Arkimedisk krop

Arkimedisk fast stof (eller arkimedisk polyhedron ) er et konveks polyeder med to eller flere typer regulære polygoner som flader, der støder op til identiske hjørner . Her betyder "identiske knudepunkter", at der for to vilkårlige spidser er en isometri af hele kroppen, der fører et knudepunkt til et andet.

De arkimedeiske faste stoffer adskiller sig fra de platoniske faste stoffer ( regulære polyedre ), som kun består af én type polygon ved de samme hjørner, og fra Johnson polyedre, hvis regulære polygonale flader tilhører forskellige typer af hjørner.

Nogle gange er det kun påkrævet, at de flader, der støder op til det ene toppunkt, er isometriske i forhold til ansigterne ved det andet vertex. Denne forskel i definitioner bestemmer, om en aflang firkantet gyrobicupol (pseudo-rhombicuboctahedron) betragtes som et arkimedisk fast stof eller et Johnson polyhedron  - det er det eneste konvekse polyeder, hvor polygonale flader støder op til et toppunkt på samme måde ved hvert toppunkt, men polyhedronen gør det. ikke have en global symmetri, der ville tage ethvert toppunkt til ethvert andet. Baseret på eksistensen af ​​pseudorhombicuboctahedron, foreslog Grünbaum [1] en terminologisk skelnen, hvor et arkimedesk legeme defineres som at have den samme toppunktsfigur ved hvert toppunkt (inklusive den aflange firkantede gyrobicupole), mens en ensartet polyeder defineres som havende et hvilket som helst toppunkt. er symmetrisk med enhver anden (hvilket udelukker gyrobicupolis ).

Prismer og antiprismer , hvis symmetrigrupper er dihedrale grupper , anses generelt ikke for at være arkimedeiske faste stoffer, på trods af at de falder inden for definitionen givet ovenfor. Med denne begrænsning er der kun et begrænset antal arkimedeiske faste stoffer. Alle legemer, bortset fra den aflange firkantede gyrokuppel, kan opnås ved Wythoffs konstruktioner fra platoniske faste stoffer ved hjælp af tetraedriske , oktaedriske og icosaedriske symmetrier.

Navn kilde

De arkimedeiske kroppe er opkaldt efter Archimedes , som diskuterede dem i et nu tabt værk. Papp henviser til dette værk og oplyser, at Arkimedes opførte 13 polyedre [1] . Under renæssancen værdsatte kunstnere og matematikere rene former og genopdagede dem alle. Disse undersøgelser blev næsten fuldstændigt afsluttet omkring 1620 af Johannes Kepler [2] , som definerede begreberne prismer , antiprismer og ikke-konvekse kroppe, kendt som Kepler-Poinsot kroppe .

Kepler kan også have fundet en aflang firkantet gyrobicupole (pseudorhombicuboctahedron ) - i det mindste hævdede han, at der var 14 arkimedeiske faste stoffer. Imidlertid omfatter hans offentliggjorte opregninger kun 13 ensartede polyedre, og den første klare erklæring om eksistensen af ​​et pseudorhombicosahedron blev fremsat i 1905 af Duncan Somerville [1] .

Klassifikation

Der er 13 arkimedeiske faste stoffer ( den aflange firkantede gyrobicupol medregnes ikke ; 15 hvis spejlbillederne af de to enantiomorfer tages i betragtning , som er anført separat nedenfor).

Her refererer toppunktskonfiguration til de typer regulære polygoner, der støder op til et toppunkt. For eksempel betyder toppunktskonfigurationen (4,6,8) at kvadratet , sekskantet og ottekantet mødes i toppunktet (opregningsrækkefølgen tages med uret fra toppunktet).

