Hebraisk

hebraisk
selvnavn עִבְרִית
lande Israel og andre
officiel status Israel
Regulerende organisation hebraisk sprogakademi
Samlet antal talere 9,3 millioner [1]
Status sikker [2]
Klassifikation
Kategori Eurasiens sprog

Afroasisk makrofamilie

semitisk familie vestsemitisk gruppe
Skrivning hebraisk alfabet
Sprogkoder
GOST 7,75-97 Hebr 198
ISO 639-1 han
ISO 639-2 heb
ISO 639-3 heb
WALS heb
Etnolog heb
Linguasfæren 12-AAB-a
ABS ASCL 4204
IETF han
Glottolog hebr1246
Wikipedia på dette sprog

Hebraisk ( עִבְרִית  ( inf. ) [ iv'ʁit ] - " hebraisk " ) er sproget i den semitiske familie ; det officielle sprog i Israel , såvel som sproget i nogle jødiske samfund og diasporaer.

En gammel form for hebraisk ( hebraisk ) er jødedommens traditionelle og hellige sprog .

Moderne hebraisk blev genoplivet og tilpasset som det talte og officielle sprog i staten Israel i det 20. århundrede .

Titel

Selve det hebraiske ord עִבְרִית er oversat fra det hebraiske sprog som adjektivet "jødisk". Det feminine køn bruges her, fordi substantivet שׂפה safaʹ ( “sprog”, “tale”), som dette adjektiv refererer til som standard, er feminint på hebraisk.

Oprindelse og alder

Mellem det trettende og syvende århundrede f.Kr. e. Hebraisk bliver et selvstændigt semitisk sprog , der endelig adskilles fra nært beslægtede sprog i den nordvestlige undergren . Det ældste monument af det jødiske epos på hebraisk, der er opdaget til dato, er den bibelske "Deboras sang " ( Dom.  5 ), hvis tekst formentlig går tilbage til det 12. århundrede f.Kr. e. [3] De ældste hebraiske inskriptioner, " kalenderen fra Gezer " og inskriptionen fra Khirbet Qeiyafa  , dateres tilbage til det 10. århundrede f.Kr. e. Definitionen af ​​sproget i disse inskriptioner som hebraisk, i modsætning til andre kanaanæiske sprog , er genstand for videnskabelig debat.

Udviklingsstadier

Hebraisk

Bibelsk periode (XII-II århundreder f.Kr.)

Kilde:

Funktioner: Grammatik og fonetik bevarer stadig træk, der er traditionelle for semitiske sprog. Vokaler er opdelt i ekstra korte, korte og lange .

Post-bibelsk periode ( 1. århundrede f.Kr.  - 2. århundrede e.Kr. )

Kilder:

Ved slutningen af ​​det 2. århundrede e.Kr. e. Hebraisk holder op med at være et talesprog, forbliver tilbedelsessproget .

Hebraisk sprog fra Talmuds og Masoreternes æra ( III - V århundreder)

Kilder:

  • piyut (religiøs poesi på hebraisk);
  • Midrashim (kommentarer og fortolkninger af Toraen).

På dette tidspunkt, i en af ​​strømningerne i den jødiske religion, der kalder sig " masoriter " ("holdere af traditioner"), opfinder de et system af "vokal"-tegn (" nekudot ") med "konsonant" bogstaver. Dette giver dig mulighed for at standardisere udtalen af ​​vokaler, når du læser gamle hebraiske tekster.

Hebraisk er betydeligt beriget med aramæisk ordforråd (denne proces fortsætter ind i middelalderen ). Der sker en omstrukturering af verbsystemet  - de førstnævnte typer (perfekte og uperfekte) gentænkes; som et resultat af omstruktureringen af ​​verbumstidens system bliver nogle "kvalitative" participier selvstændige ord.

Middelalderlig hebraisk ( X - XVIII århundreder)

Kilder:

På dette tidspunkt er hebraisk ikke et talt sprog, men jøder studerer det stadig, læser religiøse bøger i det, skriver værker og kommunikerer med jøder fra andre lande. Den vigtigste "konkurrent" til hebraisk, det aramæiske sprog , er ved at falde ud af brug . Adskillige udtalenormer for hebraisk er ved at blive udviklet: Ashkenazi ( Europa , undtagen Spanien ), Sefardisk (hovedsageligt i islamiske lande, Spanien, Grækenland , delvist i Italien ), Yemenitisk . Den sefardiske norm bevarer bedre træk ved den gamle udtale, men den har mistet skelnen mellem korte og lange vokaler. Ashkenazi-normen får nogle træk ved den tyske udtale ; lange vokaler bliver til diftonger , der er en betydelig omstrukturering af systemet af vokaler og konsonanter. Adjektivet bliver til sidst en selvstændig del af talen.

