Jeg gør

Ido ( esper. ido  - descendant) er et planlagt internationalt sprog vedtaget i 1907 af Delegationen til vedtagelse af et internationalt hjælpesprog som en forbedret udgave af esperanto . Det menes, at dens forfatter var den franske esperantist Louis de Beaufront , som repræsenterede Zamenhofs interesser , skaberen af ​​esperanto , i denne delegation . Ud over ham deltog den franske matematiker Louis Couture , den russisk-tyske fysiker Wilhelm Ostwald og den danske sprogforsker Otto Jespersen i skabelsen af ​​et nyt sprog .

Historie

I første omgang forårsagede Ido betydelig skade på esperantobevægelsen - op til 10% af alle esperantister skiftede til Ido [3] . De første år med udbredelsen og brugen af ​​Ido var dog præget af løbende ændringer i sproget. Blandt yidisterne opstod stridigheder mellem "konservative" og tilhængere af yderligere reformer. Ido-lærebøger og ordbøger blev hurtigt forældede, og heri mistede han sin egenskab som kommunikationsmiddel, hvilket forårsagede utilfredshed hos sine følgere. Nogle fremtrædende reformatorer skabte endda nye internationale sprogprojekter: Esperantido , Novial og andre, som ikke fik et nævneværdigt antal tilhængere. Ido-bevægelsen begyndte at aftage, og i midten af ​​det 20. århundrede var den aftaget til et sparsomt beløb.

I begyndelsen af ​​det 21. århundrede er der dog en vis vækst i antallet af tilhængere af Ido-sproget. , overvejende i Vesteuropa. Objektivt har Ido avanceret esperantologi langt , udvidede oplevelsen af ​​sprogligt design og berigede esperanto. Nogle vellykkede suffikser (-iz-, -oz-...), ord og udtryk overført fra Ido til Esperanto .

Funktioner sammenlignet med esperanto

Der er foretaget mange ændringer i Ido sammenlignet med esperanto på alle niveauer af sproget: fonetik og ortografi , morfologi , ordforråd og syntaks . De mest iøjnefaldende er dog fonetisk-ortografiske og morfologiske ændringer, i mindre grad leksikalske.

Inden for fonetik blev der foretaget en ændring af stavning: For at "passe" ind i det nye latinske alfabet uden diakrit og ekstra bogstaver, blev fonemet /x/ udelukket fra det esperanto fonetiske system (på esperanto bogstavet ĥ ), men i egennavne /x/ enten erstattet af /k/ eller bibeholdt og betegnet med digrafen kh . Den valgfrie udtale af fonemet /ʒ/ (bogstav j ) som et affrikat [ʤ] introduceres også (på esperanto er disse forskellige fonemer: /ʒ/ ĵ og /ʤ/ ĝ ), men i egennavne, for at undgå tvetydighed, /ʤ/ er angivet med kombinationen dj .

Betoningsstedet ved læsning af en skrevet tekst på Ido er sværere at fastslå end på esperanto, selvom den generelle regel for placering på næstsidste stavelse næsten ikke har ændret sig, jf. pkt . esp. l í ngvo ~ Ido linguo (det fremgår ikke tydeligt af stavemåden /língwo/ eller /lingúo/, jf. Ido arborgl ú o ), esp. famil í o ~ ido familio (det fremgår ikke af det nedskrevne, /famíljo/ eller /familío/, jf. ido desp í a ). Også i Ido blev der indført en undtagelse i stressreglen vedrørende infinitiver , hvor vægten skal lægges på ordets sidste stavelse: lekt á r .

Inden for grafik og stavning gjorde skaberne af Ido et forsøg på at komme tættere på nogle traditionelle stavenormer for vesteuropæiske (primært romanske ) sprog. Dette førte imidlertid til tabet af en en-til-en-korrespondance mellem fonemet og bogstavet: fonemerne /ʃ/ og /ʧ/ begyndte at blive betegnet med bogstavkombinationer ( hhv. sh og ch ; samtidig, hvis bogstaverne hører til forskellige morfemer , så læses de hver for sig, som /sh/ og /ʦh/); tværtimod begyndte lydkombinationen /ks/ at blive betegnet med et enkelt bogstav x (samtidig, hvis /k/ og /s/ henviser til forskellige morfemer, så skrives det ks ). Fonemerne /w/ og /j/ (på esperanto, henholdsvis bogstaverne ŭ og j ) begyndte at blive betegnet på to måder: /w/ - med bogstaverne w og u (i kombination /CwV/), og /j / - ved bogstaverne y og i (i kombination /CjV/), mens en yderligere digraf qu blev indført , læst som /kw/ (mens /gw/ er skrevet gu ).

Inden for morfologien er der foretaget følgende ændringer i forhold til esperanto:

• Ændring af flertalsformen af ​​navne fra agglutinativ formant -oj til bøjningsformen -i ;
• Den valgfri brug af den direkte objektformant -n (" akkusativ kasus "), såvel som ophøret af dens brug i betydningen direktiv ;
• Definitioner angivet med formanten -a er blevet ufravigelige og stemmer ikke overens med navnet, der er defineret i tallet (på esperanto, artiklen la , det samlede tal ambaŭ "begge", pronomenet mem "sig selv", samt kies , kiom og andre, der ender på konsonanter, var ufravigelige);
• Infinitiv begyndte at blive betegnet med agglutinative formanter -ar , -ir , -or (hvor -a- , -i- , -o-  er indikatorer for tid , som i den indikative stemning );
• Og også nogle andre ændringer.

