Syrisk skrift | |
---|---|
Type brev | konsonant |
Sprog | syrisk , aramæisk , arabisk |
Historie | |
dato for oprettelse | 1. århundrede e.Kr e. |
Periode | fra det 1. århundrede e.Kr e. [en] |
Oprindelse | aramæisk skrift |
Udviklet til | Sogdisk skrift , nabatæisk skrift |
Ejendomme | |
Skriveretning | fra højre mod venstre |
Unicode rækkevidde | U+0700—U+074F |
ISO 15924 | Syrc (syrisk), Syre (Estrangelo), Syrj (vestsyrisk), Syrn (østsyrisk) |
Mediefiler på Wikimedia Commons |
Det syriske alfabet ( sir. 됐렠리 뒝묬 룩똪띝띝 , ʾālep̄ bêṯ sūryāyā eller 됐 Փ 룣혪띝퐐 , ʾālep̄ bêṯ sūryāyā eller 됐 Փ 룣혪띝퐐 , ʾālep̄ bêṯ sūryāyā eller 됐 Փ 룣혪띝퐐 , ʾālep̄ bêṯ sūryāyā eller 됐 Փ 룣혪띝퐐 , ʾabgad sū'-sprog, ʾabgad sū ) såvel som det begyndende sprog i et syrisk sprog , ʾabgadisk sprog, ʾabgad sū-sprog som i nogle andre assyriske sprog. e. [1] . Består af 22 bogstaver afledt af de tilsvarende bogstaver i det ældre aramæiske alfabet . Bogstavets karakter er kursiv . Skriveretningen er fra højre mod venstre.
Der var flere varianter af syrisk skrift. Den type skrift, hvori ældre manuskripter er skrevet, er kendt som estrangela eller estrangelo ( , fra græsk στρογγυλος , stroggyulos - "afrundet"). De tidligste overlevende inskriptioner i estrangelo dateres tilbage til omkring 50, ved at bruge dette skrift indtil omkring 500 [1] . Splittelsen af den syriske kirke i nestorianere og jakobitter i 431 førte til opdelingen af det syriske sprog og skrift i 2 former - vestlig og østlig [1] .
Østsyrisk (nestoriansk, kaldæisk, assyrisk) skrift dukkede op i begyndelsen af det 7. århundrede. In Syrian it is called Madnhaya ( ܡܲܕ݂ܢܚܵܝܵܐ ܡܲܕ݂ܢܚܵܝܵܐ ܡܲܕ݂ܢܚܵܝܵܐ- “East”), sometimes Svaday ( ܣܘܵܕ݂ܵܝܵܐ ܣܘܵܕ݂ܵܝܵܐ- “vernacular, everyday”), Aturaya ( Assyr. ܐܵܬ݂ܘܿܪܵܝܵܐ- “Assyrian”), Kaldya ( ܟܲܠܕܵܝܵܐ ܟܲܠܕܵܝܵܐ “Chaldean, Nestorian”) . Stilen med østsyrisk er tættere på estrangelo end vestsyrisk.
Vestsyrisk (jakobitisk, maronitisk) skrift har været kendt siden slutningen af det 8. århundrede i manuskriptbogtraditionen. På vestsyrisk kalder de det serto ( 룣호호호보 - "bindestreg; bogstav", fra ئثغ؝؛سؐ أضت ؛سؐ , serṭo pšiṭo - "simpelt skrift"). Palaeografiske beviser viser, at serto kan spores til den kursiv, der attesteres i det tidlige 3. århundredes pergamentdokumenter fra Edessa .
Bogstaver står kun for konsonanter , som på hebraisk og arabisk . I slutningen af det 7. eller begyndelsen af det 8. århundrede blev 2 tegnsystemer for vokaler samlet - vokaler ( zava ) . I Østen brugte man et system af prikker, dels over bogstaverne, dels under dem for at betegne 8 vokaler - 4 lange og 4 korte. I Vesten brugte jakobitterne til dette formål noget modificerede små græske bogstaver, som var placeret enten over eller under bogstaverne; repræsenteret med 5 vokaler.
I syrisk skrift kan alle bogstaver forbindes med tidligere bogstaver i det samme ord (dem til højre), men nogle af dem forbinder ikke med efterfølgende bogstaver i ordet (dem til venstre).
