Britisk

Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den version , der blev gennemgået den 24. december 2021; checks kræver 2 redigeringer .
britisk
selvnavn britisk
Klassifikation
Kategori Europas sprog

Indoeuropæisk familie

italiensk sproggren romersk undergruppe britisk latin britisk Relaterede sprog: walisisk , latin
Skrivning latin
Sprogkoder
ISO 639-1 —
ISO 639-2 —
ISO 639-3 bzt
IETF bzt
Glottolog brit1244

Brithenig er et kunstigt sprog skabt af newzealænderen Andrew Smith i 1996. Dette sproglige projekt er en alternativ historisk rekonstruktion af, hvordan det walisiske sprog ville have udviklet sig, hvis det var blevet påvirket af folkesproget latin . Brithenig er nævnt i den alternative historie Ill Bethisad .

Britenig var ikke designet til at blive brugt i den virkelige verden som Esperanto eller Interlingua , eller til at give detaljer i et fiktionsværk som det klingonske sprog fra Star Trek -serien . Britenig er snarere et tankeeksperiment for at skabe et romansk sprog, der kunne have udviklet sig, hvis latin fortrængte de keltiske sprog som talesprog for folket i Storbritannien .

Resultatet er et kunstigt sprog relateret til fransk, catalansk, spansk, portugisisk, rumænsk, occitansk og italiensk, som adskiller sig fra dem i lydændringer svarende til dem, der påvirkede walisisk og i ord lånt fra de bretonske sprog og fra engelsk gennem hele dets historie, pseudohistorie. En vigtig forskel mellem Brithenig og walisisk er, at mens walisisk er P-keltisk, var latin et Q-Italic sprog (i modsætning til P-Italic som Oscan ), og denne egenskab blev videregivet til Brithenig.

Lignende forsøg på at ekstrapolere romanske sprog er Breathanach (påvirket af en anden gren af ​​de keltiske sprog), Judajca (påvirket af hebraisk ), ÞRjótrunn (påvirket af islandsk), Wenedyk (påvirket af polsk) og Xliponian (som oplevede Grimms lov , lignende at lydskifte). Det inspirerede også Wessisc, et hypotetisk germansk sprog påvirket af kontakt med gammel keltisk.

Britenig er blevet tildelt koden BZT under ISO 639-3 standarden.

Andrew Smith var en af ​​deltagerne i udstillingen "Esperanto, Elvish, and Beyond: The World of Constructed Languages" afholdt på Cleveland Public Library fra maj til august 2008 [1] . Smiths skabelse af Britenig er blevet nævnt som årsagen til dens medtagelse i udstillingen (som også omfattede en babylonsk tekst [2] på Smiths sprog).

Eksempeltekst

Fadervor :

Nustr Padr, ke sia i llo gel: sia senthid tew non: gwein tew rheon: sia ffaeth tew wolont, syrs lla der sig i llo gel. Dun nustr pan diwrnal a nu h-eidd; e pharddun llo nustr phechad a nu, si nu pharddunan llo nustr phechadur. E ngheidd rhen di nu i dårlig temp di dial, mai llifr nu di'll mal. Per ill rheon, ill cofaeth e lla leir es ill tew, per segl e segl. Amen.

Ordforråd

Meget af Brithenigs ordforråd er helt klart romansk, selvom det er forklædt som walisisk. Den følgende liste med 30 ord giver en idé om, hvordan Britenig ser ud sammenlignet med andre romanske sprog, inklusive Venedict og walisisk. Ligheden mellem omkring en fjerdedel af de walisiske ord med Brythenig-ord (angivet ved ikke at være i parentes) skyldes deres fælles indoeuropæiske oprindelse, selvom nogle andre, såsom ysgol, var lånord fra latin til walisisk.

