken + -sha/-she | Kөp oilanyp uaқyt zhogalt қansha , tez аreket etіңіzder "End at spilde tid på lange refleksioner, er det bedre at handle hurtigt" |
For at udtrykke direkte og indirekte tale bruges formerne af verbet de- "at tale", alene eller i kombination med andre verber ( - Kolyn bos pa? - dep surada Asan "- Har du travlt? - spurgte Asan", - Iә, - dedi ol "- Ja, sagde han. )
Ordforråd
Det kasakhiske sprogs ordforråd er opdelt i indfødte og lånte. En del af det oprindelige ordforråd er almindeligt tyrkisk og går tilbage til det gamle tyrkiske sprog [65] . De vigtigste kilder til lån: arabisk, iransk, mongolsk og russisk sprog, gennem sidstnævnte - europæiske sprog. Der er også mindre lån fra kinesisk, tatarisk, usbekisk og andre sprog, hovedsageligt i de dialekter, der grænser op til disse folk: de sydlige regioner er usbekiske lån, de nordøstlige regioner er kinesiske, og de vestlige regioner er tatariske [66] . De ældste lån er fra de arabiske, iranske og mongolske sprog, de seneste er fra det russiske sprog, internationalt ordforråd [60] . Lån optræder på det proto-tyrkiske sprog på territoriet til tyrkernes forfædres hjem, deres kilder er: sen antikke kinesisk, et af de østlige mellemiranske, protokariske, proto-samodianske, proto-yenisei, proto-ob-ugriske sprog [67] .
Arabisk-iranske lån udgør 15 % af det kasakhiske sprogs ordforråd. De dukkede op som et resultat af kontakter fra de gamle tyrkiske stammer, kasakhernes forfædre, med Sogdians, Tochars, Saks og gennem dem med de arabiske stammer [60] . De trængte også ind i sproget i løbet af middelalderen, især i det 18.-19. århundrede, fra nabofolk - tatarer, usbekere og tadsjikere [65] . Arabisk-iranske lån er karakteriseret ved tilstedeværelsen af fonetiske og morfonologiske dubletter med forskellige eller identiske betydninger ( aua "luft" og auye "himmel", ukіmet "regering" og okіmet "magt") [60] . Låneområdet: kulturel og social, videnskab, litteratur, administrativ og juridisk ( waқyt "tid", gymnastik "videnskab", kitap "bog", tarih "historie"), religiøs og didaktisk ( namaz "bøn", kүnә "synd" ), husstand ( Aina "spejl", perde "gardin", dastarkan "dug") [60] [65] .
Mongolsk ordforråd er inkluderet i det kasakhiske sprog efter den mongolske invasion i XII-XIII århundreder. og som et resultat af senere kontakter med mongol-talende stammer [60] . Låneområdet : militær, husholdning ( batyr "helt", dulyga "hjelm") [65] .
Lån fra det russiske sprog dukker op fra det 18. århundrede, efter at de blev tilsluttet Rusland, og mest aktivt i den sovjetiske periode. Præ-revolutionære lån trænger ind gennem mundtlig kommunikation og undergår fonetiske ændringer, sovjetiske lån gennem skriftlig litteratur og undergår ikke ændringer [66] . Låneområder : teknologi (maskine, anlæg), landbrug ( kamyt "krave"), administrativt ( oblys "region", gendaral "generelt"), husholdning ( pesh "ovn", frakke, paraply), kultur og videnskab (minutter, aviser, geografi), internationalisme [66] . Under russisk indflydelse blev en udviklet videnskabelig stil af det kasakhiske sprog dannet [60] .
Det kasakhiske navn består af et personligt navn, patronym og efternavn . Personlige navne er meget forskellige, i oprindelse - indfødte kasakhiske og lånt, hovedsageligt fra arabisk eller persisk, er der også russiske og vesteuropæiske navne. Patronymer har kasakhiske (med endelser -қyzy (datter), -ұly (søn)) og russiske (med endelser -vich , -vna ) muligheder. Efternavne optrådte i tsar og massivt i sovjettiden fra personnavne efter russisk model med endelserne -ov (a) , -ev (a) , -in (a) . I Kasakhstan er det i øjeblikket muligt at udelukke den russiske slutning fra efternavnet og patronymet, det foreslås at fjerne slutningen eller erstatte den med -kyzy eller -ұly .
