Komi-Permyak sprog | |
---|---|
selvnavn | Komi-Permyatsky kyv |
lande | Rusland |
Regioner | Perm-regionen |
officiel status | Komi-Permyatsky District |
Samlet antal talere | 63 106 (2010) [1] |
Status | der er en trussel om udryddelse [2] |
Klassifikation | |
Kategori | Eurasiens sprog |
finsk-ugrisk gren Perm gruppe | |
Skrivning | Kyrillisk ( komisk skrift ) |
Sprogkoder | |
GOST 7,75-97 | værelse 325 |
ISO 639-1 | koi |
ISO 639-2 | com |
ISO 639-3 | koi |
WALS | kop |
Atlas over verdens sprog i fare | 397 |
Etnolog | koi |
Linguasfæren | 41-AAE-ab |
ELCat | 3279 |
IETF | koi |
Glottolog | komi1269 |
Wikipedia på dette sprog |
Komi-Permyak-sprog ( Komi-Perm. Komi-Permyatsky kyv , Komi perem Komi kyv ) er komi-permyakernes sprog , hører til den permiske gruppe af den finsk-ugriske gren af Ural - sprogfamilien. Distribueret i Komi-Permyatsky-distriktet i Perm-territoriet .
Det har 4 dialekter: sydlige (omfatter Kudymkar-Invensky, Nedre Invensky, Onkovsky, Nerdvinsky dialekter), nordlige (Kochevsky, Kosinsky-Kama, Mysovsky, Verkhlupyinsky dialekter), Øvre Kama og Komi-Yazvinsky.
Det er umuligt at bestemme præcist på hvilket tidspunkt og i hvilken rækkefølge gruppernes forfædres sprog (proto-mordoviansk, proto-mari osv.) er adskilt fra det proto- uraliske sprog . Daniel Abondolo opstiller i kapitlet "Introduktion" i bogen "The Uralic Languages" en af de moderne hypoteser. Han foreslår, at proto-permisk var den sidste, der adskilte sig fra den finsk-ugriske enhed, og dermed fuldførte opdelingen af de finsk-permiske og ugriske sprog , så de permiske sprog er tættest på den ugriske gruppe. Tilstedeværelsen af lån, lignende infinitivsuffikser (Perm. ny og Hung. ni) og navnene på dusinvis (Komi -ymyn og Hung. -vän) vidner om tidlige kontakter mellem de proto-permiske og gamle ungarske sprog. Ifølge nogle forskere (f.eks. Décsy 1965: 154, 169, 172, 183) blev Proto-Permian uafhængig næsten samtidig med ungarsk . I D. Abondolos terminologi udgør de permiske og ugriske sprog tilsammen den centrale gren af den uraliske familie , mens den samojediske gruppe er den østlige gren, den vestlige gren omfatter mariske , mordoviske og finsk-samiske sprog (i russisk terminologi , baltisk-finsk og samisk ).
Overvej idiomer relateret til den litterære Komi-Permyak, i rækkefølge fra det fjerneste, udmurtiske sprog , til det nærmeste, Komi-Yazva-dialekt .
UdmurtKomi-Permyak udgør sammen med Komi-Zyryan og Udmurt den permiske gruppe . På grund af det faktum, at de første skrevne monumenter af disse sprog kun dukkede op i XIV-XVIII århundreder, kan deres udvikling spores fra arkæologiske kilder og skriftlige monumenter fra nabostater. Udmurtsproget begyndte at adskille sig fra komisproget mellem det 2. århundrede f.Kr. f.Kr e. og III c. n. e [3] . Fra det 10. til det 13. århundrede de permiske sprog, især udmurt, var stærkt påvirket af bulgarsk . Det er højst sandsynligt, at nogle unikke morfologiske træk på dette tidspunkt blev fikseret i Udmurt, for eksempel [4] :
Disse funktioner, såvel som store forskelle i ordforråd, gør det vanskeligt for talere af komi-sproget og udmurt at forstå hinanden, hvilket gør det muligt at betragte sprogene uafhængige af hinanden. Det er dog muligt at komponere korte sætninger, der er fælles for dem, og endda et tegneseriedigt [5] :
Original | Oversættelse |
---|---|
Sød størrelse, pil nyuryn! .. |
Sort spætte, gå i sumpen! |
Omkring midten af det første årtusinde e.Kr. e. Komi-sproget blev opdelt i to dialekter, Øvre Kamsky og Nizhnekamsky [6] . En sociopolitisk faktor spillede en stor rolle i opdelingen af komisproget: fra omkring det 12. århundrede var komilandene afhængige af Novgorod og blev delt i to fyrstedømmer, Great Perm og Perm Vychegodskaya . Missionær Stefan skabte skriftsproget og den litterære norm for komifolket i 1300-tallet, hvor dialekterne var ret ens, så de havde et fælles alfabet og norm.
