Interlingua (latino-blå-flexione)

Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den version , der blev gennemgået den 15. september 2021; verifikation kræver 1 redigering .
Interlingua
selvnavn lat.  Interlingua
lat.  Latino blå flexione
Oprettet Giuseppe Peano [1]
skabelsesår 1903 [1]
Regulerende organisation Interlingua Academy
Kategori a posteriori sprog , kontrolleret sprog og internationalt hjælpesprog
Type brev latin
Sprogkoder
ISO 639-1
ISO 639-2
ISO/DIS 639-3
Konstruerede sprog

Latino sine flexione (oversat fra  latin  -  "latin uden bøjning") er et internationalt kunstigt sprog baseret på latin , skabt af den italienske matematiker Giuseppe Peano i 1903 . Efter forfining i 1908 blev det kendt som Interlingua ( latin:  Interlingua ; ikke at forveksle med et andet kunstigt sprog med et lignende navn).

Alfabet og stavning

Det latinske-blå-fleksions-alfabet falder fuldstændig sammen med latin:
abcdefghijklmnopqrstu vwxyz ae oe

Det samme gælder stavning.

Udtale

Der bruges en almindelig udtale, svarende til den såkaldte "klassiske"/"rekonstruerede" latin:

Udtalen af ​​de resterende bogstaver svarer til traditionen, der er vedtaget i Rusland (den såkaldte "traditionelle" udtale). Nogle afvigelser fra denne udtale til den traditionelle er acceptable, hvilket også afspejles i stavemåden (se ovenfor). Hovedvægten falder altid på den sidste stavelse i ordet, den sekundære - hvor det er nødvendigt for harmoni.

Ordforråd

Hovedparten af ​​ordene er også lånt fra latin , men i en modificeret form. Alle navneord tages i ablativ entalsform. Adjektiver tages i nominativ ental neutrumform (for adjektiver, der ender på -e og -um, hvor -um ændres til -o) og i ablativform i andre tilfælde. Verber har i de fleste tilfælde form af en afkortet latinsk infinitiv (endelsen -re kasseres).

Generelle karakteristika ved orddannelse

Latin-blå-flexione er et produkt af den naturalistiske retning i konstruktionen af ​​internationale sprog. Dens grammatik er i nogle henseender enklere end esperantos (f.eks. er der ingen bøjning af adjektiver, tidsændring af verbet, obligatorisk brug af flertalsendelsen). Men samtidig er orddannelsessystemet lånt fra kildesproget - latin, og har derfor alle de kvaliteter, som de europæiske natursprogs orddannelsessystem har: tilstedeværelsen af ​​undtagelser, flere modeller for dannelsen af ​​samme. ting (se nedenfor kønsbetegnelsessystemet, forholdet mellem kardinal- og ordenstal, stedord og etc.). Derfor viser sproget sig i gennemsnit at være sværere end noget andet autonomt sprog for en person, der ikke kan latin i den ene eller anden grad.

Bøjning

Verbum

Verbet har ingen kategorier af person og tal. For eksempel: Me salta.  - Jeg hopper. Vos salta.  - Du hopper. Illo salta.  Han, hun, den hopper.

Tidskategorien mangler også: fremtiden kan udtrykkes ved at bruge adverbiet i i sætningen og fortiden ved adverbier e , der angiver tidspunktet for navneord. Selve verbet ændres ikke. For at udtrykke fremtidens tid kan omsætninger med modale verber vol og debe bruges . Der er ingen ændring i stemninger (vejledende, konjunktiv, imperativ osv.).

Tre verboider kan dannes ud fra selve verbet: infinitiv ved at tilføje suffikset -re , realleddet ved at tilføje -nte og passivleddet ved at tilføje -til . For eksempel: ama  - kærlighed osv., amare  - kærlighed, amante  - kærlig, amato  - elsket.

Kombinationen af ​​hjælpeverbet es "at være" med det passive participium danner en form for den passive stemme. Det aktive middel introduceres med ab . For eksempel: Filio es amato ab matre  - Sønnen er elsket af moderen.

Navneord

I latin blå bøjning er der en flertalsslutning for navneord -s ( filio  - søn, filios  - sønner). Men denne slutning kan udelades, når flertal er klart fra sammenhængen. Det vil sige, at decem simias og decem simia begge betyder "ti aber".

Der er intet grammatisk køn. Køn kan udtrykkes ved at ændre roden, tilføje visse suffikser eller tilføje ordene maskulin  og femina  - feminin. For eksempel: patre  - far, matre  - mor, propheta  - profet, prophetissa  - profetinde, cane mas  - han, cane femina  - tæve. Den sidste model er produktiv, de to første er uproduktive.

Kasusrelationer formidles ved ordstilling og præpositioner (f.eks. formidles genitiv kasus af præpositionen de ).

Adjektiv

Adjektivet er uforanderligt. Sammenligningsgrader dannes ved at tilføje visse adverbier.