Hebraisk fra det 19. århundrede

Hebraisk litteratur bliver en del af europæisk kultur.

Kilder:

  • aviser og magasiner på hebraisk;
  • romaner, noveller, skuespil, noveller osv. (f.eks. bøger af Mendele Moyher-Sforim );
  • skolelærebøger i alle pædagogiske fag.

Genoplivet hebraisk (siden begyndelsen af ​​det 20. århundrede )

Sproget, der blev betragtet som udelukkende bogligt i 18 århundreder, bliver sproget for daglig kommunikation, det officielle sprog i staten Israel . Dette blev muligt takket være indsatsen fra en række entusiaster, hvoraf den mest berømte er Eliezer Ben-Yehuda .

Ideen om en hebraisk vækkelse var en integreret del af zionismens ideologi som sådan, der søgte at bryde med arven fra diasporaen og med de sprog, der blev talt af de jøder, der levede under fremmed herredømme ( Tungekrig ). I denne henseende er ordene, der blev talt i 1935 af Chaim Weizmann  , en videnskabsmand, liberal , europæisk intellektuel og Israels fremtidige første præsident, vejledende: " Vi kom ikke til Eretz Israel for at kopiere livet i Warszawa , Pinsk og London . Essensen af ​​zionismen  er at ændre alle de værdier, som jøderne har lært under presset fra fremmede kulturer ."

Mere end hundrede år er gået, siden den gensidige bistandsforening af tyske jøder ( Hilfsverein ) i 1904 grundlagde det første lærerseminar i Jerusalem for lærere i hebraisk, og siden åbningen i 1905 i Jaffa af Herzliya Gymnasium, verdens første gymnasium hvor undervisningen foregik på hebraisk. Hovedgarantien for succes var det frivillige (og nogle gange tvungne) valg af hebraisk som sprog for daglig kommunikation i familierne til anden og tredje bølge repatrierede, som ankom til staten Israel i første fjerdedel af det 20. århundrede, i kibbutzim og landbrugsbebyggelser.

I de første år af staten Israels eksistens var politikken med at indføre hebraisk af en usædvanlig rigid karakter. Senere, da hebraisk endelig erstattede andre jødiske sprog , blev holdningen til disse sprog fra den jødiske stats side markant blødgjort. I 1996 blev lovene om bevarelse af kulturarven i jiddisch og ladino vedtaget .

Status

Grundloven " Israel - det jødiske folks nationale stat ", vedtaget i 2018, fastslog, at hebraisk er det eneste statssprog i staten Israel ( arabisk mistede status som statssproget, men det er tildelt en særlig status ) [4] .

Hebraisk tales (fra 2019) af 9,3 millioner mennesker, hvoraf 8,3 millioner bor i Israel, mens hebraisk er indfødt til 5,3 millioner mennesker [1] .

Hebraisk i USSR

Den sidste litterære udgivelse på hebraisk blev udført i 1927 - B. Fradkins bog " Aley Asor " ("På en ti-strenget lyre"), hvorefter kun religiøse materialer (kalendere, bønnebøger) blev udgivet på den fra tiden. tid til samfundets behov.

I sovjetisk litteratur blev hebraisk kaldt "gammelt hebraisk" i meget lang tid, selv når spørgsmålet om dets genoplivning i Israel blev løst historisk - højst sandsynligt af rent politiske årsager, for at modsætte sig det "gamle og døde" hebraiske sprog til det "moderne og levende" jødiske sprog - jiddisch . Den neutrale holdning til moderne hebraisk i USSR fandt sted mellem Stalins død i 1953 og Seksdageskrigen i 1967, hvor der eksisterede diplomatiske forbindelser mellem Israel og USSR. I 1963 udkom F. L. Shapiros Hebraisk-Russiske Ordbog , som også indeholdt et omfattende grammatisk essay af B. Ya. Grande og blev efterfølgende brugt i det illegale studium af hebraisk i 1960'erne-1980'erne. Samlingen "Poetry of Israel" blev udgivet, som omfattede oversættelser fra hebraisk. I denne periode modtog sovjetiske biblioteker nogle bøger udgivet i Israel på hebraisk, men selv på det tidspunkt var der næsten ingen hebraisk uddannelse i USSR.

