ICAO 's fonetiske alfabet , også kendt som ITU's fonetiske alfabet , NATO's fonetiske alfabet eller det internationale radiotelefoniske alfabet , er det mest udbredte fonetiske alfabet . Ofte er de såkaldte "fonetiske alfabeter" i virkeligheden stavealfabeter og har ingen forbindelse til fonetiske transskriptionssystemer som det " Internationale Fonetiske Alfabet ". I stedet tildeler Den Internationale Civil Luftfartsorganisations (ICAO) alfabet kodeord akrofonisk til bogstaver i det engelske alfabet ( Alfa for A, Bravo for B osv.), så kritiske kombinationer af bogstaver og tal kan tales og forstås af dem, der modtager og transmittere talebeskeder via radio eller telefon, uanset deres modersmål. Dette er især vigtigt i trafikkontrol, hvor personer kan være i fare på grund af en forvrænget forståelse af den transmitterede information.
Efter at Den Internationale Civile Luftfartsorganisation (ICAO) udviklede det fonetiske alfabet i 1956, er det blevet vedtaget af mange andre internationale og nationale organisationer, herunder Den Nordatlantiske Traktatorganisation ( NATO ), Den Internationale Telekommunikationsunion (ITU), Den Internationale Søfartsorganisation (IMO), American Federal Aviation Administration (FAA), American National Standards Institute (ANSI) og American Radio Relay League (ARRL). Det var en udvikling af den meget ældre International Code of Signals (INTERCO), som oprindeligt omfattede visuelle signaler med flag eller blinkende lys, lydsignaler med en fløjte, sirene, klokke og et-, to- og trebogstavskoder for mange sætninger [1] . Det samme kodeordsalfabet bruges i alle afdelinger, men hvert bureau vælger et af to sæt numeriske ordkoder. NATO bruger normale engelske ord til cifre (nul, en, med nogle alternative udtaler), mens IMO sørger for sammensatte ord (Nadazero, Unaone, Bissotwo...). I praksis bruges de meget sjældent, da de kan føre til forvirring ved kommunikation mellem talere af forskellige sprog.
De fleste af ordene kan genkendes af engelsktalende som modersmål, fordi engelsk skal bruges til kommunikation mellem fly og kontroltårne, når repræsentanter for to forskellige lande interagerer, uanset deres modersmål. Men dette er kun nødvendigt på internationalt plan, og på indenlandske linjer, hvis begge sider af radiosamtalen repræsenterer det samme land, kan dette lands fonetiske alfabet bruges [2] .
De fleste versioner af alfabetet bruger kun to ikke-engelske stavemåder: Alfa og Juliet. Alfa staves med et f , som på de fleste europæiske sprog. De engelske og franske stavemåder af alfa udtales ikke korrekt af talere af nogle andre sprog, som måske ikke ved, at ph skal udtales som f . Juliet staves med tt for fransktalende , for ellers kan de tro, at det enkelte bogstav t i slutningen af et ord ikke udtales. Den engelske version af alfabetet, ligesom ANSI-versionen eller den version, der bruges af de britiske væbnede styrker og beredskabstjenesterne, kan bruge standard engelsk stavemåde i et eller begge tilfælde [3] .
Udtalen af koderne for bogstaver i alfabetet og tal afhænger af talerens sprogvaner. For at imødegå forskelle i udtale har ICAO udviklet plakater, der illustrerer den ønskede udtale. Der er dog forskelle i udtalen mellem ICAO og ikke-ICAO versioner, og selv ICAO har offentliggjort modstridende standarder. Derudover, selvom alle alfabetiske bogstavkoder er engelske ord, har de afvigelser fra de generelle regler for engelsk udtale. Kun 11 af de 26 koder: bravo, echo, hotel, Juliet(t), kilo, Mike, papa, Quebec, Romeo, whisky og Zulu gives efter reglerne for engelsk udtale (selv om det ofte ikke er det samme som engelsk udtale) , idet det antages, at transskriptionen ikke behøver at være nøjagtig.
