Lugovomari sprog

Lugovomari sprog
selvnavn Olyk mary yylme
lande
officiel status  Mari El Republik
Samlet antal talere
  • eng-østlige:
365 316 ( 2010 )
Status der er en trussel om udryddelse [1]
Klassifikation
Kategori Eurasiens sprog

Ural familie Ural familie

finsk-ugrisk gren Finsk-permiske sprog Mari sprog
Skrivning Kyrillisk ( Mari-skrift )
Sprogkoder
ISO 639-1 —
ISO 639-2 —
ISO 639-3 mhr
WALS hm
Atlas over verdens sprog i fare 347
Etnolog mhr
ELCat 3203
IETF mhr
Glottolog øst2328
Wikipedia på dette sprog

Meadow Mari -sprog ( selvnavn olyk mari ), eller meadow eastern Mari-sprog  er en af ​​de standardiserede litterære normer for Mari-sproget , som bruges af eng Mari hovedsageligt i den europæiske del af Rusland. Lugovomari er sammen med Mountain Mari og russisk statssproget i Mari El-republikken i Den Russiske Føderation.

Skriver

Mari-skrift baseret på det kyrilliske alfabet opstod i anden halvdel af det 18. århundrede. Det nuværende alfabet (med nogle ændringer) har været i brug siden 1870'erne.

I sin nuværende form blev Meadow Mari-alfabetet færdiggjort på et møde mellem lærere, ansatte i Regionaludvalget for Bolsjevikkernes Kommunistiske Parti, Folkets Uddannelseskommissariat for MASSR, Mari Research Institute of National Socialist Culture, Mari Pædagogisk Institut, og Mari Højere Kommunistiske Landbrugsakademi. skoler, Mari-aviser, Uchredgiz, med deltagelse af formanden for Folkekommissariatet for Uddannelse af RSFSR U. T. Kontyukov og en repræsentant for det centrale forskningsinstitut for ikke-russiske skoler prof. F. F. Sovetkin afholdt fra 7. marts til 20. marts 1938. Det endelige design af Lugovoi-Eastern Mari sprogprojektet blev lavet af Andreev I. F., Ivanov G. S., Kontyukov U. T., prof. F. F. Sovetkin [2]

Lugovomari alfabet [3] :

A a B b ind i G g D d Hende Hende F W h Og og th K til
L l Mm N n Ҥ ​​ҥ Åh åh Ӧ ӧ P p R p C med T t u u Ӱ ӱ
f f x x C c h h W w u u b b s s b b øh øh yu yu Jeg er

Sproglige karakteristika

Fonetik og fonologi

Vokaler [4]

Et karakteristisk træk ved Mari-vokalerne er den afslappede artikulation. Aktive taleorganer under udtalen af ​​vokaler er meget mindre spændte end under artikulationen af ​​russiske vokaler.

Mari-vokaler er homogene i kvalitet: de mangler fuldstændig diftongisering. Ensartetheden af ​​kvaliteten af ​​vokaler opnås ved, at positionen af ​​de taleorganer, der er nødvendige for udtalen af ​​en bestemt lyd, opretholdes gennem hele vokalens lyd.

Ubetonede vokaler reduceres ikke, bortset fra positionerne af ordets absolutte udfald. Her udtales de ikke klart på grund af tabet af spændinger.

forreste række bagerste række
afrundet Uødelagt afrundet Uødelagt
/u/ /jeg/ /ə̃/
/s/ 		/og/
/ö/ /e/ /en/ /o/
Konsonanter [4]

For konsonanter såvel som for vokaler er artikulationens lethed karakteristisk.

Hårde konsonanter i Mari bliver aldrig blødere før forvokaler: teele /téle/ vinter, tidevand /tíde/ dette.

Mari-sproget har 4 bløde konsonanter: /č, l', ɲ, j/.

Labial Frontlingual Mellemsproget tilbage sproglig
okklusiv eksplosiv Støjende n /p/ b /b/ t /t/ d /d/ k /k/ g /ɡ/
Sonanter m /m/ n /n/ н /ɲ/ ҥ /ŋ/
affriterer Støjende c /c/
h /č/
slidset Støjende s /s/ z /z/
w /š/ w /ž/ 		x /x/
Sonanter l /l/ le /l'/ th /j/
Rystende Sonanter r /r/

Vokalharmoni

Vokalharmoni er et fænomen, hvor vokallydene af suffikser og endelser assimileres i rodvokalen.

Vokalharmoni ved rundhed

Hvis accenten falder på en afrundet vokal /ü, ö, u, o/, så skal den sidste vokal i ordet også afrundes: kӱtӱ /kütǘ/ flok - kӱtӱshtӧ /kütǘštö/ i flokken. Hvis trykket falder på en uafrundet vokal /i, e, a, ə/, så vises en uafrundet vokal /e/ i slutningen af ​​ordet: kid /kit/ hånd - kidyshte /kidə̃šte/ i hånd, skole /škol/ skole - skole / škollášte / skole.

Vokalharmoni langs serien

Hvis den første stavelse i et ord indeholder en forvokal /i, e, ü, ö/, så skal efterfølgende ord også indeholde forste vokaler: kӱzӧ /kǘzö/ kniv, navn /imɲe/ hest. Hvis den første stavelse har en bagvokal /u, o, ə̃, a/, så skal vokalerne i andre stavelser også være tilbage: agur /agur/ hvirvel - agurishto /agúrəšto/ i et hvirvel.

Accent

Betoningen i Mari-sproget er anderledes, det vil sige, at den i nogle ord falder på den første stavelse, i andre - på den anden osv.: ava /avá/ mor, muro /múro/ sang. I talen er ikke alle ord understregede. Stresset falder ikke på poststillingerne gych iz , dene s, deke k, dech from: pӧrt gych /pört gə̃č/ hjemmefra, muro dene /múro dene/ med en sang.

Under orddannelse og bøjning kan betoningen flytte sig fra en stavelse til en anden: olá /olá/ by, olana /olaná/ vores by.

Se også

Mari sprog

Noter

  1. ↑ UNESCOs røde sprogbog
  2. ↑ Som et manuskript Projekt af alfabeter og stavemåder af Mari-sprogene (Meadow-East og Mountain Mari) , Yoshkar-Ola .: Margosizdat, 1938. - 30 s.
  3. ↑ Mari alfabet . - Encyclopedia of the Republic of Mari El. - Yoshkar-Ola: Mari Research Institute of Language, Literature and History, 2009. - S. 222.
  4. ↑ 1 2 Zorina Z. G. Mari-sproget for alle, Yoshkar-Ola .: Mari bogforlag, 1990. - 224 s.

Litteratur

  • Andreev I. F., Grigoriev Ya. G., Ivanov G. S., Smirnov K. F., Lærebog i Meadow-East Mari-sproget, Yoshkar-Ola, 1941;
  • Zorina Z. G. Mari-sproget for alle, Yoshkar-Ola .: Mari bogforlag, 1990. - 224 s .;

Links

 Statlige og officielle sprog i emnerne i Den Russiske Føderation
Ruslands statssprogRussisk
Statssprog
for føderationens emner
Sprog med officiel status
Sprog i Rusland Wikipedia på sprogene for folkene i Rusland Litteratur af folkene i Rusland Sange af folkene i Rusland Ordbøger i russiske sprog Medier på sprogene i Rusland