Erzya sprog

Erzya sprog
selvnavn	erzyan kel
lande	Rusland . Også Erzya-talende bor i landene: Aserbajdsjan , Kasakhstan , Kirgisistan , Turkmenistan , Ukraine og Usbekistan .
Regioner	I Rusland: Mordovia , Chuvashia , Tatarstan , Bashkortostan ; Penza , Samara , Nizhny Novgorod , Ulyanovsk , Orenburg , Saratov regionerne
officiel status	Republikken Mordovia
Samlet antal talere	96.860 mennesker, heraf 36.726 personer i Rusland. [en]
Status	der er en trussel om udryddelse
Klassifikation
Kategori	Eurasiens sprog
Ural familie finsk-ugrisk gren Finsk-permisk undergren Finno-Volga gruppe [2] Mordoviske sprog
Skrivning	Kyrillisk ( mordovisk skrift )
Sprogkoder
GOST 7,75-97	erz 835
ISO 639-1	—
ISO 639-2	myv
ISO 639-3	myv
WALS	moe
Atlas over verdens sprog i fare	350
Etnolog	myv
Linguasfæren	41-AAD-aa
ELCat	3207
IETF	myv
Glottolog	erzy1239
Wikipedia på dette sprog

Erzya-sproget (også Erzya-Mordovian [3] ; selvnavn - Erzyan kel ) er det finsk-ugriske sprog i Finno-Volga-gruppen i den mordoviske undergruppe , Erzya-sproget , et af de tre statssprog i Republikken Mordovia sammen med Moksha og russisk .

Sociolingvistisk situation

Antal talere

Da mange indbyggere i Republikken Mordovia under folketællingen angav deres kendskab til det mordoviske sprog uden at opdele det i Moksha og Erzya, er det svært at angive det nøjagtige antal talere af Erzya-sproget. Ethnologue- databasen [4] giver følgende antal talere af dette sprog: 119.330 mennesker i verden, 36.700 mennesker i Rusland (med reference til 2010-folketællingen).

Ifølge den russiske føderations statsstatistiske komité [5] identificerede 843.35 tusind mennesker sig som mordovere. (herunder: Moksha  - 49,6 tusinde mennesker, Erzya - 84,4 tusinde mennesker).

Erzya-sproget er nævnt på listen over truede [6] eller tæt på udryddelse [7] sprog .

Medieplacering

Cirka 28% af modersmål bor på Republikken Mordovias territorium, resten bor i kompakte grupper på Ruslands og republikkerne i det tidligere USSR .

Tosprogethed (generelle data for Moksha og Erzya)

Færdighed i Erzya og ethvert andet sprog.

Der er 696.369 tosprogede i alt  . Af disse er 306.109 mænd og 389.982 kvinder. 69 % af mordovisktalende anser mordovisk som deres modersmål, 30,8 % russisk.

Funktionel status

Erzya er det officielle sprog i Republikken Mordovia .

• Brug af sprog i medierne:
  • udsendelse: Saransk radiostation National radio of Mordovia Vaigel, 1061 kHz. 14,3 % af sendetiden er optaget af programmer på Moksha- og Erzya-sprogene;
  • TV: Kanal 2 "Rusland" 2 timer om dagen, 4 dage om ugen; i Erzya-sproget 7% af sendetiden;
  • aviser: " Erzyan Pravda ", hvis grundlæggere er regeringen for Republikken Mordovia og Republikken Moldovas statsforsamling; " Erzyan Mastor " - avisen for Fonden for Redning af Erzya-sproget; i Ulyanovsk-regionen udgives den månedlige avis " Yalgat " ("Venner"), der indeholder materialer på Erzya-sproget, dens grundlægger var regeringen i Ulyanovsk-regionen, OGU "United Edition";
  • magasiner: " Syatko " ("Iskra") - et litterært, kunstnerisk og sociopolitisk magasin udgivet af regeringen i Republikken Mordovia; også i Saransk udgives et månedligt illustreret magasin for børn og unge " Chilisema " ("Solopgang").
• Sprogbrug i regionalforvaltningen:
  • kun i lovteksterne [2] , og i begrænset omfang.

Dialekter

Klassificeringen af ​​Erzya- dialekter udføres hovedsageligt efter det fonetiske princip. På grundlag af afhængigheden af ​​kvaliteten af ​​vokaler af ikke-første stavelser af kvaliteten af ​​vokalen i den første stavelse , er dialekter grupperet i tre typer:

1. progressiv-assimilerende (/kudu/ "hjem" - /moro/ "sang", men /kizi/ "sommer" - /t'ese/ "her" osv.);
2. regressiv-assimilerende (/kunsulan/ "Jeg hører" - /kunsolok/ "lytte"; /kunsuli/ "hører" - /kunsolozo/ "lad ham lytte");
3. den enkleste type; opdelt i klingende og sukkende dialekter (/todov/ "pude" - /tumu/ "eg").

Den moderne klassificering af Erzya-dialekter, ud over de fonetiske, er også baseret på morfologiske kriterier:

• Central dialekt  - fordelt i centrum af det østlige Mordovia ( Atyashevsky , Chamzinsky og delvist Ichalkovsky distrikter).
• Vestlig (Insar) dialekt  - fordelt langs de nedre dele af Insar -floden .
• Nordvestlig (Prialatyrsky) dialekt  - almindelig i Alatyr-Men interfluve, såvel som i de nedre dele af Alatyr -floden . Denne dialektzone omfatter territoriet i Ardatovsky- og Bolsheignatovsky- regionerne i Mordovia og de tilstødende Alatyrsky- og Poretsky- regioner i Chuvashia.
• Den sydøstlige (Prisursky) dialekt  er almindelig i interfluve af bifloderne til Sura ( Bolshebereznikovsky , Dubensky og delvist Kochkurovsky regioner i Mordovia). I nordøst er denne dialekt omkranset af en zone med overgangsdialekter med træk af dialekter på den centrale dialekt.
• Shokshinsky (isoleret) dialekt  - fordelt i den nordvestlige del af Mordovia i Tengushevsky-regionen . Dialekten har historisk set fundet sig selv isoleret fra andre Erzya-dialekter, idet den er omgivet af Moksha-dialekter. Mokshas indflydelse dannede en række fonetiske og morfologiske træk.

Sproget har dog ikke en stabil dialektbase. Dialekternes grænser trækkes hovedsageligt langs floder.

Det litterære sprog Erzya var baseret på dialekten i landsbyen Kozlovki , Atyashevsky District, Republikken Mordovia.

