Alfabet

Alfabetet ( oldgræsk ἀλφάβητος ) er en form for skrivning baseret på et standardtegnsæt .  I alfabetet betegner individuelle tegn - bogstaver - sprogets fonemer , selvom en en-til-en-korrespondance af en lyd til et bogstav sjældent observeres og har en tendens til at gå tabt i processen med udvikling af et mundtligt sprog . Alfabetet adskiller sig fra piktografisk ( ideografisk ) skrift, hvor tegn står for begreber ( sumerisk kileskrift ), og fra morfemisk og logografisk skrift, hvor tegn står for individuelle morfemer ( kinesisk skrift ) eller ord. Der er følgende typer alfabeter:

Brugen af ​​tegn til individuelle fonemer fører til en væsentlig forenkling af skrivningen ved at reducere antallet af anvendte tegn. Også rækkefølgen af ​​bogstaverne i alfabetet er grundlaget for alfabetisk sortering .

Den relative kompleksitet af de fonetiske systemer i forskellige sprog fører til eksistensen af ​​alfabeter af ulige størrelse. Ifølge Guinness Book of Records indeholder det største antal bogstaver - 74 alfabetet fra khmersproget [1] , det mindste - 12 (a, e, g, i, k, o, p, r, s, t , u, v) i alfabetet af Rotokas- sproget på øen Bougainville ( Papua Ny Guinea ). Det ældste bogstav i alfabetet er bogstavet " o ", som forblev uændret i samme form, som det blev overtaget i det fønikiske alfabet (ca. 1300 f.Kr., dette bogstav der betegnede en konsonantlyd og betegnede "øje" (' ain  - bogstaveligt talt " o ko") og det moderne "o" kom fra det).

Etymologi

Ordet "alfabet" kommer fra det latinske alfabet . Den findes først i Tertullian (155-230) og i St. Jerome (340-420 år) [2] . Ordet "alfabet" består af begyndelsesbogstaverne i det græske alfabet - alfa (α) og beta (β) [3] . Navnene på de græske bogstaver kom til gengæld fra begyndelsesbogstaverne i det fønikiske alfabet - aleph ("tyreleder") og bet ("hus"). Ordet "alfabet" kommer fra begyndelsesbogstaverne i det kyrilliske alfabet - az og bøge .

Historie

Allerede i begyndelsen af ​​det gamle rige (XXVII århundrede f.Kr.) brugte egypterne 24 rene lydhieroglyffer [4] . Alfabetets princip blev dog opfundet af de semitiske folk. Alle R. 3. årtusinde f.Kr e. skriftkloge i byen Ebla (moderne Tel Mardikh, Nordsyrien) oprettede en klassifikation af kileskriftsstavelsestegn lånt fra Mesopotamien , som de brugte til at optage det lokale eblaitiske sprog og det mesopotamiske sumeriske sprog , og ordnede tegnene efter vokalernes art med de samme konsonanter: ma, mi, mu (i semitiske sprog var der kun 3 vokaler a, i, u). Tilsyneladende, takket være brugen af ​​erfaringerne fra kileskrift og egyptisk skrift, semitterne senest på 1. sal. 2. årtusinde f.Kr e. skabt en sådan indledende type konsonant-stavelse skrift, hvor der var tegn til at formidle konsonanter (for eksempel w) i kombination med enhver vokal (stavelser som wa, wi, wu, skrevet ikke med forskellige tegn, som i kileskrift, men med en) .

Efter at tegnene for vokaler var inkluderet i sættet af alle skrevne tegn, tog alfabetet endelig form som et ordnet sæt af skriftlige betegnelser for fonemer.

Det ældste var alfabetet i bystaten Ugarit , kendt fra ser. 2. årtusinde f.Kr e. [5] Tegnrækkefølgen i den svarer grundlæggende til rækkefølgen af ​​tegn i andre vestsemitiske alfabeter kendt siden de sidste århundreder af det 2. årtusinde f.Kr. e.: på fønikisk , hebraisk og nogle andre. Fønikerne , der boede på den østlige kyst af Middelhavet , var berømte sømænd i antikken. De handlede aktivt med staterne i Middelhavet [6] .

De græske og aramæiske alfabeter stammer fra det fønikiske alfabet, som gav anledning til de fleste moderne skriftsystemer [7] [6] , samt mange "blindgange" i skriftens udvikling: Lilleasien alfabeter , iberisk skrift , numidisk skrift osv. Rækkefølgen af ​​bogstaverne i det fønikiske alfabet kan spores i alfabeterne -efterkommere; selve ordet "alfabet" er dannet af navnene på de to første bogstaver alpha  ἄλφα / aleph og beta  βῆτα / bet [8] .

Det sydsemitiske alfabet, der udadtil minder om det fønikiske, kom tilsyneladende ikke fra ham, men fra en hypotetisk fælles stamfader med den fønikiske; en efterkommer af den sydsemitiske skrift er den moderne etiopiske skrift .