Efter Seksdageskrigen og brud på de sovjetisk-israelske forbindelser i 1967 blev de, der underviste og studerede (med undtagelse af ikke-massevidenskabeligt studium, f.eks. i de orientalske afdelinger af universiteter) hebraisk i USSR sidestillet med Zionister (det vil sige potentielle emigranter - "forrædere mod det sovjetiske moderland", og senere og til " racister ", ifølge FN-resolution 3379 af 1975, senere ophævet ved resolution 46/86 af 1991). De kunne blive bortvist fra arbejdet eller fra universitetet, og nogle hebraiske lærere blev endda idømt fængsel i op til 15 år under forskellige påskud - det skete for eksempel med Ephraim Kholmyansky , Julius Edelstein og mange andre.

I 1987 dannede underjordiske hebraisklærere i USSR Igud Hamorim , en sammenslutning af hebraisklærere. Zeev Geisel , Lev Gorodetsky og Avigdor Levit var dets formænd .

Efter Perestrojka begyndte officielle kredse i det post-sovjetiske rum gradvist at bruge betegnelsen "hebraisk" i stedet for "hebraisk" for at henvise til alle stadier af udviklingen af ​​hebraisk som en mere generel term, hvilket efterlod brugen af ​​begrebet "hebraisk" til særlige sproglige arbejder.

Skrivning og læsning

Hebraisk bruger det hebraiske alfabet i den såkaldte firkantede skrift til at skrive , ligesom aramæisk og jiddisch. Den firkantede skrifttype er en slags alfabet (på hebraisk - aleph-bet ). Der er 22 bogstaver i det hebraiske alfabet, som alle svarer til konsonantlyde ( konsonantbogstav ). Der er ikke et eneste bogstav på hebraisk, der oprindeligt svarede til nogen vokal, men fire bogstaver ( Aleph , Hey , Yod og Vav ) er ophørt med at blive brugt udelukkende til konsonanter og bruges også som matres lectionis ("læserens mødre") for vokaler.

Skriveretningen  er fra højre mod venstre. Bogstaverne hænger ikke sammen (selvom det ikke altid er tilfældet i manuskripter), men linjerne følger hinanden fra top til bund.

Vokallyde overføres ved hjælp af specielle vokaltegn (nekudot ) , bestående af kombinationer af prikker og streger placeret rundt om bogstavet (øverst, nederst, venstre). Den vokal, der svarer til vokalmærket, udtales efter den konsonant, der svarer til bogstavet. Hvis der ikke er nogen vokal efter en konsonant, placeres et ulæseligt shva-ikon under bogstavet . Nogle gange kombineres vokalpunkter og streger med de fire "læsende mødre"; i dette særlige tilfælde læses disse bogstaver ikke længere som konsonanter, men bruges til at formidle vokaler (se nedenfor for mere om dette ).

I langt de fleste tekster skrives der ikke vokaltegn. Meddelelser sker:

  • i religiøse tekster;
  • i sange og digte;
  • i ordbøger;
  • i lærebøger til skoler og ulpaner ;
  • i bøger til børn;
  • nogle gange - i fremmedord og ord, der kan læses forskelligt;
  • i nogle andre tekster.

For at lette læsningen af ​​teksten uden vokaler, bruges et "fuldt bogstav" ( hebraisk כתיב מלא ‏, kiv male ), når en del af lydene "y", "o" er angivet med den ekstra skrivning af bogstavet vav , del af lydene "i", "e" er angivet yderligere stavemåde af bogstavet yud , og i ord af fremmed oprindelse er en lille del af lydene "a", "e" angivet med den ekstra stavemåde af bogstavet aleph ; desuden fordobles bogstaverne vav og yud , der betegner konsonanterne "v" og "y", i de fleste tilfælde.

Vokaliseringer

Vokaltegn bruges til at repræsentere vokallyde. Udtalen af ​​lydene "a", "e", "i", "o", "u" svarer omtrent til den russiske udtale. Hebraiske konsonanter er aldrig palataliseret (ikke blødgjort) før vokalerne "i" eller "e (e)".


