Interlingua (latino-blå-flexione)
Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den version , der blev gennemgået den 15. september 2021; verifikation kræver 1 redigering .| Interlingua | |
|---|---|
| selvnavn |
lat. Interlingua lat. Latino blå flexione |
| Oprettet | Giuseppe Peano [1] |
| skabelsesår | 1903 [1] |
| Regulerende organisation | Interlingua Academy |
| Kategori | a posteriori sprog , kontrolleret sprog og internationalt hjælpesprog |
| Type brev | latin |
| Sprogkoder | |
| ISO 639-1 | — |
| ISO 639-2 | — |
| ISO/DIS 639-3 | — |
| Konstruerede sprog | |
Latino sine flexione (oversat fra latin - "latin uden bøjning") er et internationalt kunstigt sprog baseret på latin , skabt af den italienske matematiker Giuseppe Peano i 1903 . Efter forfining i 1908 blev det kendt som Interlingua ( latin: Interlingua ; ikke at forveksle med et andet kunstigt sprog med et lignende navn).
Alfabet og stavning
Det latinske-blå-fleksions-alfabet falder fuldstændig sammen med latin:
abcdefghijklmnopqrstu vwxyz ae oe
Det samme gælder stavning.
Udtale
Der bruges en almindelig udtale, svarende til den såkaldte "klassiske"/"rekonstruerede" latin:
- B - ligesom [ b ].
- C - altid som [ k ].
- H - lignende [ h ] (døv aspiration), men i kombinationer udtales ph , th , ch og rh som henholdsvis [ p ʰ ], [ t ʰ ], [ k ʰ ] og [ r ʰ ].
- S - altid som [ s ].
- V - som "i" eller ikke-stavelse "y".
- Y er ligesom det tyske "ü" eller det franske "u" ("og" med læber som "y").
- AE - ligesom [ ae̯ ].
- OE - ligesom [ oe̯ ].
- QU - ligesom "ku" (med ikke-stavelse "y").
Udtalen af de resterende bogstaver svarer til traditionen, der er vedtaget i Rusland (den såkaldte "traditionelle" udtale). Nogle afvigelser fra denne udtale til den traditionelle er acceptable, hvilket også afspejles i stavemåden (se ovenfor). Hovedvægten falder altid på den sidste stavelse i ordet, den sekundære - hvor det er nødvendigt for harmoni.
Ordforråd
Hovedparten af ordene er også lånt fra latin , men i en modificeret form. Alle navneord tages i ablativ entalsform. Adjektiver tages i nominativ ental neutrumform (for adjektiver, der ender på -e og -um, hvor -um ændres til -o) og i ablativform i andre tilfælde. Verber har i de fleste tilfælde form af en afkortet latinsk infinitiv (endelsen -re kasseres).
Generelle karakteristika ved orddannelse
Latin-blå-flexione er et produkt af den naturalistiske retning i konstruktionen af internationale sprog. Dens grammatik er i nogle henseender enklere end esperantos (f.eks. er der ingen bøjning af adjektiver, tidsændring af verbet, obligatorisk brug af flertalsendelsen). Men samtidig er orddannelsessystemet lånt fra kildesproget - latin, og har derfor alle de kvaliteter, som de europæiske natursprogs orddannelsessystem har: tilstedeværelsen af undtagelser, flere modeller for dannelsen af samme. ting (se nedenfor kønsbetegnelsessystemet, forholdet mellem kardinal- og ordenstal, stedord og etc.). Derfor viser sproget sig i gennemsnit at være sværere end noget andet autonomt sprog for en person, der ikke kan latin i den ene eller anden grad.
Bøjning
Verbum
Verbet har ingen kategorier af person og tal. For eksempel: Me salta. - Jeg hopper. Vos salta. - Du hopper. Illo salta. Han, hun, den hopper.