Omtrent i det XV århundrede. [7] Komi-Permyak og Komi-Zyryan blev uafhængige i deres strukturelle egenskaber. De vigtigste argumenter for dette synspunkt er:
Der er mange flere forskelle mellem de to sprogs litterære normer. Men i vestlig uralistik defineres Komi-Zyryan og Komi-Permyak som dialekter af et enkelt sprog. For eksempel forfatteren til kapitlet om komisproget i The Uralic Languages, red. D. Abondolo skriver om et enkelt sprog med et neutralt navn "Komi". Den samme mening deles af forfatteren til artiklen om komi-sprogene i bogen "Handbuch der Orientalistik" udg. D. Sinora, med én forskel - det fælles sprog blev kaldt Zyryan.
Områderne af de to idiomer har været adskilt af en politisk grænse siden omkring det 12. århundrede:
"Ikke kun komi-sproget befandt sig i en lignende situation. Rumænsk, albansk, koreansk, malaysisk, catalansk, sorbisk og andre sprog har to sprogstandarder. Fremkomsten af regionale (eller statslige) versioner af det litterære sprog i alle disse tilfælde viste sig at være uundgåelig på grund af den administrative-territoriale kløft i det etniske kontinuum , og problemet med at opretholde etnolinguistisk enhed er genstand for konstant diskussion der.
— Onjo Kærlighed. Endnu en gang til spørgsmålet om et enkelt komi-sprog // Art. - 2010. - Nr. 2 . - S. 22-35 .Af denne grund anses Komi-Permyak-sproget for at være adskilt fra Komi-Zyryan. Samtidig har de to sprog mange lignende grammatiske træk og et ret stort fælles ordforråd. Nedenfor er et eksempel på tekst, der er forståelig for indfødte talere af begge sprog [9] :
VORYN. | I SKOVEN. |
---|---|
Mamö menö ystis vörö tshakla. Lokti me vörödz, ökti tshaksö da mödi gortö munna. Pludselig (kz. ven) pemdis, pondis gymavny og zermis. Me pozzi da puksi nitsch vylo. Dyr da ena zeris. Me pukali setchödz, kytchodz ez dugdy zerny. |
Min mor sendte mig i skoven efter svampe. Jeg kom til skoven, hentede svampe og gik hjem ... Pludselig blev det mørkt, torden begyndte at buldre og det begyndte at regne. Jeg blev bange og satte mig på mosen. Det regnede længe og hårdt. Jeg sad, indtil det holdt op med at regne. |
Komi-Yazvinians dialekt, eller Krasnovisher Permyaks, betragtes som en dialekt af Komi-Permyak-sproget i russisk uralistik. Den adskiller sig markant fra den litterære Permyak-norm. Først og fremmest er der fonologiske forskelle: I Yazvinka-varianten er der flere unikke vokalfonem, dette påvirker i høj grad den gensidige forståelse mellem talere af Yazvinka og den litterære variant. Stress reguleres ikke af ordets morfemiske sammensætning, men af vokallydens historiske kvalitet. Derudover har Yazva-dialekten et andet sæt tilfælde: der er 10 færre tilfælde end tilfælde (i bred forstand) i Komi-Permyak. Nogle formative suffikser har udviklet andre vokaler end i den litterære norm.
