E

E , e (russiske navne: e [1] [2] eller e omvendt [3] [4] [5] ) - det 31. bogstav i det russiske [6] og det 30. bogstav i det hviderussiske kyrilliske alfabet ; det bruges ikke i andre moderne slaviske kyrilliske alfabeter (på ukrainsk spilles rollen som E/E-parret af E/Є). Det bruges også i alfabeterne på nogle ikke-slaviske sprog (på usbekisk , tadsjikisk , kirgisisk , mongolsk , komi osv.). Tæller[ af hvem? ] lånt glagolitisk form af bogstavet "er" (E) , som ligner og betegner en ikke-noteret lyd.

Tegnets historie

I det sydslaviske kyrilliske alfabet er tegnet E blevet brugt som en allograf af bogstavet E siden det 13.-14. århundrede, og de tidligste tilfælde af brug af E , desuden som et eksternt (overskrift) tegn , ifølge instruktionerne fra palæografen E. F. Karsky , går tilbage til 1284 [7] .

I den gamle russiske skriftlige tradition optræder symbolet, som nogle gange ligner et moderne bogstav З , først i Novgorod-manuskriptet fra slutningen af ​​det 14. eller begyndelsen af ​​det 15. århundrede, muligvis afskrevet fra den glagolitiske antigraf, og tilsyneladende umiddelbart i moderne forstand, men den kommer først i fuldgyldig brug i vestrussiske traditioner mod slutningen af ​​det 15. århundrede, hvorfra den senere spredte sig over hele Moskva Rusland [7] . Senere findes den mange gange i den håndskrevne Poznan-samling [8] , afskrevet (med undtagelse af senere sidste sider) i slutningen af ​​det 16. århundrede [9] (i sådanne ord som "cesar", "ridder", etc.). Det findes også i den mest indflydelsesrige Moskva-udgave af Smotritskys grammatik fra 1648 [10] : etmologi [11] , og der blev lavet et særligt bogstav for E , og det eksisterende blev ikke vendt på hovedet. Officielt blev bogstavet E inkluderet i alfabetet i 1708, da man skabte en civil skrifttype , efter at have arvet positionen mellem Ѣ og Yu , som i kirkeslaviske undervisningsalfabeter nogle gange satte varianten Є af bogstavet E , som dog normalt kun havde den modsatte lydværdi.

I den serbiske version af det civile alfabet var tegnene E og Є udskiftelige (i første omgang blev E brugt oftere , senere omvendt) og havde betydningen af ​​en ioteret lyd; begge afskaffet i midten af ​​det 19. århundrede ved reformen af ​​Vuk Karadžić .

Bogstavet "e" i russisk skrift

I moderne russisk skrift betegner bogstavet E ikke -vokallyde [ e ] og [ ɛ ]. Det bruges i et par rigtige russiske ord: denne, denne, den måde (s), reklamer (s), ek (s), eva, evon, eh, ehe-he, ehma, hey, ege, ege-ge . Hovedformålet med bogstavet E  er ikke-ioted brug i begyndelsen af ​​et ord og efter vokaler i lånte ord: skærm, ekko, gulv, eutanasi [12] , maestro, digter, duel (dog efter vokalerne E og I , E skrives regelmæssigt , og E med kun få undtagelser , som Mariette eller Gliere ).

Persillebouillon
, sandwich, consommé!
Vi forstår ikke russisk!

L. V. Shcherba ("Theory of Russian Writing", 1983, citeret fra [1] ) skrev følgende:

Kun bogstavet "e" for vokalen "e" i begyndelsen af ​​ord og efter vokaler forårsager bemærkninger. Faktum er, at i denne position i oprindelige russiske ord findes normalt kun kombinationerne "је": at gå, der, efterfølger, ved osv. Kun i ordene dette, dette osv. har vi et rent "e" i begyndelsen af ​​et ord. Alle andre tilfælde af rent "e" i denne position refererer til lånte ord - skærm, ekko, digter, Boethius osv. Bogstavet "e" er således specifikt for lånte fremmedord; det er med andre ord et ydre tegn på sådanne ord. Som et bogstav for fremmede ord blev "e" opfattet af mange af vore skribenter fra gammel og ny tid. I det 18. århundrede blev det anset for unødvendigt af Trediakovsky , Lomonosov , Sumarokov . Sidstnævnte skriver ved denne lejlighed: ”Et mærkeligt bogstav kom ind i vort alfabet for at forklare fremmedes ord; dog fordrives denne fremmede. I det 19. århundrede talte Kachenovsky og endda Belinsky imod bogstavet "e" (sidstnævnte protesterede dog kun mod formen). Grot , der afviste brugen af ​​bogstavet "e" efter konsonanter, forsvarede det dog kraftigt for begyndelsen af ​​et ord og efter vokaler. Han påpegede med rette, at på grund af fraværet af et bogstav for et rent "e", havde vi forkerte udtaler af Europa vm. Evropa, eunuk vm. eunuk, Eva vm. Eva, Euripides vm. Euripides osv. I vore dage er det umuligt at skrive evolution, egoisme, ekzamen, element osv., og derfor kan der ikke herske nogen tvivl om, at bogstavet "e" er absolut nødvendigt i det russiske alfabet, men det er ikke mindre indlysende, at det karakteriserer de ord, hvori det er skrevet, som fremmede.

