Mayabrev

Mayabrev
Type brev logostavelse
Sprog Maya sprog
Territorium Mesoamerika
Historie
Skaber Maya
dato for oprettelse 3. århundrede f.Kr e.
Periode 3. århundrede f.Kr e. - 1500-tallet e.Kr e.
Oprindelse Olmec brev  ?
Relaterede Epiolmec brev
Ejendomme
Skriveretning i blokke: fra venstre mod højre og fra top til bund
Tegn omkring 800 logogrammer og 100 stavelser
ISO 15924 Maya
 Mediefiler på Wikimedia Commons

Maya-skrift ( Maya- hieroglyffer ) er et verbalt-stavelses- (logosyllabisk) skriftsystem, der bruges af Mayaerne  , en af ​​de største kulturer i det præcolumbianske Mesoamerika .

De tidligste inskriptioner går tilbage til det 3. århundrede f.Kr. e. Skriften var i kontinuerlig brug indtil ankomsten i det 16. århundrede e.Kr. e. Spanske conquistadorer , og i nogle isolerede områder, såsom Tayasala , noget tid efter det.

Maya-skrift var et system af verbale og stavelsestegn. Udtrykket " hieroglyffer " i forhold til mayaernes skrift blev anvendt af europæiske forskere fra det 18. og 19. århundrede, som, uden at forstå tegnene, fandt dem lig egyptiske hieroglyffer .

Sprog

Det menes nu, at de klassiske Maya-tekster er skrevet i en litterær variant af Cholti- sproget [1]  - det er muligt, at Maya -eliten brugte dette sprog som et lingua franca i hele den Maya-talende verden [2] .

Der var tekster skrevet på andre Maya-sprog af Peten og Yucatan , især i Yucatec (især postklassiske koder , der er kommet ned til os, kan være sådanne ). Der er nogle beviser for den periodiske brug af skrift til at registrere Maya-sprogene i det guatemalanske højland . Imidlertid blev tekster på disse sprog normalt nedskrevet af cholti-talende skriftkloge og blev derfor påvirket af ham.

Oprindelse af brevet

Indtil for nylig blev det troet, at mayaerne kan have lånt nogle af elementerne, og muligvis grundlaget for deres forfatterskab, fra olmekerne eller epiolmekerne .

Ifølge nye data er Epiolmec-skriftet , som blev betragtet som en mulig direkte forfader til Maya-skriftet, dog flere århundreder yngre, og muligvis dets direkte efterkommer. Andre mesoamerikanske kulturer på den tid udviklede deres egne skrivesystemer , som havde mange træk til fælles med olmekerne , især den vigesimale kalkulus, betegnet med et system af prikker og streger.

Skrivningens struktur

Maya-skriftet er et veludviklet system af tegn, omhyggeligt tegnet på keramik og vægge, skrevet i papirkoder, udskåret i træ eller sten eller lavet i teknikken med stukrelief . Udskårne eller støbte symboler blev malet, men i de fleste tilfælde har malingen ikke overlevet den dag i dag. I alt er omkring 7000 tekster tilgængelige.

I dag er omkring 75 % ud af omkring 800 kendte skilte blevet dechiffreret, hvilket gør det muligt at læse op til 90 % af inskriptionerne med varierende grad af sikkerhed, samt at foretage en fuld skriftanalyse.

Princip

Maya-skrivning var et verbalt-stavelse (logosyllabisk) system. Individuelle tegn (" hieroglyffer ") kunne repræsentere et ord eller en stavelse .

I praksis kunne den samme karakter ofte bruges til begge formål. For eksempel kunne kalendertegnet MANIK' ( Yuk. ) bruges til at betegne stavelsen chi ( logogrammer skrives normalt med store bogstaver, pensum med små bogstaver). Derudover kunne nogle logogrammer bruges til at skrive mere end ét ord. Der var en anden tvetydighed: forskellige karakterer kunne læses på samme måde. For eksempel blev mere end ti tilsyneladende ubeslægtede tegn brugt til at skrive et hyppigt forekommende ergativt præfiks - tredje person ental pronomen ʔ u- .

Som regel var skiltene i form af en let skrånende firkant med afrundede kanter og var billeder forbundet med landbrug , der forestiller planter , vand og regn, dyrehoveder, bygninger, redskaber, redskaber, dele af den menneskelige krop. Nogle tegn, især billeder af dyr, blev udelukkende brugt som logogrammer . Der var kombinationer af to eller endda flere tegn - en karakter kunne smelte sammen eller passe ind i en anden (dannende en ligatur ).

