Karachay-Balkar manuskript

Karachay-Balkarisk skrift ( Karachay- Balk. Karachay-malkar jazma ) er skriftsproget i det karachay-balkariske sprog . Under sin eksistens ændrede den sit grafiske grundlag flere gange og blev gentagne gange reformeret. I øjeblikket fungerer det Karachay-Balkariske skriftsystem på kyrillisk. Der er 3 stadier i Karachay-Balkar-skrivningens historie:

• indtil 1924 - skrift efter arabisk skrift
• 1924-1938 - skrivning baseret på det latinske alfabet
• siden 1937 - skrivning baseret på det kyrilliske alfabet

Arabisk alfabet

Det arabiske alfabet er blevet brugt til at skrive Karachay-Balkar-sproget siden det 18. århundrede. Den var ikke tilpasset de særlige kendetegn ved turkisk fonetik [1] .

I 1910 udgav pædagogen I. A. Akbaev i Temir-Khan-Shura den første bog på det Karachay-Balkariske sprog - "En manual til den indledende undervisning af børn at skrive og læse." I 1915 betroede kommissionen af ​​lærere fra åndelige og sekulære skoler i Karachay Akbaev udviklingen af ​​national skrift. Resultatet af arbejdet blev grundbogen "Ana-tili" (1916), hvori man for første gang forsøgte at tilpasse det arabiske alfabet til det karachay-balkariske sprogs træk [2] [3] .

I 1920 skabte I. Akbaev og I. Abaev en ny version af det arabiske Karachay-Balkar-skrift baseret på det arabiske skrift. Dette alfabet indeholdt 31 tegn [3] [4] :

ا ف ق ك ڭ گ ل م ن و وٓ ۆ ۉ ي ىٕ ھ ە ئە

I de efterfølgende udgaver af dette alfabet blev der foretaget nogle præciseringer. Arabisk-baseret skrift eksisterede blandt Karachays og Balkars indtil 1924-1925 [1] .

Latinsk alfabet

Et af de første designs til et latinsk-baseret alfabet blev udviklet i 1924 af Umar Aliyev . Projektet omfattede følgende bogstaver: A a, B c, C c, D d, E e, F f, G g, H h, I i, J j, K k, L l, M m, N n, O o, P p, R r, S s, T t, U u, Vv, X x, Y y, Z z, Ƶ ƶ, Ç ç, Q q, Ƣ ƣ, Ꞑ ꞑ, Œ, Š š, b b [ 5] .

Officielt blev det latinske alfabet, udviklet til det Karachay-Balkariske sprog af I. Abaev, I. Akbaev, U. Aliev og M. Eneev, vedtaget i 1924 som en del af romaniseringsprocessen i hele Unionen og havde følgende form [1 ] : A a, B c, C c, З ç, D d, E e, F f, G g, Ƣ ƣ, I i, J j, K k, Q q, L l, M m, N n, Ꞑ ꞑ, O o, Ө ө , P p, R r, S s, Ş ş, T t, b b, U u, V v, Y y, X x, Z z, Ƶ ƶ .

Efter den 1. Turkologiske kongres afholdt i Baku i 1926 blev rækkefølgen af ​​bogstaver i alfabetet ændret, og H h blev tilføjet . I 1934, på den anden stavekonference i Mikoyan-Shahar, blev bogstaverne Ꞩ ꞩ, W w introduceret i alfabetet og bogstavet H h [6] blev udelukket . Dette alfabet fungerede indtil 1937-1938 [1] [7] .

Karachay-Balkarian romaniseret alfabet efter 1934:

Det latiniserede alfabet spillede en vigtig rolle i udviklingen af ​​national uddannelse, bogudgivelse og pressen. I det akademiske år 1931/32 var der således 2,4 gange flere skoler i Karachay Autonome Okrug end i 1924/25, og 7,5 gange flere elever [8] .