Brithenigs ordforråd sammenlignet med romanske sprog og walisisk
Russisk britisk latin portugisisk galicisk spansk catalansk occitansk fransk italiensk retromanish Friulian rumænsk Venedyk walisisk
hånd breich brachium braco brazo brazo braç braç bh'er braccio bror braç møgunge brocz braich
Det sorte nir nĭger, nĭgrum neger neger neger negre negre noir nero nair neri negru Niegry (du)
by ciwdad cīvĭtās, cīvĭtātem cidade cidade ciudad ciutat ciutat citere citta citad citere oras , cetate czytac (dinas)
død morth mŏrs, mŏrtem morte morte muerte mort mort mort morte mort muart moarte mroć (marwolaeth)
hund kan canis cao, cachorro kan perro , kan gos , ca gos , kan chien sukkerrør chaun cjan caine kań (ci)
øre origl auris , auricula orelha orella oreja orella aurelha oreille orecchio ureglia orele ureche urzykla (klynge)
æg æj æg ovo ovo huevo ou du œuf uovo ov ûf ou åh wy
øje ogl ŏclus olho ollo ojo ull uelh œil occhio egl vilje ochi okiel (lygad)
far padr Pater, Patrem pai pai padre pare pare pere padre baby pari tată poterz (lidt)
ilden ffog ignis , fŏcus fogo lume , fogo fuego foc fuoc feu fuoco fieu fûc foc fok (tan)
fisk fisk pĭscis peixe peixe pez, pescado peix peis Poisson pesce pesch pes peste pieszcz pysgodyn
eneste pedd pĕs, pĕdem pe pe pie peu pe pied piede pe grube picior piezu (troed)
ven efig amicus amigo amigo amigo amisk amisk ami amico ami ami amisk omik (cyfail)
grøn gwirdd vĭrĭdis Verde Verde Verde verd verd vert Verde verd vert Verde wierdzi gwyrdd
hest, hest fald ĕquus , caballus cavalo cabalo caballo cavall kaval cheval cavallo chaval cjaval cal kawal ceffyl
jeg eo Gå eu eu yo jo dvs je io jau jo eu jo (mi)
ø ysl īnsula ilha illa isla illa iscla île isola insla isule insula izla (ynys)
sprog, tale llinghedig, llingw Sprog lingua lingua lengua llengua lenga Sprog lingua linguatg, lieunga længde limba lęgwa (iaith)
liv gwid vita vida vida vida vida vida vie vita vita vite viaţă wita (bywyd)
mælk llaeth lac, lactis liete liete leche llet lach lait latte latg lat lapte Loc llaeth
navn ikke nomen Nej mig Nej mig nombre nom nom nom Nej mig num ikke nummer numisk (enw)
nat noget nŏx, nŏctem noite noite noche nit nuech nuit Bemærk notg gnot noapte noc (næse)
gammel gwegl vĕtus , vĕtŭlus velho vello viejo godt vielh vieux vecchio vegl vieli vechi wiekly (høne)
skole yscol schla escola escola escuela escola escala økole scuola scola scuele şcoală szkola ysgol
himmel cel caelum ceu direktør cielo cel cel ciel cielo tschiel col cer czal (awyr)
stjerne ystuil stella estrela estrela estrella estel estela etoile stella staila stål stea Sciola (seren)
tand bule dēns, dĕntem dente dente diente bule bule bule dente bule dint dinte dzięć dant
stemme gwg vōx, vōcem voz voz voz veu stemmer voix stemme vusch vos stemme wucz (llais)
vand ag aqua agua auga agua aigua aiga eau acqua aua ahe apă jekwa (dŵr)
vind gwent vĕntus vento vento viento aftræk aftræk aftræk vento aftræk skrue vant więt gwynt

Litteratur

Noter

  1. ↑ Esperanto, Elvish og Beyond . Flickr . Hentet 7. september 2009. Arkiveret fra originalen 21. september 2011.
  2. ↑ Babel-tekstintroduktion . Langmarker . Hentet 7. september 2009. Arkiveret fra originalen 14. maj 2011.

Links

 Konstruerede sprog ( liste )
Portal: Konstruerede sprog