Ingen. | Brev | Kodeord | Udtale | |||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|
IFA (ICAO) [4] | Russisk transskription [5][ side ikke angivet 109 dage ] | Fransk translitteration (SIA) [6] | Engelske transskriptioner | |||||
ICAO [7] | US Army [8] | ITU [9] | ||||||
en) | EN | Alpha (ICAO, ITU, IMO, FAA) Alpha (ANSI, FAA) |
ˈælfa | alfa | al fah | AL FAH | AL fah | AL FAH |
2) | B | Bravo | ˈbraːˈvo | Bravo | bra vo (IMO: bra vo) [10] | BRAH VOH | BRAH voh | BRAH VOH |
3) | C | Charlie | ˈtʃɑːli eller ˈʃɑːli |
Charlie | tchah li, char li | CHAR LEE | CHAR lee | CHAR LEE eller SHAR LEE |
fire) | D | Delta | ˈdeltɑ | delta | del tah | DELL TAH | DEL tah | DELL TAH |
5) | E | ekko | ˈeko | øko | ek o | ECKOH _ | ekk åh | ECKOH _ |
6) | F | foxtrot | ˈfɔkstrɔt | foxtrot | ræve trav | FOKS TROT | FOKS trav | FOKS TROT |
7) | G | Golf | ɡʌlf [ sic ] | golf | golf | GOLF | Golf | GOLF |
otte) | H | Hotel | Hotel | Hotel | ho fortælle | HÅH FORTÆL | HO fortælle | HÅH FORTÆL |
9) | jeg | Indien | ˈindi.ɑ | Indien | i diah | IN DEEAH | IN dee ah | IN DEEAH |
ti) | J | Juliet (ICAO, ITU, IMO, FAA) Juliet (ANSI, FAA) |
ˈdʒuːli.ˈet | juliet | djou li ètt (IMO: djou li ètt ) [10] |
JYDE LEE ETT | JYDE leeet | JYDE LEE ETT |
elleve) | K | Kilo | kilo | kilo | ki lo | KEYLOH _ | NØGLE loh | KEYLOH _ |
12) | L | Lima | ˈliːmɑ | Lima | li mah | LEE MAH | LEE mah | LEE MAH |
13) | M | Mike | mɑik | Mike | ma ik | MIKE | Mike | MIKE |
fjorten) | N | november | noˈvembə | november | ingen vemm ber | INGEN VEMBER _ | NOH vember | INGEN VEMBER _ |
femten) | O | Oscar | ˈɔskɑ | Oscar | osscar _ | OSS CAH | OSS bil | OSS CAH |
16) | P | Far | pəˈpɑ | far | pah pah | PAH PAH | PAH pah | PAH PAH |
17) | Q | Quebec | keˈbek | cabek | ke bek | KEH -BECK | keh BECK | KEH -BECK |
atten) | R | Romeo | roːmi.o | roumio | ro mi o | RO MIG ÅH | RO mig åh | RO MIG ÅH |
19) | S | Sierra | siˈerɑ | siera | si er rah | SE LUFT AH | se AIR ah | SE AIR RAH |
tyve) | T | Tango | ˈtænɡo | tengo | tang gå | TANG- GÅ | TANG gå | TANG- GÅ |
21) | U | Uniform | ˈjuːnifɔːm eller ˈuːnifɔrm |
uniform/uniform | du ni form, ou ni form | DU BRUGER FORM | DU behøver formularen | DU BRUGER FORM eller OO NEE FORM |
22) | V | Victor | ˈviktɑ | victo | vik tjære | VIK TAH | VIK ter | VIK TAH |
23) | W | Whisky | wiski | Whisky | ouisski _ | WISS NØGLE | WISS nøgle | WISS NØGLE |
24) | x | Røntgen | eksˈrei | exray | ekss vedr | ECK SRAY [ sic ] | EKS-stråle | ECKS RAY |
25) | Y | Yankees | ˈjænki | Yankees | yang- ki | YAN GKEY [ sic ] | YANG-kee | YANG NØGLE |
26) | Z | Zulu | ˈzuːluː | Zulu | zou lou | ZOO LOO | Zoo toilet | ZOO LOO |
Hver stavelse er understreget undtagen den sidste stavelse i FOW-er, SEV-en, NIN-er, HUN-dred.