Inden for ordforråd blev en væsentlig del af ordene rettet, og der var to rettelsesprincipper, med den modsatte bias: på den ene side blev ordene bragt i en mere "naturlig" form (ofte blot grafisk), på den anden side blev ordene tværtimod forenklet for at "lette" udtalen (for eksempel: absceso > abceso , scienco > cienco ), hvilket nogle gange gjorde dem uigenkendelige og modsigede princippet om "naturlighed" af formen af ordet.

Men hovedarbejdet for skaberne af Ido var rettet mod at rette op på esperantos orddannelsessystem . På esperanto er roden normalt bundet til en bestemt del af talen , hvilket påvirker måderne og former for orddannelse fra denne rod. I Ido refererer selve roden ikke til nogen del af talen, hvilket teoretisk burde have frigjort eleven fra at huske, hvordan man danner afledte ord fra hvilken rod. Men sideløbende hermed blev det romanske system til dannelse af handlingsnavne og figurnavne indført i Ido, hvilket resulterede i, at røddernes tilknytning til orddele reelt blev bevaret, jf. pkt. på esperanto adj. granda "big" → handlingsnavn grando "værdi", handlingsnavn grandulo "gigant" og udsagnsord bati "at slå" → handlingsnavn bato "beating", handlingsnavn batisto " beater ". I ido fra adjektiver og fra verber dannes navnene på handling og agent på forskellige måder: granda → grandeso "værdi", grando "gigant", batar → bato "slå", batisto "beater". Her kan du se, at navnet på handlingen fra verbet har samme form som navnet på agenten fra adjektivet, derfor er det nødvendigt at vide præcist, om roden i Ido er et verbum eller et adjektiv.

Derudover blev praksis med at bruge affikser som selvstændige ord annulleret i Ido , og en lang række yderligere affikser blev indført for mere præcist at udtrykke visse semantiske nuancer (jf. Esp. legisto "læser" ~ Ido lektisto "professionel læser" og lektero "læsamatør" osv.). På esperanto har kun animerede navne, der betegner hunner (med undtagelse af kendte suffikser) en særlig betegnelse , i Ido - og også mænd, mens fraværet af et suffiks indikerer relevans for begge køn på én gang, jf. pkt. esp. frato "bror", frat in o "søster" ~ Ido frato "bror/søster", frat ul o "bror", frat in o "søster".

Inden for syntaksområdet kan følgende ændringer bemærkes:

• Selvom adjektivets position i forhold til det ord, der defineres ikke er fast på esperanto og i Ido, er adjektiver på esperanto normalt placeret før ordet, der defineres (påvirkning af slaviske og germanske sprog), og i Ido - efter (påvirkning af romantik). Sprog).
• I Ido i modsætning til esperanto , "akkusativ med infinitiv" omsætning er mulig. Samtidig bruger esperanto en bisætning med et prædikat i indikativ stemning, og Ido bruger infinitiv i passende tid: jfr. esp. mi vidas ke li legas "Jeg ser, hvad han læser" / mi vidas ke li legis "Jeg ser, hvad han læser" / mi vidas ke li legos "Jeg ser, hvad han vil læse" ~ ido me vidas il lektar "I I se at han læser” / me vidas il lektir “Jeg kan se, at han læste” / me vidas il lektor “Jeg ser, at han vil læse”.
• Infinitiv i esperanto som nominal del af prædikatet kræver et adverbium , i Ido kræver infinitiv et adjektiv, jf. pkt. esp. vivi estas bone "at leve er godt" ~ ido vivar esas bona .

Kombinationen og endda en vis konfrontation mellem de to principper - tilnærmelse til naturlige (primært romanske, især franske) sprog og princippet om a priori giver Ido et ejendommeligt udseende.

Fonologi

Stavning

Ido bruger de samme 26 latinske bogstaver som engelsk, selvom nogle af bogstaverne har forskellige betydninger. Ido bruger ikke diakritiske tegn .

Derudover er der tre digrafer i ido :

Grammatik

Pronominer

Eksempler

Fra Ido-sproget blev navnet " Intergelpo " lånt - et produktionskooperativ af etniske tjekkere i Kirgisistan, der eksisterede i førkrigstiden.

" Vor Fader "

Se også

• Konstrueret sprog
• Esperanto
• Novial
• Esperantido

Noter

1. ↑ 1 2 Crystal D. The Cambridge Encyclopedia of Language - Cambridge University Press , 1987. - S. 353. - ISBN 978-0-521-42443-1
2. ↑ https://books.google.it/books?id=CAIZ9BHOkBwC&pg=PA779&redir_esc=y#v=onepage&q&f=false
3. ↑ IDO
4. ↑ Oversættelse til 1. person enhed. numre, medmindre andet er angivet

Links

• Officiel hjemmeside for ido (ido)
• Internationalt sprog IDO
• Forum om og om Ido (ido)
• Ido-lærebøger på russisk, Dyer's Ido-English Dictionary
• IDO International Auxiliary Language (PDF)
• En la rubriko " Euyasik " l´administranto deziras kolektar kontributuri a la temi "komunikado" e "linguo". La baricentro dil afero esez ye to la promoco di projetlingui , qui future povus servir kom linguo di komunikado.

Ordbøger og encyklopædier	Flot dansk Stor russer jorden rundt Britannica (online)
I bibliografiske kataloger	GND : 4333756-9 J9U : 987007538408505171 LCCN : sh85064170