Skriver

De vigtigste perioder i Erzya-sprogets historie:

• Pra-Erzya - begyndelsen af ​​X-XI århundrede e.Kr. e. indtil slutningen af ​​det 17. århundrede;
• Gamle Erzya - XVIII-XIX århundreder;
• Novoerzya (moderne) - fra anden halvdel af det 19. århundrede til i dag.

Den første periode af Erzya-sprogets historie er uskreven . Udseendet af det første skrevne monument går tilbage til slutningen af ​​det 17. århundrede, de første forbundne (oversatte) tekster på Erzya-sproget blev skabt i anden halvdel af det 18. århundrede. Før de sluttede sig til den russiske stat i det 15. århundrede, havde Erzya-folket ikke deres eget fonetiske skrift . Fremkomsten af ​​Erzya- skrivning baseret på det kyrilliske alfabet er forbundet med kristningen af ​​folkene i Volga-regionen i det 18. århundrede. Skriften var baseret på det russiske sprogs ortografiske normer. Dets skabelse blev udelukkende dikteret af den oversættelse og det leksikografiske arbejde, der var nødvendigt for at skabe hellige tekster. Hun optog ikke nationale litterære monumenter. Under dåben af ​​Erzi blev der oprettet tosprogede ordbøger af biskop Damaskin, Pallas og andre. Ordbøgerne af Damaskin (1785) og Pallas ("A Comparative Dictionary of All Languages ​​and Adverbs in Alphabetical Order", 1790 og 1791) var en del af den storslåede plan af Catherine II , der ønskede at skabe en to hundrede-sproget ordbog.

Oversættelser af liturgiske tekster udgivet i 1803 anses for at være de første trykte værker på Erzya-sproget. I 1884 blev den første primer for Erzya udgivet , hvor der for hvert bogstav i alfabetet var et sæt ord og sætninger på Erzya-sproget. I slutningen af ​​grundbogen blev der samlet digte, bønner og religiøs lære.

Efter oktoberrevolutionen inden for Erzya-lingvistik var hovedspørgsmålet udviklingen af ​​den litterære norm for Erzya-sproget. I 1933, på den 1. sprogkonference om de mordoviske sprog, blev staveprojekter for disse sprog overvejet. I 1952 blev der afholdt en session om Erzya- og Moksha-sprogene, hvor reglerne for morfologi, stavning, syntaks og tegnsætning blev godkendt , på grundlag af hvilke Erzya- og Moksha-normative ordbøger blev udgivet [2] .

Et forsøg på romanisering

Efter Sovjetunionens sammenbrud , i slutningen af ​​1990'erne, blev der afholdt en konference i St. Petersborg om spørgsmålet om Erzya-sproget. På denne konference blev Erzya-sproget udviklet på basis af det latinske alfabet. Kendte deltagere på konferencen var Boris Eryushov, Nina Aasmäe , Raisa Kemaikina .

I 2019 annoncerede Alexander Bolkin (Syres Bolyaen), udlænding fra Erzya-folket, overgangen af ​​sproget til det latinske skrift. Efter hans ordre blev det andet Erzya-alfabet på latin udviklet. Den udgav en række folkedigte, eventyr og litterære værker.

Tidsskriftet med samme navn " Ěrzäń val " udgivet i Ukraine af en Erzya-udlænding [8] blev et stort værk for populariseringen af ​​den latinske grafik af Erzya-sproget . Men tilbage i 2002 blev der udstedt en lov, hvor det kyrilliske alfabet blev godkendt som et enkelt grafisk grundlag for alfabetet for sprogene i alle republikker i Rusland, hvilket viste, at det latinske alfabet i Erzya-sproget er et uofficielt manuskript [9] .

Typologiske karakteristika

Type (frihedsgrad) af udtryk for grammatiske betydninger

I henhold til typen af ​​udtryk for grammatiske betydninger hører Erzya-sproget til syntetiske sprog , det vil sige sådanne sprog, hvor den grammatiske betydning er udtrykt i ordet (for eksempel ved at knytte forskellige affikser til stammen ):

vanda strand-en vajodemam

"Jeg afslutter mit arbejde i morgen."

færdig i morgen-PRES, 1SG arbejde-ACC

Der er ingen præfikser i Erzya-sproget , så den grammatiske betydning udtrykkes kun ved suffikser , men der er også elementer af analyticisme :

mon lovn-en
"I read-PRES,1SG" 

"Jeg læser";

mon karm-an lovno-mo
"I start-PRES,1SG read-INF" 

"Jeg vil læse".

Arten af ​​grænsen mellem morfemer

Af arten af ​​grænsen mellem morfemer kan Erzya-sproget tilskrives agglutinative sprog , det vil sige sådanne sprog, hvor ved bøjning affikser, som hver kun har én betydning, er trukket på en stamme :
lem  " navn ";
lem-de-m  "om mit navn".
navn-ABL-POSS,1SG

Der er ingen formel fusion , dog er der eksempler på semantisk fusion.

Markeringstype i navneord og i prædikation

I en navneordssætning kan markering være dobbelt:

Petya-n ava-zo
"Petya-GEN mor-Poss3SG" 

"Petyas mor";

eller afhængig:

ava-n kudo  "mors hus".
"moder-gen hus"

I prædikation er mærkningen dobbelt:

teyter vechk-i tsyora  "en pige elsker en dreng".
"pige-NOM kærlighed-PRES,3SG dreng-ACC"

Rollekodningstype

I henhold til typen af ​​rollekodning hører Erzya til de akkusative sprog :

teter chi-og
"pige-NOM run-PRES,3SG" 

"pige løber";

teter vechk-and tsyora
"girl-NOM love-PRES, 3SG boy-ACC" 

"en pige elsker en dreng";

teter ud-s
"girl-NOM sleep-PRES,3SG" 

"Pigen sover"

Ordrækkefølge

Den grundlæggende ordrækkefølge i Erzya er SOV ( Subject-Object-Verb ) eller SVO ( Subject-Verb-Object ). I en deklarativ sætning går subjektet forud for prædikatet , det direkte objekt følger prædikatet, omstændighederne kan tage enhver position. I udråbssætninger kommer prædikatet ofte før subjektet [2] .

