Esperanto

Sammenligningsgraderne formidles af yderligere ord. Komparativ - pli (mere), malpli (mindre), superlativ - la plej (mest).

Eksempel:

Orddannelsessystem

Sproget indeholder flere dusin præfikser og suffikser , som har en konstant betydning og tillader dannelsen af ​​mange nye ord fra et lille antal rødder .

Her er nogle af suffikserne:

• -et-  er et diminutivt suffiks;
• -eg-  er et forstærkende suffiks;
• -ar-  er et suffiks, der angiver et sæt af objekter;
• -il-  er et suffiks, der betegner et værktøj, betyder;
• -ul-  - suffiks af en person, skabning;
• -i-  er et moderne suffiks for lande;
• -ej-  — суффикс места.

Ved hjælp af disse suffikser er det muligt at danne nye ord fra rødderne arb[o], dom[o], skrib[i], bel[a], rus[o], kuir[i]:

• arbeto  — деревце;
• arbaro  - skov;
• domego  — домище;
• skribilo  - pen (eller blyant);
• belulo  — красавец;
• Rusland  - Rusland;
• kuirejo  - køkken.

Der er også f.eks. suffikser, der gør det muligt at danne navne på beholdere til dem ud fra navnene på genstande og stoffer ( inko "blæk", inkujo "blækhus"), en del af helheden (-er-), en ting (-aĵ-), en mulighed (-ebl- ), værdig, stående (-ind-), udtrykker foragt eller afsky (-aĉ-); der er præfikser med betydninger: slægtskab gennem ægteskab (bo-), begge køn (ge-), antonymet for dette ord er (mal-).

Korrelative pronominer og pronominale adverbier

Et andet bekvemt system på esperanto involverer forbindelsen af ​​pronominer og nogle adverbier ved at opdele dem i strukturelle elementer: ud af 5 typer sætninger og 9 adverbier opnås 45 ord ved simpel sammenlægning.

Indflydelse af de slaviske sprog

Esperantos skaber, Ludwik Zamenhof, var flydende i flere sprog, hvoraf to var slavisk ( russisk og polsk ). Blandt de første oversættelser, der lagde grundlaget for den esperanto litterære stil, var værker af russiske forfattere: Gogols generalinspektør , Pushkins snestorm , Lermontovs prinsesse Mary og andre.

Om den slaviske indflydelse på det fonologiske niveau kan man sige, at der ikke er et eneste fonem på esperanto, som ikke ville eksistere på russisk eller polsk. Esperanto-alfabetet ligner det tjekkiske, slovakiske, kroatiske, slovenske alfabet (der er ingen symboler q , w , x , tegn med diakrit bruges aktivt: ĉ , ĝ , ĥ , ĵ , ŝ og ŭ ).

I ordforråd, med undtagelse af ord, der betegner rent slaviske realiteter ( barĉo "borsjtj" osv.), ud af 2612 rødder præsenteret i " Universala Vortaro " ( 1894 ), kunne kun 29 lånes fra russisk eller polsk. Eksplicitte russiske lån er banto , barakti , gladi , kartavi , krom (undtagen), kruta , nepre (sikkert), prava , vosto (hale) og nogle andre. Den slaviske indflydelse i ordforrådet manifesteres imidlertid i den aktive brug af præpositioner som præfikser med en ændring i betydning (for eksempel sub "under", aĉeti "køb" - subaĉeti "bestikkelse"; aŭskulti "lytte" - subaŭskulti "aflytte ”). Fordoblingen af ​​stængler er identisk med den på russisk: plen-plena jf . "totalt fuld", finfine jfr . "til sidst". Nogle slaviske sætninger fra de første år af esperanto blev afpersonliggjort over tid: for eksempel blev verbet elrigardi (el-rigard-i) "at se" erstattet af en ny one - aspekti .

I syntaksen af ​​nogle præpositioner og konjunktioner er den slaviske indflydelse bevaret, som engang var endnu større ( kvankam teorie ... sed en la praktiko ... "skønt i teorien ..., men i praksis ..."). Ifølge den slaviske model udføres timingen også ( Li dir er , ke li jam far istion "Han sagde, han allerede gjorde det", Li dir er , ke li est os tie "Han sagde, han ville være der").

Det kan siges, at indflydelsen fra de slaviske sprog (og især russisk) på esperanto er meget stærkere, end man almindeligvis tror, ​​og overstiger indflydelsen fra de romanske og germanske sprog. Moderne esperanto gik efter de "russiske" og "franske" perioder ind i den såkaldte. den "internationale" periode, hvor de enkelte etniske sprog ikke længere har en seriøs indflydelse på dens videre udvikling.

Litteratur om emnet :

• Hertug Goninaz, M. Slavisk indflydelse på esperanto. // Problemer med det internationale hjælpesprog. - M . : "Nauka", 1991. S. 113.
• Kolker B. G. Det russiske sprogs bidrag til dannelsen og udviklingen af ​​esperanto [26] : Resumé af afhandlingen. … cand. philol. Videnskaber. - M. , 1985.

Videnskabelig og teknisk terminologi

Der er snesevis af brancheforeninger af esperantister. Så i april 2013 var 63 brancheforeninger medlemmer af UEA (World Esperanto Association). De fleste af disse foreninger vedligeholder og opdaterer terminologiske ordbøger inden for deres område. Næsten alle ordbøger lægges på internettet og opdateres jævnligt med gratis, gratis adgang. De vigtigste grene (for eksempel datalogi, fysik, elektronik) har flere versioner af ordbøger, der vedligeholdes af forskellige hold.

Ligesom på esperanto generelt, træffes der også foranstaltninger for at fjerne uklarheder i terminologien. For eksempel er et øjeblik i tid betegnet med ordet momento . Men de fysiske størrelser af rotationsbevægelser , som ikke har dimensionen tid - inertimoment , impulsmoment  - betegnes med ordet momanto .

Bærere

Det er svært at sige, hvor mange der taler esperanto i dag. Det velkendte websted Ethnologue.com estimerer ifølge data fra 1999 antallet af esperanto-talende til 2 millioner mennesker [27] , og ifølge webstedet er sproget for 200-2000 mennesker som modersmål (normalt er disse børn fra internationale ægteskaber, hvor esperanto fungerer som sprog for kommunikation inden for familien). Dette nummer blev opnået af den amerikanske esperantist Sidney Culbert, som dog ikke afslørede metoden til at opnå det. Markus Sikoszek fandt det groft overdrevet. Efter hans mening, hvis der var omkring en million esperantister i verden, så burde der i hans by, Köln, være mindst 180 esperantister. Imidlertid fandt Sikoszek kun 30 esperanto-talende i den by, og et lige så lille antal esperanto-talende i andre større byer. Han bemærkede også, at kun 20 tusinde mennesker er medlemmer af forskellige esperanto-organisationer rundt om i verden [28] .