Tidskategorien mangler også: fremtiden kan udtrykkes ved at bruge adverbiet i i sætningen og fortiden ved adverbier e , der angiver tidspunktet for navneord. Selve verbet ændres ikke. For at udtrykke fremtidens tid kan omsætninger med modale verber vol og debe bruges . Der er ingen ændring i stemninger (vejledende, konjunktiv, imperativ osv.).
Tre verboider kan dannes ud fra selve verbet: infinitiv ved at tilføje suffikset -re , realleddet ved at tilføje -nte og passivleddet ved at tilføje -til . For eksempel: ama - kærlighed osv., amare - kærlighed, amante - kærlig, amato - elsket.
Kombinationen af hjælpeverbet es "at være" med det passive participium danner en form for den passive stemme. Det aktive middel introduceres med ab . For eksempel: Filio es amato ab matre - Sønnen er elsket af moderen.
Navneord
I latin blå bøjning er der en flertalsslutning for navneord -s ( filio - søn, filios - sønner). Men denne slutning kan udelades, når flertal er klart fra sammenhængen. Det vil sige, at decem simias og decem simia begge betyder "ti aber".
Der er intet grammatisk køn. Køn kan udtrykkes ved at ændre roden, tilføje visse suffikser eller tilføje ordene maskulin og femina - feminin. For eksempel: patre - far, matre - mor, propheta - profet, prophetissa - profetinde, cane mas - han, cane femina - tæve. Den sidste model er produktiv, de to første er uproduktive.
Kasusrelationer formidles ved ordstilling og præpositioner (f.eks. formidles genitiv kasus af præpositionen de ).
Adjektiv
Adjektivet er uforanderligt. Sammenligningsgrader dannes ved at tilføje visse adverbier.
Tal
Kvantitativ og ordinalTalsystemet er lånt fra latin i en noget forenklet form.
| kvantitative | Oversættelse | ordinal | Oversættelse |
|---|---|---|---|
| uno | en | primo | den første |
| duo | to | sekunder | sekund |
| tres | tre | Tertio | tredje |
| quatuor | fire | kvarto | fjerde |
| quinque | fem | quinto | femte |
| køn | seks | sexto | sjette |
| september | syv | septimo | syvende |
| okto | otte | oktavo | ottende |
| novem | ni | Nej nej | niende |
| decem | ti | decimo | tiende |
| viginti eller duo decem | tyve | vigesimo | tyvende |
| triginta eller tres decem | tredive | trigesimo | tredivte |
| nonaginta eller novem decem | halvfems | nonagesimo | halvfemsindstyvende |
| procent | et hundrede | centesimo | hundrededel |
| mille | et tusind | millesimo | tusindedel |
| millioner | million | millionesimo | milliontedel |
Kardinaltal fra 11 til 19 dannes ved at kombinere kardinaltallene for de første ti efter decem-uno eller decem et uno "elleve"-modellen. Ordinal - ved at kombinere ordenstallene for de første ti i henhold til decimo-unio "ellevte" model. Kardinaltal fra 40 til 80 - ved at tilføje de første ti -aginta til tallene (den endelige vokal, hvis nogen, kasseres): quintaginta "halvtreds". Ordinaltal dannes ved at erstatte kardinal -inta med -esimo : quintagesimo "halvtredsindstyvende".
Adverbium
Ikke-afledte adverbier er lånt fra latin. Dannelsen af adverbier fra adjektiver udføres ved hjælp af udtryk cum mente og in modo . For eksempel: in modo fraterno - broderlig, cum mente diligente - flittigt.
Adverbier fra substantiver dannes ved hjælp af in modo de (for eksempel: in modo de fratre - broderlig).
Pronominer
Personlige stedord| Den eneste ting | flertal | |
|---|---|---|
| Først | mig | nr |
| Sekund | te | vos |
| Tredje | illo* | illos |
(*) Der er også særlige former illa - hun og id - det, samt en særlig form illas - flertal af illa.