Efter at have opnået uafhængighed af Kasakhstan (siden 1991), udvikler puristiske tendenser sig aktivt i det kasakhiske sprog [68] . Især befolkningen i Kasakhstan og individuelle lingvister opfatter oversættelsen af generelt accepterede internationale ord [68] [69] tvetydigt . For eksempel bjergbestiger ⟹ askarpaz , balkon ⟹ қyltima , kosmodrom ⟹ ғgarysh aylagy /ғgaryshalan , økonomi ⟹ үnemiet /yқtisat , Mars ⟹ Қyzylzhuldyz , ⟹ Қyzylzhuldyz , Jupiter қnҟ .
Obskønt ordforråd er af tyrkisk oprindelse og er næsten identisk med det på andre tyrkiske sprog; fonetiske varianter af russiske obskøne udtryk er også populære.
Studiehistorie
Den del af lingvistik, der er viet til studiet af det kasakhiske sprog, kaldes kasakhisk lingvistik .
National Encyclopedia opdeler den kasakhiske lingvistiks historie i følgende perioder: 1) før dannelsen af nationallingvistik (siden anden halvdel af det 19. århundrede) og 2) dannelsen af nationallingvistik, som er yderligere underopdelt i perioden før politisk undertrykkelser (1912-1929) og den efterfølgende periode (1930-1988). ) [70] .
En af de første russisk-kasakhiske ordbøger var den håndskrevne "Russisk-Kirgisisk ordbog" fra 1774, udarbejdet af Ivan Andreev på ordre fra general A. Skalon [71] . Den første korte beskrivelse af det kasakhiske sprog blev lavet af A. I. Levshin i 1832 [72] [73] . Den systematiske undersøgelse af det kasakhiske sprog begynder i anden halvdel af det 19. århundrede med værker af russiske videnskabsmænd og missionærer N.I. Ilminsky (1860), M.A. Terentyev (1875), V.V. Katarinsky ( P.M.1888), [K 1] De gav en generel beskrivelse af fonetik, grammatik, ordforråd, bestemte en plads blandt de tyrkiske sprog [74][ side ikke angivet 462 dage ] . I den første periode udkom omkring 40 ordbøger [K 2] [70] . I anden halvdel af XIX århundrede. I. Altynsarin arbejdede på det kasakhiske alfabet baseret på det russiske skrift [70] .
Dannelsen og udviklingen af kasakhisk lingvistik er forbundet med A. Baitursynov , som dækkede hovedområderne for lingvistik: fonetik, grammatik, leksikologi, leksikografi, turkologi, undervisningsmetoder osv. A. Baitursynov reformerede skrift baseret på arabisk grafik, skabte kasakhisk lingvistisk terminologi ( zat esim "substantiv", son esim "adjektiv" og mange andre), påvirkede studiet af sprogets grammatik [70] .
I den sovjetiske periode er dannelsen af kasakhisk lingvistik forbundet med arbejdet i People's Commissariat of Education, som hovedsageligt løste praktiske problemer, såsom udvikling af lærebøger på det kasakhiske sprog, oprettelse af skrift, kompilering af ordbøger, udvikling af stavning og terminologi [74] . I 1934 blev Kazakh Research Institute of National Culture åbnet, og i 1938 den kasakhiske afdeling af USSR's Videnskabsakademi, som udførte organisatorisk arbejde med studiet af det kasakhiske sprog. I denne periode blev der udgivet værker om grammatik, sproglige samlinger, ordbøger, lærebøger til skoler og gymnasier [70] . I 1936 blev sektoren for sprog og litteratur etableret i den kasakhiske afdeling af USSR Academy of Sciences, og på grundlag heraf i 1946 [70] - Instituttet for sprog, litteratur og historie, fra det øjeblik den systematiske udvikling af kasakhisk lingvistik begynder. I 1946 blev Akademiet for Videnskaber i den kasakhiske SSR åbnet, hvilket aktiverede udviklingen af alle videnskaber, herunder lingvistik. I 1961 blev Institut for Sprogvidenskab åbnet med udgangspunkt i Instituttet for Sprog og Litteratur. I perioden 1946-1961. S. K. Kenesbaev, N. T. Sauranbaev, M. B. Balakaev, S. A. Amanzholov, Zh. Doskaraev, G. G. Musabaev, A. I. Iskakov ydede et stort bidrag inden for sprogvidenskabens hovedområder. Det meste af den sovjetiske forskning om det kasakhiske sprog er forbundet med aktiviteterne i disse institutioner, generelt er kasakhisk lingvistik gået fra at presse praktiske spørgsmål i 30'erne og 40'erne. til store videnskabelige og teoretiske problemer [74][ side ikke angivet 462 dage ] .