Ifølge den finske sprogforsker J. Lindstedt, en ekspert i esperanto "fra fødslen", er esperanto for omkring 1000 mennesker rundt om i verden deres modersmål, omkring 10 tusinde flere mennesker kan tale det flydende, og omkring 100 tusinde kan aktivt bruge det [ 29] .

Et af de mest populære esperanto-læringssider, lernu.net , har 272.622  registrerede medlemmer pr. 17. maj 2018.

Fordeling efter land

De fleste esperanto-talende bor i Den Europæiske Union , hvor de fleste esperanto-begivenheder finder sted [30] [31] . Uden for Europa er et aktivt esperanto-træk i Brasilien [32] , Vietnam [33] , Iran [34] [35] , Kina [36] [37] , USA [38] [39] , Japan og nogle andre og nogle andre lande. Der er praktisk talt ingen esperantister i arabiske lande og for eksempel i Thailand [10] . Siden 1990'erne har antallet af esperantister i Afrika været konstant stigende , især i lande som Burundi , Den Demokratiske Republik Congo , Zimbabwe og det . Hundredvis af esperantister dukkede op i Nepal , Filippinerne , Indonesien , Mongoliet og andre asiatiske stater.

Ifølge 2010 All-Russian Population Census taler 992 mennesker esperanto i Rusland [41] .

Esperanto World Association har det største antal individuelle medlemmer i Brasilien, Tyskland, Frankrig, Japan og USA [10] , hvilket kan være en indikator for esperantisternes aktivitet i lande, selvom det afspejler andre faktorer (såsom en højere standard). levevis, der giver dig mulighed for at esperanto-talende i disse lande betaler et årligt gebyr).

Mange esperantister vælger ikke at registrere sig hos lokale eller internationale organisationer, hvilket gør det vanskeligt at estimere det samlede antal talere.

Praktisk brug

Hvert år udgives hundredvis af nye oversatte og originale bøger om esperanto [42] . Esperanto-publikationer findes i Rusland , Tjekkiet [43] , Italien [44] , USA [45] , Belgien [46] , Holland [47] og andre lande. I Rusland er de i øjeblikket specialiseret i udgivelse af litteratur på esperanto - forlaget " Impeto " ( Moskva ) [48] og " Sezonoj " ( Kaliningrad ) [49] , litteraturen i ikke-specialiserede forlag udgives med jævne mellemrum. Den russiske sammenslutning af esperantister " Russia Esperanto-Gazeto " (russisk esperanto-gazeta), det månedlige uafhængige magasin La Ondo de Esperanto (bølge af esperanto) og en række mindre betydningsfulde publikationer udgives. Blandt online boghandlere er World Esperanto Organisationens hjemmeside den mest populære, i kataloget, hvis katalog for 2013 blev præsenteret 7145 forskellige produkter, herunder 6396 titler på bogudgivelser (ikke medregnet 2283 brugte udgivelser) [50] .

Den berømte science fiction-forfatter Harry Harrison ejede selv Esperanto og promoverede ham aktivt [51] i hans værker. For eksempel i den beskrevne fremtidsverden i cyklusserne " Stålrotte " og " Dødens verden " [52] taler indbyggerne i galaksen hovedsageligt på esperanto.

Også omkring 250 aviser og magasiner [53] [54] , mange tidligere udgivne numre kan downloades på esperanto, kan downloades gratis på et specialiseret websted [55] . De fleste publikationer er viet til aktiviteterne i de esperanto-organisationer, der producerer dem (herunder naturelskere, jernbanearbejdere, nudister, katolikker osv.). Der er dog også socio-politiske publikationer ( Monato , Sennaciulo osv.), litterære ( Beletra Almanako , Literatura Foiro osv.).

Der er internet-tv på esperanto. I nogle tilfælde taler vi om kontinuerlig udsendelse [56] , i andre - om en række videoer, som brugeren kan vælge og se [57] [58] [59] . Esperanto - gruppen [60] poster jævnligt nye videoer på YouTube . Siden 1950'erne er kunstneriske og dokumentariske film dukket op på esperanto [61] , samt undertekster på esperanto til mange film på nationale sprog [62] [63] . Det brasilianske studie Imagu-Filmo har allerede udgivet to spillefilm på esperanto - " Gerda Malaperis " og " La Patro ".

Flere radiostationer sender på esperanto [64] : China Radio International (CRI) [65] , Radio Havano Kubo [66] , Vatikanets radio [67] , Parolu, mondo! (Brasilien) [68] og Polish Radio [69] (siden 2009 - som internetpodcast), 3ZZZ (Australien) [70] .

Du kan læse nyheder om esperanto [71] , finde ud af vejret rundt om i verden [72] , stifte bekendtskab med nyhederne inden for computerteknologi [73] , planlægge en selvstændig rejse til forskellige lande i verden [74] , vælg et hotel i Rotterdam på internettet [75] , Rimini [76] , Bialystok [77] og andre byer lær hvordan man spiller poker [78] . Det Internationale Videnskabsakademi i San Marino [79] bruger esperanto som et af sine arbejdssprog, og det er muligt at opnå en master- eller bachelorgrad ved at bruge esperanto. I den polske by Bydgoszcz har der siden 1996 eksisteret en uddannelsesinstitution, som uddanner specialister inden for kultur og turisme, og undervisningen foregår på esperanto.

Esperantos potentiale bruges også til internationale forretningsformål, hvilket i høj grad letter kommunikationen mellem deltagerne. Eksempler omfatter den italienske kaffeleverandør [80] og en række andre virksomheder. Siden 1985 har den internationale kommercielle og økonomiske gruppe fungeret under Verdensorganisationen for Esperanto [81] .

Med fremkomsten af ​​nye internetteknologier, såsom subcasting , fik mange esperantister mulighed for selvstændigt at udsende på internettet. En af de mest populære podcasts på esperanto er Radio Verda (Grøn Radio) [82] , som jævnligt har sendt siden 1998 . Muzaikos popularitet vokser - den første esperanto-fodring med udsendelse døgnet rundt [83] . I Kaliningrad optages programmerne fra en anden populær podcast - Radio Esperanto (19 numre om året, et gennemsnit på 907 auditions til udgivelse) [84] [85] . Esperanto-feeders fra andre lande er populære: Varsovia Vento fra Polen [86] , La Naska Podkasto fra USA [87] , Radio Aktiva fra Uruguay [88] .

Esperanto skaber mange sange [89] , der er musikalske grupper, der synger på esperanto (for eksempel det finske rockband " Dolchamar "). Siden 1990 har firmaet Vinilkosmo [90] været i drift og udgivet musikalbum på esperanto i en række forskellige stilarter: fra popmusik til hård rock og rap. Internetprojektet Vikio-kantaro [91] indeholdt over 1000 sangtekster i begyndelsen af ​​2010 og fortsatte med at vokse. Dusinvis af videoklip af esperanto-kunstnere er blevet optaget [92] .

