Stemmeløs labiodental spirant

Stemmeløs labiodental spirant
f
IFA nummer	128
Unicode (hex)	U+66
HTML (decimal)	f
X-SAMPA	f
Kirshenbaum	f
IPA punktskrift	⠋
lydeksempel

Stemmeløs labiodental spirant (også stemmeløs labiodental frikativ ) er en af de konsonanter , der findes på mange sprog i verden [~ 1] [1] .

Betegnes med f i det internationale fonetiske alfabet (IPA) og f i X-SAMPA [2] [3] systemet .

Karakteristika

Den stemmeløse labiodentale spirant er kendetegnet ved følgende egenskaber [2] [3] [4] :

ifølge dannelsesmetoden : frikativ - dannes, når en luftstrøm passerer gennem en indsnævring i stemmekanalen ;
på dannelsesstedet : labio-dental (labiodental) - dannes, når en obstruktion dannes af underlæben (aktivt organ ), i kontakt med eller nærmer sig de øvre tænder (passivt organ);
afhængigt af typen af fonation : døv dannet af avl af stemmebånd , der ikke er involveret i artikulation ;
i henhold til positionen af den bløde gane : oral -dannet, når den bløde gane er hævet, lukker luftens passage ind i næsehulen ;
i henhold til den relative styrke af støjkomponenterne : støjende - dannes, når støjkomponenterne dominerer over tonen ;
ved luftstrømmens passagested: median - dannet når luftstrømmen passerer langs mundhulen ;
ifølge metoden til luftstrømsdannelse: pulmonisk - dannes ved indånding eller udånding udført af lungerne .

På slaviske sprog

I det protoslaviske sprogs fonologiske system var der ingen stemmeløs labial-tandspirant. Fonemerne / f / og / fʲ / opstod senere i processen med at etablere selvstændige slaviske sprog . Før fremkomsten af disse fonemer , blev konsonanten [f] i tidlige lån erstattet af lyde tæt på plads og metode til dannelse , for eksempel barwa "farve" på polsk - fra det. Farbe , navnet Stepan på gammelrussisk (en tilpasset form i den daglige tale af navnet Stefan) - fra andet græsk. Στέφανος osv. Betingelserne for fremkomsten af konsonanter / f / og / fʲ / udviklet af XII-XIII århundreder efter faldet af de reducerede . Som et resultat af tabet af vokalerne ъ og ь i en svag position (før en stemmeløs konsonant og i slutningen af et ord ), begyndte stemmelæbe-tandspiranter / v /, / vʲ / at blive bedøvet i [f], [fʲ]: Pol. ławka [ˈwafka], rów [ruf], krew [krɛf]; Russisk shop [ˈɫafkə], grøft [rof], blod [krofʲ] og efter en stemmeløs konsonant på polsk twój [tfuj] "din". Således findes konsonanterne [f], [fʲ] i slaviske sprog kun i lån fra andre sprog og i den fantastiske position v , vʲ [5] [6] .

På russisk forekom bedøvelsen af konsonanter / v /, / vʲ / i [f], [fʲ] oprindeligt i området for distribution af den gamle Rostov-Suzdal-dialekt , hvor den stemte spirant af labial- tanddannelsen / v / dukkede op i stedet for labial-labial / w / allerede i XI - begyndelsen af XII århundreder [7] . Til dato er fonemerne / v /, / vʲ /, / f /, / fʲ / noteret i de centrale russiske dialekter , dannet på grundlag af Rostov-Suzdal-dialekten og på det litterære sprog . I den ene del af de perifere russiske dialekter blev fonemerne / v /, / vʲ /, / f /, / fʲ / dannet under indflydelse af dialekterne i centrum og det litterære sprog, og i den anden (i det sydvestlige og til dels Ryazan ) er disse fonemer fuldstændig fraværende: i sådanne dialekter før en døv konsonant og i slutningen af ordet er labial / w / noteret ([ˈɫawkə] "butik", [drow] "brænde"), kl. begyndelsen af ordet er vokalen / u / ([unuk] "barnebarn") mulig , og i lån er f /, / fʲ / successivt erstattet af [hv] , [hvʲ] , [ h ] ([hvakt] "faktum", [torh] "tørv") [8] .