I 1954 udkom et generaliserende teoretisk værk "Kazirgi kazak tili" ("Moderne kasakhisk sprog", 1954) [70] . Årene 1960-70 var præget af udgivelsen af monografiske værker om lingvistik. Resultatet af forskningsarbejde i hver gren af kasakhisk lingvistik (fonetik, leksikologi, grammatik, talekultur, sproghistorie og dialektologi) var udgivelsen af forskellige lærebøger, ordbøger, videnskabelige artikler [70] .
Fonetik . Den første kasakhiske forsker af fonetik var K. Zhubanov, som skrev værkerne "Forelæsninger om det videnskabelige forløb af det kasakhiske sprog", "Fonetik af det kasakhiske sprog", "Hvordan kan ord opdeles i stavelser" [70] . Fonetik blev først beskrevet i detaljer i S.K. Kenesbaevs værker [74][ side ikke angivet 462 dage ] . I 1935 udkom G. Begalievs bog "Bokstaver, lyde, stavelser". Om spørgsmålene om intonation, reduktion og andre egenskaber ved vokaler blev værker af N. Turkpenbaev, B. Kaliev , A. Zhunisbekov, S. Tatubaev [70] offentliggjort .
Ordforråd . Leksikologi har været adskilt i en separat sektion siden 1950'erne. Den første lærebog om det kasakhiske sprogs leksikologi til universiteter blev udgivet af G. Musabaev. I 1950-60'erne. arbejdet begynder med studiet af semantikken af sprogenheder, homonymer, arkaismer, historicismer, synonymer og måder at danne dem på, figurative betydninger af ord, lån fra andre sprog [70] . Ordbøger er udgivet på forskellige områder. Væsentlige resultater inkluderer "Forklarende ordbog over det kasakhiske sprog i 10 bind" (under vejledning af A. I. Iskakov) og statsprisen for den kasakhiske SSR "Fraseologisk ordbog over det kasakhiske sprog" acad. S.K. Kenesbaeva (1977). Af de sproglige og sektorielle ordbøger er det nødvendigt at nævne A. Bolganbaevs "Ordbog over synonymer af det kasakhiske sprog" (1962), "En kort etymologisk ordbog over det kasakhiske sprog" (1966), "Ordbog over det Abai sprog" udg. . A. I. Iskakova (1968), "Dialectological dictionary of the Kazakh language" (1969), "Brief explanatory dictionary of toponyms of Kasakhstan" af E. Koichubaeva (1974), Kasakhisk-fremmede og udenlandsk-kasakhiske ordbøger (N. G. Undasyn Ahmetova, S. , Zh. B. Tursynbayeva, Zh. Iskakova og andre), "Ordbog over digtet Kutb" Khusrov og Shirin "af A. Ibatov (1974), terminologiske ordbøger osv. [74][ side ikke angivet 462 dage ] . Retskrivnings- og ortopiske ordbøger er også udgivet. Navnevidenskab har været genstand for seriøs forskning siden 1950-60, hvor Navnevidenskabsafdelingen begyndte at arbejde på Lingvistikinstituttet. Der blev udgivet monografier om problemerne med geografiske navne (toponymi) og egennavne på personer (antroponomi) [70] .