Der findes en række computerprogrammer specielt skrevet til esperanto-talende. Mange velkendte programmer har versioner på esperanto - OpenOffice.org -kontorapplikationen [93] , Mozilla Firefox - browseren [94] , SeaMonkey -softwarepakken [95] og andre. Den populære søgemaskine Google har også en esperanto-version [96] , der giver dig mulighed for at søge efter information på både esperanto og andre sprog. Siden den 22. februar 2012 er esperanto blevet det 64. sprog, der understøttes af Google Translate [97] . Siden august 2012 har esperanto-tastaturet været tilgængeligt til Android- telefoner [98] . Siden den 25. juli 2016 er esperanto blevet understøttet i Yandex.Translate [99] .

Esperantister er åbne for internationale og interkulturelle kontakter. Mange af dem rejser for at deltage i konventioner og festivaler, hvor esperanto-talere møder gamle venner og får nye. Mange esperantister har korrespondenter rundt om i verden og er ofte villige til at være vært for en rejsende esperantist i et par dage [100] . Den tyske by Herzberg (Harz) har siden 2006 et officielt præfiks til navnet - "Esperanto by" [101] . Mange skilte, skilte og informationsstandere her er tosprogede - tysk og esperanto. Esperanto-blogs findes på mange velkendte tjenester, især mange (mere end 2000) på Ipernity [102] . Det berømte internetspil Second Life har et esperanto-fællesskab, der regelmæssigt mødes på Esperanto-Lando og Verda Babilejo . Esperanto-forfattere og aktivister taler her, og der er sproglige kurser [103] . Populariteten af ​​specialiserede sider, der hjælper esperantisterne med at finde: livspartner [104] , venner [105] , arbejde vokser .

Esperanto er det mest succesrige af alle kunstige sprog med hensyn til distribution [7] og antal brugere [8] . I 2014 bestod medlemmer af Universala Esperanto-Asocio ( World Esperanto Association , UEA) af esperantister fra 120 lande i verden [10] , og den årlige Universala Kongreso ( Verdenskongres ) af esperantister samles normalt fra halvanden til fem tusinde deltagere (2209 i Firenze i 2006 , 1901 i Yokohama i 2007 , omkring 2000 i Bialystok i 2009 ) [107] .

Pædagogisk værdi

Det menes, at studiet af esperanto positivt påvirker hastigheden og kvaliteten af ​​den efterfølgende undersøgelse af andre sprog [108] [109] .

Den propædeutiske værdi af esperanto blev gjort opmærksom på Antony Grabowski allerede i 1908 [110] , hvilket viser eksempler på, hvordan en forundersøgelse af esperanto hjælper med at lære fransk og latin . Siden 1920'erne er der udført flere pædagogiske forsøg:

• 1925-1931, Columbia University , New York , USA : 20 timers esperanto gav et bedre resultat end 100 timers fransk , tysk , italiensk eller spansk .
• 1947-1951, Sheffield , Storbritannien (siden 1948 også i Manchester ): et barn lærer esperanto på 6 måneder omtrent lige så meget, som han lærer fransk på 4-5 år; efter et par måneders læring af esperanto opnår børn bedre resultater med at lære andre sprog .
• 1958-1963 Sommerskole, Finland : under opsyn af undervisningsministeriet fandt det ud af, at elever efter at have taget et esperantokursus var i stand til at opnå et højere niveau i tysk end dem, der kun lærte tysk (selvom de studerede det længere ).
• 1962-1963, Budapest Universitet, Ungarn : en sammenligning mellem esperanto, russisk, engelsk og tysk; Esperanto viste sig at være meget lettere at lære end andre sprog.
• 1983-1988, gymnasiet Rocca di San Salvatore , Genova , Italien : elever, der først underviste i esperanto, og derefter fransk, nåede et højere niveau end dem, der kun underviste i fransk .

For første gang blev den pædagogiske værdi af esperanto registreret på officielt niveau i rapporten fra Folkeforbundets Generalsekretariat , godkendt af Folkeforbundets tredje forsamling i 1922 [111] . Det bemærkede, at:

• Studerendes brug af esperanto og korrespondance om det med skolebørn fra andre lande udvikler deres interesse for andre folkeslag, geografi og historie, ånden i internationalt samarbejde og universel solidaritet;
• For de østlige folk er esperanto, som er et simpelt sprog af europæisk type, nøglen til at forstå andre europæiske sprog;
• I mange tilfælde er det nyttigt at studere esperanto i de sidste klasser af grundskolen som det første fremmedsprog: at evaluere dine sproglige evner, at forberede hjernen til at studere andre sprog;
• Esperanto er 8-10 gange nemmere end andre fremmedsprog, mens du kan lære at tale det perfekt uden at forlade dit eget land.

UNESCO nævner i resolutionen fra generalkonferencens VIII session i Montevideo de resultater, der er opnået ved hjælp af Esperanto inden for opretholdelse af internationale kulturelle relationer og fastslår, at disse resultater svarer til UNESCOs mål og idealer [112] , efterfølgende blev denne resolution bekræftet den 8. november 1985 på UNESCOs generalkonferences XXIII session i Sofia [113] . Den anerkendte også Esperantos enorme potentiale for international forståelse og kommunikation mellem mennesker af forskellige nationaliteter.

Ændringer og efterkommere

På trods af esperantosprogets lette grammatik [114] forårsager nogle af dets træk kritik. Gennem historien om esperanto dukkede der blandt hans tilhængere folk op, som ønskede at ændre sproget til den bedste, i deres forståelse, side. Men da der på det tidspunkt allerede var Fundamento de Esperanto , var det umuligt at reformere esperanto - kun for på grundlag af det at skabe nye planlagte sprog, der adskilte sig fra esperanto. Sådanne sprog har fået navnet Esperantoid i interlingvistik .

Den mest bemærkelsesværdige gren af ​​efterkommersprogsprojekter sporer sin historie tilbage til 1907 , hvor Ido -sproget blev skabt . Sprogets skabelse gav anledning til splittelsen af ​​Esperanto-bevægelsen: nogle af de tidligere esperantister skiftede til IDO. De fleste esperanto-talende forblev dog tro mod deres sprog.

Men i 1928 faldt Ido selv i en lignende situation efter fremkomsten af ​​en "forbedret Ido" - det noviale sprog .

Mindre bemærkelsesværdige grene er NEO -sprog , Esperantido og andre, som i øjeblikket praktisk talt ikke bruges i live kommunikation.