Vokal symbol
Vokaliseringens navn		 Symbol grafisk beskrivelse Sådan læser du
ַ Patah Vandret streg under bogstav "en"
ָ Kamatz T-formet badge under bogstavet "en"
ֵ Caere To prikker under bogstavet, placeret vandret "e"
ֶ Segol Tre prikker under bogstavet, arrangeret
som en ligesidet trekant, peger nedad 		"e"
ִ Hirik prik under bogstavet "og"
יִ Hirik med yud En prik under et bogstav efterfulgt af en yud "og"
ֹ Holam haser Peg ovenover til venstre for bogstavet "om"
וֹ Holam han Vav med prik på toppen "om"
ָ Kamatz katan T-formet badge under bogstavet (samme som camatz) "om"
ֻ Kubbutz Tre prikker under bogstavet, diagonalt "på"
וּ Shuruk Bogstavet vav med en prik til venstre "på"

Derudover kan nogle ubetonede lyde ( e, a, o ) overføres ved hjælp af shwa ְ- tegnet (to prikker under bogstavet, placeret lodret), eller en kombination af shwa med tegnene segol , kamats og patah (alle er placeret under bogstavet og det sidste kaldes med tilføjelsen foran ordene hataf ).

Hataf vokaler:


Vokal symbol
Vokaliseringens navn		 Symbol grafisk beskrivelse Sådan læser du
ֳ hataf kamatz Dette er kamatz + søm til højre for det ubetonet "o"-lyd
ֲ hataf-patah Dette er en patah + søm til højre for den ubetonet lyd "a"
ֱ hataf-segol Dette er en segol + en søm til højre for den ubetonet lyd "e"

Det faktum, at flere ikoner svarer til en lyd, forklares ved, at de i oldtiden betegnede forskellige lyde, for eksempel ved længdegrad. Således var patah  en kort "a"-lyd, og kamatz  var en lang. Tilsvarende resten af ​​vokalerne (" e ", " og ", " o ", " y "). På moderne hebraisk er forskellen i længdegrad forsvundet, men forskellen i skrift består.

Bogstaver

Der er 22 bogstaver i det hebraiske alfabet.

Brev Numerisk
værdi
(gematria) 		Navn Translitteration Udtale ( IPA )
tidlig
jfr.		 kon. Standard Ashkenazi hebraisk * Russisk ** International
_		 Forenklet israelsk Ashkenazi Sefardisk Rekonstruktion
Mishnah bibel
א en Aleph Aleph אָלֶ"ף ' ʾ ' [ʔ, -] [ - ] [ʔ, -] [ʔ, -] [ʔ]
ב 2 Beth (dyrlæge)*** Beys (Weiss)*** בֵּי"ת b, c b, ḇ b, v [b,v] [b, v~v̥ ] [b, b~ β ~v ] [b, β] [b]
g 3 Gimel Gimel גִימֶ"ל G g, ḡ g [ɡ] [ɡ~ɡ ̊] [ɡ, ɡ~ɣ] [ɡ, ɣ] [ɡ]
d fire Dalet Doles דָלֶ"ת d d, ḏ d [d] [d~d̥ ̊] [d̪~ð] [d̪, ð] [d̪]
h 5 heh Hej הֵ"א (h), x, d h, Ḏ h [h~ʔ, -] [h, -] [h, -] [h, -] [h]
og 6 wav wow וָ"ו i, u, o w w [v] [v~v̥] [v] [w] [w]
ז 7 Zain Zaen זַיִ"ן h z z [z] [z~z̥] [z] [z] [dz]
ח otte Hat Han er חֵי"ת x ḥ h`,x [χ~ħ] [x] [ħ] [ħ, x] [ħ, x]
ט 9 Tet tes טֵי"ת t ṭ t` [t] [t] [t̪] [t̪ˁ] [t̪ʼ]
י ti Yod Jod יוֹ"ד th y y [j] [j] [j] [j] [j]
k ך tyve Kaf (Haf)*** Kof (Hof***) כָּ"ף k, x k, ḵ k, kh [k, χ ] [k,x] [k,x] [k,x] [k]
ל tredive Lamed Lomed לָמֶ"ד l l l [l] [l~ɫ] [l] [l] [l]
m ם 40 meme meme מֵ"ם m m m [m] [m] [m] [m] [m]
נ ï halvtreds Nonne Nonne נוּ"ן n n n [n] [n] [n̪] [n̪] [n̪]
s 60 Sameh Somech סָמֶ"ך Med s s [s] [s] [s] [s] [ts]
e 70 Ayin Aen עַיִ"ן ` ` ` [ʔ~ʕ, –] [ - ] [ʕ, ŋ, –] [ʕ, ɣ] [ʕ, ɣ]
p ף 80 Pei (Fe)*** Pei (Fei)*** פֵּ"א p, f p,ph p,ph [p,f] [p,f] [p,f] [p, ɸ] [p]
צ ץ 90 Tzadi Tsodi צָדִ"י s, c ṣ s' [ʦ] [ʦ] [ʦ] [sˁ] [ʦʼ, ʧʼ, t͡ɬʼ]
ק 100 Kuf Kuf קוֹ"ף til k k [k] [k] [k] [q] [kʼ]
r 200 Raish Raish רֵי"ש R r r [ʁ] [ʀ] [r~ɾ] [ɾ] [ɾ]
ש 300 Shin (Shin) Shin (Shin) שי"ן