Grammatik . I 1930-40 blev orddele og deres kategorier klassificeret [70] . Morfologiske spørgsmål blev undersøgt af sådanne videnskabsmænd som A. Iskakov, K. Musaev, A. Kalybaeva, N. Oralbaeva , A. Abilkaev, X. Netalieva, Zh. Bolatov, I. Uyukbaev, Sh. Sarybaev, R. Amirov, A. Ibatov, B. Kaimova, A. Khasenov, I. Mamanov, A. Tuleuov, M. Tomanov, B. Kulmagambetova, A. Daniyarov, K. Ishchanov, J. Tungatarov, K. Shayakhmetov, F. Kenzhebaeva et al. [74 ][ side ikke angivet 462 dage ] I 80'erne. orddannelse blev en særskilt disciplin [70] . I 40'erne. monografier om syntaksproblemer udgives. Sammensatte ord, betydninger af dele af tale, deres grammatiske kategorier og syntaktiske rolle studeres. Måder til ordforbindelse, ordstilling i en sætning blev undersøgt i K. Zhubanovs værker om syntaks "Fra historien om ordstilling i en sætning" (1936) og "Om formerne for ordkombinationer i det kasakhiske sprog" (1966) ). Typerne af enkle og komplekse sætninger beskrives, upersonlige sætninger studeres, information gives om syntaksen af daglig tale (A. Abilkaev, Kh. Esenov, M. Tomanov , M. Sergaliev , A. Abylakov , K. Beisenbaeva osv.) ] . Syntaksspørgsmål blev undersøgt af sådanne videnskabsmænd som K. Zhubanov, N. T. Sauranbaev, M. B. Balakaev, T. Kordabaev, R. Amirov, X. Yessenov, U. Tulegenov, A. Nurmakhanova, M. Bimagambetov, O. Zharmakin, G. Madina, K. Mamytbekov, U. Salieva m.fl. Syntaksen af ordkombinationer betragtes i M. Balakaevs værker, den historiske syntaks blev studeret af T. Kordabaev, syntaksen af daglig tale blev studeret af R. Amirov [74][ side ikke angivet 462 dage ] . I 1962 udkom en lærebog om fonetik og morfologi. I 1967 blev der udgivet en bog, hvor problemerne med morfologi og syntaks blev overvejet - "Kasakhisk tilinin grammatik" ("Grammatik af det kasakhiske sprog") i 2 bind. [70]
Dialektologiske Studier . Startede i 30'erne. Zh. Doskaraev, S. Amanzholov [74][ side ikke angivet 462 dage ] . Oplysninger om det kasakhiske sprogs historie og dialektologi er indeholdt i monografien af S. Amanzholov "Issues of Dialectology and History of the Kazakh Language". Problemer med dialekter [70], A. Nurmagambetova og andreSh. Sarybaev, A. Boribaev, X. Karimov, Zh. Bolatov,af G. Aidarovaf det kasakhiske sprog, deres leksikalske, fonetiske og grammatiske træk blev overvejet [74][ side ikke specificeret 462 dage ] , dialektologiske atlas er blevet frigivet [70] .
Litterært sprog . Denne retning omfatter spørgsmål om sprogets og talekulturen: skabelsen af nye termer, ortografi og ortoepi, stilistik, studiet af taletyper [74][ side ikke angivet 462 dage ] . I 1920-30 blev værker af B. Abylkasimov, N. Karasheva, S. Isaev og andre offentliggjort om pressens rolle i udviklingen af det kasakhiske litterære sprog [70] . Studier af talekulturen (M. B. Balakaev), stilistik (M. B. Balakaev, E. Zhanpeisov, M. Tomanov, B. Manasbaev, M. Alimbaev, F. Musabekova og andre), sproget for oversættelse af skønlitteratur (CO. Talzhanov , U. Aitbaev, K. Sagyndykov, A. Satybaldiev og andre), pressesprog [74][ side ikke angivet 462 dage ] . I 1969 blev der åbnet en afdeling for sprogkultur ved Institut for Sprogvidenskab [70] . Udviklingen af videnskab og teknologi gjorde det nødvendigt at skabe videnskabelige og tekniske termer på det kasakhiske sprog, internationale termer blev efterladt uændrede, men hvis det kasakhiske sprog havde sin egen ækvivalent, blev de oversat. I 1981 begyndte Institut for Terminologi og Oversættelsesteori at arbejde på Institut for Lingvistik, som udforsker termernes historie og principperne for deres skabelse. Om teorien om oversættelse blev der udgivet monografier, hvori den rolle, som udviklingen af det litterære sprog spiller i den periodiske presse blev undersøgt [70] .
Sprogets historie og de skrevne monumenters sprog . Sproget i gamle tyrkiske og middelalderlige skrevne monumenter studeres i forbindelse med det moderne kasakhiske sprog (G. G. Musabaev, G. Aidarov, A. Amanzholov, A. Esengulov, A. Kuryshzhanov , S. K. Kenesbaev, R. Syzdykova, etc.), sproget i førrevolutionære skriftlige kilder og folklore (B. Abilkhasimov, K. Umiraliev, N. Karashaeva, E. Zhubanov og andre), forfatternes sprog – Abai, S. Seifullin, B. Mailin, M. Auezov, I. Dzhansugurov og andre, der stod ved oprindelsen af det moderne litterære sprog (R.G. Syzdykova, E. Zhanpeisov og andre), Kasakhstans epigrafi (G.G. Musabaev, A. Makhmutov og andre) [74][ side ikke angivet 462 dage ] . Folkloresproget og skønlitterære sprog er blevet undersøgt siden 1970 [70] . Generaliserende værker blev udgivet: M. B. Balakaev, R. Syzdykova, E. Zhanpeisov - om det litterære sprogs historie (1968), G. G. Musabaev - om historisk grammatik (1966), M. Tomanov - om historisk morfologi (1976) [ 74][ side ikke angivet 462 dage ] .