I begyndelsen af ​​1990'erne blev der gjort et forsøg på at returnere den latinske skrift til Karachay-Balkar-sproget. Især flere numre af avisen "Üyge igikik" udkom på latin. Alfabetet i denne udgave var tæt på tyrkisk og omfattede følgende bogstaver [9] : A a, B b, C c, Ç ç, D d, E e, F f, G g, Ğ ğ, H h, İ i , I ı , J j, K k, L l, M m, N n, O o, Ö ö, P p, Q q, R r, S s, Ş ş, T t, U u, Ü ü, V v, W w, Xx, Y y, Zz .

Kyrillisk baseret alfabet

Det første kyrilliske alfabet for Karachay-Balkar-sproget blev kompileret i 1924. Der blev offentliggjort en primer om den, men den blev ikke officielt accepteret. Alfabetet havde følgende form: A a, Ä ä, E e, O o, Ö ö, N s, I og, Y y, Ӱ ӱ, K k, Қ қ, G g, Ӷ ӷ, X x, X̆ x̆, N n, Ң n, P p, L l, T t, D d, F g, C s, Z z, H h, Sh w, B b, R r, F f, M m, V c, C c , Yu yu, jeg er, ь, © [10] .

Officielt blev det kyrilliske alfabet vedtaget i 1937 af balkarerne og i 1938 af karachayerne under hele Unionens kyriliseringsproces [7] . Det omfattede alle bogstaverne i det russiske alfabet , såvel som digraferne Гъ гъ, Къ къ , Ng ng ( Нъ нъ i Karachai).

I 1961 kompilerede U. B. Aliyev, A. Yu. Boziev og A. Kh. Sottaev, ansatte ved Kabardino-Balkarian Research Institute, en ny version af det Karachay-Balkariske alfabet. Den 20. maj 1961 blev dette projekt godkendt af myndighederne i den Kabardino-Balkariske Autonome Socialistiske Sovjetrepublik , og den 21. juni af myndighederne i Karachay-Cherkess Autonome Okrug . Den nye skrevne version inkluderede alle bogstaverne i det russiske alfabet og tegnene Ғ ғ, Җ җ, Қ қ, Ң ң, Ө ө, Ў ў, Ү ү [11] .

Men allerede i 1964 blev denne version af alfabetet annulleret, og Karachay-Balkar-skriftet antog en moderne form [12] :

Der var og er stadig regionale forskelle. Især for konsonantaffrikatet [j] i Karachay-Cherkessia (KChR) bruges digrafen j - dette svarer til udtalen af ​​Karachay-dialekten. I Kabardino-Balkaria (KBR) overtages bogstavet zh - dette svarer til udtalen af ​​Chegem-dialekten [zh], samtidig er udtalen af ​​dette bogstav som [j] også tilladt, hvilket svarer til Baksan dialekt.

Før vedtagelsen af ​​retskrivningsreglerne i 1964, for den bagsprogede nasale sonant i KChR, blev digrafen нъ brugt i stedet for ng , som har været brugt i KBR lige siden kyrilliseringens øjeblik. Ikke desto mindre findes digrafen n stadig i forskellige publikationer af KChR, selvom der i de trykte medier (avisen " Karachay ") og i undervisningslitteratur for skoler i KChR kun bruges ng .

I sovjettiden brugte man for halvvokalen [ў] et bogstav med accent - ý . Årsagen til dette var tilgængeligheden i russiske skrifttyper. I henhold til reformen af ​​1961 blev den erstattet af ў , men snart begyndte man ifølge reglerne fra 1964 at bruge et simpelt bogstav y . I videnskabelige publikationer og ordbøger var der et forsøg på at genoplive brugen af ​​bogstavet ў (for eksempel i Karachay-Balkarian-Russian Dictionary, redigeret af E. R. Tenishev og Kh. I. Suyunchev, M., 1989). Det bruges dog ikke i almen praksis.

Betydning af andre bogstaver og bogstavkombinationer [13] : гъ — stemt uvulær frikativ, kъ — stemmeløst uvulær stop, ё — afrundet midt foran vokal, ю — afrundet forreste høj vokal. De sidste to bogstaver kan også betegne kombinationer [yo] og [yu].