Esperantos problemer og udsigter

Problemer på esperanto

De største problemer, som esperanto står over for, er typiske for de fleste spredte samfund, som ikke modtager økonomisk bistand fra offentlige myndigheder. Esperanto-organisationernes relativt beskedne midler, der hovedsageligt består af donationer, renter på bankindskud samt indtægter fra visse kommercielle virksomheder (aktiebesiddelser, udlejning af fast ejendom osv.), tillader ikke en bred reklamekampagne, der informerer offentligheden om Esperanto og dets muligheder. Som følge heraf kender selv mange europæere ikke til eksistensen af ​​dette sprog [115] eller stoler på unøjagtige oplysninger, herunder negative myter. Til gengæld bidrager det relativt lille antal esperanto-talende til at styrke ideerne om dette sprog som et mislykket projekt, der har slået fejl.

I øjeblikket er det kun i Ungarn tilladt at undervise i esperanto i skolerne som et fuldt fremmedsprog. Esperantistorganisationer ( World Esperanto Association , International League of Esperanto Teachers og mange andre) forsøger næsten udelukkende at indføre esperanto i skolerne som et hjælpesprog for at lette indlæringen af ​​andre sprog, men ikke som et fuldstændigt fremmedsprog.

Esperantisternes relativt lille antal og spredte bopæl bestemmer de relativt små oplag af periodiske og bogudgaver på dette sprog. Det største oplag har Esperanto , det officielle organ for Esperanto World Association (5500 eksemplarer) og det socio-politiske magasin " Monato " (1900 eksemplarer) [53] . De fleste esperanto-tidsskrifter er ret beskedent udformet. Samtidig er en række magasiner - såsom " La Ondo de Esperanto " [116] , " Beletra almanako " [117]  - kendetegnet ved et højt niveau af trykydelse, ikke ringere end de bedste nationale prøver. Siden 2000'erne er mange publikationer også blevet distribueret i form af elektroniske udgaver - billigere, hurtigere og mere farverigt designet. Nogle publikationer distribueres kun på denne måde, herunder gratis (f.eks. udgivet i Australien "Mirmekobo" [118] ).

Bogudgaver på esperanto har med sjældne undtagelser små oplag, kunstværker udkommer sjældent med et oplag på mere end 200-300 eksemplarer [119] , og derfor kan deres forfattere ikke beskæftige sig professionelt med litterært arbejde (i hvert fald kun på esperanto). Derudover er dette sprog for langt de fleste esperantister det andet, og graden af ​​færdighed i det tillader ikke altid, at man frit kan opfatte eller skabe komplekse tekster - kunstneriske, videnskabelige og så videre. I alt blev der fra 1999 skrevet omkring 130 romaner og noveller på esperanto [120] .

Der er eksempler på, hvordan de værker, der oprindeligt blev skabt på samme nationalsprog, blev oversat til et andet gennem esperanto [121] .

Perspektiver på esperanto

I esperantosamfundet er ideen om at introducere esperanto som et hjælpesprog i Den Europæiske Union særlig populær [122] . Tilhængere af en sådan beslutning mener, at dette vil gøre intersproglig kommunikation i Europa mere effektiv og ligeværdig, samtidig med at problemet med europæisk identifikation løses. Forslag om en mere seriøs overvejelse af esperanto på europæisk plan blev fremsat af nogle europæiske politikere og hele partier, især repræsentanter for det transnationale radikale parti [123] . Derudover er der eksempler på brugen af ​​esperanto i europæisk politik (f.eks. esperantoversionen af ​​Le Monde Diplomatic og nyhedsbrevet Conspectus rerum latinus under det finske EU-formandskab [124] ). Et lille politisk parti " Europa-Demokrati-Esperanto " deltager i valget på europæisk plan, som fik 41.000 stemmer ved valget til Europa-Parlamentet i 2009 [125] .

Esperanto nyder godt af støtte fra en række indflydelsesrige internationale organisationer. En særlig plads blandt dem er optaget af UNESCO , som i 1954 vedtog den såkaldte resolution af Montevideo , hvori den udtrykte støtte til esperanto, hvis mål falder sammen med målene for denne organisation, og FN -medlemslandene opfordrede til at indførelse af undervisning i esperanto i sekundære og videregående uddannelsesinstitutioner [126] . En resolution til støtte for esperanto blev også vedtaget af UNESCO i 1985 [127] . UNESCO Courier- magasinet udgives på esperanto . I august 2009 udtrykte den brasilianske præsident Luiz Inácio Lula da Silva sin støtte til esperanto i sit brev og håbet om, at det med tiden vil blive accepteret af verdenssamfundet som et bekvemt kommunikationsmiddel, der ikke giver privilegier til nogen af ​​dets deltagere . 128] [129] .

Fra den 3. november 2022 indeholder Wikipedia-sektionen om esperanto 326 386 artikler (34. plads) - dette er mere end for eksempel sektioner om hindi , bulgarsk eller hebraisk .

Boeing Air Corporation analyserede årsagerne til flyulykker i en ti-årig periode og fandt ud af, at fra 1982 til 1991 skete mindst 11 % af flyulykken i verden på grund af misforståelser mellem piloter og flyveledere . En måde at løse problemet med uklar udtale, stærk støj, såvel som nogle andre faktorer under radiokommunikationssessioner, kan brugen af ​​esperanto, som et enklere arbejdssprog for lufttransport [130] , være brugen af ​​esperanto .

Indførelsen af ​​esperanto i Europa i stedet for engelsk vil hjælpe med at spare op til 24 milliarder euro om året, hvoraf kun 5,4 milliarder euro i Frankrig [131] .

Esperanto og religion

Fænomenet esperanto er ikke blevet ignoreret af mange religioner, både traditionelle og nye. Alle større hellige bøger er blevet oversat til esperanto. Bibelen er oversat af Ludwik Zamenhof selv (La Sankta Biblio. Londono. ISBN 0-564-00138-4 ). Udgivet oversættelse af Koranen  - La Nobla Korano. Kopenhago 1970. Om buddhisme , La Instruoj de Budho. Tokyo. 1983. ISBN 4-89237-029-0 .

Vatikanets radioudsendelser på esperanto , den internationale katolske sammenslutning af esperantister har været aktiv siden 1910 , og siden 1990 tillod Den Hellige Stol officielt brugen af ​​esperanto under gudstjenesten, det eneste planlagte sprog [132] . Den 14. august 1991 talte pave Johannes Paul II til mere end en million unge lyttere på esperanto for første gang. I 1993 sendte han sin apostoliske velsignelse til den 78. verdenskongres for esperanto. Siden 1994 har paven af ​​Rom, som lykønsker katolikker over hele verden med påske og jul , blandt andre sprog, talt til flokken på esperanto. Hans efterfølger Benedikt XVI fortsatte denne tradition. Der er en international organisation af ortodokse esperantister - Kristana ortodoksa rondo esperantista (KORE) [133] .

