græsk sprog | |
---|---|
selvnavn | Ελληνικά [ɛ̞ˌliniˈka] |
lande | Cypern ; samfund i Abkhasien [a] , Australien , Albanien , Armenien , Storbritannien , Tyskland , Georgien , Egypten , Israel , Italien , Kasakhstan , Canada , Rusland , USA , Tyrkiet , Ukraine , Sverige |
officiel status |
Grækenland Cypern Den Europæiske Union Regionalt eller lokalt officielt sprog [1] : Armenien Albanien [2] Ungarn Italien |
Regulerende organisation | Græsk sprogcenter |
Samlet antal talere | over 13 millioner [4] |
Bedømmelse | 68 [5] |
Status | i sikkerhed |
Klassifikation | |
Kategori | Eurasiens sprog |
Paleo-Balkan gren Græsk-frygisk-armensk gruppe græsk gruppe | |
Skrivning | græsk alfabet |
Sprogkoder | |
GOST 7,75-97 | gre 157 |
ISO 639-1 | el |
ISO 639-2 | — |
ISO 639-3 | ell |
ISO 639-5 | grk |
Etnolog | ell |
ABS ASCL | 2201 og 22 |
IETF | grk |
Glottolog | gree1276 |
Wikipedia på dette sprog |
Græsk (selvnavn - Ελληνικά [ ɛliniˈka ], Ελληνική γλώσσα [ ɛliniˈki ˈɣlɔsa ]) er et af sprogene i den indoeuropæiske sprogfamilie . Nu er det den eneste repræsentant for den græske gruppe , selvom dens adskilte dialekter nogle gange betragtes som separate sprog - tsakiske , cappadociske og pontiske sprog , som er på randen af udryddelse [b] [6] . Den skrevne historie af det græske sprog har omkring 3,5 tusind år; dets individuelle perioder kaldes normalt også "sprog" (se mykensk græsk , oldgræsk , byzantinsk , moderne græsk ).
Det samlede antal mennesker, der betragter moderne græsk som deres modersmål, er omkring 14 millioner mennesker. De fleste af dem er grækere efter nationalitet , selvom det i Grækenland også er meget brugt af en række helleniserede aromanere , megleno -rumænere , sigøjnere , albanere (især arnauter ), slaver , samt en række muslimske grupper i den nordlige del af landet. Land. Moderne græsk er det officielle sprog i Grækenland og i den græske del af Republikken Cypern ( 57,6% af øens areal ). Takket være Grækenlands øgede økonomiske bånd med andre Balkanlande , samt massemigrationer til landet i løbet af de sidste tyve år, taler et vist antal af befolkningen i nabolandene også græsk. Dens rolle er især stor i Albanien , hvor den er udbredt i den sydlige del af landet og i store byer og faktisk er et arbejdssprog i distrikterne Gjirokastra , Delvina og Saranda [4] . Som et vigtigt diasporasprog bruges græsk blandt grækerne i Australien, Canadaog USA . Det samlede antal af dem, der taler græsk som fremmedsprog, er mellem 3 og 5 millioner mennesker. På samme tid har tyrkiske eller andre tyrkiske dialekter historisk set været deres modersmål for størstedelen af Urum-grækerne , der bor på SNG -området.
Den rigeste litteratur blev skabt på det græske sprog på alle stadier af dets eksistens . I Romerriget blev kendskab til det græske sprog anset for obligatorisk for enhver uddannet person. Latin har et stort antal græske låneord , og græsk har et betydeligt antal latinske og romanske ord. I moderne tid er det antikke græske sprog blevet (sammen med latin) en kilde til skabelsen af nye videnskabelige og tekniske termer (det såkaldte " internationale ordforråd "). Græske ord trængte ind i det russiske sprog hovedsageligt på to måder - gennem det internationale ordforråd og gennem det kirkeslaviske sprog .