Det græske alfabet og dets efterkommere

Omtrent ved skiftet af det 2.-1. årtusinde f.Kr. e. (måske noget tidligere) det fønikiske alfabet på 22 bogstaver blev overtaget af grækerne, som i det væsentlige forvandlede det og forvandlede det antikke græske alfabet til et komplet system. Korrespondancen mellem bogstaver i alfabetet og fonemer blev en-til-en: alle bogstaver i alfabetet blev brugt til at registrere de fonemer, som de svarede til, og hvert fonemer svarede til et eller andet bogstav i alfabetet. Det etruskiske alfabet , der er nært beslægtet med det antikke græske , og de småasiatiske alfabeter i oldtidens Lilleasien , som har fælles træk med sig, har de samme træk . Kronologi for skabelsen og udviklingen af ​​alle alfabeter ved skiftet af det 2.-1. årtusinde f.Kr. e. forbliver diskutabel.

I det første årtusinde f.Kr. e. Det sydlige Italien blev koloniseret af grækerne. Som et resultat af dette blev forskellige folkeslag i Italien bekendt med det græske bogstav. Det græske alfabet tjener som model for skabelsen af ​​de latinske og andre kursiv (som også oplevede indirekte etruskisk indflydelse) alfabeter. I Romerrigets æra var der en bred spredning af det latinske sprog og skrift. Hans indflydelse steg i middelalderen i forbindelse med overgangen til kristendommen for alle Europas folk. Latin blev det liturgiske sprog i alle Vesteuropas stater, og det latinske skrift blev det eneste acceptable skrift for liturgiske bøger. Af de snesevis af alfabeter, der er i brug i dag, er det mest populære det latinske alfabet [9] .

I den tidlige middelalder, under direkte eller indirekte græsk indflydelse, oprettelsen af ​​de armenske ( Mesrop Mashtots ), georgiske , gotiske (formodentlig Ulfila ), gamle slaviske glagolitiske og kyrilliske alfabeter ( Cyril og Methodius , deres elever) og andre alfabeter, hvor rækkefølgen, navnene og formen af ​​tegn svarer nøjagtigt eller med visse ændringer til det græske. Den videre distribution af alfabetet til optagelse af nye sprog blev udført på grundlag af allerede oprettede alfabeter, primært latin, kyrillisk osv. I det 1. årtusinde f.Kr. e. Sydarabiske alfabeter er attesteret , der repræsenterer en tidlig udløber af det vestsemitiske system. Den første dokumenterede opfinder af skriftsystemer var Mesrop Mashtots , som i 406 afsluttede arbejdet med skabelsen af ​​det armenske alfabet i byerne Edessa og Samosata .

Det aramæiske alfabet og dets efterkommere

Aramæisk alfabet , afledt af det fønikiske i det 1. årtusinde f.Kr. e. lagde grunden til mange østens skrifter. Mangfoldigheden af ​​religioner og stater i Østen, såvel som mangfoldigheden af ​​skriftlige materialer, førte til, at efterkommerne af det aramæiske alfabet hurtigt blev ændret og ændrede sig til ukendelighed på kort tid.

Ifølge en version er de vigtigste efterkommere af det aramæiske alfabet:

Det er generelt accepteret blandt indiske lærde, at Brahmi-skriftet er af indisk oprindelse. Samtidig henviser nogle videnskabsmænd til monumenterne for proto-indisk skrift (III-II årtusinde f.Kr.), opdaget under udgravninger af byerne Harappa og Mohenjo-Daro (ifølge en af ​​hypoteserne, skrivningen af ​​Indusdalen er ligesom Brahmi et alfabetisk pensum).

Navne på bogstaver

I alle kendte alfabetsystemer har hvert bogstav sit eget navn. Navnene på bogstaver er hovedsageligt bevaret i relaterede systemer og ved lån fra et system til et andet (fra vestsemitisk til græsk). Navnene på bogstaver i mange semitiske traditioner, bortset fra ugaritisk (naturligvis for at gøre det nemmere at huske og lære), blev dannet af ord, der betegner objekter, der begynder med de tilsvarende fonemer (" alef " 'tyr', ' bet ' 'hus' osv.). ).

Numerisk værdi

Tegnene på de ældste kendte alfabeter, især det ugaritiske, blev ikke brugt til at repræsentere tal. Senere, i de vestsemitiske alfabeter i det 1. årtusinde f.Kr. e. og i det græske alfabet, det første bogstav i rækkefølge [f.eks. græsk. α ( alpha )] kan være et tegn for det første heltal i den naturlige række efter nul (det vil sige "α" betød tallet 1 ), det andet - for det andet ("β" betød tallet 2) osv. Dette princip blev bevaret i mange systemer baseret på den græske model, især på gammelslavisk og gammelrussisk. Når man ændrer formen på et bogstav, bevares dets ordensplads i alfabetet og dets numeriske værdi oftest, derfor er måder at betegne tal på, for at studere alfabeternes historie, af stor betydning.