Nummer | Kodeord | Udtale | ||
---|---|---|---|---|
Russiske transskriptioner | Engelske transskriptioner | Franske transskriptioner [6] [10] | ||
0 | Nul (FAA) Nadazero (ITU, IMO) |
nul nadazero |
ZE-RO (ICAO) , NUL eller ZEE-RO (FAA) NAH-DAH-ZAY-ROH (ITU, IMO) |
ZI-RO NA-DA-ZE-RO |
en | One (FAA) Unaone (ITU, IMO) |
van unavan |
WUN (ICAO, FAA) OO-NAH-WUN (ITU, IMO) |
OUANN OUNA-OUANN |
2 | To (FAA) Bissotwo (ITU, IMO) |
den bisota |
TOO (ICAO, FAA) BEES-SOH-TOO (ITU, IMO) |
TOU BIS-SO-TOU |
3 | Three (FAA) Terrathree (ITU, IMO) |
tre teratri |
TRÆ (ICAO, FAA) TAY-RAH-TRÆ (ITU, IMO) |
TRI TÉ-RA-TRI |
fire | Four (FAA) Kartefour (ITU, IMO) |
foa kartefoa |
FOW-ER (ICAO) , FOW ER (FAA) KAR-TAY-FOWER (ITU, IMO) |
FO-eur KAR-TÉ-FO-eur |
5 | Five (FAA) Pantafive (ITU, IMO) |
fife pantafive |
FIFE (ICAO, FAA) PAN-TAH-FIVE (ITU, IMO) |
FA-PF PANN-TA-FAIF |
6 | Six (FAA) Soxisix (ITU, IMO) |
sixx soxixx |
SIX (ICAO, FAA) SOK-SEE-SIX (ITU, IMO) |
SIKS SO-XI-SYGE |
7 | Seven (FAA) Setteseven (ITU, IMO) |
sevn setesevn |
SEV-EN (ICAO) , SEV EN (FAA) SAY-TAY-SEVEN (ITU, IMO) |
SÈV-n SÉT-TÉ-SEV'n |
otte | Otte (FAA) Oktoeight (ITU, IMO) |
enten oktoat |
AIT (ICAO, FAA) OK-TOH-AIT (ITU, IMO) |
EPT OK-TO-EIT |
9 | Niner (FAA, ICAO) Novenine (ITU, IMO) |
naina novenaina |
NIN-ER (ICAO) , NIN ER (FAA) NO-VAY-NINER (ITU, IMO) |
NAÏ-neu NO-VÉ-NAI-neu |
100 | Hundrede | humørfyldt | HUN dred | Hundrede |
1000 | Tusind | tusind | TOU SAND | TAOU-ZEND |
. (decimal) | Decimal (ITU) | decimal | DAG-SEE-MAL (ITU) | DE-SI-MAL |
. (grammatisk) | Stop (ITU) | hold op | STOP (ITU) | HOLD OP |
Det fonetiske alfabet bruges til at stave den del af beskeder, der indeholder bogstaver og tal for at undgå forvirring, fordi lydene af mange bogstaver ligner hinanden, for eksempel "n" og "m", "b" og "d", osv. e. Sandsynligheden for forveksling øges, hvis der er støj eller andre forstyrrelser. For eksempel vil meddelelsen: "gå til DH98 square" blive transmitteret som "gå til Delta-Hotel-Niner-Eight square". Brug af "Delta" i stedet for "D" undgår forveksling mellem "BH98" og "DH98". Den usædvanlige udtale af nogle tal er bevidst gjort for igen at undgå forvirring.
Ud over dets traditionelle brug i militæret, bruges alfabetet også i den civile industri for at undgå sådanne problemer, når der sendes beskeder over telefoner. For eksempel bruges det ofte i detailhandlen, når kunder forhandler detaljerne om transaktioner over telefonen, selvom deres interne kodningskonventioner ofte bruges i dette tilfælde. Det bruges ofte af informationsteknologiarbejdere til at overføre digitale koder (ofte meget lange) eller anden specialiseret information ved hjælp af stemme. Derudover bruger de fleste større flyselskaber alfabetet, når de kommunikerer internt med passageridentifikationsnavne, og i nogle tilfælde, når de kommunikerer med kunder.
Adskillige bogstavkoder og forkortelser, der bruger alfabetkoden, er velkendte og udbredte, fx Bravo Zulu (bogstavkode BZ) for beskeden "godt gået" eller "godt gået", [11] Checkpoint Charlie (Checkpoint C) (checkpoint i Berlin ) og Zulu Time for Greenwich Mean Time eller Coordinated Universal Time . Under Vietnamkrigen blev Viet Cong - guerillaer ( Việt cộng ) omtalt som VC eller Victor Charlie. Navnet "Charlie" er blevet synonymt med denne organisation.
En række andre uofficielle fonetiske alfabeter baseret på andre søgeord, der er nemme at huske, er blevet udviklet og er i øjeblikket i brug, herunder navne på personer, navne på stater eller byer. For eksempel bruger LAPD's (Los-Angeles Police Department) fonetiske alfabet mange menneskers navne.
Standardalfabeterne på nogle sprog har deres egne bogstaver eller bogstaver med diakritiske tegn (såsom dem med omlyd ), som ikke findes i det engelske alfabet. Hvis disse bogstaver har erstatninger på to bogstaver, kan ord, der svarer til disse to bogstaver, bruges som ICAO-koder.
På svensk bruges Alfa Alfa (aa) for < Å >, Alfa Echo (ae) for < Ä > og Oscar Echo (oe) for < Ö > i kombination med ICAOs fonetiske alfabet. [12]
Fonologi af verdens sprog | |
---|---|
Indoeuropæiske sprog ( proto-indoeuropæiske ) |
|
afroasiske sprog |
|
Andre sprog |
|
amatør radio | |||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|
Aktivitet | |||||||
radiosport |
| ||||||
Forskrifter | |||||||
Organisationer | |||||||
Kommunikationstilstande |
| ||||||
Teknologi | |||||||
kultur |
|