Titel
(alternativ titel)
Schläfli
Coxeter
Gennemsigtig Uigennemsigtig Scan Vertex
figur
ansigter ribben Toppe Volumen
(med en enkelt
kant)
Punktgruppe
_
afkortet tetraeder {3,3}
CDel node 1.pngCDel 3.pngCDel node 1.pngCDel 3.pngCDel node.png

( rotation )
3.6.6
otte 4 trekanter
4 sekskanter
atten 12 2,710576 T d
Cuboctahedron
(rhombotetrahedron)
r{4,3} eller rr{3,3}
CDel node.pngCDel 4.pngCDel node 1.pngCDel 3.pngCDel node.pngellerCDel node 1.pngCDel 3.pngCDel node.pngCDel 3.pngCDel node 1.png

( rotation )
3.4.3.4
fjorten 8 trekanter
6 firkanter
24 12 2,357023 Åh h
afkortet terning t{4,3}
CDel node 1.pngCDel 4.pngCDel node 1.pngCDel 3.pngCDel node.png

( rotation )
3.8.8
fjorten 8 trekanter
6 ottekanter
36 24 13.599663 Åh h
Trunkeret oktaeder
(trunkeret tetrateraeder)
t{3,4} eller tr{3,3}
CDel node 1.pngCDel 3.pngCDel node 1.pngCDel 4.pngCDel node.pngellerCDel node 1.pngCDel 3.pngCDel node 1.pngCDel 3.pngCDel node 1.png

( rotation )

4.6.6
fjorten 6 firkanter
8 sekskanter
36 24 11.313709 Åh h
Rhombicuboctahedron
(lille rhombicuboctahedron)
rr{4,3}
CDel node 1.pngCDel 4.pngCDel node.pngCDel 3.pngCDel node 1.png

( rotation )
3.4.4.4
26 8 trekanter
18 firkanter
48 24 8,714045 Åh h
Trunkeret cuboctahedron
(stort rhombicuboctahedron)
tr{4,3}
CDel node 1.pngCDel 4.pngCDel node 1.pngCDel 3.pngCDel node 1.png

( rotation )
4.6.8
26 12 kvadrater
8 sekskanter
6 ottekanter
72 48 41,798990 Åh h
Snub terning
(snub cuboctahedron)
sr{4,3}
CDel node h.pngCDel 4.pngCDel node h.pngCDel 3.pngCDel node h.png

( rotation )
3.3.3.3.4
38 32 trekanter
6 firkanter
60 24 7,889295 O
icosidodecahedron r{5,3}
CDel node.pngCDel 5.pngCDel node 1.pngCDel 3.pngCDel node.png

( rotation )
3.5.3.5
32 20 trekanter
12 femkanter
60 tredive 13.835526 jeg h
afkortet dodekaeder t{5,3}
CDel node 1.pngCDel 5.pngCDel node 1.pngCDel 3.pngCDel node.png

( rotation )
3.10.10
32 20 trekanter
12 dekagoner
90 60 85.039665 jeg h
Afkortet icosahedron t{3,5}
CDel node 1.pngCDel 3.pngCDel node 1.pngCDel 5.pngCDel node.png

( rotation )
5.6.6
32 12 femkanter
20 sekskanter
90 60 55.287731 jeg h
Rhombicosidodecahedron
(lille rhombicosidodecahedron)
rr{5,3}
CDel node 1.pngCDel 5.pngCDel node.pngCDel 3.pngCDel node 1.png

( rotation )
3.4.5.4
62 20 trekanter
30 firkanter
12 femkanter
120 60 41.615324 jeg h
Rhombotrunkeret icosidodecahedron tr{5,3}
CDel node 1.pngCDel 5.pngCDel node 1.pngCDel 3.pngCDel node 1.png

( rotation )
4.6.10
62 30 kvadrater
20 sekskanter
12 dekagoner
180 120 206,803399 jeg h
Snub dodecahedron
(snub icosidodecahedron)
sr{5,3}
CDel node h.pngCDel 5.pngCDel node h.pngCDel 3.pngCDel node h.png

( rotation )
3.3.3.3.5
92 80 trekanter
12 femkanter
150 60 37,616650 jeg

Nogle definitioner af semi-regulære polyedre omfatter et andet fast stof, den aflange firkantede gyrobicupole eller "pseudo-rhombicuboctahedron" [3] .

Egenskaber

Antallet af toppunkter er lig med forholdet 720° til hjørnedefekten ved toppunktet.

Cuboctahedron og icosidodecahedron er kanthomogene [ og kaldes kvasiregulære .

De dobbelte polyedre af de arkimedeiske faste stoffer kaldes catalanske faste stoffer . Sammen med bipyramider og trapezhedroner er de ensartede kroppe i ansigter med regelmæssige hjørner.