Dialekter af Komi-Permyak-sproget er hovedsageligt fordelt i den nordvestlige del af Perm-regionen. Afanasievsky-dialekten er markeret med blåt, dens rækkevidde er placeret i den østlige del af Kirov-regionen . Adskilt fra resten er også Komi-Yazva-dialekten , den er almindelig i den vestlige del af Krasnovishersky-distriktet .
De nordlige dialekter - Øvre Lupyinsky, Mysovsky, Kosinsky-Kamsky og Kochevsky - er placeret på Gainsky- , Kosinsky- og Kochevsky- regionernes territorium. Sydlige dialekter (Nedre Invensky, Kudymkar-Invensky, Onkovsky og Nerdvinsky) dækker områderne Kudymkarsky og Yusvinsky .
Ud over Perm-territoriet og Kirov-regionen bor et lille antal transportører ifølge Ethnologue i Kasakhstan. Dybest set findes Komi-Permyak-sproget ikke uden for disse mikroområder.
Komi-Permyak tjener hovedsageligt som sproget for intra-national kommunikation på territoriet af den Komi-Permyak autonome Okrug. Modersmålstalende taler normalt også russisk, og de bruger deres modersmål til daglig kommunikation. Det litterære sprog er baseret på Kudymkar-Inven-dialekten på den sydlige dialekt. Radioudsendelser udføres på det permiske komi-sprog, aviser og bøger udskrives (mange klassiske litterære værker er blevet oversat til det, for eksempel A. S. Pushkins poesi), der afholdes forestillinger, det undervises i skoler fra klasse 1 til 8. . Der er ingen enkelt regulator, der arbejder på den litterære version af Komi-Permyak. Flere organisationer er aktivt involveret i dannelsen af normen: Ethnolaboratoriet ved KPIPRO, Komi-Permyak-afdelingen ved det filologiske fakultet ved PSPU, Afdelingen for Udvikling af Nationale Kulturer ved Etnocenteret, Afdelingen for Etnokulturel Udvikling i Ministeriet for Udvikling af Nationale Kulturer. Anliggender for Komi-Permyak Okrug, redaktionen for avisen "Kama Kytshyn", Society of Guardians of the Komi-Permyak sprog "Yugӧr". Sproget bruges af alle voksne og kun af nogle medlemmer af den yngre generation.
Komi-Permyak er, ligesom mange andre finsk-ugriske sprog, syntetisk . For navneord er der angivet 18 kasus, samt en indikator for tilhørsforhold-indikativ med en lille allomorf variation. Verbets endelige former har 14 person-tal-tids bøjninger, de fleste verber kan kombineres med mange afledningssuffikser: for eksempel kausativ , handlingsmangfoldighed, enkelt handling osv. Der er ingen præpositioner i sproget (der er kun postpositioner, der er meget tæt på kasussuffikser). Segmenter, der udtrykker de grammatiske betydninger af kasus og besiddelse, betragtes også almindeligvis som morfemer. Kvantitative tal, personlige og intensiverende personlige pronominer har et rigt deklinationsparadigme.
Formel fusion i Komi-Permyak-sproget er ekstremt svagt repræsenteret eller slet ikke repræsenteret. Dybest set smelter suffikser og rødder ikke sammen i enkelte segmenter og forbliver lette at skelne. Semantisk fusion er generelt ikke karakteristisk for komi-permyak-sproget. Så i nominel bøjning er alle grammatiske betydninger - tal, kasus og besiddende-indikativ - udtrykt med separate suffikser:
Sonn | -es | -på den | -Med |
søn | PL | INST | POSS |
af sine sønner |
Der kan dog også findes eksempler på kumulering. Så i verbal bøjning, når man negerer, bruges en proklitik, som i PRES 1SG ser ud som og og kumulerer betydningen af tid, person og tal. Følgende er alle former for den negative partikel i kombination med verbet vövny "at være":
Nutid + fremtidig tid | Datid | |
---|---|---|
1. person | og wöv og(ö) wölö |
eg wöv eg(ö) wölö |
2. person | han vöv od(ö) völo |
en vöv ed(ö) völö |
3. person | oz vöv oz(ö) völo |
ez vöv ez(ö) völo |
Også alle endelser af verbet akkumulerer i sig selv betydningen af person, antal og tid, som på russisk.
