H

H , h (navn: che ) - bogstavet i alle slaviske kyrilliske alfabeter (24. på bulgarsk , 25. på russisk , 26. på hviderussisk , 28. på serbisk og ukrainsk , 29. på makedonsk ); det bruges også i alfabeterne i nogle ikke-slaviske sprog. I det gammel- og kirkeslaviske alfabet kaldes det "orm" (st.-sl.) eller "orm" (ts.-sl.) - dette ord betød ikke kun orme selv, men også møl. I det kyrilliske alfabet betragtes det normalt som det 27. i rækkefølgen (hvis vi taler om det gammelslaviske alfabet) eller det 26. (i det kirkeslaviske alfabet), det ser ud som og har en numerisk værdi på 90 (dog i begyndelsen tegn "koppa" lånt fra græsk blev brugt som en numerisk værdi: Ҁ , ҁ ); i det glagolitiske alfabet har den 28. beretning formen og den numeriske værdi 1000. Oprindelsen af ​​begge bogstaver, ligesom bogstavet Ts , er normalt forbundet med det semitiske bogstav "tsade" eller "tsadi" (jf. den hebraiske stil af denne bogstav, brugt i begyndelses- og mellemord: צ ).

Af mulighederne for omridset af det kyrilliske bogstav H er det værd at bemærke det gamle skålformede (svarende til det latinske bogstav Y ) og omridset i bosanchitsa , der ligner et latinsk v eller endda det nuværende russiske U ( hovedst. brev); i Francysk Skarynas skrifttyper lignede bogstavet Ch en koppa ( Ҁ ). Også af interesse er formen for at skrive det lille h i monumenterne i det slovenske sprog i det latinske alfabet i begyndelsen af ​​det 19. århundrede, hvor dette bogstav blev brugt som et lånt fra det kyrilliske alfabet og blev betegnet som et omvendt h , hvori den lange pind gik ned ad linjen som bogstavet q [1] .

Udtale på russisk

H

Udtalen af ​​bogstavet Ch  er et stemmeløst affrikat : altid blødt [ t͡ɕ ] på russisk , men normalt eller generelt altid hårdt [ t ͡ ʂ ] i de fleste andre kyrilliske slaviske sprog. I russisk fonetisk transskription blev symbolet [h] traditionelt brugt til at kombinere lydene [ t͡ɕ ], selvom der i litteraturen også er betegnelserne [t'sh'] og endda [tsch].

MF, ZCH, SHCH, ZHCH, STCH, ZDCH

Kombinationerne af bogstaverne "sch", "zch", "shch", "zhch", "zdch", "stch" på russisk udtales normalt som en lang lyd [sh̅ '] ([ ɕ ː ]) (svarende til bogstavet "u") .

CHN

Kombinationen af ​​bogstaver "ch" blev traditionelt udtalt som [shn] ([ ʂn ] ), men på nuværende tidspunkt har denne udtale kun overlevet i nogle få ord (f.eks. med vilje ), mens med andre ord (f.eks. nøjagtigt ) udtalen [ ch tɕn ] ) . Udtalen af ​​bogstavkombinationen "ch" er påvirket af dialektale forskelle: [shn] er mere almindelig i Moskva-tale og var normativ i Old Moskva-tale; for St. Petersburg udtale er [ch] mere typisk.

Udtalen [shn] i ordene scrambled eggs , kedeligt (og kedeligt ), med vilje (men [ch] i kureren " budbringer "), selvfølgelig (men [ch] i afledninger af "endelig": muon -levetiden for selvfølgelig vil algoritmen være arbejde selvfølgelig ), brillehus , fuglehus , polterabend , i kvindelige patronymer, der stammer fra personlige mandlige navne af den første deklination (Foma, Kuzma, Ilya, Nikita, etc.) på -ichna : Nikitichna , Kuzminichna , Ilyinichna . Valgfrit, men udtale [shn] er tilladt i ordene: cremet , mælkeagtig , anstændig (samtidig er udsving mulige afhængigt af semantik: denne person er orden [ch ] th, og den derovre er orden [shn] th bastard ), penny , capped , comic , bottled , boghvede , sennep (og sennepsgips ), bageri , vaskeri , to -mand , tre- mand , butiksejer , hundeelsker . I andre tilfælde er den foretrukne udtale [ch].

tor

Kombinationen af ​​bogstaverne "th" i pronomenet at og afledte deraf ( til , intet og andre, undtagen noget , ubetydelig ) udtales som [pcs] ([ ʂ t ]), med andre ord udtales det som [th ] ([ t ɕ t ] ).

HH, TH

Dobbeltbogstavet "chh" (findes i lånte ord, for eksempel capriccio ) udtales enkelt, det vil sige, at den korrekte udtale ikke vil være [ t͡ɕ t͡ɕ ], men [ t ː ɕ ], mens den er i lyden [ t ː ] der opstår en pause mellem lukning og åbning, og generelt kan udtalen være langsommere og mere tydelig. Kombinationen af ​​bogstaverne "tch" udtales på samme måde: patronymisk, fædreland .

Udtale på andre slaviske sprog

På hviderussisk, bulgarsk, serbisk, makedonsk og ukrainsk udtales bogstavet Ch hårdere end på russisk.

Stavning på russisk

I russisk retskrivning bestemmes valget mellem cha / cha , cho / che , chu / chyu , chi / chy , che / che ikke af udtale, men af ​​formelle regler og overvejelser af en etymologisk og historisk orden. Almindelige stavemåder er cha , chu , chi , che ; det modsatte cha, chu, chy , che er praktisk talt umulige , selvom de findes i lån ( Mkrtchyan, Chyurlionis, Chengdu, Truong ) eller bruges af æstetiske årsager: for eksempel digterinden fra slutningen af ​​XIX  - begyndelsen af ​​det XX århundrede O. N. Chumina blev udgivet under navnet "Chyumina". Valget mellem cho og cho er bestemt af ret komplekse regler; i nogle tilfælde ændrer cho til cho betydningen af ​​ordet: lever (lever) - lever (lille ovn). I efternavne er dobbeltstavelser almindelige: -chev / -chov , og formen med o , som er mere korrekt ud fra den nuværende stavemåde, er mindre almindelig. Også de formelle regler sætter valget mellem h og ch (medmindre vi taler om et skillende blødt tegn: draw, bullish ): med hvem den overvejende ubestemte form er skrevet ( klip, læg dig, brænd ) og verbernes imperativstemning ( græde, skjul, stikke ), samt nominativ og akkusativ ental feminine navneord ( datter, tale ) og adverbier dannet af dem ( spach, midnat ).

Kode tabel

I HTML kan et stort H skrives som Ч eller Ч og lille h  som ч eller ч.

Se også

• Č
• Z

Litteratur

• Bulich S.K. Ch // Encyclopedic Dictionary of Brockhaus and Efron  : i 86 bind (82 bind og 4 yderligere). - Sankt Petersborg. , 1890-1907.
• Karsky E. F. Slavic Kirillov paleografi / red. udg. acad. V. I. Borkovsky . - 2. udg., faksimile . - L., M. (fax.): Fra Videnskabsakademiet i USSR; fra "Nauka" (fax), 1928, 1979 (fax). - S. 201-202. — 494 s. - 2700 eksemplarer.

Noter

1. ↑ Peter Dajnko - Posvetne pesmi

Links

• H på Scriptsource.org 
• h på Scriptsource.org 

Ordbøger og encyklopædier	Stor russer Brockhaus og Efron Lille Brockhaus og Efron V. Dahl