Planlagt sprog

Et planlagt sprog  er et internationalt kunstigt socialiseret sprog , det vil sige et sprog skabt til international kommunikation og brugt i praksis.

Fremkomsten af ​​begrebet planlagt sprog er forbundet med forsøg på at undgå epitetet "kunstig", som for det første ikke er nøjagtigt nok (da elementer af kunstighed også er iboende i spontant udviklende nationale sprog ), og for det andet forårsager det ofte negative associationer . Forskellige interlingvister har foreslået andre muligheder, såsom:

• internationalt sprog (det vil sige gennem sprogets formål, dets formål), samt varianter af dette navn ( interlingua , etc.);
• konstrueret sprog ( engelsk  konstrueret sprog , tysk  konstruierte Sprache , Esper. konstruita lingvo );
• plansprog ( engelsk  plansprog , tysk  Plansprache , Esper planlingvo );
• hjælpesprog ( eng.  hjælpesprog , fr.  langue auxiliaire , esper. helplingvo );
• andetsprog ( eng.  andetsprog , fr.  deuxième langue , esper. dualingvo ).

Efterhånden fik de tre første muligheder en snævrere og mere specifik betydning, nemlig:

• internationalt sprog  - ethvert sprog, der bruges til kommunikation mellem mennesker fra forskellige lande (naturligt eller kunstigt); jfr. sprog i international kommunikation ;
• konstrueret sprog  - ethvert kunstigt sprog beregnet til menneskelig kommunikation (international eller ikke-international);
• planlagt sprog  - et kunstigt internationalt sprog (det vil sige inkluderet samtidigt i begge tidligere grupper).

I engelske kilder findes udtrykket også:

• zonekonstrueret sprog - det vil sige et  internationalt konstrueret sprog skabt til en specifik gruppe af sprog eller en specifik region, for eksempel for slaver , for talere af germanske sprog , for europæere, for det nordlige Europa osv.

Hvad angår udtrykket "hjælpemiddel", begyndte det at blive brugt til mere præcist at definere et internationalt sprogs rolle som et sekundært kommunikationsmiddel, ikke beregnet til at erstatte nationale sprog (i modsætning til et fælles sprog).

Sergei Nikolaevich Kuznetsov foreslog, at kun de kunstige internationale sprog, der blev realiseret i offentlig brug ( socialiserede ), betragtes som planlagte sprog, da "... sprogene i denne gruppe udgør en særlig klasse af sprog i det menneskelige samfund og danner sammen med naturlige sprog den sproglige situation i den moderne verden."

I denne forbindelse kaldes sprog, der ikke har oplevet væsentlig udvikling og brug af samfundet, projekter (linguo-projekter). Den tyske sprogforsker Detlev Blanke udviklede en klassifikation af kunstige sprog i henhold til deres implementering og identificerede 18 tegn-trin, der indikerer transformationen af ​​et sprogprojekt til et virkeligt fungerende sprog (se sprogprojekt ).

Udtrykket planlagt sprog kan bruges i interlingvistisk litteratur i andre betydninger, som regel indsnævre eller udvide ovenstående definition. I det første tilfælde forstås det eneste planlagte sprog som esperanto (især Detlev Blanke), i de andre ethvert objekt for sprogplanlægning . I begge tilfælde mister dette udtryk, ifølge Kuznetsov S. N., sin iboende specificitet og overlapper med andre udtryk, hvilket viser det uhensigtsmæssige i enten for snæver eller for bred fortolkning...

Ofte forstås et planlagt sprog som et konstrueret sprog (for eksempel hævder tokipona ikke at være internationalt, derfor er det ikke et planlagt sprog i ordets strenge betydning, men dets udbredelse gjorde det først til et internationalt projekt, og derefter praktisk taget fjernet sproget fra kategorien projekter).

Litteratur

• Blanke D. Projects of Planned Languages ​​and Planned Language // Problems of the International Auxiliary Language. — M.: Nauka , 1991. S. 63-69.
• Kuznetsov S. N. En kort ordbog over interlingvistiske termer // Problemer med det internationale hjælpesprog. - M .: Science , 1991. - S. 171-228.