(שִׂי"ן)

w, s s, s sh, lh [ʃ, s] [ʃ, s] [ʃ, s] [ʃ, ɬ] [ʧ, t͡ɬ, s]
ת 400 Tav Tov (Ugler)*** תָ"ו t t, ṯ t,th [t] [t, s] [t̪, θ] [t̪, θ] [t̪]
Noter
  • I Israel bruges for det meste standardbogstavsnavne med elementer af Ashkenazi-navne.
  • Den russiske transskription i tabellen er omtrentlig.
  • I modsætning til bogstaverne shin og xing taler vi her ikke om bogstaver, der betegner forskellige fonemer , men om udtalevarianter af samme bogstav svarende til gamle allofoner af samme fonem. Den anden version af navnet, angivet i parentes, er angivet i nogle lærebøger på russisk, men bruges ikke på hebraisk selv.
Sidste bogstaver

Fem bogstaver har to forskellige stilarter; den ene bruges i begyndelsen og midten af ​​et ord, den anden i slutningen:

I begyndelsen og midten af ​​et ord I slutningen af ​​et ord
cafe k Cafe-soffit ך
meme m Meme-soffit ם
Nonne נ Nonne soffit ï
drikke p Pay-soffit ף
Tzadi צ Tzadi soffit ץ

Det beslægtede arabiske sprog bevarer forskellige stavemåder af begyndelses-, medial- og sidste bogstaver.

Bogstaver med identisk lyd

Flere bogstaver i alfabetet kan også nogle gange repræsentere den samme lyd:

  • kuf ק og kaf med dagesh כּ læses som "til";
  • vav ו og bet uden dagesh ב læses som "in";
  • het h og kaf uden dagesh k læses som "х";
  • tet ט og tav ת læses som "t";
  • samech ס og sin שׂ læses som "med";
  • ayin ע og aleph א - begge er ulæselige.

Bogstaverne א, ק, ט, ס (og ikke deres "par" med de samme lyde) er dog nødvendigvis skrevet i ord af fremmed (men ikke arabisk) oprindelse og ikke-jødiske navne, for eksempel: ordet "tekst" på hebraisk vil se ud som טקסט, og ikke תכשת, eller det ikke-jødiske navn "Kostya": קוסטיה. Undtagelse: i det tilfælde, hvor ordet er lånt fra engelsk, skrives bogstavet tav i stedet for digrafen th ; for at understrege forskellen i udtale placeres nogle gange en apostrof ( geresh ) til venstre for bogstavet tav : ' ת . Eksempel: Navnet på skuespillerinden Reese Witherspoon på hebraisk er skrevet som hebraisk. ריס וית'רספון ‏‎ (bemærk ' ת ' ), fordi det på engelsk skrives som eng. Reese med ske . På samme måde bruges bogstavet tav ofte i ord af græsk oprindelse i stedet for bogstavet θ (for eksempel i ordene "æstetik" ( Hebr. אס ת טיקה ‏‎), "atletik" ( Heb. ‏ א ת לטיקה ‎), "matematik" ( heb. מ ת מטיקה ‏‎) dette henviser til det første af de to "T").  

For korrekt skrivning er det nødvendigt at huske ord sammen med deres stavning, da ord, der er forskellige i betydning og stavning, kan have samme udtale.

For eksempel:

  • Ordet osher , der starter med bogstavet aleph  - אושר - betyder "lykke", begyndende med bogstavet ayin - עושר  - betyder "rigdom".
  • Ordet im , der starter med bogstavet aleph  - אם - betyder "hvis", begyndende med bogstavet ayin  - עם - betyder "med".

