aramæisk skrift | |
---|---|
Type brev | konsonant |
Sprog | aramæisk , hebraisk , syrisk |
Historie | |
Oprindelsessted | Nær øst |
dato for oprettelse | 10.-9. århundrede f.Kr e. [en] |
Periode | 8. århundrede f.Kr e. - 6. århundrede e.Kr e. |
Oprindelse | fønikisk skrift |
Udviklet til | Syrisk , nabatæisk , pahlavi , sogdisk og anden skrift |
Ejendomme | |
Skriveretning | Fra højre til venstre |
Tegn | 22 |
ISO 15924 | Armi |
Mediefiler på Wikimedia Commons |
Aramæisk skrift er et system af konsonant fonetisk skrift , der udviklede sig fra fønikisk skrift .
Aramæisk dannede ligesom græsk , der også udviklede sig fra den fønikiske skrift, grundlaget for den aramæiske gren af østens alfabeter – ligesom det græske alfabet fungerede som grundlag for vestens alfabeter. Den aramæiske skrift med dens vokaler og matres lectionis gav anledning til en række af de vigtigste alfabeter i Mellemøsten, Nordafrika og Asien, herunder de arabiske og moderne hebraiske alfabeter, og sandsynligvis også forskellige skrifter i Indien [2] ( Brahmi [ 3] [4] og videre Devanagari ) og deres alfabetiske efterkommere fra Sydøstasien og Centralasien (herunder thailandsk og mongolsk skrift).
Udbredelsen af aramæisk skrift skyldes det faktum, at det aramæiske sprog og skrift er fra slutningen af det VIII århundrede f.Kr. e. midler til international korrespondance og kommunikation i Mellemøsten, under erobringerne af Achaemeniderne fik status som det diplomatiske sprog og skrift i det persiske imperium .
I det aramæiske sprogmiljø fortsatte hedenske kulter med at eksistere; så den religiøse sekt af mandæerne , der stadig eksisterer i dag (det moderne Iran og Irak; flere hundrede mandæere bor også i USA og Australien) har bevaret hellige bøger skrevet på den mandæiske dialekt af det aramæiske sprog, denne dialekt bruges også som tilbedelsessprog og dets mere moderne form, ifølge nogle rapporter, bruger omkring 1 tusind mennesker i Iran det i daglig kommunikation; andre iranske mandæere taler farsi, mens irakiske mandæere taler arabisk.
Efter de arabiske erobringer i det 7. århundrede og oprettelsen af kalifatet blev de syrisk-aramæiske dialekter fortrængt af det arabiske sprog; denne proces var imidlertid lang og i princippet afsluttet først i det 15. århundrede. De nuværende arvinger til det aramæiske sprog, udover de assyriske og mandeanske dialekter, er dialekterne i flere landsbyer i Syrien (se Maalula , Saydnaya ), hvor der bor flere tusinde mennesker, for det meste kristne.
Syrisk-aramæisk litteratur er meget omfattende og af stor historisk betydning. Den strålende æra af middelalderlig islamisk tankegang blev mulig på et tidspunkt, netop takket være oversættelsen til aramæisk, og derfra til arabisk, af værker af antikke græske filosoffer, især Aristoteles.
bogstavnavn | aramæisk | Lyd | Tilsvarende i | ||||
---|---|---|---|---|---|---|---|
Kejserlig
aramæisk |
syrisk | I landsbyen | jødisk | arabisk | |||
Formen | Brev | Tekst | Formen | ||||
Alaf | 🐡 | λ | /ʔ/ ; /aː/ , /eː/ | א | أ | ||
Beth | 🐡 | λ | /b/ , /β/ | ב | ب | ||
Gamal | 🐡 | λ | /ɡ/ , /ɣ/ | g | ج | ||
Dalat | 🐡 | λ | /d/ , /ð/ | d | د | ||
Heh | 🐡 | λ | /h/ | h | ﻫ | ||
wav | 𐡅 | . | /w/ ; /oː/ , /uː/ | og | و | ||
Zain | 𐡆 | ə | /z/ | ז | ز | ||
Het | 🐡 | . | /ħ/ | ח | خ,ح | ||
Tet | 𐡈 | ?? | empatisk /tˤ/ | ט | ط | ||
Yod | 𐡉 | . | /j/ ; /iː/ , /eː/ | י | í | ||
cafe | 🐡 | ?????? | /k/ , /x/ | sådan | ك | ||
Lamad | 🐡 | λ | /l/ | ל | ل | ||
Mime | 🐡 | ءء | /m/ | מם | م | ||
Nonne | 𐡍 | . | /n/ | נ ן | ن | ||
Semkat | 🐡 | λ | /s/ | s | س | ||
'Ē | 🐡 | ? | /ʕ/ | e | غ,ع | ||
Pe | 🐡 | λ | /p/ , /ɸ/ , ( /f/ ) | פף | ف | ||
Sade | , | 🐡 | λ | eftertrykkelig /sˤ/ | צץ | ص | |
kaffe | 🐡 | λ | /q/ | ק | ق | ||
Resh | 🐡 | λ | /r/ | r | ر | ||
Skinneben | 🐡 | λ | /ʃ/ | ש | ش,س | ||
Tau | 🐡 | ? | /t/ , /θ/ | ת | ت,ث |
aramæere | |
---|---|
Generelle begreber | |
Historiske regioner |
|
syro-hetitiske kongeriger |
|
aramæiske konger | |
aramæiske byer |