I (kyrillisk)

І , і - kyrillisk  bogstav , inkluderet i de hviderussiske , ukrainske , kasakhiske kyrilliske , komi- , khakas-, rusynske og kirkeslaviske alfabeter , også brugt i russisk før-reform ortografi . Det går tilbage til det gamle slaviske bogstav og videre til det græske iota (Ι), hvis prototype var det fønikiske bogstav (jod), der betegner halvvokalen [ j ]. I glagolitisk , som i kyrillisk, var der to bogstaver for lyden [og]: og . Normalt anser de den første for at svare til den kyrilliske I, og den anden til den kyrilliske I, men der er også en modsat opfattelse.

Den numeriske værdi i kyrillisk, såvel som i det græske alfabet, er 10, deraf det almindelige navn "I decimal", der bruges til at skelne det fra bogstavet I (nedenfor), kaldet "I oktal".

russisk sprog

På russisk, før reformen i 1918 [1] , blev bogstavet І, ї (efterfølgende skrevet med en prik - i) brugt:

• før vokaler og før й ( historie , russisk , Jerusalem );
• i ordet mir i betydningen "univers", "samfund" for at skelne det fra ordet mir i betydningen "fravær af krig".

En undtagelse i førreformens stavemåde var sammensatte ord, hvor første led endte på og , for eksempel femkant . I begyndelsen af ​​ord og mellem vokaler blev bogstavet I nogle gange udtalt som en konsonant [th]: iod , maіor .

I den tidlige civile skrift var antallet af prikker over I ikke konstant, men siden 1738 er det blevet bestemt i den form, vi kender: et stort bogstav skrives uden prik, et lille bogstav med én prik; når der tilføjes en accent, forsvinder dette punkt normalt. Men senere, i ret lang tid, fortsatte bogstavet ї med at blive brugt med to prikker (denne stavemåde blev brugt indtil begyndelsen af ​​det 19. århundrede).

I første halvdel af 1700-tallet blev bogstavet OG brugt til at betegne lyden [th], såvel som i sjældne undtagelser for lyden [og] (konjunktion og , flertalsendelser og andre tilfælde, hvor lyden /og/ var i slutningen af ​​et ord), i alle andre tilfælde blev bogstavet I brugt (inklusive i versionen med to prikker) [2] . I 1735, for lyden [th], blev bogstavet Y introduceret , som blev brugt i kirkeslavisk skrift, selvom det først blev betragtet som et separat bogstav i alfabetet i det 20. århundrede og praktisk talt ikke blev brugt i nogen tid, og regler for brug af bogstavet I nærmede sig gradvist dem, der var gældende indtil 1918 år (før vokaler og semivokal Y). På trods af dette blev bogstavet I i nogen tid stadig brugt før konsonanter [3] .

Hviderussisk sprog

I er det 10. bogstav i det hviderussiske alfabet . På skrift og i udtale svarer det fuldt ud til det russiske bogstav I : det betegner også lyden [og] og blødgør også de foregående konsonanter.

ukrainsk sprog

I er det 12. bogstav i det ukrainske alfabet . I udtalen er det tæt på det russiske bogstav I og blødgør også de foregående konsonanter. Normalt, men ikke altid, forekommer det i et ord, hvor der engang var andre lyde, der faldt sammen med І på ukrainsk, for eksempel: b ѣ ly  - b i liy , b ѣ gat  - b i gati , b ѣ sj  - b i s , om ѣ give  - about i datoer , dv ѣ  - dv i , i tekst ѣ  - i tekst i ; ko  t  - k і t , in o lny  - v i lny , p o d  - p i d , Lv o v  - Lv і v , st o y  - st i d , o n - v i n  , o t - _ in i d , p e ch  - p i h , sh e st -  sh i st , osv. Fra russisk og ukrainsk kan jeg findes i lånte ord: istoriya , Rosiya , bibliotek , osv.; eller i begyndelsen af ​​ord: igrashka , ikra , im'ya , gnist , sandhed , iti osv.

Ukrainske bogstaver і og ї bør ikke forveksles ; sidstnævnte, der er et fuldstændig uafhængigt bogstav i det ukrainske alfabet ( dets pindsvin er її ї zhak ), er i det væsentlige en iotiseret version af і (ї = йі).