Separate tegn blev grupperet i hieroglyfiske blokke fra et til fem (som regel to til fire). Inde i blokken var der skrevet skilte fra venstre mod højre og fra top til bund (et system, der vagt minder om koreansk hangul ). Hver blok var normalt en del af en sætning (f.eks. ʔu-SAK-HUʔN, ʔusak huu ʔn , " hans hvide pandebånd") eller en hel sætning (TZUTZ-yi-ʔu-15-WINAAKHAAʔB', tzutzuuy ʔuhoʔaʔaʔaʔaʔaʔuhoʔaʔaʔaʔaʔaʔaʔ "det femtende tyve år er forbi"). I stedet for standardblokkonfigurationen skrev mayaerne nogle gange i en enkelt række, kolonne, i form af "L" eller "T" - denne form for skrift findes oftest, hvor den er mere egnet til overfladen, hvorpå teksten er skrevet eller den ikonografiske komposition, som den ledsager. .

Fonetisk notation

Som regel er de hieroglyffer, der bruges som stavelsestegn, afledt af logogrammer, der angiver enstavelsesord, der ender på en vokal , en svag konsonant ( y, w, h ) eller et glottal stop . For eksempel begyndte hieroglyfen for "finne" ([kah]) (som havde to former - billedet af en fiskefinne eller en fisk med fremtrædende finner), at betegne stavelsen ka .

Logogrammer

Maya - skrift indeholder et stort antal logogrammer - tegn, der angiver individuelle ord. Nedenfor er nogle af dem.

Syllabogrammer

Syllabogrammer (stavelsestegn) er grafemer, der formidler en hel stavelse på skrift .

Fonetiske notationsregler

Fonetiske bekræftelser

I den hieroglyfiske Maya var der et udviklet system af fonetiske bekræftelser. Stavelser blev ofte brugt som fonetiske bekræftelser for at skelne mellem logogrammer , der havde mere end én læsning (som i egyptisk skrift ). For eksempel kunne ordet b'ahlam ("jaguar") skrives som logogrammet B'ALAM forstærket fonetisk med b'a-B'ALAM, B'ALAM-ma eller b'a-B'ALAM-ma, eller skrevet helt stavelsesmæssigt - b'a - la - ma.

Fonetiske tegn betegnede simple stavelser af konsonant-vokaltypen eller en enkelt vokal. De fleste Maya-ord endte dog ikke på en vokal , men på en konsonant , og derudover var der mange kombinationer af to konsonanter i et ord, for eksempel xolteʔ [ʃolteʔ] ("scepter", ifølge CVCCVC-mønsteret) .

Med betinget CV-CV, eller CVC-CV, deltog vokalen i den sidste åbne stavelse som regel i dannelsen eller bekræftelsen af ​​vokalen i den forrige stavelse, men den blev ikke selv læst. Den fonetiske bekræftelses konsonantlyd svarede til den konsonant, den var "knyttet til", som det ses i eksemplerne.

Generelt er der flere regler for hieroglyfisk skrivning af ord ved hjælp af logogrammer og stavelsestegn:

Regel for synharmoni
  1. Stavelsen CVC blev skrevet som CV-CV, hvor vokalerne (V) var de samme: k'u-hu , k'uh - "guddom"; ch'o-ko, ch'ok - "ung, ung". Det samme princip fungerede i tilfælde af fonetisk bekræftelse af logogrammet - TZ'AK-ka, tz'ak - "arranger, stå i orden."
Regler for disharmoni [3] [4]
  1. Den lange vokal i CVVC-stavelsen blev overført ved hjælp af stavelsen Ci (CV-Ci) for alle vokaler undtagen [i] egentlig, den lange [i] blev transmitteret ved hjælp af stavelsen Ca (Ci-Ca). For eksempel: TUUN-ni [tuun] - "sten", ja-yi, jaay - "lerkar"; K'AWIIL-la, k'awiil - "Kavil, 2) kongemagtens gud, 1) en særlig kongemagts regalier."
  2. En sammensat vokal med et glottal stop af typen Vʔ i CVʔC stavelsen blev transmitteret på to måder, afhængigt af selve vokalen: 1) i tilfælde af vokaler [a], [e], [i], den næste stavelse inkluderede vokalen [u]: chi-ku, chiʔk - " coati "; 2) I tilfælde af vokaler [u], [o], [e] omfattede følgende stavelse vokalen [a]: JOʔL-la, joʔl - "kranie"; b'u-la, b'[u]uʔl - "bønne"; HUʔN-na h[u]uʔn - "pandebånd" (en analog til den kongelige krone, lavet af hvidt papir).