Ayatollah Khomeini opfordrede muslimer til at lære esperanto og roste brugen af ​​det som et medium til bedre forståelse mellem folk af forskellige religioner. Efter at han foreslog at erstatte engelsk med esperanto som det internationale lingua franca , begyndte esperanto at blive brugt i seminariet i Qom , Irans religiøse centrum. Kort efter blev en esperanto- oversættelse af Koranen [134] [135] offentliggjort . I 1981 blev brugen af ​​esperanto i Iran mindre populær, da det blev tydeligt, at Baha'i- tilhængere også var interesserede i esperanto og udgav litteratur i det [134] .

Bahá'í-troen, som opstod i Iran, opfordrer til brugen af ​​et internationalt hjælpesprog. Nogle bahá'íer mener, at esperanto har et stort potentiale for denne rolle [136] . Lydia Zamenhof, den yngste datter af skaberen af ​​esperanto, var tilhænger af bahai-troen og oversatte til esperanto de vigtigste værker af Baha'u'llah og 'Abdu'l-Bahá [137] .

Hovedteserne i den japanske religiøse bevægelse Oomoto -kyo er sloganet "Unu Dio, Unu Mondo, Unu Interlingvo" ("En Gud, Én Verden, Et kommunikationssprog") [138] . Skaberen af ​​esperanto, Ludwig Zamenhof , betragtes som en helgen i oomoto [ 139 ] . Esperanto blev introduceret som et officielt sprog i Oomoto af grundlæggeren af ​​denne religion, Onisaburo Deguchi [140] . Won Buddhism  , en ny gren af ​​buddhismen, der opstod i Sydkorea, bruger aktivt esperanto [141] , deltager i internationale esperantosessioner, de vigtigste hellige tekster fra Won Buddhism er blevet oversat til esperanto [142] . Esperanto bruges også aktivt af den kristne spiritistiske bevægelse "Goodwill League" og en række andre.

Forevigelse

Esperanto-relaterede navne på gader, parker og andre genstande findes over hele verden, såvel som buster og mindeplader, der er rejst til ære for fremtrædende esperanto-talende. I Rusland er det:

Der er et monument over Ludwik Zamenhof i det vestlige Krim - på en undersøisk "gyde" i en dybde på 12 meter. Busten blev lavet af Jalta-billedhuggeren Sergei Fedorov. Også buster af Zamenhof er installeret i en række europæiske byer: et monument til billedhuggeren Nikolai Vasilievich Blazhkov i Odessa i gården til hus nummer 3 på gaden. Deribasovskaya; i Wien (Østrig); Bialystok (Polen); Veiseyae (Litauen); i Herzberg (Tyskland).

Se også

• Esperanto alfabet
• Esperanto grammatik
• Esperanto ordforråd
• Esperanto etymologi
• World Esperanto Association
• Verdensorganisationen for Esperanto-ungdom
• Esperantida
• Esperantist
• 1421 Esperanto
• 1462 Zamenhof
• Magasinet "Kontakt"
• Wikipedia på esperanto
• Spesmilo , stelo  - esperantisternes internationale valuta
• Oomoto -kyo
• Pasporta Servo  er et system til udveksling af besøg mellem esperanto-talende
• Tidsskrifter på kunstige sprog
• Arcaicam Esperantom
• Prag Manifest
• Esperanto i populærkulturen
• Interlingua (IALA)
• Occidental