Bogstavet "e" efter konsonanter

Efter konsonanter er skrivning gennem E yderst sjælden : ifølge reglerne i 1956-modellen er det kun ordene borgmester, jævnaldrende, sir (indtil begyndelsen af ​​det 20. århundrede, skrevet gennem E ) og egennavne; senere blev maître tilføjet til denne liste for at skelne den fra meter . I 2006-udgaven af ​​reglerne er yderligere tre inkluderet på listen over hovedrødder med E efter konsonanter: plein air , ketcher , rap . I praksis er der dog meget flere ord med E efter konsonanter, især blandt nyere lån, der endnu ikke er blevet fuldt assimileret af det russiske sprog. Mange af dem har varianter med E ( cab/cab, tag/tag, hash/hash osv.), og stavemåder med E ser normalt mere fremmede ud. Derudover er navnene på bogstaver skrevet med E ( be, ve, ge, <...> el, em, en ... ) og ord dannet af forkortelser , som GDEER ​​, KGB eller petushnik .

I nogle tilfælde af praktisk transskription af udenlandske navne og titler bruges bogstavet e efter konsonanter, især:

• fra engelsk  - nogle gange for at formidle lyden [ æ ] ( Blackpool ), samt at formidle diftongen [ ɛ ə ] ( Blair , Delaware );
• fra rumænsk  - at formidle bogstavet ă ( Cryanga , Bacau );
• fra østasiatiske sprog:
  • vietnamesisk - i det mkhitaryanske system ( Teinin );
  • kinesisk - i Palladium-systemet ( Huanhe );
  • Koreansk sprog - i Kontsevich-systemet formidler det koreanske bogstav ㅐ ( taekwondo );
  • Japansk - i Polivanov-systemet ( sensei ).

Bogstavet "e" i hviderussisk skrift

I hviderussisk skrift er sondringen mellem E og E gjort mere konsekvent fonetisk: Brest, ældste, greshnik, yashche (stadig) osv. Med ord af slavisk oprindelse er E altid under stress.

Brug

Udråbende interjektion "eh!" består af dette enkelt bogstav.

Kode tabel

Se også

• Ӭ
• Forskelle i muskovitternes og Petersburgernes tale

Noter

1. ↑ Shpakovsky V. F., Shpakovskaya I. V. Populær engelsk-russisk og russisk-engelsk ordbog Transskription og translitteration af engelske ord med russiske bogstaver .. - Moskva: Tsentrpoligraf Publishing House. — 447 s. — ISBN 978-5-227-02532-6 .
2. ↑ O. V. Uzorova, E. A. Nefedova. Komplet encyklopædi for folkeskolen. Russisk sprog. Matematik: 1-4 klasse /. - Moskva: AST Publishing House, 2009. - 560 s. — ISBN 978-5-17-058704-9 .
3. ↑ P. A. Lekant, E. V. Klobukov, T. V. Markelova. Russisk sprog: lærebog. til suzer. - Moskva: Drofa Publishing House, 2010. - 447 s. - ISBN 978-5-358-07583-2 .
4. ↑ N. A. Shevedrina. Vugger til folkeskolen. - Rostov ved Don: Phoenix Publishing House, 2016. - 96 s. — ISBN 978-5-222-26091-3 .
5. ↑ V. N. Yartseva: Russisk alfabet . VIDENSKABELIG-REDAKTIONSRÅD FOR FORLAGSHUS "SOVIET ENCYCLOPEDIA" INSTITUTE OF LINGUISTICS AS USSR "LINGUISTIC ENCYCLOPEDIC DICTIONARY" . (ubestemt)
6. ↑ Great Russian Encyclopedia  : [i 35 bind]  / kap. udg. Yu. S. Osipov . - M .  : Great Russian Encyclopedia, 2004-2017.
7. ↑ 1 2 (PDF) Endnu en gang om oprindelsen af ​​det kyrilliske bogstav "E": kyrillisk, glagolitisk eller hebraisk? (= Endnu en gang om oprindelsen af ​​det kyrilliske bogstav "Backwards E": Kyrillisk, G...
8. ↑ Se f.eks. krøniken om Rachinsky inkluderet i den i: PSRL, bind XXXV, M., "Nauka", 1980; faksimile af ark fra en anden del af samlingen, historien om Tristan, i: Białoruski Tristan. Kolegium Europy Wschodniej. ISBN 978-83-89185-71-6
9. ↑ Sobolevsky A.I. - Slavisk-russisk paleografi.
10. ↑ PDF-fil "Grammar" af Milety Smotrytsky. Moskva-udgaven af ​​1648  (utilgængeligt link)
11. ↑ Grammatik af Miletius Smotrytsky. Moskva udgave af 1648
12. ↑ Selvom der efter reglerne for låntagning skulle være e her , jf.: Europa, Eugene, Evangelium mv.

Litteratur

• Great Russian Encyclopedia  : [i 35 bind]  / kap. udg. Yu. S. Osipov . - M .  : Great Russian Encyclopedia, 2004-2017.
• Bulich S. K. E // Encyclopedic Dictionary of Brockhaus and Efron  : i 86 bind (82 bind og 4 yderligere). - Sankt Petersborg. , 1890-1907.
• Grammatik 1648 / Forord, videnskabelig. kommentar., præp. tekst og komp. pointer E. A. Kuzminova. - M., MAKS Press, 2007. - 624 s. - (Litteraturmonumenter). — ISBN 978-5-317-01901-3 .

Links

• E på Scriptsource.org 
• e på Scriptsource.org 

Ordbøger og encyklopædier	Stor russer Great Soviet (1 udg.) Brockhaus og Efron Lille Brockhaus og Efron V. Dahl Desktop