En anden måde at vise det glottale stop på skrift: mo-ʔo, moʔ - "arapapegøje"; ko-ʔo-ha-wa, koʔhaw "hjelm";

Således opstår følgende skema til at skrive monosyllabiske ord af CVC-typen i Maya-hieroglyfen:

  • b'a-ka [b'ak] (kort vokal)
  • b'a-ki [b'aak] (lang vokal)
  • b'a-ku [b'aʔk] (glottal stopvokal)
  • b'a-ʔa [b'aʔ] (glottal stopvokal)
  • b'a-ke [b'aakel] (den klangfulde vokal l er udeladt) (?)
Regler for ikke-repræsentation
  1. en sammensat vokal som Vh ledsaget af en glottal [h] er ikke specifikt angivet skriftligt: ​​b'a-la-ma, b'ahlam - "jaguar"; k'a-k'a, k'ahk' - "ild"; b'u-ku, b'uhk - "tøj"; CHAAHK-ki / cha-ki, chaahk - " Chaak , regnens gud, tordenguden blandt mayaerne"; MUWAAHN-ni, muwaahn "høg" og også navnet på en af ​​månederne.
  2. hvis en stavelse indeholder både vokallængde og dens glottalisering (VVʔ), vises i de fleste tilfælde kun glottalisering på skrift: HUʔN-na, huuʔn - "bandage".

Hieroglyfiske emblemer

En af de første identificerede kategorier af tegn var de såkaldte hieroglyffer-emblemer (emblemhieroglyffer), der betegner titler . De indeholdt ordet ʔ ajaw (i klassisk Maya - "herre") - en obskur etymologi (muligvis fra ʔaj-ʔaw - en, der taler højt (ordrer), ʔaj - maskulin agentpræfiks), men godt attesteret i koloniale kilder, og også et toponym , der gik forud for ordet ʔajaw og fungerede som et adjektiv . I de fleste tilfælde blev titlen introduceret af adjektivet k'uhul ("guddommelig", "hellig", fra substantivet k'uh - "guddom"). I den klassiske æra var notationen hovedsageligt K'UH- stednavn -ʔAJAW, hvor suffikset -ul blev udeladt på skrift (den fulde notation er K'UH-[hu]-lu- stednavn -ʔAJAW).

Emblemhieroglyfen kunne skrives med et hvilket som helst antal stavelses- eller logografiske tegn, og flere alternative stavemåder er registreret for ordene ʔajaw og k'uhul , som dannede grundlaget for titlen. Udtrykket blev opfundet af Heinrich Berlin for at henvise til de gentagne strukturelle elementer i Maya-tekster.

Antal kendte tegn

Et af de mest almindelige spørgsmål blandt epigrafister er antallet af dechiffrerede hieroglyffer. Svaret på dette er mere komplekst, end man kunne forvente. Først er det nødvendigt at overveje, hvad der menes med ordet "dechifreret". Hvis det var nødvendigt at beregne antallet af tegn med en kendt fonetisk betydning, ville deres antal være omkring 80 procent. Men på den anden side, hvis antallet af tegn blev estimeret, hvis fonetiske betydning og betydning er helt klar, ville procentdelen være betydeligt reduceret - omkring 60. Problemet er, at der er et andet antal tegn, hvis betydning er kendt , men den fonetiske betydning er det ikke, eller omvendt.

Eksempel

K'inich Khanaab Pakals grav , passage 2g:

I4: ya-k'a-wa yak'aw

J4: ʔu ?-K'UH- hu- lu ʔuk'uhul

I5: PIK pik

J5: 1-WINAAK-ki juʔn winaak

I6: pi-xo-ma pixoʔm

J6: ʔu-SAK-hu-na-la ʔusak hunal

I7: ʔu -ha ʔuʔh

J7: YAX-K'AHK'-K'UH? Yax K'ahk' K'uh?

I8: ʔu -tu -pa ʔutuʔp

J8: K'UH?-? k'uh(ul)? ...l

I9: ʔu -KOʔHAW-wa ʔukoʔhaw

J9: ?[CHAAK] ...m Chaahk ('GI')

I10: SAK-BALUʔN Sak Baluʔn

Ordret oversættelse: "Han ( K'inich Khanaab Pakal ) gav; guddommelige; klæder; enogtyve; hatte;

Hvidt bånd; halskæde; Første Ildgud; ørepynt; det guddommelige 'firsidede mærke';

hjelm; for Chuck; White Nine."

Oversættelse: “ K'inich Hanaab Pakal gav den guddommelige klædning til Chak, den Hvide Ni.

Nemlig: enogtyve hovedbeklædning, en halskæde, ørepynt af ildguden og

Mærkets firesidede hjelm.

Begrundelse: Denne passage opregner kongens gaver til guderne.

I slutningen af ​​de sidste tyve år modtog hver gud i Palenque -triaden kun enogtyve "kapper",

Nu modtog hver af dem "guddommelige klæder" og enogtyve "hovedbeklædninger" - "pishom" osv.

Morfologi

Verbum

På trods af konsonanterne , som ofte ikke blev skrevet ud, var Maya -verbets stemmesystem autentisk markeret. Følgende er paradigmet for et transitivt verbum med roden CVC:

Løfte Translitteration Transskription Betyder
Gyldig u-tzutz-wa utzutzu'w "han/hun gjorde det færdigt"
Passiv tzutz-tza-ja tzu⟨h⟩tzaj "det var slut"
Medipassiv tzutz-yi tzutzuuy "det var færdigt"
Antipassiv tzutz-wi tzutzuuw "han/hun der er færdiguddannet"
Participium tzutz-li tzutzuul "færdig"

Navneord

Et substantiv  er en del af talen, der betegner et objekt. I en sætning kan den udføre funktionerne som et subjekt , objekt , prædikat . 