I nominel bøjning er der et enkelt sæt betydninger, der udtrykkes kumulativt. Dette er betydningerne af ACC og POSS1SG (tilhørende den første person i ental, det vil sige "min"), som tilsammen formidles af den fælles indikator -ös- .
Generelt kan Komi-Permyak-sproget klassificeres som agglutinativt med tilfælde af semantisk fusion, især hyppigt i verbal bøjning.
En besiddende gruppe er en sætning, hvor det afhængige ord betyder besidderen, og vigtigst af alt, hvad han besidder.
Vertex-markering forekommer i den besiddende gruppe i sproget. For eksempel ser sætningen "byens navn" sådan ud på Komi-Permyak-sproget:
Kar | Hej M | -ys |
By | navn | POSS3 |
De genitive og besiddende tilfælde af Komi-Permyak kan også udtrykke tilhørsforhold. Men for en besiddende gruppe er dette ikke nok - hovedordet knytter stadig indikatoren -ыс- [10] :
Vania | -lon | ah | -ys |
Vania | GEN | far | POSS3 |
Vanyas far |
Zubov | -lon | zoner | -ys |
Zubov | GEN | søn | POSS3 |
Søn af Zubov |
Bosti | Vania | -lis | Bestil | -Med | -o |
tog | Vania | POSS | Bestil | POSS3 | ACC |
Jeg tog Vanyas bog |
Nogle gange er der afhængig markering (måske lån fra det russiske sprog):
Miyan | måner |
Vi.GEN | dag |
Vores dag |
Således kan enten begge ord i gruppen, eller kun det vigtigste, bære betydningen af medlemskab; markering kan være dobbelt eller vertex.
ved prædikationArgumentstrukturen for et prædikat udtrykkes i tilfælde af dets argumenter (se eksemplerne for besiddelse og genitiv i afsnittet ovenfor), men prædikatet har et suffiks, der udtrykker agentens person og nummer eller et hvilket som helst entalsargument. Det betyder, at markering under prædikation på Komi-Permyak-sproget er dobbelt.
Lad os tage fire sætninger [11] :
Zon | -0 | albue | -o |
Dreng | NOM | gå | PRS.3SG |
Bydm | -o | tchog | turun | -0 |
Dyrke | PRS.3SG | tyk | græs | NOM |
yuz | -0 | bydt | -så | beruset | -øs |
Mennesker | NOM | hæve | FUT.3PL | børn | ACC.SG |
Veludchyss | ingen | -0 | Komi | kyv | -Med | -o | til d | -ӧmas |
Studerende | PL | NOM | Komi | Sprog | POSS3 | ACC | ved godt | 3PL.INEV |
I første og tredje sætning er midlet ikke markeret, i anden og fjerde sætning er patienten og forsøgslederen heller ikke markeret. Patient og stimulus er mærket i tredje og fjerde sætning. Dette arrangement af sager er karakteristisk for den akkusative type rollekodning .
Det litterære Komi-Permyak-sprog er kendetegnet ved grundordenen "subjekt-prædikat-sekundære medlemmer af sætningen", men generelt er ordene frit arrangeret.
Som bekræftelse kan vi citere Timothy Rieses mening, forfatteren til komisprogsektionen i bogen The Uralic Languages: han kalder rækkefølgen S (Subject) P (Predicate) (= V i russisk terminologi) O (Object) A (Adverbial, faktisk) den vigtigste for komi-sprogene.
Der er 33 indfødte fonemer i litterær Komi-Permyak: 26 konsonanter og 7 vokaler. Fonemerne /l/ og /w/ veksler i nogle tilfælde (ov "live", ola "live"; ovny "live", olӧny "live"), hvorfor der er udsagn om, at disse lyde er allofoner af et enkelt fonemer [12] .
Spændingen er kraftig, den kan kun falde på underlaget [13] , anslagslyden ændrer sig kvalitativt og kvantitativt meget lidt (både i længdegrad og styrke) [14] .