Noter

1. ↑ Esperanto  _
2. ↑ Esperanto, Det universelle sprog, fejrer sin 125-års fødselsdag  - 2012 .
3. ↑ Ethnologue - 25 - Dallas, Texas : SIL International , 2022.
4. ↑ Před 130 lety byla vydána první učebnice esperanta  (tjekkisk) - 2017.
5. ↑ https://doaj.org/article/fdf36b2da3254f92a9871a45b863c433
6. ↑ Ethnologue - 25 - Dallas, Texas : SIL International , 2022.
7. ↑ 1 2 Esperanto // Great Soviet Encyclopedia  : [i 30 bind]  / kap. udg. A. M. Prokhorov . - 3. udg. - M .  : Sovjetisk encyklopædi, 1969-1978.  (Få adgang: 25. marts 2011)
8. ↑ 1 2 Oleg Izyumenko. Esperanto: et universelt sprog for menneskeheden // Computerra. - 2001. - Nr. N13 (390) .
9. ↑ Esperanto // Encyclopedic Dictionary of Brockhaus and Efron  : i 86 bind (82 bind og 4 yderligere). - Sankt Petersborg. , 1890-1907.
10. ↑ 1 2 3 4 World Esperanto Association
11. ↑ N. B. Mechkovskaya. Sociallingvistik. Kunstige mellemsprog og interlingvistik  (utilgængeligt link)
12. ↑ Esperanto på postkort og frimærker fra USSR, slutningen af ​​1920'erne (utilgængeligt link) . Hentet 26. november 2008. Arkiveret fra originalen 10. oktober 2012. (ubestemt) 
13. ↑ Miĥail Maĥnaĉ. Esperanta saluto el la jaro 1946 Arkiveret 11. maj 2013 på Wayback Machine  (esp.)
14. ↑ "Hvordan var det?"
15. ↑ Adolf Hitler. Mein Kampf (utilgængeligt link) . Bind 1, kapitel XI, side 423 (1941). Arkiveret fra originalen den 5. maj 2018. (ubestemt) 
16. ↑ Esperanto kan dog ikke kaldes absolut neutral. Det har åbenbart en overvægt af romanske rødder med et næsten fuldstændigt fravær af ikke-indoeuropæiske, hvilket formodentlig gør det lettere at lære sproget for talere af romanske sprog . Dette kan dog ikke sammenlignes med situationen, hvor det internationale sprogs rolle spilles af det etniske sprog, det vigtigste for nogle mennesker, det officielle sprog i et eller andet land.
17. ↑ Zhalovat-vu raren linguen? (se sidste afsnit)
18. ↑ Eck!
19. ↑ Især i det typografiske layout af Ilya Birman kan du tilføje et diakritisk tegn til bogstavet til venstre for markøren som følger: højre Alt + ⇧ Shift+ ( ×2 ) for det korte bogstav " ŭ " og højre + + ( × 2 ) for cirkumflekser ); på Windows , i stedet for højre Alt, kan du bruge kombinationen Ctrl + (venstre Alt).q йAlt⇧ Shift6^
20. ↑ Fundamento de Esperanto. Grammatikbeskrivelse i den første esperanto-lærebog (link ikke tilgængeligt) . Hentet 7. januar 2007. Arkiveret fra originalen 10. august 2011. (ubestemt) 
21. ↑ Om Evgeny Alekseevich Bokarev (utilgængeligt link) . Hentet 18. februar 2007. Arkiveret fra originalen 7. marts 2007. (ubestemt) 
22. ↑ Store ordbøger af Boris Kondratiev
23. ↑ Esperantaj vortaroj por poŝtelefonoj
24. ↑ Steder i Esperantos grundlag
25. ↑ Om pronomenet "ri" i Complete Guide to Esperanto Grammar
26. ↑ Bidraget fra det russiske sprog-1
27. ↑ Ethnologue 18-rapport for Esperanto
28. ↑ Sikosek, Ziko M. Esperanto Sen Mitoj (" Esperanto uden myter "). anden version. Antwerpen: Flandra Esperanto-Ligo, 2003.
29. ↑ Lindstedt, Jouko. Re: Kiom ? » (opslag). [email protected] , 22. april 1996.
30. ↑ Statistik over Esperanto-møder, kongresser og kurser fra 1996 til 2008 (utilgængeligt link) . Hentet 15. december 2008. Arkiveret fra originalen 23. december 2008. (ubestemt) 
31. ↑ Møder i det østlige Polen og Litauen i foråret-sommeren 2010 (utilgængeligt link) . Hentet 11. april 2010. Arkiveret fra originalen 6. december 2010. (ubestemt) 
32. ↑ Indirekte referencer til esperanto-begivenheder i et interview med en esperanto-dj fra Brasilien
33. ↑ Især i 2007 blev den internationale esperanto ungdomskongres afholdt i Hanoi med støtte fra lokale myndigheder. [Blog fra præsidenten for esperanto-ungdomsorganisationen TEJO om hans tur til denne kongres].
34. ↑ Iranian Esperanto Postal Group , 259 medlemmer
35. ↑ Iranian Esperanto magazine deltog i Iranian Press Festival Arkiveret den 3. juli 2008 på Wayback Machine , magasinets stand blev besøgt af præsident Khatami
36. ↑ Esperanto verdenskongres i Kina - mere end 700 lokale deltagere (utilgængeligt link) . Dato for adgang: 15. december 2008. Arkiveret fra originalen 4. januar 2011. (ubestemt) 
37. ↑ 2004: Åbning af Esperanto-monumentet i Beijings Chaoyang Park (utilgængeligt link) . Hentet 15. december 2008. Arkiveret fra originalen 6. december 2010. (ubestemt) 
38. ↑ NASK: University of San Diego årlige esperantokursus for sommeren arkiveret 2. august 2009 på Wayback Machine . De bedste lærere og grammatikere fra hele verden inviteres til kurserne.
39. ↑ Esperanto-USA medlemsstatistikker i flere år Arkiveret 16. juli 2017 på Wayback Machine . I 2005 687 medlemmer; til sammenligning består en lignende russisk organisation af omkring 200 personer (december 2008).
40. ↑ Indtryk fra den japanske esperantokongres (oktober 2005) (utilgængeligt link) . Hentet 15. december 2008. Arkiveret fra originalen 8. august 2008. (ubestemt) 
41. ↑ Informationsmateriale om de endelige resultater af 2010 All-Russian Population Census
42. ↑ Esperanto nyheder: "... mere end 200 bemærkelsesværdige bøger på esperanto udgives til det internationale marked hvert år (dette er antallet af meddelelser, der vises i en særlig sektion af Esperanto-magasinet) ... Omkring 30 tusinde eksemplarer af bøger på esperanto sælges årligt i verden" (utilgængeligt link) . Hentet 7. februar 2009. Arkiveret fra originalen 10. februar 2009. (ubestemt) 
43. ↑ Kava-Pech.cz (utilgængeligt link) . Dato for adgang: 7. januar 2010. Arkiveret fra originalen 5. december 2009. (ubestemt) 
44. ↑ Edustudio
45. ↑ Mondial
46. ↑ FEL
47. ↑ Bero (downlink) . Dato for adgang: 7. januar 2010. Arkiveret fra originalen 31. marts 2010. (ubestemt) 
48. ↑ Impeto.ru
49. ↑ "La Ondo de Esperanto" kaj eldonejo "Sezonoj"
50. ↑ {{{2}}}
51. ↑ Paul Tomlinson. Hvem er Harry Harrison? - Esperantist  (engelsk)  (utilgængeligt link) . www.michaelowencarroll.com (juli 1999). Hentet 16. maj 2012. Arkiveret fra originalen 11. oktober 2012.
52. ↑ Dette er nævnt i romanen Etikeren .
53. ↑ 1 2 Ĉu kunlaboro solvos la problemon? Al multaj Esperanto-gazetoj mankas abonantoj (utilgængeligt link) . Hentet 8. januar 2010. Arkiveret fra originalen 25. januar 2012. (ubestemt) 
54. ↑ Jukka Pietiläinen. Esperanto gazetaro: historio, nuntempo kaj perspektivoj
55. ↑ La Esperanta Gazetejo
56. ↑ Esperanto TV
57. ↑ Farbskatol (utilgængeligt link) . Hentet 7. januar 2010. Arkiveret fra originalen 9. januar 2010. (ubestemt) 
58. ↑ Kataluna informservo-televida (Kis TV) (downlink) . Hentet 7. januar 2010. Arkiveret fra originalen 10. januar 2010. (ubestemt) 
59. ↑ TV Esperanto Bjalistoko (utilgængeligt link) . Dato for adgang: 7. januar 2010. Arkiveret fra originalen 22. december 2009. (ubestemt) 
60. ↑ Esperanto
61. ↑ IMDB (downlink) . Dato for adgang: 7. januar 2010. Arkiveret fra originalen 11. marts 2007. (ubestemt) 
62. ↑ Filmoj.net
63. ↑ La Ponto
64. ↑ radioarkivo.org
65. ↑ China Radio International (CRI) (link ikke tilgængeligt) . Hentet 22. marts 2005. Arkiveret fra originalen 9. april 2005. (ubestemt) 
66. ↑ Radio Havano Kubo (utilgængeligt link) . Hentet 7. januar 2010. Arkiveret fra originalen 26. december 2009. (ubestemt) 
67. ↑ Vatikanets radio (utilgængeligt link) . Dato for adgang: 7. januar 2010. Arkiveret fra originalen 31. marts 2009. (ubestemt) 
68. ↑ Parolu, mondo!
69. ↑ Polsk radio
70. ↑ Arkivo de 3ZZZ Radio en Esperanto
71. ↑ STUDIO - Hejmpaĝo (utilgængeligt link) . Dato for adgang: 22. februar 2013. Arkiveret fra originalen 31. januar 2013. (ubestemt) 
72. ↑ Velkommen til Weather Underground: Weather Underground (link utilgængeligt) . Dato for adgang: 7. januar 2010. Arkiveret fra originalen 1. juni 2009. (ubestemt) 