Der er to grupper af substantiver:  afledte  - dannet af en anden orddel (for eksempel et verbum , adjektiv , et andet substantiv) og  primære  - indfødte substantiver.

På mange sprog, inklusive Maya , kan det være svært at skelne mellem navneord og adjektiver. Fangsten er, at denne skelnen ikke altid realiseres. Derudover kan navneord og adjektiver danne stative sætninger med absolutive pronominer . Som det mest almindelige pronomen (mere præcist, pronominal suffikset ), bruges tredje person ental pronomen ("han" eller "hun") og kan ofte udelades på skrift. Alt dette betyder, at ordet  ch'ok enten kan være et substantiv, et adjektiv eller et helt udtryk:

1.  ch'ok -  barn, ungdom (substantiv)

2.  ch'ok -  ung (tillægsord)

3. ch'ok - (han) er ung; (han) barn

Det er uden tvivl svært at skelne mellem navneord og adjektiver. Men de kan stadig skelnes af tre tegn:

  • adjektivet kan ikke tilhøre noget (til nogen);
  • adjektivet kan ikke fungere som et argument for verbet (dvs. være subjektet eller objektet i en verbumssætning);
  • adjektivet kan ikke isoleres - enten følger det sit navneord (huset er stort, pigen er smuk), eller også danner det en stativ konstruktion, som vist ovenfor.

Ud over det, der er blevet sagt om opdelingen af ​​navneord i  afledte  og  primære  , kan det tilføjes, at der i mayasprogene skelnes mellem navneord, der i sagens natur hører til noget (nogen) og navneord, der ikke gør det. Ud over at ethvert navneord kan tilhøre nogen (noget), er der et ergativt pronomen (affiks - altså tilføjet før ordet), placeret før navneordet. Dette kan iagttages i form af slægtskab, navnene på kropsdele, og med andre ord, der anses for iboende at tilhøre nogen (noget). Hvis navneord bruges i en form, hvor de ikke tilhører nogen (noget), har de særlige suffikser, der angiver substantivets absolutte tilstand.

Absolutte suffikser:

1) -Ø (ingen suffiks)

2)-aj

3) -er

  • -aj   bruges med navneord, der betegner tællelige genstande (ting, tøj, smykker osv.);
  • -  bruges sammen med navneord, der udelukkende refererer til kropsdele (ben, hjerte osv.)
  •  -Ø   anvendes i alle andre tilfælde
ROD ABSOLUT FORM FORM TILBEHØR

pakalskjold
pakal -Ø skjold
u-pakalhans (hendes) skjold

o[h]lhjerte
     o[h]l-er hjerte
uo[h]lhans/hendes hjerte

Dechifrering af skrift

Historie om dekryptering

I den tidlige kolonitid var der stadig mennesker, der kendte Maya-skriftet. Ifølge nogle rapporter lykkedes det nogle spanske præster , der ankom til Yucatan , at studere det. Imidlertid beordrede Diego de Landa , biskop af Yucatán , snart indsamling og ødelæggelse af alle Maya-tekster som en del af en kampagne for at udrydde hedenske skikke, hvilket førte til tab af en betydelig del af manuskripterne .

Kun fire Maya-kodekser overlevede conquistadorerne . De mest komplette tekster er fundet i varer i Maya-grave og på monumenter og stelaer i byer, der er forladt eller ødelagt efter spaniernes ankomst .

Viden om at skrive var fuldstændig tabt i slutningen af ​​det 16. århundrede. Interessen for det dukkede først op i det 19. århundrede efter offentliggørelsen af ​​meddelelser om Mayaernes ødelagte byer .

Alphabet de Landa

Da han troede, at missionærernes brug af Maya-sproget ville fremskynde indianernes omvendelse til kristendommen , besluttede de Landa at opfinde sit eget "Maya-alfabet" (kaldet "de Landa-alfabetet"). Ved hjælp af to læsekyndige indianere kompilerede han en liste over korrespondancer mellem mayahieroglyffer og spanske bogstaver. Ifølge Yuri Knorozov var De Landas "konsulent" om mayaernes hieroglyfer den sidste hersker af Sotuna, Na Chi Kok, som konverterede til kristendommen og blev kaldt Don Juan Kokoma. De Landa vidste ikke, at Maya-skrift ikke var alfabetisk , men logostavelse, og Mayaen, der hjalp ham , skrev i nogle tilfælde ikke udtalen af ​​spanske bogstaver, men deres navn (for eksempel be, hache, ka, cu ). Efter at Landa bad om at skrive en sætning, udledte indianeren:

ma i-n ka-ti

ma in k'ati

Jeg vil ikke

Resultatet blev registreret ved hans tilbagevenden til Spanien af ​​de Landa i hans værk "Relacíon de las cosas de Yucatán" (" Rapport om anliggender i Yucatán ").