Der er ingen store bogstaver i den syriske skrift, det vil sige, at det første bogstav i en sætning ikke adskiller sig fra efterfølgende bogstaver i størrelse.
Navn | Unicode | Estrangelo (klassisk) | Madynhaya (østsyrisk skrift) | Udtale | Numerisk værdi | ||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
original | Øst | Vestlig | regelmæssig form |
Afslut med tilslutning |
Slut uden forbindelse | regelmæssig form |
Afslut med tilslutning |
Slut uden forbindelse |
regelmæssig form |
Afslut med tilslutning |
Slut uden forbindelse | ||
???????????????????????????????????????????????? _ |
Alaf | Olaf | λ | | [en] | ʔ eller ikke udtalt | en | ||||||
bēṯ _ |
Beth | Beth | β | | λ | hård: b blød: v eller w |
2 | ||||||
?????? Gāmal |
Gamal | Gomal | 体 | | λ | hård: ɡ blød: ɣ |
3 | ||||||
dālaṯ _ |
Dalat | Dolat | λ | ؕ | hård: d blød: ð |
fire | |||||||
hē _ |
Heh | Heh | λ | ??? | h | 5 | |||||||
waw _ |
wav | wav | . | | konsonant: w mater lectionis: u eller o |
6 | |||||||
Zayn _ |
Zain | Zain | ə | ??? | z | 7 | |||||||
. _ |
Het | Het | ؚ | | . | ħ , x eller χ | otte | ||||||
Ṭēṯ _ |
Tet | Tet | ?? | ??? | ?? | tˁ _ | 9 | ||||||
Yōḏ _ |
Jod | Yod | ❝ | | . | konsonant: j mater lectionis: i eller e |
ti | ||||||
?????? Kāp̄ |
cafe | cafe | 作 | ??? | ?? | hård: k blød: x |
tyve | ||||||
Lāmaḏ _ |
Lamad | Lomad | β | ??? | λ | l | tredive | ||||||
ء؝ء Mīm |
Mime | Mime | ء | | b | m | 40 | ||||||
nūn _ |
Nonne | Ikke | آ | آ | z | n | halvtreds | ||||||
Semkaṯ _ |
Semkat | Semkat | z | . | λ | / | s | 60 | |||||
إِ ʿĒ |
E | Ain | إ | ??? | ? | ʕ | 70 | ||||||
. _ |
Pe | Pe | Ϧ | ??? | λ | hård: p blød: f eller w |
80 | ||||||
Ṣāḏē _ |
Sade | soda | λ | ب | sˁ _ | 90 | |||||||
qōp̄ _ |
kaffe | kaffe | λ | ة | λ | q | 100 | ||||||
Rēš _ |
Resh | Rish | λ | | r | 200 | |||||||
???????????????????????????????????????????????????????? _ |
Skinneben | Skinneben | λ | ?? | λ | ʃ | 300 | ||||||
taw _ |
Tav | Tav | ? | ??? | hård: t blød: θ |
400 | |||||||
1. ^ Efter bogstaverne dalat og resh tager bogstavet alaf sædvanligvis sin sædvanlige form, ikke den sidste. |
Navn | Unicode | Estrangelo (klassisk) | Madnhaya (østlig) | Beskrivelse | ||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
regelmæssig form |
Afslut med tilslutning |
Slut uden forbindelse |
regelmæssig form |
Afslut med tilslutning |
Slut uden forbindelse |
regelmæssig form |
Afslut med tilslutning |
Slut uden forbindelse | ||
Lamad-alaf | . | ?????? | Lamad og alaf slutter sig til slutningen af et ord | |||||||
tav alaf | . | | / | Tav og alaf slutter sig til slutningen af et ord | ||||||
He-jod | . | ?????? | Heh og yd slutter sig til slutningen af et ord |
Syrisk skrift | |||||
---|---|---|---|---|---|
Bogstaver i de syriske alfabeter |
| ||||
Yderligere bogstaver til andre sprog |
| ||||
Vokaliseringer |
| ||||
Andre diakritiske tegn | |||||
Tegnsætning og andre symboler |
|