Eksempler

Sprog		ord	HVIS EN	betyder	Bemærk
abkhasisk		f s	[fə]	"lyn"	se artiklen Abkhasisk fonologi
Adyghe		t f s	[tfə] lyt	"fem"	svarer til [xʷ] i Kabardino-Circassian og Proto -Circassian
albansk		f aqe	[facɛ]	"kind"
engelsk	alle dialekter	fil _	[fɪɫ]	"fylde"	se artiklen Engelsk fonologi
	cockney [9]	tænk _	[fɪŋk]	"tænke"	fri variation i udtalen [ θ ] blandt nogle dialekttalende (socialt markeret udtale) [10] , se artiklen Overgang af th til f, v
	de fleste britiske bydialekter [11]
	New Zealand engelsk [~2] [12] [13]
	Sydafrikansk engelsk [14]				mest i slutningen af et ord
arabisk	litterær [15]	ظرف	[ðˤɑrf]	"kuverten"	se artiklen Arabisk fonologi
armensk	østarmensk [16]	ֆ ուտբոլ	[futbol] lyt	"fodbold"
assamisk		বৰ ফ	[bɔɹɔf]	"sne, is"
baskisk		f i	[finne]	"tynd"
Bengal		ফুল _	[fuld]	"blomst"	allofon af /pʰ/ , se bengalsk fonologi
walisisk		ff på	[fɔn]	"holde sig til"	se artiklen walisisk fonologi
ungarsk		f igyel	[fiɟɛl]	"han/hun er opmærksom"	se artiklen Ungarsk fonologi
vietnamesisk [17]		ph ao	[faːw˧ˀ˥]	"fyrværkeri"	se artiklen vietnamesisk fonologi
galicisk		faisca _	[faˈiska]	"gnist"	se artiklen Galicisk fonologi
goemai (ankwe)		[fed]		"blæse"
græsk		φ ύση / f ysī	[ˈfisi]	"natur"	se artiklen græsk fonologi
Gujarati		ફળ / faļ _ _	[fəɭ]	"frugt"	se artiklen Phonology of Gujarati
prik (zodi) [18]		[fundər]		"skjule"	kontrasteret med den labialiserede korrelat [fʷ]
vestfrisisk		f ol	[foɫ]	"fuld"	se artiklen vestfrisisk fonologi
hebraisk		סופר _ _	[so̞fe̞ʁ]	"forfatter"	se artiklen hebraisk fonologi
spansk [19]		fantasma _	[fã̠n̪ˈt̪a̠zm̠]	"spøgelse"	se artiklen Spansk fonologi
italiensk		fantasma _	[fän̪ˈt̪äzmä]	"spøgelse"	se artiklen Italiensk fonologi
Kabardino-cirkassisk		f yz	[fəz]	"kvinde"	svarer til [ʂʷ] i de adyghiske og proto-cirkassiske sprog
Kabyle		a f os	[afuse]	"hånd"
catalansk [20]		fase _	[ˈfaze]	"fase"	se artiklen catalansk fonologi
kinesisk	kantonesisk	飛/ fēi _	[fei̯˥] lytte	"flyve"	se artiklen Kantonesisk fonologi