Liste over alfabeter

Forfattere, tidspunkt for oprettelse af alfabeter

Se også

Noter

  1. ↑ Hvilket sprog har det største alfabet? (26. december 2014). Hentet 9. november 2019. Arkiveret fra originalen 11. april 2021.
  2. ↑ Deeringer D. Alfabet / Generelt. red., forord. og bemærk. Dyakonov I.M. Om. fra engelsk. Dunaevskaya I.M., Zograf G.A., Perelmuter I.A. - udg. 2., stereotypisk. - M . : Forlag "Editorial URSS", 2004. - S. 233. - 656 s. — ISBN 5-354-00574-4.
  3. ↑ alfabet . Merriam Webster.com . Hentet 9. november 2019. Arkiveret fra originalen 26. oktober 2019.
  4. ↑ Lynn, Bernadette. Udviklingen af ​​det vestlige alfabet . h2g2 . BBC (8. april 2004). Hentet 4. august 2008. Arkiveret fra originalen 4. august 2011.
  5. ↑ Darnell, JC; Dobbs-Allsopp, FW; Lundberg, Marilyn J.; McCarter, P. Kyle; Zuckerman, Bruce; Manassa, Colleen. To tidlige alfabetiske inskriptioner fra Wadi el-Ḥôl: Nye beviser for oprindelsen af ​​alfabetet fra den vestlige ørken i Egypten  (engelsk)  // The Annual of the American Schools of Oriental Research: tidsskrift. - 2005. - Bd. 59 . - S. 63, 65, 67-71, 73-113, 115-124 . — .
  6. ↑ 1 2 Daniels, Bright, 1996 , s. 92-96.
  7. ↑ Coulmas, 1989 , s. 140-141
  8. ↑ Det russiske ord er bygget på basis af den mellemgræske (sammenfaldende med den moderne) udtale af bogstavet Βήτα  - [vita], mens i vestlige sprog bruges den oldgræske udtale - [beta].
  9. ↑ Haarmann, 2004 , s. 96
  10. ↑ Coulmas, 1989 , s. 142
  11. ↑ Lenore A. Grenoble. Sprogpolitik i Sovjetunionen. Springer, 2003. ISBN 1-4020-1298-5 . — S. 116: " Skabelsen af ​​det georgiske alfabet tilskrives generelt Mesrop, som også er krediteret med skabelsen af ​​det armenske alfabet ."
  12. ↑ Rayfield D. The Literature of Georgia: A History (Caucasus World). Routledge Curzon, 2000. - ISBN 0-7007-1163-5 . — S. 19: “ Det georgiske alfabet synes usandsynligt at have en førkristen oprindelse, for det store arkæologiske monument fra det første århundrede 4IX er den tosprogede Armazi-gravsten til minde om Serafua, datter af den georgiske vicekonge i Mtskheta, indskrevet på græsk og aramæisk kun. Det er blevet antaget , og ikke kun i Armenien, at alle de kaukasiske alfabeter - armenske, georgiske og kaukasisk-aibanske - blev opfundet i det fjerde århundrede af den armenske lærde Mesrop Mashtots.<…> De georgiske krøniker The Life of Kanli - hævder at en georgisk skrift blev opfundet to århundreder før Kristus, en påstand, der ikke understøttes af arkæologi. Der er en mulighed for, at georgierne, ligesom mange mindre nationer i området, skrev på et fremmedsprog - persisk, aramæisk eller græsk - og oversatte tilbage, mens de læste .
  13. ↑ Tsereteli G. V. Armaz-skrift og problemet med oprindelsen af ​​det georgiske alfabet. II // Østens epigrafik. - M. , L .: Publishing House of the Academy of Sciences of the USSR , 1949.
  14. ↑ N. Berdzenishvili, I. Javakhishvili, S. Dzhanashia Georgiens historie: Efter 2 timer, del 1. Fra oldtiden til begyndelsen af ​​det 19. århundrede. — Tb. : Gosizdat GSSR, 1950.
  15. ↑ Janashia S. N. Til spørgsmålet om hittitternes sprog og historie. // Proceedings: I 3 bind - Tb.: Publishing House of the Academy of Sciences of the GSSR , 1959.
  16. ↑ Gamkrelidze T. Alfabetisk skrift og gammel georgisk skrift (Typologi og oprindelse af alfabetiske skriftsystemer)
  17. ↑ "上親制諺文二十八字…是謂訓民正音(Hans majestæt skabte selv 28 karakterer... Det er Hunminjeongeum (oprindeligt navn for Hangul ))", 《The 세읡 (The Se) Annals of the Son 25/12.

Litteratur

Links

  Gå til Wikidata-elementet  Ordbøger og encyklopædier