Anko

Anko , adzuki pasta , sød bønnepasta  - kantede bønner kogt med sukker eller honning . Anko blev opfundet i Kina . Anvendes i japanske , kinesiske , koreanske køkkener .

Sorter

Anko karakter bestemmes af konsistens.

Kinesisk køkken

• Revet anko : adzuki koges med sukker og males til en pasta. Det viser sig et blødt stof med partikler af bønneskal. Styrken og grundigheden af ​​slibningen afhænger af den ønskede konsistens af pastaen. Nogle gange tilsættes hele bønner kogt med sukker til den færdige anko. Revet anko er den mest almindelige type i det kinesiske køkken.
• Blød anko : bønnerne koges uden sukker, males og fortyndes til konsistensen af ​​vælling. Derefter gnides det igen gennem en sigte for at fjerne skallerne af bønnerne, filtreret gennem gaze . Mens sukker kan tilsættes til anko efter filtrering og koges med det, tilsættes smør normalt til blød anko før brug . Fyldet i kinesisk slik er lavet af blød anko.

Japansk køkken

• Tsubu an (粒 餡)  er hele bønner kogt med sukker.
• Tsubushi an ( jap. 潰し餡)  - mosede bønner kogt med sukker.
• Koshi an ( jap. 漉し餡)  - filtreret tsubushi-an ; den mest almindelige type.
• Sarashi an ( jap. 晒し餡)  - tørret og derefter genoprettet med kogende vand.

Etymologi

På japansk findes følgende navne for anko: an ( jap. 餡) , anko ( jap. 餡子) , ogura ( jap. 小倉) . Strengt taget kan ordet an betyde enhver bønnepasta, selvom adzuki normalt menes . Pasta fra andre typer bælgfrugter kaldes: shiroan ( Jap. 白餡, hvid bønnepasta ) , kurian ( Jap. 栗餡, kastanje ) .

På samme måde kan det kinesiske ord dousha (豆沙) betyde enhver form for pasta, mens hundousha (紅豆沙) er anko.

Brug

Kina

• Hongdoutan ( kinesisk øvelse 紅豆湯/紅豆沙, pinyin hóngdòutāng / hóngdòushā , pall. hundoutan / hundousha ) er flydende anko-suppe. Ofte tilberedt med tangyuan og lotus frø .
• Tangyuan ( kinesisk 湯圓, pinyin tāng yúan , Pall. tangyuan ): Risglutenboller med sødt fyld .
• Zongzi ( kinesisk 粽子, pinyin zòng zĭ , pall . zongzi ): Risgluten og anko-fyldt kål pakket ind i bambusblade . Ris til zongzi tilberedes på en speciel måde.
• Yuebing ( kinesisk 月餅, pinyin yùe bíng , pall. yuebing ): en cupcake med fyld. Yuebing er lavet med knuste lotusfrø, anko og andet fyld.
• Baozi ( kinesisk: 豆沙包 , pinyin dòu shā bāo , pall. doushabao ): dampede bøffer.
• Hongdougao ( kinesisk ex. 红豆糕, pinyin hóng dòu gāo , pall .

Japan

• Ammitsu , en dessert lavet af anko, agar-agar og frugtstykker, serveret toppet med sirup .
• An-pande , kager fyldt med anko.
• Daifuku , mochi fyldt med anko.
• Dango , rismelskugler , toppes ofte med anko.
• Dorayaki , to japanske kiks med anko-lag imellem.
• Manju , en dampet anko-fyldt patty.
• Shiruko eller zenzai, sød suppe med anko.
• Taiyaki , fiskeformede småkager fyldt med anko.
• Yokan , anko gelé .
• Ankoyaki, grillet anko.

Korea

• Param tteok
• Pun'oppan
• Chhalporippan  er et dorayaki -lignende produkt fremstillet af bygdej [ 1] [2] .
• Hoppan
• Gyeongju
• Phatpinsu
• Phattanja (팥단자)
• Phatchuk  - suppe
• Phatteok (팥떡) - tteok med anko
  • Phatt Siruttok
• Songpon , en underart af tteok , koreanske riskager Nogle typer sonpon er fyldt med anko [3] [4] .

Kulturel indflydelse

• Naruto -anime- karakteren Anko Mitarashi blev opkaldt efter hendes yndlingsmad, anko pasta og mitarashi dango .
• Tegneseriefiguren Anpanman  er en antropomorf an-pan .
• I Natsume Sosekis klassiske roman , Din lydige tjener er katteprofessoren afhængig af anko; professorens kone giver anko skylden for at forårsage sin mands dyspepsi og høje madregninger.
• Tamako Market anime-karakteren Anko Kitashirakawa, som blev født ind i familien til en mochi-sælger, blev opkaldt efter anko.

Noter

1. ↑ (2007-01-26) "경주 재래시장 특산품" (Gyeongju traditionelle markeder lokale specialiteter) Arkiveret 18. juli 2011 på Wayback Machine (på koreansk) Daegu Ilbo
2. ↑ Gyeongju Arkiveret 29. december 2015 hos Wayback Machine Korea Tourism Organisation
3. ↑ (어린이 책) 그림으로 풀어낸 한가위에 대한 궁금증  (koreansk) , Seoul Sinmun  (5. september 2008). Arkiveret fra originalen den 29. juli 2013. Hentet 19. september 2009.
4. ↑ (한가위 음식) 이색송편 솜씨자랑 해볼까  (koreansk) , Kookmin Ilbo  (28. september 2001). Arkiveret fra originalen den 13. juli 2011. Hentet 19. september 2009.