Sprogs gensidige indflydelse . De fonetiske og leksiko-grammatiske strukturer af russisk, kasakhisk og andre sprog sammenlignes (V.A. Isengaliyeva, N. Demesinova, R. Kozhamkulova, N. Ualiev, etc.) [74][ side ikke angivet 462 dage ]
Nye retninger i kasakhisk lingvistik - statistisk lingvistik, sociolingvistik, psykolingvistik, etnolingvistik [70] .
De vigtigste retninger for kasakhisk lingvistik var: studiet af sprogets historie, samspillet mellem sprogene i folkene i Kasakhstan, processerne for tosprogethed og flersprogethed i republikken, kompilering af sprogordbøger til store værker Kasakhiske forfattere, skrivning af akademisk og historisk grammatik af det kasakhiske sprog, kompilering af et dialektologisk atlas over kasakhiske dialekter, en omfattende undersøgelse af lydstrukturen af den kasakhiske sprogeksperimentelle metode, kompilering af etymologiske russisk-kasakhiske og kasakhisk-russiske ordbøger , en ordbog over fremmede ord på det kasakhiske sprog, ordbøger inden for forskellige grene af videnskab og teknologi, løsning af kontroversielle spørgsmål inden for leksikografi, videreudvikling af forskning i sproget for kunstværker, litteratur og folklore, oprettelse af monografiske værker om vigtige spørgsmål om talekultur og stilistik af det kasakhiske sprog [70] .
Eksempeltekst
Artikel 1 i verdenserklæringen om menneskerettigheder i Kasakhisk [75] [76] :
| Kyrillisk | Barlyk adamdar tumasynan azat zhane kadir-kasieti mænd құқyқtary ten bolyp duniege keledі. Adamdarga akyl-parasat, ar-zhdan berilgen, sondyktan olar bir-birmen tuystyk, bauyrmaldyk karym-katynas zhasaulary tiіs. |
| latin [77] | Barlyq adamdar tumasynan azat jäne qadır-qasietı men qūqyqtary teñ bolyp düniege keledı. Adamdarğa aqyl-parasat, ar-ojdan berılgen, sondyqtan olar bır-bırımen tuystyq, bauyrmaldyq qarym-qatynas jasaulary tiıs. |
| arabisk alfabet | Wedger ادامدار ۋمىς زاە جاو قاىship-ق مە Internet قۇقىقارى ەڭ # ۇولىپ ەولەى. امداوoul اقىل-اوپا# ، ار -وجاوجاوجاوجship ەرى Phot ، س س ولار ءughter ءور-etىippa ۋىاμىق ؋ىىاμىق ، # س س ولار ءughter ءور-etىippa ۋىاμىق ، ي |
| Latin FL [78] | Barlıq adamdar tuwmasınan azat jäne qadir-qasiyeti men quqıqtarı teñ bolıp düniyege keledi. Adamdarğa aqıl-parasat, ar-oydan berilgen, sondıqtan olar bir-birimen tuwıstıq, bawırmaldıq qarım-qatınas jasawları tiyis. |
| På russisk | Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. De er udstyret med fornuft og samvittighed og bør handle over for hinanden i en ånd af broderskab. |
Se også
- Kasakhisk litteratur
- Lån på det kasakhiske sprog
- Arabismer på det kasakhiske sprog
- Kasakhisk uanstændigt sprog
Kommentarer
- ↑ Ilminsky N.I. Materialer til studiet af den kirgisiske dialekt - Uchen. Zap. Kazan Universitet, 1860, bog. 3-4; 1861, bog. en; Terentiev M. Tyrkisk, persisk, kirgisisk og usbekisk grammatik. SPb., 1875; Katarinsky VV Grammatik af det kirgisiske sprog. (Fonetik, etymologi, syntaks). Orenburg, 1888; Melioransky P. M. Kort grammatik af det kasakhisk-kirgisiske sprog. Fonetik og etymologi, del 1. Sankt Petersborg, 1894, del 2. Sankt Petersborg, 1897; Bakhtigereev B. B. Bøjninger og konjugationer af det kirgisiske sprog. Orenburg, 1893; Laptev N. Grammatik af det kirgisiske sprog, 1898; Altynsarin I. Indledende guide til undervisning i kirgisisk russisk sprog. Orenburg, 1871
- ↑ A. E. Alektorov "Kortfattet kasakhisk-russisk ordbog", 1891; "Indledende guide til studiet af arabiske, persiske og tatariske sprog med dialekter fra bukharianere, bashkirer, kirgisiske og indbyggere i Turkestan"; T. Bokin , "Russisk-kirgisisk ordbog", 1913; N. I. Ilminsky, "Materialer til studiet af den kirgisisk-kasakhiske dialekt", 1861, etc.