Vokalerforan | Medium | Bag | |
---|---|---|---|
Øverst | [ i ] | [ ɨ ] | [ u ] |
Medium | [ e ] | [ ɘ ] | [ o ] |
Nederste | [ a ] |
Labial | dental | Alveolær | Palatal | tilbage sproglig | |
---|---|---|---|---|---|
nasal | [ m ] | [ n ] | [ ɲ ] | ||
eksplosiv | [ p ] [ b ] | [ t ] [ d ] | [ c ] [ ɟ ] | [ k ] [ ɡ ] | |
affriterer | [ t͡s ]¹ | [ t͡ʃ ] [ d͡ʒ ] | [ t͡ɕ ] [ d͡ʑ ] | ||
frikativer | [ f ]¹ [ v ] | [ s ] [ z ] | [ ʃ ] [ ʒ ] | [ ɕ ] [ ʑ ] | [ x ]¹ |
Rystende | [ r ] [ rʲ ] ¹ | ||||
ca | [ j ] | ||||
Side | [ l ] | [ ʎ ] |
Fordelingen af vokaler og konsonanter er lige (ca. 41% af vokaler og 59% af konsonanter); samtidig er lydene o, u, e meget sjældne i produktive suffikser [16] . Konsonantklynger og gabende er også sjældne. Gabningen forekommer næsten udelukkende ved krydset mellem ord eller morfemer, men neutraliseres ofte ved tilføjelse af konsonanter "til vellydende" [17] . Ubetonede vokaler ændrer ikke kvalitet (i modsætning til russisk) [18] . Der er progressiv og regressiv assimilering :
Stresset er anderledes, med hensyn til sydlige dialekter (som i Yazva) er det kvalitativt vokalt.
Et udviklet system med nominel bøjning er et af hovedtrækkene i Komi-Permyak-sproget. For et navneord er der 17 kasussuffikser (eller 25, hvis vi betragter postpositioner meget tæt på dem), 6 suffikser af tilhørighedsindikativ og 2 numeriske suffikser. Det gennemsnitlige nominelle leksem har 204 ordformer! Adjektiver kan også modtage kasus og numeriske suffikser, men kun hvis de går i postpositioner:
Ydzhitt | -e | -Med | -lis | yuav |
Stor | NOM | gå | PRS.3SG | ask.imp |
spørg de store |
Det gamle Perm-sprog havde også en vokativ kasus, som ikke længere bruges [20] .
Fra de ældste tider, længe før Novgorods tilfangetagelse, interagerede Komi-folket med de østslaviske stammer. Måske var det fra det gamle russiske sprog, at følgende træk kom: i livløse navneord falder akkusativ kasus sammen med nominativ. Interessant nok er der ikke noget sådant fænomen i det gamle Perm-sprog [21] :
Tyrt | -ic | bydos | kerku | -øs |
Fylde | PST.3.SG | det hele | hus | ACC.SG |
fyldte hele huset |
Deklinationen af navne adskiller sig kun i dette tilfælde. Ellers falder alle navneord på samme måde - der er ingen konkordante klasser i Permyak Komi .
I. V. Lytkin mener, at flertalssuffikset -ez / -ez er et Perm-suffiks, som stammer fra et navneord med betydningen "mennesker"; som argument er det moderne komi-ord "yos" - "mennesker" givet [22] . Ud over kategorien kasus og tal har navneordet en valgfri indikator for besiddelse-bestemthed, som udtrykker besidderens person og nummer. Indikator 3 SG kan også fungere som en artikel. Adjektivets navn har kategorier af tal og kasus, som ikke altid har et formelt udtryk (for flere detaljer, se Syntaks). Kasusudtrykket for ordenstal fungerer på samme måde.