Refleksive pronominer| Latino | Oversættelse |
|---|---|
| se | Mig selv |
| se ipso | alene |
| Den eneste ting | flertal | |
|---|---|---|
| Først | meo | nostro |
| Sekund | tuo | Vostro |
| Tredje | suo | |
| Latino | Oversættelse |
|---|---|
| qui? | WHO? |
| que? | hvad? hvilken en af? |
| Latino | Oversættelse |
|---|---|
| que | hvad, hvilken (af)* |
| qui | WHO ** |
| quod | hvad |
| quem | hvad, hvem, hvem *** |
| morgen | hvilken af de to |
(*) Nominativ kasus, kun for ting.
(**) Nominativ kasus, kun for mennesker.
(***) Akkusativ kasus for både personer og genstande.
| Latino | Oversættelse |
|---|---|
| illo | så (han, hun, det) |
| illos | dem (de) |
| ce, hoc, isto | dette disse |
| fortælling | sådan |
| kvalitet | såsom |
| ipso | Mig selv |
| idem | det samme |
| Latino | Oversættelse |
|---|---|
| aliquo | noget, nogen |
| uno | nogen |
| omne | alt, alle |
| nemine | ingen |
| alio | en anden |
| solo | den eneste ene |
| toto | det hele |
| neutral | ingen af de to |
| altero | en af to |
| morgen | begge |
Syntaks
Subjektet er placeret før prædikatet. Direkte objekt - efter prædikatet. Adjektiver placeres efter det navneord, de definerer. Adverbiet placeres efter det definerede verbum og før det definerede adjektiv.
Eksempeltekst
| latin | Latin uden bøjning |
|
Germania omnis a Gallis Raetisque et Pannoniis Rheno et Danuvio fluminibus, a Sarmatis Dacisque mutuo metu aut montibus separatur: cetera Oceanus ambit, latos sinus et insularum inmensa spatia complectens, nuper cognitis quibusdam gentibus ac regibus a perquouits. Rhenus, Raeticarum Alpium inaccesso ac praecipiti vertice ortus, modico flexu in occidentem versus septentrionali Oceano miscetur. Danuvius molli et clementer edito montis Abnobae iugo effusus pluris populos adit, donec in Ponticum mare sex meatibus erumpat: septimum os paludibus hauritur. |
Fluvios Rheno et Danuvio separa toto Germania ab Gallos, Raetos et Pannonios; Montes, aut metu mutuo, separate illo ab Sarmatas et Dacos: Oceano ambi ceteros, complectente sinus lato de mari og spatios immenso de insulas, ad certo gentes and reges recente cognito, aperto ab bello. Rheno, orto i toppunkt inaccesso et praecipite de Alpes Raetico, flecte se parvo versus occidente et misce se in Oceano septentrionale. Danuvio, effuso in jugo molle et clemente edito de monte Abnoba, visita plure populo, usque illo erumpe in mari Pontico per sex cursu: ore septimo perde se in paludes. |
Se også
Noter
- ↑ 1 2 Crystal D. The Cambridge Encyclopedia of Language - Cambridge University Press , 1987. - S. 353. - ISBN 978-0-521-42443-1
Links
- Latin blue flexione // Great Soviet Encyclopedia : i 66 bind (65 bind og 1 yderligere) / kap. udg. O. Yu. Schmidt . - M .: Sovjetisk encyklopædi , 1926-1947.
- Piperski A. Ch. Latino sine flexione // Design af sprog. - Alpina faglitteratur , 2017. - 224 s. — (PostScience Bibliotek). - 3000 eksemplarer. - ISBN 978-5-91671-635-1 .
 Ordbøger og encyklopædier |
|
|---|---|
| I bibliografiske kataloger |
| Konstruerede sprog ( liste ) | |||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| |||||||||||
| |||||||||||
| |||||||||||
| Portal: Konstruerede sprog | |||||||||||