I august 2012 besluttede Retskrivningskommissionen for ensretning af skriftsproget Karachay-Balkar at erstatte digraferne j, kъ, ng, гъ med tegn җ, қ, ң, ғ , og også at indføre bogstavet ў i alfabetet til betegne en kort halvvokal [ў] [ 14] . Lidt senere blev det også besluttet at indføre bogstaverne ө i alfabetet (for at betegne en blød labial vokal i den midterste stigning på forreste række) og ү (for en blød labial vokal i en høj stigning på forreste række) [ 15] . Således vendte de tilbage til det reformerede alfabet fra 1961. Denne beslutning blev aldrig gennemført.

Alfabetkorrespondancetabel

Alfabetkorrespondancetabel [1] :

Noter

1. ↑ 1 2 3 4 5 A. Kh. Sottaev. Måder at forbedre og forene alfabetet i Karachay-Balkar-sproget // Problemer med at forbedre alfabeterne i de tyrkiske sprog i USSR. - M . : "Nauka", 1972. - S. 88-92 .
2. ↑ A. D. Koychuev. Ismail Akbaev - underviser, skaber af det første skriftsprog i Karachay og Balkaria, forfatter og oversætter af de første lærebøger // Videnskabelige problemer i humanitær forskning. - 2012. - Udgave. 4. - S. 50-57.
3. ↑ 1 2 I. E. Akhbaev. Ana-tili = آنا تيلى. - Tiflis, 1916. - 80 s.
4. ↑ I. E. Akbaev. Ana-tili = انا تيلى. - Batalpashinsk, 1924. - 80 s.
5. ↑ Aliev, Umar. Nationalt spørgsmål og national kultur i Nordkaukasus-regionen (resultater og udsigter). Til bjergfolkenes kommende kongres . - Rostov-n / D: Sevkavkniga, 1926. - S. 82. - 128 s.
6. ↑ M. K. Milykh. Spørgsmål om ortografi af de tyrkiske sprog i Nordkaukasus og Dagestan. - Kislovodsk, 1937. - 80 s. - 2600 eksemplarer.
7. ↑ 1 2 A. Yu. Boziev. Ortografi af Karachay-Balkar-sproget // Ortografi af de tyrkiske litterære sprog i USSR. - M . : "Nauka", 1973. - S. 131-139 .
8. ↑ M. I. Isaev. Sprogkonstruktion i USSR. - M . : "Nauka", 1979. - S. 107-110. — 352 s. - 2650 eksemplarer.
9. ↑ Arkiv for avisen "Yuyge igilik" ("Fred til dit hus") (utilgængeligt link) . Dato for adgang: 19. januar 2016. Arkiveret fra originalen 4. marts 2016. (ubestemt) 
10. ↑ I. Baldof. Schriftreform und schriftwechsel bei den muslimischen russland- und sowjettürken. 1850-1937. - Budapest, 1993.
11. ↑ Karachay-malkar tilni stavemåder . - Nalchik, 1961. - S. 4. - 25 s. - 500 eksemplarer.
12. ↑ Karachai-malkar tilni stavemåder . - Stavropol: Stavropol kitab forlag, 1964. - S. 4. - 35 s. - 1500 eksemplarer.
13. ↑ Musaev, K. M. Sprog og skrifter fra folkene i Eurasien. - Almaty: Gyym, 1993. - S. 87-92. — 242 s. - 100 eksemplarer.  - ISBN 5-628-01418-4 .
14. ↑ Retskrivningskommissionens beslutning om forening af skriftsproget Karachay-Balkar . Hentet 4. november 2013. Arkiveret fra originalen 12. januar 2015. (ubestemt)
15. ↑ Retskrivningskommissionens afgørelse af 14. november 2012

Litteratur

• Guzeev Zh. M. Fundamentals of Karachay-Balkarian orthography. - Nalchik: Elbrus, 1980. - 172 s.
• Suyunchev Kh. I. Skabelsens historie og måder at forbedre den karachay-balkariske stavning på. - Cherkessk: KCHIGI; Stavropol: Servisshkola, 2001. - 192 s.