Et vigtigt træk ved Erzya-sproget er fraværet af præpositioner og et stort antal postpositioner , hvilket taler til fordel for SOV-ordenen.
Stedet for definitionen, som er placeret før ordet, der defineres, er klart fast:

Piche vir chire-se asht-i vir vanyen kudyne 

"En skovfogeds hus står i udkanten af ​​en fyrreskov"

"fyr-NOM skov-NOM kant-LOC stand-PRES, 3SG skovfoged-GEN hus-NOM".

Fonologi

Erzya-sproget har 5 vokaler og 28 konsonanter .

Vokaler:

Konsonanter:

I ord lånt fra russisk findes lyden /ɕ/ ( u ). I kombinationer nk , ng udtales en nasal lyd /ŋ/ .

• Generelt er Erzya-lyde tæt på russiske. Forskelle:

1. sammen med hård q er der blød q ;
2. h udtales bestemt ([tsh]);
3. i slutningen af ​​ordet og før vokalen i det udtales højt , som et ikke-stavelsesagtigt y .

• Der er ingen semantisk stress i Erzya-sproget, stresset er gratis (det kan falde på enhver stavelse).
• For vokaler i Erzya-sproget gælder loven om synharmonicitet , og for konsonanter - progressiv og regressiv assimilering .
• Genlyd: i anden og efterfølgende stavelser kan ordet o erstattes af e ( e ), og konsonanterne d , l , n , p , t blødgøres , forudsat at den foregående stavelse har en forvokal e ( e ) eller og ( s ) eller går forud for blød konsonant.
• Blødheden af ​​en konsonant er angivet med b . Hvis der er 2 bløde konsonanter i træk, så er blødheden af ​​kun den anden angivet: seksnya [s'ok's'n'a] "efterår".

Vokalharmoni

I Erzya-sproget er der et fænomen med vokalharmoni. I de fleste ord er der vokaler enten kun i forreste række : e , og , eller i bagerste række : o , u . Vokalens indflydelsessfære strækker sig ud over roden , derfor har alle suffikser to muligheder: med bageste vokaler og med forreste vokaler.

Loven om vokalharmoni er som følger:

1. hvis den første stavelse i et ord har en frontvokal, så bruger de følgende stavelser også forste vokaler: vele  “landsby” - velese  “i landsbyen”, ked  “hånd” - kedese  “hans (hendes) hånd”;
2. hvis der i den første stavelse af et ord er en bagvokal, og konsonanterne efter den er svære, så er der i efterfølgende stavelser også bagvokaler: kudo  "hus" - kudosonzo  "i hans hus", tovzyuro  "hvede".

I nærværelse af bløde konsonanter efter vokalen i det første ord, overtrædes dette mønster, efter den bløde konsonant er der en forreste vokal: sur "finger" - surso  "finger", men kudo  "hus" - kudotne "disse huse" .

I ordenes rødder er der ofte undtagelser fra klangmønstrene: uze "  økse", sura  "tråd".

Faldende vokaler

I Erzya-sproget observeres vokalfald i disyllabiske og polysyllabiske ord ganske udbredt og er hovedsageligt forbundet med agglutination af affikser eller sammensætning . Det dækker hovedsageligt vokalerne o , e og forekommer i følgende tilfælde:

1. hvis ordet ender på -go, -ko, -do, -to, -ge, -ke, -de, -te og sjældnere på -mo , -me , stående bag konsonanter, så:
   1. før flertalsformanten: pando  "bjerg" - pandt  "bjerge", pilge  "ben" - pilgt  "ben", selme  "øje" - selmt  "øjne";
   2. før kasusformanter - lokale -so , -se, original -hundrede, -ste og adjektiv -s : chuvto " træ " -  chuvtso -  "i træet", selmo  "vinge" - selmso  "vinge", latko  "kløft" - latksto  "fra kløften", selme  "øje" - selmer  "fra øjnene";
2. før endelsen af ​​imperativ stemning: maksoms  "give" - ​​makst "give", merems  "sige" - døden  "fortælle";
3. før slutningen af ​​3. person i datid: sermadoms "at skrive" - ​​sermads  "skrev", veshems  "at spørge" - vess  "spurgte";
4. ved sammenløbet af to vokaler i et sammensat ord: kudava  "matchmaker" - fra kudo  "hus" og ava  "kvinde", "mor"; kudazor  "mester (af huset)" - fra kudo  "hus" og azor  "mester".

Negationen af ​​a overholder ikke denne regel . Det forsvinder ikke før ord, der begynder med en vokal, ellers mister verbet sin negative betydning: uchoms  "vente" - og uchan  "vent ikke", ulems  "at være" - og uli  "vil ikke".

Men hvis det negerede ord begynder med vokalerne a eller e , så udtales det mellem negationen og disse vokaler j : a-y-andan "  Jeg fodrer ikke" (i stedet for en andan ), a-y-eravi  "behøver ikke" ( i stedet for en eryavi ).

Indsættelse af vokaler observeres i gamle lån, hvor der er stavelser, der er ukarakteristiske for Erzya-sproget: "miljø" - erz. Onsdag , "tirsdag" - erz. tirsdag .

Morfologi

udarbejdet i henhold til kilden [10]

Orddele

Følgende dele af tale præsenteres på Erzya-sproget: navneord , adjektiv , pronomen , tal , verbum , adverbium , konjunktion , postposition , interjektion , partikel . Participium og participium præsenteres som særlige former for verbet.

Ifølge ydre formelle træk er dele af tale ikke altid klart adskilt:

lambamo saccharoni sukoro  - " søde sukkerkager";
saccharone lambamo sukoro  - "sød sukkersmåkage ".

Navneord

Navneordet i Erzya-sproget ændres i overensstemmelse med tre deklinationer : den vigtigste, hvor der er 12 kasusformer , den demonstrative, hvori der også er 11 kasusformer, og den possessive, hvori der er 10 kasus.

Navneordet for den grundlæggende deklination betegner et emne generelt. I nominativ kasus har substantivet ingen slutning. I indirekte tilfælde sættes den enten direkte på stammen eller ved hjælp af en forbindelsesvokal. Formerne for indirekte kasus i ental og flertal er de samme, og formerne for nominativ kasus har endelsen -t ( -t ) (f.eks. pando - pandot " bjerg" - " bjerge").