73. ↑ @I-blogo
74. ↑ Vojaĝo
75. ↑ josfinale  (downlink)
76. ↑ Rimini Hotel San Giuliano Rimini Hoteller San Giuliano - Hotel Marselli i San Giuliano Rimini  (link ikke tilgængeligt)
77. ↑ Hotel Esperanto
78. ↑ Lernu Pokeron en Esperanto (downlink) . Dato for adgang: 7. januar 2010. Arkiveret fra originalen 23. februar 2010. (ubestemt) 
79. ↑ AIS San-Marino
80. ↑ Altkvalita itala kafo ĉe Via hejmo kaj kafejo
81. ↑ IKEF (downlink) . Hentet 21. februar 2013. Arkiveret fra originalen 16. marts 2017. (ubestemt) 
82. ↑ Radio Verda
83. ↑ Muzaiko
84. ↑ Radio Esperanto
85. ↑ Redaktørens kommentar og publikumsstatistikker (downlink) . Hentet 7. februar 2009. Arkiveret fra originalen 8. februar 2009. (ubestemt) 
86. ↑ Varsovia Vento Elsendoj
87. ↑ NASK: Podcast • NASK: Podcast (downlink) . Hentet 6. februar 2010. Arkiveret fra originalen 26. maj 2009. (ubestemt) 
88. ↑ RADIO AKTIVA - Podkasto
89. ↑ Esperanto-musikk (downlink) . Hentet 17. juni 2003. Arkiveret fra originalen 26. november 2003. (ubestemt) 
90. ↑ Vinilkosmo Esperanto musikbutik og gratis musikdownloads
91. ↑ Bonvenon al libera esperanto-kantaro! — KantarViki
92. ↑ Videofilmetoj en Esperanto
93. ↑ OpenOffice på esperanto
94. ↑ Mozilla Firefox på esperanto
95. ↑ SeaMonkey (downlink) . Dato for adgang: 7. januar 2010. Arkiveret fra originalen 4. februar 2010. (ubestemt) 
96. ↑ Google i Esperanto-grænseflade
97. ↑ Tutmonda helplingvo por ĉiuj homoj
98. ↑ {{{2}}}
99. ↑ Yandex.Translate mestrede 11 nye sprog - Oversætterens blog . yandex.ru . Dato for adgang: 25. juni 2021. (ubestemt)
100. ↑ Blandt esperantister er Pasporta Servo -gæsteudvekslingsnetværket populært , som giver dig mulighed for gratis at overnatte hos esperantister - i 2006 bestod netværket af 1320 adresser i 92 lande [1] Arkiveret 18. december 2008 på Wayback Machine .
101. ↑ Esperanto-urbo
102. ↑ ipernity: Udforsk verden
103. ↑ Esperantujo en Dua Vivo
104. ↑ Trovu edz(in)on tra esperantujo
105. ↑ rilatoj.net
106. ↑ Eklaboru
107. ↑ Universala Esperanto-Asocio. Jarlibro 2008. Faktisk er deltagerantallet højere, fordi snesevis af deltagere undgår tilmelding til kongressen af ​​økonomiske årsager.
108. ↑ Edward Symoens. Al nova internacia lingvopolitiko: La propedeŭtika valoro de Esperanto. Universala Esperanto-Asocio, Rotterdam. 1992 (se også ungarsk oversættelse )
109. ↑ Ein Sprachmodell für den Fremdsprachenunterricht - Der propädeutische Wert einer Plansprache in der Fremdsprachpädagogik Taschenbuch - 14. Mai 2002 (utilgængeligt link) . Hentet 21. august 2016. Arkiveret fra originalen 12. december 2016. (ubestemt) 
110. ↑ Antoni Grabowski. Esperanto kiel propedeŭtiko de lingvoj  (Esp.)  // Pola Esperantisto. - 1908. - Januaro ( nr. 1 ). - S. 4-8 .
111. ↑ Esperanto som internationalt hjælpesprog. Rapport fra Generalsekretariatet for Folkeforbundet vedtaget af den tredje forsamling, 1922 . - Paris: Imprimerie des Presses universitaires de France, 1922. - S. 25-26.
112. ↑ UNESCO. Optegnelser fra generalkonferencen. ottende session. Montevideo, 1954  ( PDF) S. 36. Paris: UNESCO (1955). - Resolutioner IV.1.4.422 - IV.1.4.4224. Hentet: 14. oktober 2015.
113. ↑ Akter fra generalkonferencen. Treogtyvende session. Sofia, 8. oktober - 9. november 1985 . Bind 1. Resolutioner (PDF) s. 78-79 . Paris: UNESCO (1986) .  — 23 C/Resolution 11.11. Hentet: 14. oktober 2015. (ubestemt)
114. ↑ Chu Esperanto estas facila?  (esp.)  (utilgængelig link - historie ) . Asociación Chilena de Esperanto (16. oktober 2009). Hentet: 20. marts 2011.  (utilgængeligt link)
115. ↑ Resultaterne af en undersøgelse fra 2008 i Frankrig viste, at omkring 40 % af de adspurgte kendte til esperanto; af disse lærte kun 8 % sproget fra tryk, 7 % fra tv-programmer
116. ↑ La Ondo de Esperanto (utilgængeligt link) . Dato for adgang: 7. januar 2010. Arkiveret fra originalen 6. august 2011. (ubestemt) 
117. ↑ Beletra Almanako - BA - Literaturo en Esperanto - eldonejo Mondial
118. ↑ Bonvenon al Mirmekobo
119. ↑ Lena Karpunina. Ni ne entombigu niajn literaturajn trezorojn // Beletra almanako. nr. 6. (Oktobro 2009). s. 120.
120. ↑ Aktuelle tendenser i litterær produktion på esperanto
121. ↑ "Esperanto bruges som mellemsprog til oversættelse fra et nationalt sprog til et andet. Nogle polske forfatteres værker er således blevet oversat til andre sprog, ikke fra originalerne, men fra vellykkede esperanto-oversættelser (A. Mickiewicz og B. Prus til kinesisk, E. Orzeszko til japansk) og professor Toyofumis bog Ogura "Helvedes rædsler" blev oversat til tysk fra esperanto-oversættelsen af ​​den japanske original. Cit. af Korolevich A. I. Introduktion // Bog om esperanto . - Kiev: Naukova Dumka, 1989. - 256 s. — ISBN 5-12-000985-9 . Arkiveret kopi (ikke tilgængeligt link) . Hentet 5. maj 2011. Arkiveret fra originalen 21. september 2011. (ubestemt) 
122. ↑ Skal Europa-Parlamentet tale esperanto?
123. ↑ Fra talen af ​​stedfortræderen Marco Cappato den 11. september 2003
124. ↑ EU-nyhedsbreve på esperanto (ikke tilgængeligt link) . Hentet 9. september 2006. Arkiveret fra originalen 14. februar 2007. (ubestemt) 
125. ↑ Da partiet ikke tilbyder andre ideer end brugen af ​​esperanto som internationalt sprog i EU, konkluderer kommentatorer, at 41.000 mennesker anså sprogspørgsmålet for at være det vigtigste i Unionen. Esperanto-nyheder Arkiveret 4. januar 2011 på Wayback Machine
126. ↑ UNESCO. Montevidea Rezolucio, 1954 (ikke tilgængeligt link) . Dato for adgang: 8. januar 2010. Arkiveret fra originalen 5. august 2012. (ubestemt) 
127. ↑ Festado de la Centjariĝo de Esperanto, 1985 (utilgængeligt link) . Dato for adgang: 8. januar 2010. Arkiveret fra originalen 5. august 2012. (ubestemt) 
128. ↑ præzidento Svar fra Brasilien til UEA
129. ↑ Den brasilianske præsident ønsker esperanto succes // Esperanto nyheder (utilgængeligt link) . Hentet 26. februar 2011. Arkiveret fra originalen 3. januar 2011. (ubestemt) 
130. ↑ David Crystal. Engelsk som globalt sprog / Pr. fra engelsk. - M .: Forlaget "Ves Mir", 2001. - 240 s. — (Hele Kundskabens Verden). ISBN 5-7777-0114-0
131. ↑ Mål 18 for FN: Esperanto, de menneskelige arters fælles sprog // La Voce di New York
132. ↑ La dekreto pri la normoj por la celebro de la Meso en esperanto
133. ↑ Kristana orthodoksa rondo esperantista (KORE) (utilgængeligt link) . Hentet 2. april 2013. Arkiveret fra originalen 4. januar 2014. (ubestemt) 
134. ↑ 1 2 Esperanto - Har nogen regeringer været imod Esperanto? (utilgængeligt link) . Donald J. Harlow. Arkiveret fra originalen den 2. februar 2009. (ubestemt) 
135. ↑ Esperanto i Iran (på persisk) (utilgængeligt link) . Porneniu. Arkiveret fra originalen den 18. juli 2011. (ubestemt) 
136. ↑ Baha'i-troen og esperanto (utilgængeligt link) . Bahaa Esperanto-Ligo (BEL). Arkiveret fra originalen den 17. oktober 2006. (ubestemt) 
137. ↑ Bazilenko I. V. Kort essay om bahaismens historie og ideologi. - Sankt Petersborg. : St. Petersburg University Publishing House, 1998.
138. ↑ om sloganet "Unu Dio, unu mondo, unu interlingvo" på Esperantos hjemmeside på russisk
139. ↑ Oomoto Esperanto-portalen (linket er ikke tilgængeligt) . Oomoto.or.jp. Arkiveret fra originalen den 4. januar 2011. (ubestemt) 
140. ↑ http://dojo.ucoz.com/onisaburo_miroku.jpg
141. ↑ http://www.uonbulismo.net/ Won Buddhism hjemmeside på esperanto.
142. ↑ http://www.uonbulismo.net/s-libroj/mains-lib.html Arkiveret 8. februar 2012 på Wayback Machine vandt buddhistiske hellige bøger på esperanto.
143. ↑ http://kohma-museum.ivn.muzkult.ru/media/2018/11/24/1223487786/pro_esperanto_2_v_gazetu.pdf Esperanto under den grønne stjerne.