Årsagen til at betegne en lyd med to bogstaver er den samme som for vokaltegnene: i oldtiden tjente hvert bogstav til at betegne sin egen lyd (inklusive bogstaverne aleph og ayin ), på moderne hebraisk er forskellen i udtale gået tabt , og stavemåden er bevaret (undtagelse - forskelle forbliver i talen af ​​immigranter fra arabiske lande).

  • Der er ingen forskel mellem store (store) og små bogstaver på hebraisk.
  • Bogstavet shin ( sin ) repræsenterer to forskellige fonemer, der i dag udtales henholdsvis /sh/ og /s/. I det stemte bogstav er de kendetegnet ved prikker: for dækkene er den kendetegnende prik placeret øverst nær højre "nellike", og for xing  - nær venstre. I ustemte tekster er dette karakteristiske punkt ikke sat (eller kun sat i xing) , og ordet skal huskes sammen med udtalen.
  • Nogle bogstaver ændrer deres udtale (og i nogle lærebøger deres navn) afhængigt af deres placering i ordet. I begyndelsen af ​​ordet udtales disse 3 bogstaver ( kaf / haf , bet / vet og pay / fey ) som "k", "b" og "p", i slutningen af ​​ordet - "x", " c" og "f". Midt i et ord er begge udtaler mulige. I lånte ord gælder denne regel ikke for bogstavet pei , som i slutningen af ​​ordet kan udtales som "p", hvilket er angivet skriftligt med det sædvanlige begyndelses-midterste mærke f, for eksempel er navnet Philip skrevet filip; i begyndelsen af ​​et ord kan det udtales som "f", f.eks. i ordet "physics"; og også på bogstavet kaf i arabismerne, for eksempel, מובארכ ( Mubarak ).

I vokaliseret skrift kan den plosive udtale af bogstaverne kaf , bet og pei skelnes fra deres frikative udtale ved en karakteristisk prik inde i disse bogstaver (konsonanten med denne prik bliver en plosiv), kaldet dagesh . I ustemte tekster er dette punkt fraværende, og for korrekt læsning af ord er det nødvendigt at kende enten selve ordene eller de grammatiske love, som udtalen af ​​bogstavet bestemmes af. At kende ordene i dette tilfælde er også nødvendigt for korrekt skrivning, da

  • lyden "v" kan overføres med bogstaverne vav ו og bet ב ,
  • lyden "k" - med bogstaverne kaf כ og kuf ק ,
  • lyden "x" - med bogstaverne kaf כ og het ח .

I modsætning til bogstaverne shin og sin taler vi her ikke om bogstaver, der betegner forskellige fonemer, men om udtalevarianter af samme bogstav svarende til gamle allofoner af samme fonem. I ustemte tekster kan du nogle gange kontrollere udtalen af ​​et ukendt ord ved at vælge det tilsvarende velkendte udtale enkeltrodsord, hvor dette bogstav er i begyndelsen eller slutningen af ​​dette ord.

For eksempel:

miKhtaV (lyden "X" er det Khaf eller Het ?).

Løsning:

De fleste ord på hebraisk har en rod på tre bogstaver . I dette ord er dette KTV . Da ordet er oversat til "bogstav", vælger vi betydningsmæssigt et enkelt-rods testord: KoTeV ("Jeg skriver"), er der en lyd k , det vil sige bogstavet kaf er i første omgang kl. roden . Følgelig er i ordet miKhtaV bogstavet haf , og ikke het , i første omgang roden .

Ashkenazi udtale

De vigtigste forskelle mellem den ashkenasiske udtale af hebraisk og den, der er vedtaget i Israel (en forenklet version af den sefardiske udtale) er som følger.