Verber i alle endelser har kumulering af betydningen af tal, person og tid. Grundlaget for verbet er dets imperativform. Negationen af handlingen er usædvanligt udtrykt: i stedet for selve verbet er personen, tallet og tiden udtrykt med en negativ præpositiv partikel, og kun stammen er tilbage fra verbet:
Oz | ker |
ikke.PRS/FUT.3.SG | gør |
Gør/vil ikke |
Permyak Komi har oprindeligt to tider, fortid og ikke-fortid. I den moderne litterære version adskiller nutid og fremtidig sig kun i to former, 3.SG og 3.PL. Et eksempel på deklinationsparadigmet for verbet velӧtny "at undervise" (i hver celle går ordformerne i rækkefølgen 1-2-3 personer):
nutid | Fremtidig tid | Datid | |
---|---|---|---|
Enhed nummer | velӧt-а velӧt-an velӧt-ö |
velӧt-а velӧt-an velӧt-as |
velӧt-i velӧt-in velӧt-ic |
Mn. nummer | velӧt-am(ö) velӧt-at(ö) velӧt-öny |
velӧt-am(ö) velӧt-at(ö) velӧt-asö |
velӧt-im(ö) velӧt-it(ö) velӧt-icö |
I datid, både i det moderne komi-permiske og i de gamle permiske [23] sprog, skelnes kategorien af bevislighed : et sæt slutninger betyder, at taleren selv så handlingen, det andet betyder, at han enten kun gætter om handlingen, eller han blev informeret om den, sammenlign:
Siya | måne | -ic |
Han | gå | PST.3.SG.EV |
Han gik |
Siya | måne | -om |
Han | gå | PST.3.SG.INEV |
De siger, at han er væk (eller jeg kan se, han er væk) |
Sammenlignet med russisk er verborddannelsen i Permyak Komi mere regelmæssig. Der er specielle suffikser for kausative, enkelte og flere handlinger, distributivitet (det vil sige, handlingen blev udført med hvert objekt, som på russisk, genåbn alle vinduer).
To typer af participier er dannet af verbet, de adskiller sig ikke i tid, men i type: aktiv på -is og virkningsfuld på -öm .
Tjenestedele af taleDer er ingen præpositioner i Komi-Permyak-sproget; i stedet er der postpositioner. Ifølge nogle forskere er postpositioner i det moderne sprog ikke anderledes end tilfælde.
Fagforeninger i før-revolutionære tider var til ringe nytte i Komi-Permyak. Sammen med forbindende fagforeninger og og ja , havde sproget en dobbelt suffiks -a, som f.eks. hovedsagelig blev brugt med begreber om slægtskab. mam-a-nyl-a - mor og datter. Hoveddelen af underordnede konjunktioner kom fra det russiske sprog.
Toppen af nominalgruppen kan være et substantiv, et personligt pronomen, en infinitiv, et tal eller et underbygget adjektiv. Afhængige ord kan være:
Definitionen går normalt forud for hovedordet og stemmer ikke overens med det. I en gruppe med et tal er hovedordet altid på formen SG og ændres kun i tilfælde: uden syv dage sizim luntög . I den besiddende gruppe går det afhængige ord, der betyder besidder, altid forud for det vigtigste:
dårligt | -lis | murtsa | på den | kæledyr | -om | posnydik | Ja | meli | korr | -ez |
Pil | POSS | knap | endnu | vises | EN DEL | lille | og | blid | ark | PL |
Små og møre, knapt åbnede pileblade | ||||||||||
Breve. piletræer åbnede knap små og ømme blade |
Almindelige definitioner går også normalt forud for hovedordet:
Ruch | kode | muder | nu |
Ræv | hvordan | smart | pige |
smart som en rævepige | |||
Som en smart rævepige |
Men i rollen som et prædikat kommer adjektivet, som på russisk, efter substantivet og stemmer overens med det. Suffikserne vil være de samme som navnet, med undtagelse af indikatoren PL -öс .
UdsagnsgruppeI en sætning udfører verbgruppen oftest funktionen som et prædikat eller et prædikat som på russisk. Der er tre typer prædikater: et simpelt verbum (personlig form af verbet), et komplekst verbum (to verber, der er en syntaktisk ikke-fri kombination, for eksempel et modalt verbum og en infinitiv "de vil løbe").
Hvis subjektet er udtrykt ved en sætning, hvor hovedordet er et tal eller ubestemt pronomen, og det afhængige er et substantiv, så kan verbet antage både SG-formen og PL-formen. Valget er påvirket af animationen af navnet og betydningen af verbet.