Det russiske adjektiv "græsk" er dannet af substantivet "græsk", som går tilbage til Praslav. *grükъ , lånt fra lat. graecus , som til gengæld var lånt fra andre græske. γραικός er navnene på en af de græske stammer [7] [8] . Sprogets selvnavn - η ελληνική γλώσσα er dannet af ελλην ("Hellenes, græsk"), som ikke har en entydig og overbevisende etymologi [9] .
Græsk udgør en separat gren af den indoeuropæiske sprogfamilie . Af de antikke sprog var de nærmeste på græsk oldmakedonsk [10] (nogle sprogforskere betragter det som en dialekt af græsk) [11] og frygisk , hvorfra der dog ikke er nok skriftlige monumenter tilbage til at sige med sikkerhed. Blandt andre indoeuropæiske sprog er de indo-iranske sprog tættest på græsk [12] [13] [14] .
Separat kan vi fremhæve:
Græsk er et af de ældste skriftsprog i verden. De første skrevne monumenter på græsk går tilbage til det 14.-12. århundrede f.Kr. e. og er skrevet i en stavelse kretensisk-mykensk skrift [15] . Det græske alfabet opstod tilsyneladende på grundlag af det fønikiske bogstav , og de første monumenter på det dateres tilbage til det 8.-7. århundrede f.Kr. e. Græsk skrift nåede sin højeste blomstrende og maksimale territoriale fordeling i æraen af det sene romerske imperium , såvel som under det tidlige byzantinske imperium , og faldt gradvist i tilbagegang i det 15. århundrede, efter tyrkernes erobring af imperiets hovedstad. I Det Osmanniske Rige er der en blanding af sproglige, religiøse og etno-kulturelle holdninger hos befolkningen i regioner med blandet bopæl, især i Thrakien og Anatolien . Således skrev de græsktalende muslimer i Thrakien ofte græsk med arabiske bogstaver ; samtidig skrev de tyrkificerede kristne i Anatolien tyrkisk med græske bogstaver. Den græsk-tyrkiske befolkningsudveksling i 1922-1923 satte en stopper for denne praksis.
Historien om det græske sprog er opdelt i tre perioder [10] :
Oldgræsk var opdelt i mange dialekter . Det er sædvanligt at skelne mellem fire dialektgrupper: østlige ( ioniske , attiske dialekter), vestlige ( doriske ), arkado -cypriotiske ( sydakæiske ) og æoliske ( nordlige achæiske ) [10] . På grundlag af den attiske dialekt i en senere, hellenistisk æra (efter Alexander den Stores felttog ) udviklede der sig et fælles græsk sprog - det såkaldte "koine" ( κοινή ), som blev det daglige og administrative sprog i det store territorier i det østlige Middelhav . Næsten alle moderne græske dialekter går tilbage til Koine. Undtagelsen er den isolerede Tsakonian (Tsakonian) dialekt , eller sproget ( τσακωνικά ), som traditionelt spores tilbage til den gamle doriske dialekt [15] .
Den grammatiske struktur i oldgræsk var bemærkelsesværdig for dens betydelige kompleksitet, tre hovedtyper af deklination af substantiver , fem kasus , flere typer verbum bøjninger , et højt udviklet system af verbum , et stort antal pronominer , præpositioner og partikler .
I det 19. og 20. århundrede eksisterede den såkaldte " diglossia " i Grækenland, det vil sige, at der var to sprogvarianter: kafarevusa ( καθαρεύουσα ), orienteret mod den græske litterære tradition og efter de antikke græske skrivestandarder, men med en moderne udtale, og dimotica ( δημοτική) , der opstod i det 19. århundrede ) [15] . Siden 1976 har det officielle sprog været Dimotica (med nogle elementer af Kafarevusa).
Indtil 1982 blev et rigt polytonisk system af diakritiske tegn brugt i skrift - tre typer stress (akut, stump, påklædt) og to typer aspiration (tynd psi og tyk dasia ) samt separatorsymbolet diaeresis eller trema (¨) . I mundtlig tale er der ingen forhåbninger, og der skelnes ikke mellem typer af stress, derfor har man siden 1982 officielt brugt et monotont system med ét stresstegn og diaerese.