kinesisk	putonghua	飛 ( trad. ) /飞 ( simplificeret ) / f ēi	[feɪ̯˥] lytte	"flyve"	se artiklen Mandarin Phonology
koptisk		ϥ ⲧⲟⲟⲩ	[ftow]	"fire"
makedonsk		fonetik _	[fɔnetika]	"fonetik"	se artiklen Makedonsk fonologi
malaysisk		feri _	[feri]	"færge"	findes kun i lån
maltesisk		fenek _	[fenek]	"kanin"
Deutsch		fade _	[ˈfaːdə]	"blød"	se artiklen Fonetik i det tyske sprog
hollandsk [21]		cykel _	[passer]	"cykel"	se artiklen hollandsk fonologi
Norsk		filtre _	[filtɛɾ]	"filter"	se artiklen Norsk fonologi
næse		ꃚ / f u	[fu˧]	"stege"
Punjabi		ਫ਼ੌਜੀ	[fɔːd͡ʒi]	"soldat"
persisk		فکر	[fekr]	"tanke"	se artiklen Persisk fonologi
polere [22]		morgen _	[ˈfut̪rɔ] lytte	"pels"	se artiklen Polsk fonologi
portugisisk [23]		fala _	[ˈfalɐ]	"tale"	se artiklen portugisisk fonologi
rumænsk [24]		foc _	[fo̞k]	"ilden"	se artiklen rumænsk fonologi
russisk [25]		stavning _ _ _ _	[ɐrfɐˈɡrafʲɪjə]		i modsætning til det palataliserede korrelat [fʲ] , se artiklen Russisk fonetik
Zapotec	tilquiapanese [26]	ca f e	[kafɘ]	"kaffe"	noteres hovedsageligt i låneord fra spansk
Serbokroatisk [27]		fase / fase _ _	[fǎːz̪ä]	"fase"	se artiklen Serbokroatisk fonologi
slovakisk		f ukash	[ˈfu̞ːkäc̟]	"blæse"	se artiklen slovakisk fonologi
Somali		feex _	[fɛħ]	"vorte"	se artiklen Somalisk fonologi
Swahili		kufa _ _	[kufɑ]	"dø"
tyrkisk		sa f	[saf]	"ren"	se artiklen tyrkisk fonologi
ukrainsk [28]		F astiv	[ˈfɑsʲtʲiw]	Fastov	se artiklen ukrainsk fonetik
fransk [29]		fabuleuse _	[fäbyˈløːz̪]	"utrolig"	se artiklen Fransk fonologi
Hindustani		सा फ़ / صاف	[sɑːf]	"ren"	se artiklen Hindustani fonetik og fonologi
tjetjensk		fax _	[fax]	"Fax"
tjekkisk		foukat _	[ˈfoʊ̯kat]	"blæse"	se artiklen Tjekkisk fonologi
Chuvash		grafit _ _	[gratis]	"grafit"	findes kun i lån
svensk		fisk _	[ˈfɪsk]	"fisk"	se artiklen Svensk fonologi
moderfår [30]		e flen _	[éflẽ]	"han spyttede ud"
Esperanto		f ajro	[ˈfajɾo]	"ilden"	se artiklen Phonology of Esperanto