Noter
- ↑ Ethnologue - 25 - Dallas, Texas : SIL International , 2022.
- ↑ 1 2 Baskakov N. A. Om klassificeringen af tyrkiske sprog // Proceedings of the Academy of Sciences of the USSR. Institut for Litteratur og Sprog. - M. , 1952. - T. XI , no. 2 . - S. 121-134 .
- ↑ 1 2 Tenishev E. R. m.fl. Kypchak-gruppen // Sammenlignende-historisk grammatik for tyrkiske sprog. Regionale rekonstruktioner / Tenishev E. R. - Moskva: Nauka, 2002. - 767 s.
- ↑ Kasakhisk sprog // Great Soviet Encyclopedia : [i 30 bind] / kap. udg. A. M. Prokhorov . - 3. udg. - M . : Sovjetisk encyklopædi, 1969-1978.
- ↑ Kasakhisk sprog // Store russiske encyklopædi : [i 35 bind] / kap. udg. Yu. S. Osipov . - M . : Great Russian Encyclopedia, 2004-2017.
- ↑ 1 2 3 4 5 6 Kaidarov, 1997 , s. 243.
- ↑ Befolkning efter nationalitet og modersmål // Resultater af 2009 National Population Census i Republikken Kasakhstan / A. Smailova. - Astana, 2010. - S. 251. - 297 s.
- ↑ Kendskab til sprog (undtagen russisk) af befolkningen af de mest talrige nationaliteter (med en befolkning på 400 tusinde mennesker eller mere) Arkivkopi dateret 4. november 2006 på Wayback Machine i henhold til 2002-folketællingen
- ↑ Befolkning efter nationalitet og færdigheder i russisk Arkiveret 19. juli 2011 på Wayback Machine ifølge 2002-folketællingen.
- ↑ 1 2 3 Ethnologue.com Arkiveret 14. marts 2019 på Wayback Machine
- ↑ Amanzholov, 1959 , s. 205.
- ↑ 1 2 3 4 5 Kasakhisk sprog // Folk i Centralasien og Kasakhstan / S. P. Tolstov. - Moskva: Publishing House of the Academy of Sciences of the USSR, 1962. - T. 1. - S. 125.
- ↑ Kasakhisk sprog. Encyclopedia = kasakhisk tili. Encyklopædi. - Alma-Ata, 1998. - 509 s. — ISBN 5-7667-2616-3 .
- ↑ Kaidarov, 1997 , s. 253-254.
- ↑ Lov i Republikken Altai "Om sprog". Kapitel I, artikel 4
- ↑ Amanzholov, 1959 , s. 169, 232.
- ↑ Amanzholov, 1959 , s. 155.
- ↑ Kasachstan verbannt Russisch aus Wort und Schrift . RIA Novosti (14. december 2012). Dato for adgang: 11. december 2012. Arkiveret fra originalen 16. december 2012.
- ↑ Kasakhstan vil begynde overgangen til det latinske alfabet i 2025 (utilgængeligt link)
- ↑ Nazarbayev: Regeringen bør udarbejde en tidsplan for overgangen til det latinske alfabet // nyheder på informburo.kz ] (12. april 2017). Arkiveret fra originalen den 13. april 2017. Hentet 12. april 2017.
- ↑ Om oversættelsen af det kasakhiske alfabet fra kyrillisk til latinsk skrift . Kontoret for præsidenten for Republikken Kasakhstan (25. oktober 2017). Hentet 25. oktober 2017. Arkiveret fra originalen 27. oktober 2017.
- ↑ 1 2 Kaidarov, 1997 , s. 244.
- ↑ 1 2 3 4 5 Kaidarov, 1997 , s. 245.
- ↑ 1 2 3 4 5 6 7 Kenesbaev, Karasheva, 1966 , s. 323.
- ↑ Kenesbaev, Karasheva, 1966 , s. 320.
- ↑ Kenesbaev, Karasheva, 1966 , s. 321.
- ↑ 1 2 3 4 Kenesbaev, Karasheva, 1966 , s. 322.