Kirkeslavisk

I den aktuelt anvendte Novomoskovsk-udgave af det kirkeslaviske sprog adlyder brugen af ​​bogstaverne I og I det samme princip som i førreform russisk stavning: І skrives før vokaler og før Y, og ellers - Og dog er der betydeligt flere undtagelsesord: før konsonanter og i slutningen af ​​ordet І har de ikke kun ordet verden (i betydningen af ​​universet eller samfundet) med afledte ord, men også lånte ord og navne, hvor den græske stavemåde er " iota " eller ει og ikke “ dette ”: Irmos (εἱρμός) , stхъ (στίχος) , ProkiMen (προκείμενον) , liturgi (λειτουργία) , cherubim (χερουβίμ) , apr ? David, Nicholas, Mikhail, Vasiliy, Kvirill, Adonai, Khristos osv. Vin er også skrevet på kirkeslavisk gennem i  - sandsynligvis for at skelne dens former fra formerne af ordet vin , selvom det ikke kan udelukkes, at når man udvikler kirkeslavisk stavning af ordet vin anses for lånt (jf . lat.  vinum , andet græsk οἶνος ).

Undtagelser i modsat retning (med OG før vokaler) er ikke kun, som i førreform russisk, komplekse ord som trio , men også lån, hvori der stod "dette" før vokalen: Іuy, Siir, Siѡn osv. Stavemåde af præfikser med - og tøver aldrig før vokaler: i nogle udgivelser skrives de efter hovedreglen med i, mens de i andre beholder Og, især hvis der er et andet præfiks ved siden af: forberede, rense, ingen steder .

På bogstavet har det kirkeslaviske bogstav I to prikker (inklusive sædvanligvis i stor form), som forsvinder, når der tilføjes et andet overskrift. I stedet for prikker kan to streger med en hældning i en hvilken som helst retning også bruges (sammenlign med en lignende situation for bogstavet izhitsa ), som betragtes som blot endnu et skrifttypedesign for samme karakter. Der mangler prikker, når et bogstav bruges som tal.

I tidlige trykte udgaver udgivet på det nuværende Ukraines territorium (slutningen af ​​det 16.  - begyndelsen af ​​det 17. århundrede), er der en kontrast mellem І med prikker i slaviske ord og І uden prikker i rødderne af lånte ord.

Kasakhisk sprog

I er det 38. bogstav i det kasakhiske alfabet . På kasakhisk betegner det en kort vokal /ɪ/.

Komi-sprog

I - det 11. bogstav i alfabetet i det komiske sprog , udtalt fast, står kun efter konsonanterne D , Z , L , N , C , T , men i enhver del af ordet (eksempler: shondi  - sol, mazі  - bi , malali  - (ifølge ) strøg (a), (po) følte (a), niskyny  - at snuse, tiravny  - at skælve).

Khakass sprog

I er det 13. bogstav i Khakass-alfabetet . Som i kasakhisk betegner det i Khakass en kort vokal /ɪ/ eller /ɘ/.

Rusyn sprog

I er det 12. bogstav i Rusyn-alfabetet . Som på ukrainsk betegner den lyden /i/, men i modsætning til ukrainsk står den ikke kun i kontrast til og /ɪ/, men også med ы /ɨ/.

Bogstaver baseret på I

På kyrillisk er nogle bogstaver ligaturer dannet af І, for eksempel Ы ( Ъ og І), Yu (І og Ѹ ) og andre.

Kode tabel

I HTML kan et stort I skrives som І eller І og lille i  som і eller і. I det kyrilliske tastaturlayout kaldes symbolet І ved at holde Alt-tasten nede med et sæt Num - cifre 0178, symbolet i - Alt + 0179.

Se også

• Liste over kyrilliske bogstaver

Noter

1. ↑ Dekret fra Folkekommissærernes Råd. Om indførelse af en ny stavemåde // Samling af legaliseringer og regeringsordrer for 1917-1918. - M . : Ledelse af anliggender for Rådet for Folkekommissærer i USSR, 1942. - S. 1019-1020.
2. ↑ Dekret fra Hans Majestæt Kejseren og Autokraten over hele Rusland, 14. december 1722 . Hentet 7. august 2019. Arkiveret fra originalen 7. august 2019. (ubestemt)
3. ↑ Kejserinde Anna Ivanovnas manifest om fred med Det Osmanniske Rige, 14. februar 1740 . Hentet 7. august 2019. Arkiveret fra originalen 7. august 2019. (ubestemt)

Litteratur

• Bulich S. K. I, bogstavet i det russiske alfabet // Encyclopedic Dictionary of Brockhaus and Efron  : i 86 bind (82 bind og 4 yderligere). - Sankt Petersborg. , 1890-1907.
• Karsky E. F. Slavic Kirillov paleografi / red. udg. acad. V. I. Borkovsky . - 2. udg., faksimile . - L., M. (fax.): Fra Videnskabsakademiet i USSR; fra "Nauka" (fax), 1928, 1979 (fax). - S. 193. - 494 s. - 2700 eksemplarer.

Links

• Jeg på Scriptsource.org 
• jeg på Scriptsource.org 

Ordbøger og encyklopædier	Stor russer Brockhaus og Efron Lille Brockhaus og Efron Moderne Ukraine