| South Yukaghir sprog | |
|---|---|
| selvnavn | Odun ajuu |
| lande | Rusland |
| Regioner | den øvre del af Kolyma-floden |
| Samlet antal talere | 50 ( 1995 ), mindre end 10 (2010) |
| Status | truet |
| Klassifikation | |
| Kategori | Eurasiens sprog |
| Yukagir familie | |
| Skrivning | Kyrillisk ( Yukaghir-skrift ) |
| Sprogkoder | |
| GOST 7,75-97 | yuka 855 |
| ISO 639-1 | — |
| ISO 639-2 | mis |
| ISO 639-3 | yux |
| WALS | yko |
| Atlas over verdens sprog i fare | 474 |
| Etnolog | yux |
| ELCat | 3161 |
| IETF | yux |
| Glottolog | syd2750 |
Det sydlige Yukaghir-sprog ( Kolymsky , Upper Kolymsky eller Odulsky ) er sproget i Kolyma (skov) Yukaghirs , et af de to Yukaghir-sprog , der har overlevet den dag i dag . Antallet af talere var mindre end 50 personer i 1995 , i midten af 2010'erne var antallet faldet til under 10 aktive talere [1] , for det meste ældre mennesker. Modersmål bor hovedsageligt i landsbyen Nelemnoye i Verkhnekolymsky-distriktet i Yakutia, såvel som i landsbyen Seimchan , Magadan-regionen [1] .
Den grammatiske struktur er agglutinativ-inkorporerende.
Sproget er ungt, alfabetet blev til i 1980'erne.
Yukagir-sprogenes forhold til andre sprogfamilier er kontroversielt i den videnskabelige verden. Det er muligt, at Yukaghir-sprogene er fjernt beslægtet med de uraliske, og dermed danner uralisk-yukaghir-familien med dem [2] .
Kolyma og Tundra Yukagir er de eneste tilbageværende sprog af sprogfamilien, der engang dominerede regionen, spredt fra Anadyr til Lena [3] . Tilsyneladende var Tundra- og Kolyma Yukagir-sprogene de tydeligste udtrykt i det generelle dialektkontinuum [4] .
North Yukagir og South Yukagir er gensidigt uforståelige. South Yukaghir har resterende vokalharmoni og et komplekst system af konsonanter; rig agglutinativ morfologi og en streng regel om at sætte hovedordet i sætningen til sidst. South Yukagir er et aktivt sprog ; der er ingen logisk betoning i det, i stedet foretages udvælgelsen nominativt : objekter og emner af intransitive verber sættes i et særligt tilfælde, når de er fremhævet.
Alfabetet blev vedtaget i Yakutia i 1987 [5] .
| A a | B b | ind i | G g | Ҕ ҕ | D d |
| d d d | Hende | Hende | F | W h | Og og |
| th | K til | L l | le le | Mm | N n |
| ny ny | Ҥ ҥ | Åh åh | Ө ө | P p | R p |
| C med | Smilende | T t | u u | f f | x x |
| C c | h h | W w | u u | b b | s s |
| b b | øh øh | yu yu | Jeg er |
Længden af vokaler vises ved at fordoble: aa , ii , oo , yu . I senere udgaver er det muligt at bruge bogstavet Ԝ ԝ i stedet for В в . I bøger udgivet i St. Petersborg bruges Ӷ ӷ og Ӈ ӈ i stedet for (i det væsentlige Yakut) Ҕ ҕ og Ҥ ҥ [6] .
| Klatre | Række | ||||
|---|---|---|---|---|---|
| Foran | Gennemsnit | Bag | |||
| ubestemt | rundkørsel | ubestemt | rundkørsel | ||
| Øverst | mange | /jeg og⟩ | /u/ ⟨у⟩ | ||
| pligt. | /iː/ ⟨ii⟩ | /uː/ ⟨uu⟩ | |||
| Gennemsnit | mange | /e/ ⟨e⟩ | /ø/ ⟨ө⟩ | /ə/ | /o/ ⟨о⟩ |
| pligt. | /eː/ ⟨eh⟩ | /øː/ ⟨өө⟩ | /oː/ ⟨oo⟩ | ||
| Nederste | mange | /a/ ⟨а⟩ | |||
| pligt. | /aː/ ⟨аа⟩ | ||||
Vokalerne /eː/, /øː/, /oː/ kan være diftonger /ie/ ⟨ie⟩, /uø/ ⟨уө⟩, /uo/ ⟨уо⟩ [7] .