Tilfælde af den vigtigste deklination:

1. nominativ  (nominativ) - besvarer spørgsmålene hvem?, hvad?  - vele  "landsby";
2. genitiv (genitiv) - besvarer spørgsmålene om hvem ?, hvis ?, hvad? , har et suffiks -n  - kommandoen  "landsby";
3. dativ  (dativ) - besvarer spørgsmål til hvem?, hvad? , har et suffiks -nen (efter fast d , s , l , n , p , s , c  - -nen ) - kommandoen  "landsby";
4. udskudt (ablativ) - besvarer spørgsmål fra hvem ?, om hvem ?, fra hvad ?, om hvad? , har suffikser - do ( -de, -de ), -to ( -te, de ) - welede "fra landsbyen"
5. lokal (inessiv) - besvarer spørgsmålene hvor ? , i hvem ?, i hvad ?, med hvad? , har endelsen -so ( -se ) - velese  "i landsbyen";
6. original  (elativ) - besvarer spørgsmålene fra hvor?, fra hvem?, fra hvad? , har et suffiks - hundrede ( -ste )  - veleste " fra landsbyen";
7. vejledende (illativ) - besvarer spørgsmålene hvor ?, til hvem ?, til hvad? , har et suffiks -s  - veles  "til landsbyen";
8. direktiv (lativ) - besvarer spørgsmålene hvor?, til hvem?, til hvad?, har et suffiks -i - "hvor"
9. forskydelig (prolativ) - besvarer spørgsmål om hvilket sted ?, for hvem ?, for hvad? , har suffikser -va efter en vokal, -ga efter en stemt konsonant, -ka efter en døv konsonant - veleva  "i landsbyen";
10. transformativ  (translativ) - besvarer spørgsmålene som hvem ?, af hvem ?, ligesom hvad ?, end ?, for hvem? , har suffikset -ks  - velex  "for landsbyen";
11. komparativ (komparativ) - besvarer spørgsmål med hvem i størrelsesorden?, med hvilken størrelsesorden? , har suffikset -shka  - pandoshka  "fra bjerget (størrelse)" ;
12. ekskluderende (abessiv) - besvarer spørgsmål uden hvem ?, uden hvad? , har suffikser -vtomo ( -vteme ) efter en vokal, -tomo ( -teme , -teme ) efter en konsonant - velevteme  "uden landsby";
13. akkusativ (akkusativ) - tilfælde af direkte genstand; for almindelige navneord falder formen sammen med nominativ kasus, og for egennavne med genitiv: Masha  "Masha".

Navneordet for den demonstrative deklination betegner et specifikt, bestemt objekt: kudos  "det hus", chis  "den dag". Formen af ​​nominativ kasus dannes ved at tilføje endelsen -s til stammen , genitiv - -it , dativ - -nt , de resterende kasus - -nt . Formen for det besiddende kasus falder sædvanligvis sammen med dativens form. Flertalsformen dannes ved at tilføje endelsen -tne eller -tne til stammen (efter fast d, t, s, l, n, p, s, t, c ). Flertals-chila-formerne af den demonstrative deklination dannes ved at tilføje til flertalsformen af ​​nominativ deklination af kasus-endelser af ental af hovedbøjningen: kudotne  "de huse", kudotne-shka  "med det hus (størrelse)", kudotne-vteme  "uden det hus".

Et eksempel på en simpel deklination:

sag	Sag anbringer	Ental	Flertal	Betyder
Nominativ (nominativ)	-	kudo	kudot	"hus/huse"
Genitiv (genitiv)	-n	kudon	-	"hjemme"
Dativ (dativ)	-nen/-nen	kudonen	-	"hjemme"
Forsinket (ablativ)	-do/-de/-de; -til/-te/-te	kudodo	-	"fra huset"
Lokal (inessiv)	-så/-se	kudoso	-	"i huset"
Original (elativ)	-hundrede/-ste	kudosto	-	"hjemmefra"
Retningsbestemt ( allativ )	-i	hvor	-	"Til hjem"
Det bekræftende ( illativ )	-Med	kudos	-	"til huset"
Forskydning (prolativ)	-va; -ha/-ka	kudova	-	"hjemme"
transformativ (translativ)	-ks	kudox	-	"ind i et hus (forvandle til)"
Komparativ (komparativ)	-shka	kudoshka	-	"på størrelse med et hus"
Yndefuld (abssiv)	-vtomo/-vteme; tomo/-tema/-tema	et eller andet sted	-	"intet hjem"

Et eksempel på den vejledende deklination:

sag	Ental	Flertal
Nominativ	kudos	et eller andet sted	"dette hus/disse huse"
Genitiv	kudont	kudotnen	"af dette hus/disse huse"
Dativ	kudonten	kudotnenen	"dette hus/disse huse"
Udsættelse	kudodont	kudotnede	"fra dette hus/fra disse huse"
Lokal	kudosont	kudotnese	"i dette hus/i disse huse"
original	kudostont	kudotneste	"fra dette hus/fra disse huse"
Retningsbestemt	kudonten/kudozont	kudotnenen / kudotnes	"til dette hus/til disse huse"
forskydelige	kudovant	kudotneva	"i dette hus / i disse huse"
transformerende	-	-	-
Sammenlignende	kudoshkant	gøg	"størrelsen af ​​dette hus / størrelsen af ​​disse huse"
yndefuld	hvor man monterer	kudotnevteme	"uden dette hus / uden disse huse"

Besiddende suffikser

Den eneste ting	oversættelse	nummer	flertal	oversættelse
-m/-ohm/-em/-em	"min, min, min, min"	en	-nok/-nek/-onok/-enek/-enek	"vores, vores, vores, vores"
-t/-t/-fra/-et/-et	"Din, din, din, din"	2	-nk/-onk/-enk/-enk	"din, din, din, din"
-zo/-ze/-ozo/-eze/-eze	"hans hendes"	3	-st/-ost/-est/-est	"dem"