I alt optog de Landa 27 tegn (plus 3 tegn i eksemplerne på at skrive ord), som efter hans mening svarede til bogstaverne i det spanske alfabet. De Landa var også involveret i skabelsen af ​​det latinske skrift for Yucatec  , sandsynligvis det første latinske skrift for mesoamerikanske indianere.

Det skal bemærkes, at indtil midten af ​​det 20. århundrede betragtede en række af Maya-civilisationens største forskere "de Landa-alfabetet" som en forfalskning. Den amerikanske videnskabsmand Valentini skrev en hel bog i 1880, som han gav titlen: "Landas alfabet - et spansk fabrikat." Heri argumenterede han for, at de Landas manuskripter slet ikke indeholdt Maya-skrifttegn, men blot tegninger af forskellige genstande.

Diego de Landas alfabet:

Nedenfor er en tabel med en detaljeret analyse [5] :

Landa tegn bogstav over tegn Bogstavnavn (spansk) Gendannet læsning Landa tegn bogstav over tegn Bogstavnavn (spansk) Gendannet læsning
-en -en -en u u u
b være b'i x equis XE?
jeg jeg jeg x equis ?
c ce se z zeta sa
e e e -en -en -en
h hache Che l ele lu
ku - k'u -en -en -en
l ele le t te te
m eme mig cu - ku
n ene ne ka - k'a
o o o b være b'i
s pe pe o o o
pp - ?
u u øh

Tidlig forskning

I 1810 udgav Alexander Humboldt den første Maya-tekst, fem sider af Dresden Codex (ingen oversættelse). I 1820 blev det fastslået, at han tilhører Maya-civilisationen , og ikke aztekerne , som tidligere antaget. I 1832 - 1833 foreslog videnskabsmanden Konstantin Rafinesk, at kombinationer af prikker og linjer repræsenterer tal , og insisterede også på behovet for at studere moderne Maya-sprog for at forstå gammel skrift.

I 1864 udgav den franske abbed Brasseur de Bourbourg Diego de Landas manuskript og satte det i videnskabelig cirkulation.

Ved slutningen af ​​det 19. århundrede blev Maya-kalenderen generelt studeret , kataloger med tegninger og fotografier blev udarbejdet , som efterfølgende blev aktivt brugt af videnskabsmænd. Et stort bidrag til studiet af Maya-kalendersystemet blev ydet af den saksiske videnskabsmand Ernst Förstemann .

Moderne periode

Forskere fra det 18. århundrede og begyndelsen af ​​det 20. århundrede var i stand til at dechifrere Maya- tal og dele af tekster relateret til astronomi og Maya-kalenderen , men kunne ikke forstå princippet om at skrive og tyde det.

I 1875 identificerede Leon de Roni korrekt tegn for kardinalpunkterne og adskillige andre stavelsestegn ved at stole på de Landas manuskript, men hans forskning blev ikke videreført.

I begyndelsen af ​​det 20. århundrede konkurrerede to hypoteser om essensen af ​​Maya-skrift: den amerikanske skole, ledet af Cyrus Thomas , anså den for fonetisk, og den tyske skole, ledet af Edward Seler  , anså den for ideografisk.

Et gennembrud i dechiffreringen af ​​mayaernes skrifter skete i midten af ​​det 20. århundrede på to områder på én gang - betydningen af ​​individuelle ideogrammer blev bestemt, og symbolernes sunde betydning blev etableret.

Semantik

Emblemhieroglyffer blev dechifreret i 1958 af Heinrich Berlin . Han bemærkede, at "emblemhieroglyferne" bestod af en stor hovedperson og to mindre, nu læst som "K'uhul Ajaw". De mindre elementer var forholdsvis konstante, mens hovedtegnet skiftede fra sted til sted. Berlin foreslog, at hovedtegnet kunne repræsentere byer, deres regerende dynastier eller kontrollerede territorier.

Det blev bemærket, at fordelingen af ​​sådanne karakterer er ujævn. Nogle, svarende til de største centre ( Tikal , Calakmul ), havde et unikt hieroglyf-emblem, der ofte findes i tekster. I teksterne var der symboler for mindre betydningsfulde byer. Mellemstore byer havde også deres egne hieroglyfer, som dog kun optrådte i selve byen. Små byer og landsbyer havde ikke deres egne hieroglyfer. Efterfølgende blev denne ordning forbundet med de identificerede egennavne, hvilket førte til afkodning af hieroglyfiske emblemer.