Kombination af en animeret agent og et aktivt verbum vil give PL:
se | mort | lok | -tyso |
To | human | komme | PST.3.PL |
To personer kom (eller kom) |
At kombinere en livløs patient og et passivt verbum ville give SG:
Nekymyn | kerku | sotch | -er |
Flere | hus | brænde | PST.3.SG |
Flere huse brændte ned (eller brændte ned) |
Det er interessant, at det sammensatte nominale prædikat i nutid normalt har en nulforbindelse, som på russisk (for eksempel dagen er god, men *der er en god dag). Komi-Permyak præsenterer fokal og dobbelt negation. Mest sandsynligt er den dobbelte negation i sproget autentisk, da dets mekanik adskiller sig markant fra russisk:
Sy | -lӧn | nu | ingen af dem | pi | abu |
Hun er | GEN | datter | ikke | søn | Ingen |
Hun har en datter, ikke en søn | |||||
Breve. Hun har en datter, ikke en søn (hans) nej |
Syntaksen for Komi-Permyak-sproget er stadig lidt undersøgt. Større konklusioner kræver mere mundtligt og skriftligt materiale. Derudover er det ikke altid let at identificere de originale syntaktiske træk på grund af det russiske sprogs store indflydelse.
Fra det proto-finsk-ugriske sprog arvede Komi-Permyak ord [24] , som kan opdeles i flere semantiske og morfologiske grupper. Til sammenligning vil der i dette afsnit blive givet de samme ord fra finsk, ungarsk, mordovisk osv. Ord fra sprog, der bruger det latinske alfabet, er givet i kyrillisk transskription for klarhedens skyld.
Ifølge V. I. Lytkins [25] beregninger består cirka 80 % af komi-permyak-sprogets leksikon af ord, der er nedarvet fra proto-perm. Den samme kategori omfatter både originale finsk-ugriske leksemer og lån fra nabosprog, for eksempel fra bulgarsk. Almindelige permiske ord kan opdeles i kategorier i henhold til semantik [26] :
Der er mange flere relaterede ord på alle tre sprog, listen indeholder selektive eksempler.
Ikke-russiske lånDe finsk-ugriske stammer, da de stadig talte et fælles sprog, var i kontakt med indo-iranerne . Det var fra dem, at sådanne ord som pors "gris", ma "honning", sur "horn", mosh "bi" kom ind i modersproget og gennem det til Komi-Permyak. Senere, tilsyneladende, under den proto-permiske enheds tid, kom ordene mort "mand" fra de iranske sprog (jf. det samme nypersiske. mard Skt. martya; udmuternes selvnavn inkluderer ordet murt , der betyder det samme), das "ti", purt "kniv", nyan "brød", zoner "søn", ildsted "kvæg" og mange andre. andre
De tyrkiske sprog, især bulgarsk , havde også stor indflydelse på den permiske gruppe . For eksempel blev ordene köch "hare", tus "korn", charla "segl" og kushman "radish" lånt ind i proto-perm.
Også enkelte ord fra et andet finsk-ugrisk sprog, Vepsian , kom ind i Komi-Permian (for eksempel slave "bard, tyk fra urten"). Generelt er karelske og vepsiske lån bedre bevaret i Komi-Zyryan, da det var zyryanerne, der var i kontakt med disse folk.
Lån fra russiskEt betydeligt antal ord kom fra russisk til Komi-Permyak i oldtiden (hovedsageligt efter vedtagelsen af kristendommen af Komi-folket i 1472), en anden del af ordene - i sovjetmagtens æra:
Det antages, at det var fra det gamle permiske sprog, at ordene "tues" (fra oldtidens Komi *tŏjis "birkebark"), "dumplings" (fra Komi pel "øre" og nyan "brød") kom til gammelrussisk, "parma" (på de permiske sprog betyder det mørk nåleskov), "fawn" (rensdyrunge mindre end 1 måned gammel) og også "chaga" (birkesvamp). I lokale russiske dialekter er der flere ord fra komi-sprogene: for eksempel, i stedet for "får" siger de "balya", i stedet for "nast" siger de "char", nissen kaldes "kulyash", og spøgelset kaldes "ord" (af kz. "ånd").