Én ejer - mange ejere

Den eneste ting	oversættelse	nummer	flertal	oversættelse
-n/-n/-he/-en/-en	"min"	en	-	-
-	-	2	-	-
-nzo/-nze/-onzo/-enze/-enze	"hans hendes"	3	-	-

besiddende deklination

En ejer:

sag	"Min"	Oversættelse	"Min"	Oversættelse	"Din"	Oversættelse	"hans hendes"
Nominativ	hvor	"mit hus"	kudon	mine huse	kudot	"dit hus/dine huse"	kudozo	"hans/hendes hjem/huse"
Genitiv	-	-	-	-		-	kudonzo	"hans/hendes hus/huse"
Dativ	-	-	-	-	-	-	kudongsten	"hans/hendes hus/huse"
Udsættelse	kudodon	"fra mit hus/mine huse"	-	-	kudodot	"fra dit hus/dine huse"	kudodonzo	"fra hans/hendes hus/huse"
Lokal	kudoson	"i mit hus/mine huse"	-	-	kudosot	"i dit hus/dine huse"	kudosonzo	"i hans/hendes hus/huse"
original	kudoston	"fra mit hus/mine huse"	-	-	kudostot	"fra dit hus/dine huse"	kudostonzo	"fra hans/hendes hus/huse"
Retningsbestemt	kudozon	"til mit hus/mine huse"	-	-	kudozot	"til dit hus/dine huse"	cudozonzo	"til hans/hendes hus/huse"
forskydelige	kudovan	"i mit hus/mine huse"	-	-	kudovat	"i dit hus/dine huse"	cudowanzo	"ved hans/hendes hus/huse"
transformerende	kudokson	"til mit hus/mine huse"	-	-	kudoksot	"til dit hus/dine huse"	kudoksonzo	"til hans/hendes hus/huse"
Sammenlignende	kudoshkan	"størrelsen af ​​mit hus / mine huse"	-	-	kudoskat	"størrelsen på dit hus / dine huse"	kudoskanzo	"størrelsen af ​​hans/hendes hus/hus"
yndefuld	Kudovtomon	"uden mit hus/mine huse"	-	-	kudovtomot	"uden dit hus/dine huse"	kudotomonzo	"uden hans/hendes hus/huse"

Mange ejere:

sag	"Vores"	Oversættelse	"Din"	Oversættelse	"Dem"
Nominativ	kudonok	"vores hus/vores huse"	kudonk	"dit hus/dine huse"	kudost	"Hans/hendes hjem"
Genitiv	-	-	-	-	-	-
Dativ	-	-	-	-	-	-
Udsættelse	kudodonok	"fra vores hjem/vores hjem"	kudodonk	"fra dit hus/dine huse"	kudodost	"fra deres hus/huse"
Lokal	kudosonok	"i vores hus/vores huse"	kudosonk	"i dit hus/dine huse"	kudosost	"i deres hus/huse"
original	kudostonok	"fra vores hus/vores huse"	kudostonek	"fra dit hus/dine huse"	kudosost	"fra deres hjem"
Retningsbestemt	kudozonok	"til vores hus/vores huse"	kudozonk	"til dit hus/dine huse"	kudozost	"til deres hus/huse"
forskydelige	kudovanok	"i vores hus/vores huse"	kudovank	"i dit hus/dine huse"	kudovast	"i deres/hus/huse"
transformerende	kudoksonok	"til vores hus/vores huse"	kudoksonk	"til dit hus/dine huse"	kudoxost	"til deres hus/huse"
Sammenlignende	kudoshkanok	"størrelsen af ​​vores hus / vores huse"	kudoshnk	"størrelsen på dit hus/dine huse"	kudoshkast	"størrelsen af ​​deres hus/huse"
yndefuld	kudomonok	"uden vores hjem/vores hjem"	kudovtomonk	"uden dit hus/dine huse"	opholdssted	"uden deres hus/huse"

Besiddende navneord betegner et objekt, der tilhører nogen. Genitiv- og dativtilfældene i denne deklination mangler overhovedet (med undtagelse af "hans"-serien, hvor genitivkasusindikatoren er endelsen -nzo ( -nze ), og dativindikatoren er -nten , akkusativformen normalt falder sammen med nominativformen, bortset fra rækken "hans ", hvor endelsen -nzo ( -nze ) optræder. Former af besiddelsesbøjningen dannes ved at tilføje suffikser til hovedbøjningens former: -m  "min", - t ( -th ) "din", -zo ( -ze ) "hans", -nok ( -nek ) "vores", -ik  "din", -st  "deres".

Adjektiv

Adjektiver i Erzya-sproget kan opdeles i primitiver, afledte og låneord. Afledte adjektiver kan dannes enten fra et substantiv (via suffikserne -в , -й , -н  - kele  "width" > keley  "wide"), eller fra adverbier (via suffikset -н  - tese  "her" > tesen  " lokal"). Lånte adjektiver har endelserne -oy , -ey  - moderne  "moderne".

Erzya-adjektiver har grader af sammenligning, udtrykt syntetisk: Vanya Petyado seri  "Vanya er høj fra Petya" - "Vanya er højere end Petya".

Pronomen

Erzya pronominer er opdelt i:

• personlig, for eksempel, man  "jeg", tone  "dig", drøm  "han", min  "vi", tyn  "dig", søn  "de";
• personligt tilbagevendende, for eksempel esten  "til mig, til mig selv", estest  "til dem, til mig selv";
• forstærkende-personlig, for eksempel mons  "jeg selv", tyns  "dig selv";
• besiddende, ikke ændre efter tal og køn, for eksempel, man "min", tone  "din", sonze  "hans/hende", minek  "vores", tynk "din", søn  "dem". I form falder de sammen med genitivkasus af personlige, personlig-refleksive og intensiverende-personlige pronominer (bortset fra pronomenet es  "egen");
• demonstrative, for eksempel de  "dette", toner  "det", ingen  "hvor meget";
• spørgeord, for eksempel ki  "hvem", meze  "hvad", kodamo  "hvad", kodat  "hvilken";
• relative - i form falder de sammen med spørgende, de bruges i underordnede klausuler;
• ubestemt, for eksempel  noget "nogen", meze-meze  "noget", zaroyak "hvad som helst  ";
• andre, som vægt  "alle", erva  "hver, alle", liya  "andre, forskellige".

Tal

Efter værdi er tal opdelt i kvantitative, ordinære og kollektive. Ud fra kvantitative tal dannes ordenstal (ved hjælp af suffikset -tse  - kolmotse "tredje") og kollektive tal (ved hjælp af suffikserne -nenek , -nenk , -nest  - kavtonenek  "to (vi, os)", kavonenk  "to (dig, dig)", cavonest  "to (de, dem)").

Tal kan også være simple, sammensatte eller sammensatte.

Enkel:

1 - vågne	8 - kaukasisk
2 - kavto	9 - vægte
3 - kolmo	10 - sten
4 - nilen	20 - koms
5 - vete	100 - sæt dig ned
6 - koto	1000 - uafgjort
7 - systemer	1.000.000 - en mio

Sammensatte tal:

11 - keveikee , 12 - kemgavtovo , 15 - kevetee , 21 - komsveikee , 25 - komsvetee , 30 - kolongemen , osv.

Sammensatte tal består af simple og komplekse tal: 1925 - tezha veiksesyadt komsvetee .