Litteratur

• Typologi og udvikling af internationale kunstige sprog. Samling af artikler [Dedikeret til minde om E. A. Bokarev] / USSR Academy of Sciences, Institute of Linguistics; [Redaktion: Dr. Philol. Sciences M.I. Isaev (chefredaktør) og andre]. - M. : Nauka, 1976. - 160 s.
• Korolevich A. I. Bog om Esperanto / Videnskabsakademiet i den ukrainske SSR, Institut for Lingvistik. A. A. Potebni. — K .: Naukova Dumka , 1989. — 253 s. — ISBN 5-12-000985-9 .
• Problemer med det internationale hjælpesprog: [Samlede artikler] / USSR Academy of Sciences. Institut for Sprogvidenskab; [Hhv. udg. M. I. Isaev]. — M .: Nauka, 1991. — 263 s. — ISBN 5-02-016810-6 .
• Lins Ulrich . Farligt sprog: En bog om forfølgelsen af ​​esperanto / Ulrich Lins; [Trans. fra Esperanto af V. Arolovich m.fl.]. - M . : Menneskerettigheder; Impeto, 1999. - 575 s. — ISBN 5-7161-0055-4 .
• Vlasov D. V. Esperanto: et halvt århundredes censur. Udviklingen af ​​esperantobevægelsen og dens journalistik under censur i det russiske imperium og USSR (1887-1938): monografi / D. V. Vlasov. — M .: Impeto, 2011. — 184 s. - ISBN 978-5-7161-0229-3 .
• Vlasov DV Historien om brugen af ​​esperanto i Rusland: presse, radio, korrespondance, samizdat: monografi. — M .: Impeto, 2014. — 408 s. — ISBN 978-5-7161-0260-6 .
• Alexander Pipersky . Sprogkonstruktion: Fra esperanto til Dothraki. - M. : Alpina Non-fiction, 2016. - 224 s. - ISBN 978-5-91671-635-1 .

Links

• Esperanto hos Curlie Links Directory (dmoz)
• Russisksprogede esperanto-ressourcer
• Esperanto-russisk (og omvendt) ordbog af E. A. Bokareva (29845 ord, 16755 poster, 12094 rødder)
• "Kondratievs store ordbøger": esperanto-russisk og russisk-esperanto med eksempler på brug af ord
• Online ordbog over computerslang
• Russisk Esperanto Union (REU/RoSE)
• World Esperanto Association (UEA) (ru, eo osv.)

Tematiske steder	Åbn mappe  Åbn katalog  (engelsk) Åbn mappe  (kat.) Åbn mappe  (dat.) Open Directory  (tysk) Åbn mappe  (spansk) Åbn katalog  (fr.) Åbn katalog  (italiensk) Åbn mappe  Open Directory  (hollandsk) Åbn mappe  Åbent katalog  (svensk) Åbent katalog  (russisk) Åben mappe  (japansk) Åbn mappe
Ordbøger og encyklopædier	Flot dansk Fantastisk catalansk stor kinesisk stor kinesisk Fantastisk norsk Stor russer Brockhaus og Efron jorden rundt Lille Brockhaus og Efron kroatisk Britannica (11.) Britannica (online) Brockhaus Treccani Universalis Moderne Ukraine schweizisk historisk
I bibliografiske kataloger BNE : XX527298 BNF : 11941391w GND : 4015543-2 J9U : 987007553176405171 LCCN : sh85044883 NDL : 00562049 NKC : ph114485