I alt var der 4 scripts i Komi-Permyak-sprogets historie:
De første skrevne monumenter af komi-sproget, lavet i Anbur- alfabetet , dateres tilbage til det 14. århundrede. Indtil 1917 udkom flere undervisningsbøger på Komi-Permyak-sproget, som blev udgivet på forskellige dialekter ved hjælp af kyrillisk grafik. I 1918 blev et alfabet oprettet på grundlag af russisk grafik, siden 1920 er det såkaldte Molodtsov - alfabet (et system af væsentligt modificerede grafemer af det russiske sprog) blevet brugt siden begyndelsen af 30'erne. baseret på det latinske alfabet , siden slutningen af 30'erne. - Russisk grafik med indførelse af yderligere bogstaver (і, ӧ). Andre varianter er blevet foreslået (for eksempel Grens latiniserede alfabet), men de har ikke fået stor udbredelse.
Separate noter om komi-sprogene er blevet bevaret siden det 18. århundrede. Den første større undersøgelse af Komi-Permyak (invensk dialekt) blev udført af en medarbejder N. A. Rogov [28] : fra 1851 til 1860. han udarbejdede en grammatik over sproget, og fra 1851 til 1869. - Samlede og beskrevne ord. Som N. A. Rogov selv bemærkede, var hovedkilden til hans værker "folkets levende tale, som han forsøgte at studere omhyggeligt." Disse værker er meget vigtige for videnskaben, de giver et detaljeret billede af, hvordan Permian Komi var i det 19. århundrede, og giver os mulighed for at spore sprogets udvikling frem til i dag.
I førrevolutionære tider var "Erfaring med grammatikken i Permyak-sproget" og "Permyak-russiske og russisk-permyakiske ordbøger" de største undersøgelser af Komi-Permyak-sproget. Følgende storstilede værker tilhører allerede sovjettiden. I 20'erne og begyndelsen af 30'erne af det sidste århundrede blev der skrevet mange lærebøger i modersmålet til permiske skoler, blandt hovedforfatterne er V. I. Lytkin , A. N. Zubov, G. Nechaev [29] . I 1940 udkom I. I. Maishevs "Komi-Permyak-sprogets grammatik", som stadig betragtes som en af de bedste lærebøger. I datidens lærebøger blev Komi-Permyaks fonetik, morfologi og litterære norm beskrevet i særlig detaljer. I 40'erne og 50'erne blev der udgivet nye lærebøger, hovedsageligt af A. T. Moshegova og S. F. Gribanov [30] .
Efterfølgende blev mange forskningsartikler skrevet af V. I. Lytkin og A. S. Gantman i henhold til den litterære version, såvel som af R. M. Batalova, hovedsagelig efter dialekter [31] . Fonologien, ordforrådet og fraseologiske enheder i Komi-Permyak sproget blev grundigt undersøgt. Der er dog stadig flere sprogniveauer, der endnu ikke er blevet udforsket: først og fremmest syntaks og diskurs.
Ordbøger og encyklopædier | |
---|---|
I bibliografiske kataloger |
|
Statlige og officielle sprog i emnerne i Den Russiske Føderation | |
---|---|
Ruslands statssprog | Russisk |
Statssprog for føderationens emner | |
Sprog med officiel status | |
Sprog i Rusland Wikipedia på sprogene for folkene i Rusland Litteratur af folkene i Rusland Sange af folkene i Rusland Ordbøger i russiske sprog Medier på sprogene i Rusland |
finsk-ugriske sprog | |||||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| |||||||||||||||||
| |||||||||||||||||
| |||||||||||||||||
Noter † - døde sprog 1 henviser muligvis til det baltisk-finske 2 henviser muligvis til mordovisk |
Komi | |
---|---|
kultur |
|
Komi genbosættelse |
|
Etnografiske grupper | |
Holdning til religion | |
Sprog |
|
Diverse |
|