Tatyana Proskuryakova , en amerikansk forsker af russisk oprindelse, spillede en vigtig rolle i forståelsen af ​​mayaernes skrift . Som et resultat af analysen af ​​hieroglyfferne i Piedras Negras ( Guatemala ) foreslog hun en hypotese, ifølge hvilken Maya-inskriptionerne var viet til begivenheder i herskernes liv, og ikke kun mytologi , religion og astronomi , som tidligere antaget. Derudover identificerede hun adskillige verber (at dø, blive født osv.) og andre hieroglyffer . Takket være hendes forskning blev der opnået oplysninger om dynastierne Yashchilan, Quirigua, Tikal og andre centre i Maya-civilisationen .

Yuri Knorozovs gennembrud

Unøjagtighederne i de Landas alfabet førte til, at han blev ignoreret af det videnskabelige samfund i lang tid, men det var ham, der var bestemt til at blive nøglen til at forstå mayaernes skrift.

Den afgørende rolle i dechifreringen blev spillet af den sovjetiske lingvist og historiker Yuri Knorozov , som var den første til at indlede mayastudier . I 1952 udgav han en artikel med titlen "The Ancient Writing of Central America", hvori han argumenterede for, at de Landas alfabet i Maya-delen indeholdt stavelsestegn, og ikke et alfabet eller et ideogram. Således modsatte han sig hypotesen på det tidspunkt om den største amerikanske mayanist Eric Thompson , som afviste den fonetiske komponent i Maya-skrivningen. Yderligere forbedring af dechifreringsteknikker gjorde det muligt for Knorozov i 1975 at udgive en oversættelse af Maya-manuskripterne (monografien "Mayan-hieroglyfmanuskripter").

Yuri Knorozovs gennembrud førte til dechifreringen af ​​en betydelig del af symbolerne i de efterfølgende år og forståelsen af ​​indholdet af de fleste Maya-tekster.

Tabel over stavelser, for hvilke der i øjeblikket er kendt mindst ét ​​fonetisk symbol (fra 2004):

(') b ch ch' h j k k' l m n s s p' t t' tz tz' w x y
-en • • • • • • • • • • • • • • • • • • •
e • • • • • • • • • • • •
jeg • • • • • • • • • • • • • • • • • •
o • • • • • • • • • • • • • • • • •
u • • • • • • • • • • • • • • • • •