  • Vægten i Ashkenazi udtale under samtale falder normalt på den næstsidste stavelse , og ved læsning af religiøse tekster, i overensstemmelse med reglerne for hebraisk grammatik, som regel på den sidste. I sefardisk udtale er stedet for den gamle betoning blevet bevaret: i de fleste tilfælde - på den sidste stavelse, i nogle grammatiske former og kategorier af ord - på den næstsidste (i sidstnævnte tilfælde naturligvis betoningen i Ashkenazi og Sefardiske varianter er de samme).
  • I Ashkenazi udtale er forskellen i at læse bogstavet ‏ ת ‏‎ uden dagesh -tegnet (" tav refuya ") som "s" blevet bevaret. I udtalen af ​​de yemenitiske jøder læses dette bogstav som en spaltet interdental lyd Θ , svarende til den engelske th i ordet think . I sefardisk og moderne israelsk udtale er sondringen mellem " tav dgusha " (det vil sige med tegnet dagesh ) og " tav refuya " gået tabt, og bogstavet ‏ ת ‏‎ læses altid som "t".
  • På gammelt hebraisk var vokalerne forskellige i længden; ifølge Vilna Gaon er lange vokaler diftonger . I moderne hebraisk er der ingen forskelle i længdegrad, mens ændringerne i lyden var forskellige i sefardisk og i askenasiske versioner. I den sefardiske version faldt udtalen af ​​lange vokaler sammen med udtalen af ​​korte vokaler (bortset fra vokalvokalen Kamatz , som har to muligheder - lang, " kamatz gadol ", og kort, " kamatz katan ", som blev udtalt som " o"; på moderne hebraisk erstattes " kamats katan " på grund af kompleksitetsreglerne for at skelne mellem disse vokaler ofte med holam- vokaler ). På moderne hebraisk udtales "kort a" og "langt a" således ens - ligesom "a". I den Ashkenazi-version ændrede de lange vokaler "A", "O" og "E" deres lyd: det lange "A" begyndte at blive udtalt som "O" (og derefter i de sydlige dialekter, for eksempel på territoriet i Ukraine skiftede det til "U" ; det lange "O" blev til diftongen "OH" (og derefter i dialekter i Litauen og Hviderusland  - til diftongen "HEY"); det lange "E" blev til diftongen "HEY". De lange lyde "U" og "I" i den ashkenasiske udtale faldt sammen med de tilsvarende korte, det vil sige, at disse to lyde udtales i den ashkenasiske version og i den sefardiske version på samme måde.
  • Som et resultat af det ovenfor nævnte stressskift blev understregede vokaler desuden reduceret, og i ord lånt fra hebraisk til jiddisch begyndte de at blive udtalt som "E" (selv om de i korrekte hebraiske tekster f.eks., når de læste bønner, fortsatte med at udtale vokaler uanset placeringen af ​​betoningen på jiddisch).
Eksempler
  • Ordet שבת ‏‎ ("lørdag") i askenasisk udtale lyder som shabos ( jiddisch  - shaʹbes ), og på sefardisk lyder det som sabbat .
  • Ordet משפחה ‏‎ ("familie") i askenasisk udtale lyder som mishpokho ( jiddisch  - mishpohe , mishpuhe ), og på sefardisk lyder det som mishpaha .
  • Ordet בית -דין ‏‎ (“dom”) i askenasisk udtale lyder som beis-din , og på sefardisk lyder det som bet-din .
  • Navnet משה i ashkenazisk udtale lyder som Moishe , og på sefardisk lyder det som Moshe .

Grammatik

Grammatikken i moderne hebraisk adskiller sig væsentligt fra den hebraiske . Hun var påvirket af de tidligere almindelige hebraiske sprog  - primært jiddisch og ladino .

Større ændringer:

  • ordstilling blev til SVO ( subjekt-verbum-direkte objekt ; var VSO, verbum-subjekt-direkte objekt );
  • det gamle system af verbum (perfekt og ufuldkommen) blev omdannet til fortid og fremtid, nutiden begyndte at blive udtrykt ved participier ;
  • konjugerede konstruktioner ( smikhut ) bevares hovedsageligt i stabile kombinationer; i andre tilfælde bruges konstruktionen med partikelskallen oftere , som kan erstatte kombinationer med sammensmeltede besiddende pronominer;
  • sammensmeltede objektpronominer med verber blev fortrængt af konstruktionen med præpositionen et .