- ↑ 1 2 3 4 5 Kaidarov, 1997 , s. 246.
- ↑ 1 2 3 4 5 Kaidarov, 1997 , s. 247.
- ↑ 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 Kaidarov, 1997 , s. 250.
- ↑ 1 2 3 4 5 6 Kaidarov, 1997 , s. 252.
- ↑ Kasakhisk grammatik: fonetik, sozhasam, morfologi, syntaks. - Astana: Astana polygraphy, 2002. - 784 s. - ISBN 9965-571-09-0 .
- ↑ Kaidarov, 1997 , s. 247-248.
- ↑ 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Kaidarov, 1997 , s. 248.
- ↑ 1 2 3 4 Kenesbaev, Karasheva, 1966 , s. 324.
- ↑ 1 2 3 Kaidarov, 1997 , s. 251.
- ↑ 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Kenesbaev, Karasheva, 1966 , s. 326.
- ↑ Kenesbaev, Karasheva, 1966 , s. 326-328.
- ↑ 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Kenesbaev, Karasheva, 1966 , s. 327.
- ↑ 1 2 3 4 5 6 Kenesbaev, Karasheva, 1966 , s. 328.
- ↑ 1 2 3 4 5 Kenesbaev, Karasheva, 1966 , s. 333.
- ↑ 1 2 Kaidarov, 1997 , s. 249.
- ↑ 1 2 3 4 5 6 7 Kenesbaev, Karasheva, 1966 , s. 331-332.
- ↑ 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 T. V. Valyaeva — Grammatik af det kasakhiske sprog. Kun om komplekset, Dostar Media Group, 2019, 238 sider, ISBN 978-601-06-5563-8
- ↑ 1 2 3 4 Kenesbaev, Karasheva, 1966 , s. 329.
- ↑ Kaidarov, 1997 , s. 248-249.
- ↑ Kenesbaev, Karasheva, 1966 , s. 330-331.
- ↑ 1 2 Kenesbaev, Karasheva, 1966 , s. 331.
- ↑ 1 2 Oralbaeva N., Yessenov X., Khairullina S.K. At lære det kasakhiske sprog: Lærebog kasakhisk. lang. for kursister. - Alma-Ata: Mektep, 1989. - 336 s. — ISBN 5-625-00851-5 .
- ↑ Kenesbaev, Karasheva, 1966 , s. 330.
- ↑ Kenesbaev, Karasheva, 1966 , s. 329-330.
- ↑ 1 2 3 4 5 6 Kenesbaev, Karasheva, 1966 , s. 334.
- ↑ 1 2 3 4 5 6 7 8 Kasakhisk stil. Encyklopædi. Almaty: Kasakhstans republikker Bilim, madeniyet zhane densaulyk saktau ministerlіgі, Kasakhstan lady institutes, 1998 zhyl, 509 bet. ISBN 5-7667-2616-3
- ↑ 1 2 3 4 Kazirgі kazak tilindegі negіzgі grammatikalyқ ұgymdar, A., 1992; Kazakh tili, A., 1996; Aitbaev Ө., Kasakhisk sozі (kasakhisk terminologi son negizderi), A., 1997.
- ↑ Kulmanov, S.K.
- ↑ Tіl bіlіmі terminіnіn tүsіndіrme сөzdіgі — Almaty. "Sozdik-ordbog", 2005 ISBN 9965-409-88-9
- ↑ 1 2 3 4 Kenesbaev, Karasheva, 1966 , s. 325.
- ↑ Kenesbaev, Karasheva, 1966 , s. 324-325.
- ↑ Kenesbaev, Karasheva, 1966 , s. 334-335.
- ↑ 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 Kaidarov, 1997 , s. 253.
- ↑ 1 2 3 4 5 6 Kenesbaev, Karasheva, 1966 , s. 335.
- ↑ Kenesbaev, Karasheva, 1966 , s. 335-336.
- ↑ 1 2 Kenesbaev, Karasheva, 1966 , s. 336.
- ↑ Kenesbaev, Karasheva, 1966 , s. 336-337.
- ↑ 1 2 3 4 5 6 Kenesbaev, Karasheva, 1966 , s. 337.
- ↑ 1 2 3 Kenesbaev, Karasheva, 1966 , s. 338.
- ↑ A. V. Dybo. De tidlige tyrkeres sproglige kontakter. Leksikalsk fond. - M . : Østlig litteratur, 2007. - S. 199. - 222 s. — ISBN 978-5-02-036320-5 .