Verbum

Erzya-verbet har 2 infinitiv og finite former.

Den første infinitivform ender på -ms : evtakshnoms  "at fortælle", interesserer  "at være interesseret", maryams  "at høre, høre", molems  "at gå". Den anden form ender på -mo ( -me ) og bruges sammen med bevægelses- eller handlingsverber: molemet  "gå", fængende "læse" osv. Verber adskiller sig ikke med hensyn til perfekt / uperfekt form, men adskiller sig i varighed og mangfoldighed af handlinger.

Konjugation

Erzya-verbet er bøjet efter to bøjninger: objekt og objektløs. Ifølge den objektløse bøjning er verber bøjet, der kun viser ansigtet af subjektet: sermadan  "Jeg skriver (jeg)", sermadat  "du skriver (dig)", sermadan serma  "Jeg skriver (jeg) et bogstav" . I objektløs bøjning har verbet 3 tider : nutid, fortid og fremtidig sammensætning. Nutid dannes ved at tilføje de personlige endelser af den første ( -an / -yan - -tano / -tyano ), den anden ( -at / -yat  - -tado / -tyado ) og den tredje ( -ы / - и  - -ыт) til stilken / -it ) vender mod:

ansigt	Ental	Flertal
en	lovnan  - "læse"	lovnotano  - "læse"
2	lovnat  - "læse"	lovnotado  - "læs"
3	lovny  - "læser"	fange  - "læse"

Den første datid dannes ved at tilføje de personlige endelser af den første ( -yn / -yin  - -ynek / -inek ), den anden ( -yt / -it  - -yde / -ide ) og den tredje ( -sy  - -st ) til stammen.

ansigt	Ental	Flertal
en	lovnyn  - "læs (a)"	lovnynik  - "vi læser (vi)"
2	catch  - "læs (a) (dig)"	lovnyde  - "læs (dig)"
3	iørefaldende  - "læs (a) (han, hun)"	fingerfærdighed  - "læs (de)"

Anden fortid er dannet ved hjælp af suffikserne yli / eller , / yl / il og betegner en lang / kontinuerlig handling, der fandt sted i et tydeligt markeret segment af fortiden (sammenlign med fortidens kontinuert på engelsk).

ansigt	Ental	Flertal
en	lovnylin  - "læs (a)"	lovnylinek  - "læs"
2	catch  - "læs (a)"	lovnylid  - "læs"
3	lovnyl  - "læs (a)"	lovnylt  - "læse"

Fremtiden dannes ved hjælp af hjælpeverbet karmams i nutid og anden form af infinitiv i -mo ( -me ):

ansigt	Ental	Flertal
en	pocket lovnomo  - "Jeg vil læse"	karmatano lovnomo  - "vi vil læse"
2	karmat lovnomo  - "du vil læse"	karmatado lovnomo  - "du vil læse"
3	karmi lovnomo  - "vil læse"	karmit lovnomo  - "de vil læse"

I objektbøjning har verbet 2 tider: fremtid og fortid. Former for objektkonjugation dannes ved at tilføje subjekt-objekt-endelser til stammen: terdems  "kald", terdsamak  "kald (du vil kalde mig)", terdimik  "kald (du vil kalde mig)".

Tilbøjeligheder På Erzya-sproget kan et verbum have en af ​​syv stemninger

• vejledende : sermadan  "Jeg skriver";
• imperativ : 2. person - endelser -t ( -th ), -k / -do ( -de ) - fyre "se", 3. person - endelser -zo ( -ze ) / -st  - vanost  "lad dem se";
• konjunktiv : bruges kun i datid, dannet ved hjælp af suffikser -vli / -vol (i 3. person) - for at moralisere  "du ville synge (a)";

ansigt	Ental	Flertal
en	moravlin  - "Jeg ville synge (a)"	moravlinek  - "vi ville synge"
2	moralsk  - "ville du synge (a)"	moravlide  - "du ville synge"
3	moravol  - "han (a) ville synge (a)"	moravolt  - "ville synge"

• ønskeligt : kun brugt i datid, dannet ved hjælp af suffikser -ykseli ( -ikseli ), -yksel ( -iksel ) - kuchikselin  "Jeg ville sende";

ansigt	Ental	Flertal
en	Morukselin  - "Jeg ville synge, men jeg sang ikke"	moryksalinek  - "vi ville synge, men sang ikke"
2	morykselit  - "du ville synge, men sang ikke"	morykselide  - "vi ville synge, men sang ikke"
3	moryksel  - "han (a) ville synge, men sang ikke (a)"	morykselt  - "de ville synge, men sang ikke"

• betinget: bruges i nutid, dannet ved hjælp af suffikser -ynderya ( -inderya ) - molinderyatado  "hvis du går";

ansigt	Ental	Flertal
en	morynderyan  - "hvis jeg synger/synger"	morynderyatano  - "hvis vi synger / synger"
2	morynderyat  - "hvis du synger / synger"	morynderyatado  - "hvis du synger/synger"
3	morynderi  - "hvis han (a) synger / synger"	morynderit  - "hvis de synger / synger"

• betinget konjunktiv: bruges kun i datid, dannet ved at kombinere betingede og konjunktive suffikser - raminderjavlinek  "hvis vi købte";

ansigt	Ental	Flertal
en	morynderyavlin  - "hvis jeg sang (a)"	morynderjavlinek  - "hvis vi sang"
2	moryderyavlyat  - "hvis du sang (a)"	morynderjavlide  - "hvis du sang"
3	morynderyavol  - "hvis han (a) sang (a)"	morynderyavolt  - "hvis de sang"

• imperativ: bruges i den simple fremtidsform, dannet ved hjælp af suffikset -з og personlige endelser af nutid af den indikative stemning. Oftest bruges den motiverende stemning i form af 3 personenheder. og mange andre. h.

ansigt	Ental	Flertal
en	morazan  - "lad mig synge / synge"	morazdano  - "lad os synge / synge-ka"
2	morazat  - "lad dig synge / synge-ka / synge-ka"	morazdado  - "lad dig synge / synge det / synge det"
3	morazo  - "lad ham (a) synge"	morast  - "lad dem synge"

Nadver

Det nuværende participium af den aktive stemme er af to typer:

• Den 1. type dannes ved hjælp af affikset -ы / -и , for eksempel: morams  "synger" - mora  "synger";
• Den 2. type er dannet ved hjælp af affikset -ytsya / -itsya , for eksempel: lovnoms  "læs" - lovnytsya  "læser, læser".