Noter

Kommentarer

↑ PHOIBLE Online-webstedet viser 1329 sprog i verden , hvis fonemiske opgørelse inkluderer den stemmeløse labial-tandspirant f (44% af alle sprog i webstedets database).
↑ Tale fra en del af den yngre generation.

Kilder

↑ Konsonant f : [ arch. 23/11/2019 ] : [ eng. ] / Redigeret af Moran S. , McCloy D. // PHOIBLE Online. - Leipzig : Max Planck Institute for Evolutionary Anthropology , 2019. (Få adgang 24. november 2019)
↑ 1 2 Det internationale fonetiske alfabet (revideret til 2015) : [ arch. 08/08/2019 ] : [pdf] : [ eng. ] // International Phonetic Association . - London. (Få adgang: 24. november 2019)
↑ 1 2 Bondarko L. V. Konsonanter // Sproglig encyklopædisk ordbog / Chefredaktør V. N. Yartseva . - M .: Soviet Encyclopedia , 1990. - 685 s. — ISBN 5-85270-031-2 . (Få adgang: 24. november 2019)
↑ Konsonanter / Bondarko L.V. // Saint-Germains fred 1679 - Social sikring. - M . : Great Russian Encyclopedia, 2015. - S. 569-570. - ( Great Russian Encyclopedia : [i 35 bind] / chefredaktør Yu. S. Osipov ; 2004-2017, v. 30). - ISBN 978-5-85270-367-5 . (Få adgang: 4. september 2022)
↑ Ananyeva N. E. Det polske sprogs historie og dialektologi . - 3. udg., Rev. - M . : Boghuset " Librokom ", 2009. - S. 130. - 304 s. - (Historien om de europæiske folks sprog). - ISBN 978-5-397-00628-6 .
↑ Musatov V.N. Russisk sprog: Fonetik. Fonologi. Ortoopi. Grafisk kunst. Retskrivning: lærebog. godtgørelse . - 2. udg., slettet .. - M . : " FLINTA ", 2012. - S. 69-70. — 246 s. - ISBN 978-5-89349-949-0 .
↑ Gorshkova K.V. Historisk dialektologi af det russiske sprog . - M . : " Oplysning ", 1972. - S. 64-65. — 160 sek.
↑ Bromley S. V. , Bulatova L. N. , Getsova O. G. m.fl. Russian Dialectology / Ed. L. L. Kasatkina . - M . : Publishing Center "Academy" , 2005. - S. 58-60. — 288 s. — ISBN 5-7695-2007-8 .
↑ Wells, 1982 , s. 328.
↑ Clark, Trousdale, 2010 , s. 309.
↑ Storbritannien, 2005 , s. 1005.
↑ Wood, 2003 , s. halvtreds.
↑ Gordon, Maclagan, 2008 , s. 74.
↑ Bowerman, 2004 , s. 939.
↑ Thelwall, 1990 , s. 37.
↑ Dum-Tragut, 2009 , s. atten.
↑ Thompson, 1959 , s. 458-461.
↑ Caron, 2002 , s. 162, 164.
↑ Martínez-Celdrán, Fernández-Planas, Carrera-Sabaté, 2003 , s. 255.
↑ Carbonell, Llisterri, 1992 , s. 53.
↑ Gussenhoven, 1992 , s. 45.
↑ Jassem, 2003 , s. 103.
↑ Cruz-Ferreira, 1995 , s. 91.
↑ Literă f : Dicționare ale limbii române online: [ arch. 07/07/2012 ] : [ rum. ] // DEX Online. — 2019. (Adgang: 24. november 2019)
↑ Padgett, 2003 , s. 42.
↑ Merrill, 2008 , s. 109.
↑ Landau, Lončarića, Horga, Škarić, 1999 , s. 67.
↑ Danylenko, Vakulenko, 1995 , s. fire.
↑ Fougeron og Smith, 1993 , s. 73.
↑ Ladefoged, 2005 , s. 156.