- ↑ 1 2 Talgat Ismagambetov. PURISME, REGIONALISME OG DET KASAKSISKE SPROG . Hentet 25. februar 2013. Arkiveret fra originalen 26. februar 2013.
- ↑ Kasakhstanere kritiserer oversættelsen af internationale termer til kasakhisk . Hentet 25. februar 2013. Arkiveret fra originalen 26. februar 2013.
- ↑ 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 KNE, bind III, 2005 .
- ↑ Alekseenko N. V. Ust-Kamenogorsk og Ust-Kamenogorsk folk. - Ust-Kamenogorsk, 1995. - S. 29. - 75 s.
- ↑ Levshin A.I. Beskrivelse af den kirgisiske-kosak, eller kirgisisk-kaisak, horder og stepper / red. M.K. Kozybaeva. Almaty: Sanat, 1996. 656 s. (Første udgivelse: 1832)
- ↑ S. L. Kutalmysh. Kasakhisk sproglig tradition: historisk aspekt // Bulletin fra Tomsk State Pedagogical University. - Tomsk, 2019. - V. 5 (202) . - S. 31-37 . - ISBN 5-85759-061-2 .
- ↑ 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 Kaidarov, 1997 .
- ↑ Verdenserklæringen om menneskerettigheder i Kasakhisk . Hentet 1. juli 2022. Arkiveret fra originalen 15. februar 2022.
- ↑ GEONAMES - Komplet UDHR-tekst med kyrillisk, latinsk og arabisk skrift kasakhisk . Hentet 22. september 2010. Arkiveret fra originalen 28. september 2010.
- ↑ Om oversættelsen af det kasakhiske sprogalfabet fra kyrillisk til latinsk grafik - Officiel hjemmeside for præsidenten for Republikken Kasakhstan . Republikken Kasakhstans præsidents officielle hjemmeside . www.akorda.kz (27.10.2017). Hentet 28. oktober 2017. Arkiveret fra originalen 27. oktober 2017.
- ↑ Latinsk Institut for Lingvistik. A. Baitursynova (generelt tyrkisk alfabet)
Litteratur
- Kaidarov A. T. Kasakhisk sprog // Verdens sprog. tyrkiske sprog. - M. : Indrik, 1997. - S. 242-254 . - ISBN 5-85759-061-2 .
- Kenesbaev S.K., Karasheva N.B. Kasakhisk sprog // Sprog af folkene i USSR: tyrkiske sprog. - M . : Nauka, 1966. - S. 320-339 .
- Amanzholov S. A. Spørgsmål om dialektologi og det kasakhiske sprogs historie, del 1 . — Alma-Ata stat. lærer. in-t im. Abay, 1959.
- Malov. "Til historien om det kasakhiske sprog" // Proceedings of the Academy of Sciences of the USSR: Lør. - M. , 1941. - Nr. 3 . - S. 97-101 .
- Kaidarov A. T., Syzdykova R. G., Sarybaev Sh. Sh . Udvikling af den kasakhiske sovjetiske lingvistik . - Alma-Ata: Publishing House "Nauka" i den kasakhiske SSR, 1980. - S. 4-12. — 242 s.
- Kasakhisk sprog // Kasakhstan. National Encyclopedia . - Almaty: Kazakh encyclopedias , 2005. - T. III. — ISBN 9965-9746-4-0 . (CC BY SA 3.0)
Links
- Ordbog med virtuelt tastatur
- Udtale af bogstaver
- Russisk-kasakhisk oversætter af tekster
- Kasakhisk sprog. Scientific Review Arkiveret 1. august 2014 på Wayback Machine
- Kompleks af kasakhiske ordbøger Arkiveret 13. juli 2015 på Wayback Machine
- S. E. Malov om det kasakhiske sprogs historie
- Fra historien om det kasakhiske sprog
 Tematiske steder | |
|---|---|
| Ordbøger og encyklopædier | |
| I bibliografiske kataloger |
| kasakherne | |
|---|---|
| kultur | |
| Zhuzy | |
| Diaspora |
|
| Holdning til religion | |
| Statlige og officielle sprog i emnerne i Den Russiske Føderation | |
|---|---|
| Ruslands statssprog | Russisk |
| Statssprog for føderationens emner | |
| Sprog med officiel status | |
| Sprog i Rusland Wikipedia på sprogene for folkene i Rusland Litteratur af folkene i Rusland Sange af folkene i Rusland Ordbøger i russiske sprog Medier på sprogene i Rusland | |