Chiralitet

Snub-terningen og snub-dodekaederet er chirale , fordi de optræder i venstrehåndede og højrehåndede varianter. Hvis noget har flere slags, der er tredimensionelle spejlbilleder af hinanden, kaldes disse former for enantiomorfer (dette navn bruges også om nogle former for kemiske forbindelser ).

Konstruktion af arkimedeiske faste stoffer

De forskellige arkimediske og platoniske faste stoffer kan afledes fra hinanden med en håndfuld operationer. Begyndende med platoniske faste stoffer, kan du bruge hjørneafkortningsoperationen . For at bevare symmetrien er trunkeringen lavet af et plan vinkelret på den lige linje, der forbinder hjørnet med polygonens centrum. Afhængigt af hvor dybt trunkeringen udføres (se tabellen nedenfor), får vi forskellige platoniske og arkimediske (og andre) faste stoffer. Udstrækning eller affasning udføres ved at flytte fladerne (i en retning) væk fra midten (samme afstand for at bevare symmetrien) og derefter skabe et konvekst skrog. Udvidelse med rotation udføres også ved at dreje fladerne, dette bryder de rektangler, der vises på kanternes steder, i trekanter. Den sidste konstruktion, vi præsenterer her, er trunkeringen af ​​både hjørner og kanter. Hvis skalering ignoreres, kan ekspansion også opfattes som hjørne- og kantafskæring, men med et specifikt forhold mellem hjørne- og kantafskæring.

Konstruktion af arkimedeanske faste stoffer
Symmetri tetraedrisk
Octahedral
icosahedral
Indledende
kropsoperation
Tegn
{p, q}
CDel node 1.pngCDel p.pngCDel node.pngCDel q.pngCDel node.png
Tetraeder
{3,3}
Terning
{4,3}
Oktaeder
{3,4}
Dodekaeder
{5,3}
Icosahedron
{3,5}
Afkortning (t) t{p, q}
CDel node 1.pngCDel p.pngCDel node 1.pngCDel q.pngCDel node.png
afkortet tetraeder
afkortet terning
afkortet oktaeder
afkortet dodekaeder
Afkortet icosahedron
Fuldstændig trunkering (r)
Prædikestol (a)
r{p, q}
CDel node.pngCDel p.pngCDel node 1.pngCDel q.pngCDel node.png
tetratetraeder
Cuboctahedron
icosidodecahedron
Dyb trunkering (2t)
(dk)
2t{p, q}
CDel node.pngCDel p.pngCDel node 1.pngCDel q.pngCDel node 1.png
afkortet tetraeder
afkortet oktaeder
afkortet terning
afkortet icosahedron
afkortet dodekaeder
Dobbelt fuld trunkering (2r)
Dobbelt (d)
2r{p, q}
CDel node.pngCDel p.pngCDel node.pngCDel q.pngCDel node 1.png
tetraeder
oktaeder
terning
icosahedron
dodekaeder
Affasning (rr)
Udstrækning (e)
rr{p, q}
CDel node 1.pngCDel p.pngCDel node.pngCDel q.pngCDel node 1.png
Cuboctahedron
Rhombicuboctahedron
rhombicosidodecahedron
Snub opretning (sr)
Opretning (s)
sr{p, q}
CDel node h.pngCDel p.pngCDel node h.pngCDel q.pngCDel node h.png
snub tetratetraeder
snub terning
snub icosidodecahedron
bevel-truncation (tr)
Bevel (b)
tr{p, q}
CDel node 1.pngCDel p.pngCDel node 1.pngCDel q.pngCDel node 1.png
afkortet oktaeder
Stumpet cuboctahedron
Rhombotrunkeret icosidodecahedron

Bemærk dualiteten mellem terningen og oktaederet og mellem dodekaederet og icosaederet. Til dels på grund af tetraederets selvdualitet har kun ét arkimedisk fast stof kun én tetraedrisk symmetri.

Se også

Noter

  1. 1 2 3 Grünbaum, 2009 .
  2. Field, 1997 , s. 241-289.
  3. Malkevitch, 1988 , s. 85.

Litteratur

Links