Se også

Litteratur

På russisk
  • Davletshin, A.I. Den gamle Mayas paleografi: Abstrakt af afhandlingen. dis. … cand. ist. Videnskaber: 07.00.09 / Albert Irshatovich Davletshin; mesoamerikansk. pædagogisk og videnskabeligt centrum. - M. , 2003. - 24 s.
  • Evreinov, E. V. Computerteknologi i historisk og filologisk forskning  : Analyse af gamle Maya-manuskripter ved hjælp af en elektronisk matematisk maskine / E. V. Evreinov, Yu. G. Kosarev, V. A. Ustinov // Bulletin of the USSR Academy of Sciences . - 1962. - Nr. 1. - S. 80–83.
  • Evreinov, E. V. Studiet af gamle Maya-manuskripter ved hjælp af en elektronisk computer: Foreløbige resultater / E. V. Evreinov, Yu. G. Kosarev, V. A. Ustinov. - Novosibirsk: Forlaget SO AN USSR, 1961. - 58 s. — (Proceedings of the Institute of Mathematics of the Sibirian Branch of the USSR Academy of Sciences).
  • Evreinov, E. V. Studiet af gamle Maya-manuskripter ved hjælp af en elektronisk computer: Algoritmer og programmer / E. V. Evreinov, Yu. G. Kosarev, V. A. Ustinov // Rapporter på konferencen om informationsbehandling, maskinoversættelse og automatisk tekstlæsning / USSR Academy of Sciences , Sibirisk afdeling, Matematisk Institut, Institut for Naturvidenskab. Information. - M. , 1961. - Udgave. 11. - S. 9.
  • Evreinov, E. V. Studiet af gamle Maya-manuskripter ved hjælp af en elektronisk computer: Forskningsmetoder / E. V. Evreinov, Yu. G. Kosarev, V. A. Ustinov // Rapporter ved konferencen om informationsbehandling, maskinoversættelse og automatisk læsning af tekst / Videnskabernes Akademi USSR, Sibirisk afdeling, Institut for Matematik, Institut for Videnskab. Information. - M. , 1961. - Udgave. 11. - S. 11.
  • Evreinov, E. V. Brugen af ​​elektroniske computere i studiet af gammel Maya-skrift: i 4 bind  / E. V. Evreinov, Yu. G. Kosarev, V. A. Ustinov. - Novosibirsk: Forlaget Sib. Institut for Videnskabsakademiet i USSR, 1961. - Vol. 1: Madrid-manuskript. - 1961. - 372 s. ; Bind 2: Dresden-manuskript. - 1961. - 362 s. ; Vol. 3: Konsolideret katalog over hieroglyfiske tegn. - 1961. - 342 s. ; Vol. 4: Metoder til at studere den gamle Mayas skrift ved hjælp af elektroniske computere. - 1961. - 326 s.
  • Ershova, G. G. Maya: Antikke skrifters hemmeligheder / G. G. Ershova. - M.  : Alethya, 2004. - 296 s. - (Vita memoriae). - ISBN 5-89321-123-5 .
  • Knorozov, Yu. V. Gamle skrifter fra Mellemamerika / Yu. V. Knorozov // Sovjetisk etnografi . - 1952. - Nr. 3. - S. 100-118.
  • Knorozov, Yu. V. Hieroglyfiske manuskripter af Maya / Yu. V. Knorozov; USSR's Videnskabsakademi, Institut for Etnografi. N. N. Miklukho-Maclay. - L .  : Nauka, 1975. - 272 s.
  • Knorozov, Yu. V. Maskinafkodning af Maya-skriftet / Yu. V. Knorozov // Spørgsmål om lingvistik . - 1962. - Nr. 1. - S. 91–99.
  • Knorozov, Yu. V. Skrift af den gamle Maya: Dechifreringserfaring / Yu. V. Knorozov // Sovjetisk etnografi . - 1955. - Nr. 1. - S. 94–125.
  • Knorozov, Yu. V. Skrift af den gamle Maya / Yu. V. Knorozov; Rep. udg. D. A. Olderogge; USSR's Videnskabsakademi, Institut for Etnografi. - M  .; L  .: Publishing House of the Academy of Sciences of the USSR, 1963. - 663 s.
  • Knorozov, Yu. V. Problemet med at studere mayaernes hieroglyfiske skrift / Yu. V. Knorozov // Spørgsmål om lingvistik . - 1957. - Nr. 5. - S. 73–81.
  • Knorozov, Yu. V. Skriftsystemet i den gamle Maya: En oplevelse af afkodning / Yu. V. Knorozov; Rep. udg. S. A. Tokarev; USSR's Videnskabsakademi, Institut for Etnografi. N. N. Miklukho-Maclay. - M .  : Publishing House of the Academy of Sciences of the USSR, 1955. - 95 s.
  • Knorozov, Yu. V. "Report on Affairs in the Yucatan" af Diego de Landa som en historisk og etnografisk kilde: Abstract af afhandlingen. dis. … cand. ist. Videnskaber / Yu. V. Knorozov; USSR's Videnskabsakademi, Institut for Etnografi. N. N. Miklukho-Maclay. - L. , 1955. - 15 s.
  • Landa, D. de. Rapport om affærer i Yucatan: 1566 / Diego de Landa; Om. fra gammelt spansk, input. Kunst. og bemærk. Yu. V. Knorozov; USSR's Videnskabsakademi, Institut for Etnografi. N. N. Miklukho-Maclay. - M  .; L  .: Publishing House of the Academy of Sciences of the USSR, 1955. - 274 + XV s.
  • Talakh, V. N. Indledende Amerika: Kilder om Mayaernes, Nahuas (Asteks) og Inkaernes historie / V. N. Talakh, S. A. Kuprienko. - K.  : Vidavets Kuprienko S. A., 2013. - 370 s. - ISBN 978-617-7085-00-2 .
  • Ustinov, V. A. Studiet af gamle Maya-manuskripter ved hjælp af en elektronisk computer: Skriveanalyse / V. A. Ustinov // Rapporter på konferencen om informationsbehandling, maskinoversættelse og automatisk læsning af teksten / USSR Academy of Sciences, Siberian Branch, Institute of t of matematik, Inst. Information. - 1961. - Udgave. 11. - S. 27.
på fremmedsprog
  • Coe, M.D. Breaking the Maya Code / Michael D. Coe. - L.  : Thames & Hudson, 1992. - 304 s. - ISBN 0-500-05061-9 .
  • Houston, SD Problematiske emblemglyffer  : Eksempler fra Altar de Sacrificios, El Chorro, Río Azul og Xultun / Stephen D. Houston. — Vask. : Center for Mayaforskning, 1986. - 11 s.
  • Houston, SD Hieroglyffer og historie ved DOS Pilas: Dynastic Politics of the Classic Maya / Stephen D. Houston. - Austin: University of Texas Press, 1993. - 181 s. — ISBN 0-292-73855-2 .
  • Kettunen, HJ Introduktion til Maya-hieroglyffer  : [ ark. 28. april 2021 ] / Harri J. Kettunen, Christophe GB Helmke. — 17. rev . udg. — Leiden : WAYEB : Leiden University, 2020. — 151 s.
  • Lacadena García-Gallo, A. Reflexiones sobre estructura política maya clásica / Alfonso Lacadena García-Gallo, Andrés Ciudad Ruiz // Anatomía de una Civilización : Aproximaciones Interdisciplinarias a la Cultura Maya / coord. af Andrés Ciudad Ruiz, María Yolanda Fernández Marquínez, José Miguel García Campillo [et al.]. - Madrid : Sociedad Española de Estudios Mayas, 1998. - S. 31–64. — 389 s. — ISBN 84-923545-0-X .
  • Marcus, J. Emblem og stat i det klassiske Maya-lavland: en epigrafisk tilgang til territorial organisation, Dumbarton Oaks Andre titler i præcolumbianske studier / Joyce Marcus. — Vask. : Dumbarton Oaks forskningsbibliotek og samling; Harvard University Press, 1976. - 203 s. - ISBN 0-88402-066-5 .
  • Mathews, P. Klassiske Maya-emblem-glyffer / Peter Mathews // Klassisk Maya-politisk historie: Hieroglyfiske og arkæologiske beviser / Ed. af T. Patrick Culvert. - Cambridge- N.Y. , Cambridge University Press, 1991. - S. 19-29. — 396 s. — (School of American Research Advanced Seminars). - ISBN 0-521-39210-1 .
  • Morley, S. G. En introduktion til studiet af Maya-hieroglyferne  / Sylvanus Griswold Morley. — Vask. : Statstrykkeriet, 1915. - 284 s. — (Bureau of American Ethnology, bind 57).
  • Rosny, L. de. Essai sur le Déchiffrement de l'écriture Hieratique de l'Amerique centrale / Léon de Rosny. — 2 udg. - P.  : Bouchard-Huzard, 1884. - 243 s.
  • Saturno , WA _ _  _  _ _ - 2006. - Nr. 11 (5765). - S. 1281-1283.
  • Schele, L. A Forest of Kings: The Untold Story of the Ancient Maya / Linda Schele, David Friedel. - N. Y.  : William Morrow, 1990. - 542 s. — ISBN 0-688-07456-1 .
  • Schele, L. Blood of Kings: Dynasti og ritual i Maya-kunst / Linda Schele, Mary Ellen Miller; Fotograferet af Justin Kerr. - N. Y  .: G. Braziller, 1986. - 335 s. — ISBN 0-8076-1278-2 .
  • Soustelle, J. Olmekerne: Den ældste civilisation i Mexico // Jacques Soustelle. - N. Y  .: Doubleday and Co., 1984. - 214 s. - ISBN 0-385-17249-4 .
  • Stuart, D. Klassiske Maya-stednavne / David Stuart, Stephen D. Houston. — Vask. : Dumbarton Oaks Research Library and Collection, Harvard University Press, 1994. - 102 s. - (Dumbarton Oaks Pre-Columbian Art and Archaeology; bind 33). - ISBN 0-88402-209-9 .
  • Thomas, C. Mellemamerikansk hieroglyfskrift // Cyrus Thomas. — Vask. : Statstrykkeriet, 1904. - 721 s.
  • Thompson, J. E. S. Maya hieroglyfisk skrift / John Eric Sidney Thompson. — 2 udg. — Norman: Carnegie Institution of Washington, 1960. — 347 s.
  • Thompson, J. E. S. Et katalog over Maya-hieroglyffer / John Eric Sidney Thompson. - Norman: Carnegie Institution of Washington, 1962. - 458 s.
  • Whorf, B. L. Dechiffrering af den sproglige del af Maya-hieroglyferne / Benjamin Lee Whorf. — Vask. : Statstrykkeriet, 1942. - 24 s.
  • Zimmermann, G. Die Hieroglyphen der Maya-Handschriften / Günter Zimmermann. — Hamb. : Walter de Gruyter, 1956. - 144 s.