Participier i -ytsya / itsya bruges også i betydningen af ​​både substantiver og adjektiver. Når de bruges i betydningen af ​​substantiver, kan participier antage en bestemt form og besiddende suffikser og falde i kasus.

Participium

Den aktive stemmes participium af den aktive stemme dannes ved hjælp af suffikset -з : fra intransitive verber ved hjælp af dette suffiks af datidens participium af den aktive stemme, og fra transitivet - participiet af den passive stemme, for eksempel lovnoms  " læse" - lovnoz  "læse", vayams  "drukne" - vayaz  "druknede".

Participier af den passive stemme i Erzya-sproget dannes også ved hjælp af suffikserne -н og -т ( -вт ).

Suffikset -н er ufravigeligt. Dens betydning er nøjagtig den samme som suffikset -зь  - i det samme udtryk, begge kan bruges.

Nadver på -tu

På Erzya-sproget kan sammen med participiet i -зь bruges participiet i -vt . Dette participium forekommer kun i systemet af et transitivt verbum i kombination med et underordnet ord i genitiv kasus eller i kasusformet form, der ligner det på -n , for eksempel tetyen socaut mode "pløjet jord af faderen."

Nuværende passivt participium

Passive participier af den passive stemme i Erzya dannes ved hjælp af suffikset -viks , for eksempel vechkems  "at elske" - vechkeviks "elskede".

Nadver på -ma

Ved hjælp af suffikset - ma dannes passive participier i Erzya-sproget, for eksempel loman vechkema  "elsket person", maksoma teter  "gift pige".

pligtparticipium

Ud over de ovennævnte participier har Erzya-sproget også participier, der ender på nutid på -ma / -mo , og i datid -mal / -mol . Disse participier kaldes forpligtelsesparticipier, for eksempel disse bog lovnum  "denne bog skal læses", de bog lovnum  "denne bog skulle have været læst".

Nominelt prædikat

I Erzya-sproget antager ordet i enhver del af tale i prædikatets position personlige endelser, som normalt kaldes prædikatsuffikser.

Et eksempel på ordet loman  "mand" i et nominelt prædikat:

Nutid:

Den eneste ting	oversættelse	nummer	oversættelse	flertal
loman-yan	"Jeg er menneske"	en	loman-tyano	"vi er mennesker"
brudt-yat	"du er et menneske"	2	brudt linje	"I er mennesker"
pause	"han/hun er menneske"	3	pause	"de er mennesker"

I den forgangne ​​tid:

Den eneste ting	oversættelse	nummer	flertal	oversættelse
brudt linje	"Jeg var menneske"	en	brudt linje	"vi var mennesker"
break-e-pouring	"du var et menneske"	2	break-e-lead	"du var et menneske"
brudt-e-l	"han/hun/det var/var/var et menneske"	3	brudt linje	"de var mennesker"

Gerund (gerund)

Participium, der ender på -з

Avardems  "at græde" - avardes  "grædende".

Gerunden af ​​forrang -ms

Sams  "kom, ankom, ankom", sams  - "før du kommer; indtil de kommer."

Participiet af samtidighed i -msto / -mste

Yutams  "at passere" - yutamsto  "pas".

Gerunden for handlingsmåden og tilstanden (verbalt adverbium) i -do

Komavtoms  "læner sig over" - komado  "læner sig over".

Formålets gerund -mga

Molems  "gå, gå" - molemga  "at gå, gå."

Bemærk

Participierne i -msto / -mste og -mga er fastfrosne former af det verbale navneord i de oprindelige og kommutative kasus, hvor de afsluttende vokaler a / o er udeladt . Ud over disse former er der i Erzya-sprogets dialekter også gerundformer -mks , -mdo / -mde , -mso / -mse .

Adverbium

Ved betydning er Erzya- dialekter opdelt i:

1. virkemåde-adverbier dannes ved hjælp af suffikser -hundrede , -ste fra adjektiver: vievste  "stærkt";
2. stedsadverbier: tese  "her", verde  "ovenfor";
3. tidsadverbier : isyak  "i går" , ney  "nu", tunda  "forår";
4. adverbier af formål og fornuft (grunde): køn  "derfor", mash  "hvorfor".

Syntaks

• Tilbud kan være enkle eller komplekse.
• Ordrækkefølge: i en simpel sætning kommer subjektet før prædikatet, objektet kommer efter verbet, attributten er altid i præposition, og adverbiet kan tage enhver plads.
• Ethvert - både verbalt og ikke-verbalt - prædikat stemmer altid overens med emnet i person og antal.
• Verbets prædikat styrer objektet og omstændighederne udtrykt af substantivet.
• Definitioner med ordet defineret og omstændigheder-adverbier med prædikatet er forbundet med adjunktion.
• Sammensatte sætninger er allierede og ikke-foreninger. De er også opdelt i komplekse og komplekse.

Ordforråd

I Erzya-sproget er ordforrådet  hovedsageligt af finsk-ugrisk oprindelse. Der er lån i teknisk, matematisk, medicinsk osv. leksikon. Ikke-lånt ordforråd omfatter:

• navne på organer og dele af kroppen, såvel som kropssekretioner (for eksempel ked  "hånd", maxo  "lever", tror  "blod");
• navne på naturlige elementer, formationer, fænomener og handlinger (for eksempel erke  "sø", kov  "måne", lov  "sne", teshte  "stjerne", gaygems  "lyd");
• navne på træer, planter, frugter (for eksempel kuz  "gran", umar  "æble");
• navne på væsner ( cheer  "mus", se  "pindsvin", seske  "myg");
• navnene på fysiologiske og mentale handlinger, tilstande og egenskaber (for eksempel eryams  "at leve", pelems  "at være bange", paloms  "at slappe af" (eller "brænde"), kevkstems  "at spørge");
• navne på elementære handlinger og fysiske fænomener (for eksempel vrimler  "at gøre", viems  "at bære", at bære væk, yavoma  "opdeling");
• navnene på begreberne relation og kvalitet, nogle tal, pronominer osv. (f.eks. veike  "en", kie  "hvem", churo  "sjælden", alo "under").

Den første plads med hensyn til antallet af lån er besat af det russiske sprog, den anden - af de tyrkiske sprog . De ældste er det iranske og baltiske lag af indoeuropæiske lån, som blev foretaget allerede før dannelsen af ​​Erzya-sprogbasen, det vil sige under eksistensen af ​​finsk-volga, finsk-perm og endda finsk-ugrisk sprogfællesskab [11] .