Tal

Kvantitativ og ordinal

Talsystemet er lånt fra latin i en noget forenklet form.

kvantitative Oversættelse ordinal Oversættelse
uno en primo den første
duo to sekunder sekund
tres tre Tertio tredje
quatuor fire kvarto fjerde
quinque fem quinto femte
køn seks sexto sjette
september syv septimo syvende
okto otte oktavo ottende
novem ni Nej nej niende
decem ti decimo tiende
viginti eller duo decem tyve vigesimo tyvende
triginta eller tres decem tredive trigesimo tredivte
nonaginta eller novem decem halvfems nonagesimo halvfemsindstyvende
procent et hundrede centesimo hundrededel
mille et tusind millesimo tusindedel
millioner million millionesimo milliontedel

Kardinaltal fra 11 til 19 dannes ved at kombinere kardinaltallene for de første ti efter decem-uno eller decem et uno "elleve"-modellen. Ordinal - ved at kombinere ordenstallene for de første ti i henhold til decimo-unio "ellevte" model. Kardinaltal fra 40 til 80 - ved at tilføje de første ti -aginta til tallene (den endelige vokal, hvis nogen, kasseres): quintaginta "halvtreds". Ordinaltal dannes ved at erstatte kardinal -inta med -esimo : quintagesimo "halvtredsindstyvende".

Adverbium

Ikke-afledte adverbier er lånt fra latin. Dannelsen af ​​adverbier fra adjektiver udføres ved hjælp af udtryk cum mente og in modo . For eksempel: in modo fraterno  - broderlig, cum mente diligente  - flittigt.

Adverbier fra substantiver dannes ved hjælp af in modo de (for eksempel: in modo de fratre  - broderlig).

Pronominer

Personlige stedord
Den eneste ting flertal
Først mig nr
Sekund te vos
Tredje illo* illos

(*) Der er også særlige former illa  - hun og id  - det, samt en særlig form illas  - flertal af illa.

Refleksive pronominer
Latino Oversættelse
se Mig selv
se ipso alene
Besiddende pronominer
Den eneste ting flertal
Først meo nostro
Sekund tuo Vostro
Tredje suo
Interrogative pronominer
Latino Oversættelse
qui? WHO?
que? hvad? hvilken en af?
Relative pronominer
Latino Oversættelse
que hvad, hvilken (af)*
qui WHO **
quod hvad
quem hvad, hvem, hvem ***
morgen hvilken af ​​de to

(*) Nominativ kasus, kun for ting.
(**) Nominativ kasus, kun for mennesker.
(***) Akkusativ kasus for både personer og genstande.

Demonstrative pronominer
Latino Oversættelse
illo så (han, hun, det)
illos dem (de)
ce, hoc, isto dette disse
fortælling sådan
kvalitet såsom
ipso Mig selv
idem det samme
Ubestemte stedord
Latino Oversættelse
aliquo noget, nogen
uno nogen
omne alt, alle
nemine ingen
alio en anden
solo den eneste ene
toto det hele
neutral ingen af ​​de to
altero en af ​​to
morgen begge

Syntaks

Subjektet er placeret før prædikatet. Direkte objekt - efter prædikatet. Adjektiver placeres efter det navneord, de definerer. Adverbiet placeres efter det definerede verbum og før det definerede adjektiv.

Eksempeltekst

latin Latin uden bøjning

Germania omnis a Gallis Raetisque et Pannoniis Rheno et Danuvio fluminibus, a Sarmatis Dacisque mutuo metu aut montibus separatur: cetera Oceanus ambit, latos sinus et insularum inmensa spatia complectens, nuper cognitis quibusdam gentibus ac regibus a perquouits. Rhenus, Raeticarum Alpium inaccesso ac praecipiti vertice ortus, modico flexu in occidentem versus septentrionali Oceano miscetur. Danuvius molli et clementer edito montis Abnobae iugo effusus pluris populos adit, donec in Ponticum mare sex meatibus erumpat: septimum os paludibus hauritur.

Fluvios Rheno et Danuvio separa toto Germania ab Gallos, Raetos et Pannonios; Montes, aut metu mutuo, separate illo ab Sarmatas et Dacos: Oceano ambi ceteros, complectente sinus lato de mari og spatios immenso de insulas, ad certo gentes and reges recente cognito, aperto ab bello. Rheno, orto i toppunkt inaccesso et praecipite de Alpes Raetico, flecte se parvo versus occidente et misce se in Oceano septentrionale. Danuvio, effuso in jugo molle et clemente edito de monte Abnoba, visita plure populo, usque illo erumpe in mari Pontico per sex cursu: ore septimo perde se in paludes.

Se også

Noter

  1. 1 2 Crystal D. The Cambridge Encyclopedia of Language - Cambridge University Press , 1987. - S. 353. - ISBN 978-0-521-42443-1

Links