Ordforråd

Berigelsen af ​​sproget finder i øjeblikket sted gennem indsatsen fra videnskabsmænd fra det hebraiske sprogakademi i Jerusalem , hvilket sker på følgende måder:

1. Ændring af betydningen af ​​gamle ord

Eksempler:

  • ordet aniva (eniva) betød en særlig bue tilbage i Mishnah (II århundrede), og så i middelalderen (fundet i Maimonides ), nu betyder dette ord " slips ";
  • aluf (אלוף) i oldtiden betød "stammekommandant, tusindmand" fra ordet eleph (אלף - "tusind"), nu er denne militære rang " general " såvel som "mester";
  • haggadah (אגדה) i den mundtlige lov - "historie", på moderne hebraisk fik den yderligere betydning "eventyr; cykel";

Ifølge nogle ortodokse jøder er en sådan ændring i ordenes betydning en underminering af sprogets renhed [5]

2. Dannelsen af ​​nye ord fra de rødder , der eksisterer i sproget i henhold til lovene for hebraisk grammatik (det vil sige, et sådant ord fandtes ikke før) og i analogi med eksisterende ord.

Eksempel:

  • maHShev (מחשב) = "computer"

(bogstaveligt: ​​"beregner", fra stammen HiSheV (חישב = "(han) beregnet");

i analogi med de gamle ord:

  • Mazleg (מזלג) = "gaffel",
  • Mazrek (מזרק) = "sprøjte" osv.

3. Sprogets ejendommelighed er " konjugeret konstruktion " , en sætning af to eller flere substantiver ( smihut ), mens det første ord nogle gange ændres i henhold til visse fonetiske love (denne form kaldes nismah ).

Eksempel:

  • Beit-sefer (בית ספר) - "skole", fra baʹit (בית = "hus") + sefer (ספר = "bog");
  • Shem-mishpacha (שם משפחה) - "efternavn", fra shem (שם = "navn") + mishpacha (משפחה = "familie");
  • Bat-Yam (בת-ים) - "havets datter", "havfrue" fra flagermus (בת = "datter") + yam (ים = "hav");
  • Kupat-holim (קופת חולים) - "hospital kasse" ( sygeforsikringsorganisation ) fra kupa (קופה = "kasse, sparegris") + holim (חולים - "syg" (flertal)).

Nogle gange bliver sådanne sætninger til ét ord.

For eksempel:

  • kaduregel (fodbold) - "fodbold" ( kadur (bold) = "bold", regel (רגל) = "ben");
  • migdalor (מגדלור) — "fyrtårn" ( migdal (מגדל) = "tårn", op (אור) = "lys").

4. Sammensatte ord (som på russisk universitet , kollektiv gård eller CPSU )

En dobbelt apostrof ("") placeres normalt mellem det næstsidste og sidste bogstav i sammensatte ord.

Eksempler:

  • navnet på videnskabsmanden Rashi  er Rabbeinu Shlomo Yitzhaki (רש"י= vores lærer Salomon, søn af Isaac);
  • ordet tapuz (תפוז= orange) kom fra sammensmeltningen af ​​to ord: "tapuakh" og "zahav" (bogstaveligt = "gyldne æble");
  • navnet på Det Gamle Testamente på hebraisk er Tanakh (תנ"ך), som står for Torah, Neviim, Ketuvim , det vil sige "Pentateuk, Profeter, Skrifter."

5. Lån af fremmedord

Eksempler: telefon (telefon), universitet (universitet), bus (bus ), januar (ינואר) osv.

Se også

Noter

  1. ↑ 12 hebraisk . _ Etnolog: Verdens sprog . SIL International (27. september 2019). Hentet: 8. oktober 2022.
  2. ↑ UNESCOs røde sprogbog
  3. ↑ Serge Frolov, Institut for Religiøse Studier, Dedman College, Southern Methodist University. Hvor gammel er sangen om Deborah?  (engelsk)  // Journal for the Study of the Old Testament. - 2011. - Nej. 36 . - S. 163-184 .
  4. ↑ Knesset: Grundlove i staten Israel . Knessets hjemmeside. Hentet 28. april 2019. Arkiveret fra originalen 6. november 2015.
  5. ↑ Rabbiner Eliezer Reichman. Hebraisk og det hellige sprog . Toldot.ru . Toldot Yeshurun . Hentet 20. december 2021. Arkiveret fra originalen 20. december 2021.

Litteratur

Links

Ordbøger

  Gå til Wikidata-elementet  Tematiske steder
Ordbøger og encyklopædier
 hebraisk
Anmeldelser
epoker
Dialekter og udtaler
Stavning
Skrifttyper
Vokaliseringer
Stavning
Tegnsætning
Ansøgning
 jøder
kultur
Diaspora
jødedom
Sprog
Historie
etniske
grupper
europæiske jøder
kaukasiske jøder
mellemøstlige jøder
centralasiatiske jøder
jøder i Indien
Andre grupper