Vokalen /ə/ udtales (og staves i overensstemmelse hermed) afhængigt af den foregående vokal: [o] ⟨o⟩ (/ʃoroˈmə/ shoromo "person") eller [e] ⟨e⟩ (/ˈɲanmə/ nianme " talnik ").
| Labial | Anterior-lingual | Mellemsproget | Rygsproget | Uvular | |||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Støjende | okklusiv | ch. | /p/ ⟨п⟩ | /t/ ⟨т⟩ | /c/ ⟨ch⟩ | /k/ ⟨к⟩ | /q/ ⟨х⟩ |
| lyd | [b] ⟨b⟩ | /d/ ⟨д⟩ | /ɟ/ ⟨д⟩ | /ɡ/ ⟨г⟩ | [ɢ] ⟨ҕ⟩ | ||
| slidset | ch. | /ʃ/ ⟨sh⟩ | [ɕ] ⟨ss⟩ | [x] ⟨х⟩ | |||
| lyd | /ʒ/ ⟨zh⟩ | [ɣ] ⟨ҕ⟩ | /ʁ/ ⟨ҕ⟩ | ||||
| Sonorant | nasal | /m/ ⟨m⟩ | /n/ ⟨н⟩ | /ɲ/ ⟨н⟩ | /ŋ/ ⟨ҥ⟩ | ||
| Side | /l/ ⟨l⟩ | /ʎ/ ⟨l⟩ | |||||
| Rystende | /r/ ⟨р⟩ | ||||||
| slidset | /w/ ⟨в⟩ | /j/ ⟨й⟩ | |||||
Allofoner er angivet i firkantede parenteser [7] :
Vægten er anderledes, men ikke meningsfuld. Afhænger af kvaliteten af ordets stavelser. Betoningen falder på den sidste tunge stavelse (en stavelse med en lang vokal eller en lukket CGS-stavelse). I mangel af tunge stavelser i et ord, lægges vægten på den sidste stavelse. Eksempler: yel oo dyo "sol", önmied dvs. " ung lærk", nаnme " piletræ " , shorom o " mand " .
Optaget af Lyudmila Zhukova, fra Lyubov Deminas ord i 1988 (med glans ] [8] .
| tisse | aan-dә-pә-gәt | yarқә | podolә-gәt | poinaa-sii-l | der | oosii-gәlә | Yarқәdәn | emei | åh | miida | churuudya | kon-taa-sii-nu-m |
| bjerg | sub-3-PL-ABL | is | skinnende-abl | hvid-DEL-AN DEL=afgrænsning AN=handlingsindikator |
han. GEN | vand-ACC | Yarkeden (*yarқә-d-un lit. "isflod") |
mor | flyde | langs med | rolige | go-TR-DEL-IMPF-TR.3SG |
mig koldemut! "Hej! / Velkommen!".
Amuche idiguoygirlk! "God morgen!".
Amuche chailalek! "God eftermiddag!".
Huodeҥ saҕanaanuimut? "Hvordan har du det?".
Lyie , lamlienuyeҥ "Tak, godt."
Titlen yuol me puҥuodyeҥ "Glad at møde dig / Glad to see you."
Teng navnelang? " Hvad er det?"
| Palæoasiatiske sprog | ||
|---|---|---|
| Yenisei |
| |
| Chukchi-Kamchatka | ||
| Yukaghir-Chuvan | ||
| Eskimo-Aleut | ||
| Isolerer | ||
| † - døde sprog (†) - muligvis uddøde sprog | ||