Litteratur

Altendorf U. , Watt D. Dialekterne i det sydlige England: fonologi // A handbook of variants of English / Kortmann B. , Schneider EW , Burridge K. , Mesthrie R. , Upton C . - Mouton de Gruyter , 2004. - Vol. 1: Fonologi. - S. 181-196. — ISBN 3-11-017532-0 .
Bowerman S. White Sydafrikansk engelsk: fonologi // A handbook of variants of English / Kortmann B. , Schneider EW , Burridge K. , Mesthrie R. , Upton C . - Mouton de Gruyter , 2004. - Vol. 1: Fonologi. - S. 931-942. — ISBN 3-11-017532-0 .
Storbritannien D. Innovationsdiffusion: "Estuary English" og lokal dialektdifferentiering: The survival of Fenland Englishes // Linguistics [ . - 2005. - Bd. 43.- Iss. 5 . - P. 995-1022.
Carbonell JF , Llisterri J. Catalan (engelsk) // Journal of the International Phonetic Association . - 1992. - Bd. 22. Iss. 1-2 . - S. 53-56. - doi : 10.1017/S0025100300004618 .
Caron B. Dott, aka Zodi (chadisk, vest-B, syd-bauchi): grammatiske noter, ordforråd og tekst // Afrika und Übersee. - 2002. - Nr. 85 . - S. 161-248.
Clark L. , Trousdale G. En kognitiv tilgang til kvantitativ sociolingvistisk variation: Evidence from th-fronting in Central Scotland // Advances in Cognitive Linguistics / Geeraerts D. , Kristiansen G. , Peirsman Y . - Berlin: Mouton de Gruyter , 2010. - ISBN 978-3-11-022645-4 .
Cruz-Ferreira M. Europæisk portugisisk (engelsk) // Journal of the International Phonetic Association . - 1995. - Bd. 25. Iss. 2 . - S. 90-94. - doi : 10.1017/S0025100300005223 .
Danylenko A. , Vakulenko S ukrainsk . - Lincom Europa, 1995. - ISBN 9783929075083 .
Dum-Tragut J. Armensk: Moderne østarmensk. - Amsterdam: John Benjamins Publishing Company , 2009.
Fougeron C. , Smith CL Illustrationer af IPA: Fransk (engelsk) // Journal of the International Phonetic Association . - 1993. - Bd. 23. - Iss. 2 . - S. 73-76. - doi : 10.1017/S0025100300004874 .
Gordon E. , Maclagan M. Regionale og sociale forskelle i New Zealand: Phonology // Varieties of English / Burridge K. , Kortmann B. - Berlin: Mouton de Gruyter , 2008. - Vol. 3: Stillehavet og Australasien. - S. 64-76. — ISBN 3110208415 .
Gussenhoven C Hollandsk (engelsk) // Journal of the International Phonetic Association . - 1992. - Bd. 22.Iss. 2. - S. 45-47. -doi:10.1017/S002510030000459X.
Jassem V. Polish (engelsk) // Journal of the International Phonetic Association . - 2003. - Bd. 33.- Iss. 1 . - S. 103-107. - doi : 10.1017/S0025100303001191 .
Ladefoged P. Vokaler og konsonanter. — Anden udg. - Blackwell's , 2005.
Landau E. , Lončarić M. , Horga D. , Škarić I Kroatisk // Handbook of the International Phonetic Association: En guide til brugen af det internationale fonetiske alfabet. - Cambridge: Cambridge University Press , 1999. - S. 66-69. - ISBN 978-0-521-65236-0 .
Martínez-Celdrán E. , Fernández-Planas AM , Carrera-Sabaté J. Castiliansk spansk (engelsk) // Journal of the International Phonetic Association . - 2003. - Bd. 33.- Iss. 2 . - S. 255-259. - doi : 10.1017/S0025100303001373 .
Merrill E. Tilquiapan Zapotec (engelsk) // Journal of the International Phonetic Association . - 2008. - Bd. 38.- Iss. 1 . - S. 107-114. - doi : 10.1017/S0025100308003344 .
Padgett J. Kontrast og post-velar fronting på russisk (engelsk) // Natural Language & Linguistic Theory . - 2003. - Bd. 21. - Iss. 1 . - S. 39-87. - doi : 10.1023/A:1021879906505 .
Rogers D. , d'Arcangeli L. Italiensk (engelsk) // Journal of the International Phonetic Association . - 2004. - Bd. 34. Iss. 1 . - S. 117-121. - doi : 10.1017/S0025100304001628 .
Thelwall R. Illustrationer af IPA: Arabic (engelsk) // Journal of the International Phonetic Association . - 1990. - Bd. 20. Iss. 2 . - S. 37-41. - doi : 10.1017/S0025100300004266 .
Thompson L. Saigon phonemics (engelsk) // Language . - 1959. - Bd. 35. Iss. 3 . - S. 454-476. - doi : 10.2307/411232 . — .
Wells JC Accenter af engelsk. - Cambridge: Cambridge University Press , 1982. - Vol. 2: De britiske øer. — ISBN 0-521-24224-X .
Wood E. TH-fronting: Substitutionen af f/v for θ/ð i New Zealand English // New Zealand English Journal. - 2003. - Bd. 17. - S. 50-56.

Links

Segmenter f : Liste over sprog, hvor konsonanten f og dens varianter forekommer: [ arch. 23/11/2019 ] : [ eng. ] / Redigeret af Moran S. , McCloy D. // PHOIBLE Online. - Leipzig : Max Planck Institute for Evolutionary Anthropology , 2019. (Få adgang 24. november 2019)

Konsonanter i det internationale fonetiske alfabet