Noter

  1. ↑ Houston, Stephen D.; John Robertson David Stuart. Klassiske Maya-indskrifters sprog // Aktuel antropologi. - 2000. - Nr. 41 (3) . — S. 321–356 . — ISSN 0011-3204 .
  2. ↑ Kettunen, Harry; Christophe Helmke. Introduktion til Maya-hieroglyffer // Wayeb og Leiden University: Hentet. - 2006. - S. 12 .
  3. ↑ Houston, Stephen D., David Stuart og John R. Robertson. Disharmoni i Maya Hieroglyphic Writing: Sproglig forandring og kontinuitet i det klassiske samfund. // Anatomia de una civilización: aproximaciones interdisciplinarias a la cultura Maya. - Madrid: Sociedad Española de Estudios Mayas, 1998. - S. 275-296 .
  4. ↑ Alfonso Lacadena, Søren Wichmann. [ https://web.archive.org/web/20070712141439/http://email.eva.mpg.de/~wichmann/harm-rul-suf-dom7.pdf Harmony Rules and the Suffix Domain: A Study of Maya Skriverkonventioner] : Elektronisk dokument.
  5. ↑ Victor Talakh. EN INTRODUKTION TIL MAYA-HISTORIEN. - 2010. - S. 11.

Links

På russisk

På ukrainsk

engelsk

  Gå til Wikidata-elementet  Ordbøger og encyklopædier
I bibliografiske kataloger
 præcolumbianske kulturer
Nordamerika
Mellemamerika
Sydamerika
Kultur og mytologi
se også
Portal "indianere"