Ordforråd er 90 % [11] almindeligt med Moksha-sproget .

Udforskere

• Heikki Paasonen (1865-1919);
• Vladimir Pavlovich Ryabov (1900-1938);
• Nina Aasmäe (f. 1947).

Kilder

1. ↑ Officiel offentliggørelse af resultaterne af 2010 All-Russian Population Census. T. 1. Antal og fordeling af befolkningen Arkivkopi dateret 14. maj 2020 på Wayback Machine // Federal State Statistics Service
2. ↑ 1 2 3 4 G. D. McConnell, V. Solntsev, V. Mikhalchenko "Verdens skrevne sprog. Sprog i Den Russiske Føderation. Sociolingvistisk encyklopædi. Bog 1."
3. ↑ Sovjetisk encyklopædisk ordbog / Kap. udg. A. M. Prokhorov. - 4. udg. - M. : Sov. Encyclopedia, 1989. - S. 1577. - 1632 s. — 2.500.000 eksemplarer.  — ISBN 5-85270-001-0 .
4. ↑ Etnolog . Hentet 2. december 2007. Arkiveret fra originalen 25. september 2012. (ubestemt)
5. ↑ Folketælling 2002: Befolkningens nationale sammensætning . Hentet 13. september 2009. Arkiveret fra originalen 21. august 2011. (ubestemt)
6. ↑ Google lancerer Rare Language Preservation Project . Dato for adgang: 8. juli 2012. Arkiveret fra originalen 20. november 2012. (ubestemt)
7. ↑ Truede sprog . Hentet 8. juli 2012. Arkiveret fra originalen 3. september 2014. (ubestemt)
8. ↑ Ramadan Alpout . Syres Bolyaen: Vi vil ikke sende en kopi af Erzya-magasinet til Putin. Sendes til USA og EU-lande , Idel.Realities  (30. juni 2020). Arkiveret fra originalen den 9. januar 2022. Hentet 9. januar 2022.
9. ↑ Andrey Shary . Kyrillisk er godkendt som et enkelt grafisk grundlag for alfabetet af sprogene i alle republikker i Rusland. , Radio Liberty  (29. november 2002). Arkiveret fra originalen den 9. januar 2022. Hentet 9. januar 2022.
10. ↑ M. N. Kolyadenkov, N. F. Tsyganov "Erzya-Russian Dictionary", 1949
11. ↑ 1 2 Grundlæggende om finsk-ugrisk lingvistik. Baltisk-finsk, samisk og mordovisk sprog, Moskva 1975

Noter

Legende:

• NOM - Nominativ ;
• PRES - Nutid ;
• SG - Ental ;
• ACC - Akkusativ ;
• INF - Infinitiv , upersonlig form af verbet;
• ABL- Ablativ , ≈ Præpositional ;
• POSS - Possessivitet;
• GEN - Genitiv , genitiv;
• LOC - Lokativ , lokal sag;
• 1, 2, 3 - ansigt .

Litteratur

• Erzya-sprog // Elokventia - Yaya. - M  .: Soviet Encyclopedia, 1957. - S. 153. - ( Great Soviet Encyclopedia  : [i 51 bind]  / chefredaktør B. A. Vvedensky  ; 1949-1958, v. 49).

Links

• Sprog for folkene i Rusland på internettet: http://www.belti.ru/peoples/erzja.html Arkivkopi dateret 15. februar 2009 på Wayback Machine
• finsk-ugrisk bibliotek. Tekster på Erzya (ikke tilgængelig)
• Personlig side for den amerikanske lingvist Jack Rueter dedikeret til studiet af Erzya-sproget http://www.ling.helsinki.fi/~rueter/ Arkivkopi dateret 22. maj 2009 på Wayback Machine (på russisk, Erz., engelsk og finske sprog)
• Videokursus i Erzya-sproget. Lærer Bogdanova (Susoreva) Olga Mikhailovna. På YouTube-kanalen for Mordovian Cultural Center i Togliatti: https://www.youtube.com/channel/UCpFOaR9-YBZqD9vKu3wtjEA Arkiveret 27. december 2015 på Wayback Machine (blokeret)

Ordbøger og encyklopædier	Stor russer Great Soviet (1 udg.) Britannica (online)
I bibliografiske kataloger	NKC : ph238383

Statlige og officielle sprog i emnerne i Den Russiske Føderation
Ruslands statssprog	Russisk
Statssprog for føderationens emner	Abaza Avar agul Adyghe aserbajdsjansk Altaisk Bashkir Buryat Dargin Ingush Kabardino-cirkassisk Kalmyk Karachay-Balkar Komi Krim-tatar Kumyk Lak Lezgi Nogai Mari engen Mari Bjerg Mari Mordovisk Moksha Erzya ossetisk Rutulian Tabasaran tatarisk tatian Tuvan Udmurt ukrainsk Khakassian Tsakhur tjetjensk Chuvash Yakut
Sprog med officiel status	Vepsian Dolgansky kasakhisk Karelsk Komi-Permyak Mansi Nenets Selkup finsk Khanty Chukchi Evenki Også selvom Yukagir Nordlige Yukagir Syd Yukagir
Sprog i Rusland Wikipedia på sprogene for folkene i Rusland Litteratur af folkene i Rusland Sange af folkene i Rusland Ordbøger i russiske sprog Medier på sprogene i Rusland

finsk-ugriske sprog
Proto-Finno-Ugric † ( proto-sprog ) 1
finsk-perm Finno-Volga samisk babinsky † inari Yokangese kemi † kildin koltta lule pite nordsamisk sind sydsamisk baltisk-finsk finsk kvensk meiankieli Izhorian Karelsk Ordentlig karelsk dialekt Tver karelsk dialekt Livvik dialekt Ludisk dialekt Vepsian vodian estisk Sydestisk vyrusky setu tartu Livonian † Meryansky † 1 Nordfinsk † 1 Mordovisk Erzya Shokshinsky Moksha Murom † 2 Meshchersky † 2 Mari Bjerg Mari eng-østlige Mari nordvestlige Mari Perm Gammel Perm † Komi ( Izhma dialekt ) Komi-Permyak ( Komi-Yazva dialekt ) Udmurt
Ugrisk Ob-ugrisk Mansi Khanty ungarsk ungarsk
Noter † - døde sprog 1 henviser muligvis til det baltisk-finske 2 henviser muligvis til mordovisk