Et substantiv på moderne græsk tilhører et af tre grammatiske køn (maskulinum, femininum og intetkøn) og varierer i tal og kasus . Der er to tal - ental og flertal. Der er fire kasus - nominativ , genitiv - dativ , akkusativ og vokativ . Som på mange andre sprog i Balkan-området er betydningerne af genitiv og dativ på moderne græsk blandet (i form af den gamle genitiv). I den gamle dativs betydning anvendes altså genitiv kasusform eller præpositionen σε med substantivets akkusativform.
Eksempler på navneordsbøjning maskulinEntal | |||
Nominativ | ο πατέρας | ο μαθητής | ο ώμος |
Genitiv | του πατέρα | του μαθητή | του ώμου |
Akkusativ | τον πατέρα | τον μαθητή | τον ώμο |
Vokativ | pατέρα! | μαθητή/-ά! | ώμε! |
Flertal | |||
Nominativ | οι πατέρες | οιμαθητές | οι ώμοι |
Genitiv | των πατέρων | των μαθητών | των ώμων |
Akkusativ | τους πατέρες | τους μαθητές | τους ώμους |
Vokativ | pατέρες! | μαθητές! | ώμοι! |
Ental | |||
Nominativ | ηώρα | η κόρη | ηοδός |
Genitiv | της ώρας | της κόρης | της οδού |
Akkusativ | την ώρα | την κόρη | την οδό |
Vokativ | ώρα! | κόρη! | οδό! |
Flertal | |||
Nominativ | οιώρες | οι κόρες | οι οδοί |
Genitiv | των ωρών | των κορών | των οδών |
Akkusativ | τις ώρες | τις κόρες | τους οδούς |
Vokativ | ώρες! | κόρες! | οδοί! |
Ental | |||
nominativ, akkusativ | το ρούχο | το παιδί | το σώμα |
Genitiv | του ρούχου | του παιδιού | του σώματος |
Vokativ | ρούχο! | παιδί! | σώμα! |
Flertal | |||
nominativ, akkusativ | τα ρούχα | ta παιδιά | τα σώματα |
Genitiv | των ρούχων | των παιδιών | των σωμάτων |
Vokativ | ρούχα! | παιδιά! | σώματα! |
Som nævnt ovenfor udfører genitiv kasus i det moderne sprog funktionerne i både genitiv og dativ kasus. For eksempel kan sætningen "jeg giver en bog til en pige" lyde som δίνω το βιβλίο της κοπέλας (← η κοπέλα ), selvom omsætningen med en præposition λνοϽβλνοϽ er mere almindelig i denne funktion: = στη + την ).
VerbumVerbets bøjning λύνω 'løsne' | |||
---|---|---|---|
ansigt | Enhed nummer | Flertal nummer | |
Aktiv stemme | |||
nutid | en | λύνω | λύνουμε |
2 | λύνεις | λύνετε | |
3 | λύνει | λύνουν | |
Ufuldkommen datid ( ufuldkommen ) |
en | έλυνα | λύναμε |
2 | έλυνες | λύνατε | |
3 | έλυνε | έλυναν | |
datid perfekt tid ( aoristus ) |
en | έλυσα | λύσαμε |
2 | έλυσες | λύσατε | |
3 | έλυσε | έλυσαν | |
Perfekt form for afhængig tilbøjelighed |
en | λύσω | λύσουμε |
2 | λύσεις | λύσετε | |
3 | λύσει | λύσουν | |
Ufuldkommen imperativ |
2 | λύνε | λύνετε |
Perfektiv imperativ |
2 | λύσε | λύστε |
"Infinitiv" (απαρέμφατο) | λύσει | ||
Nuværende participium | λύνοντας (ændres ikke) | ||
Passiv stemme | |||
nutid | en | λύνομαι | λυνόμαστε |
2 | λύνεσαι | λύνεστε | |
3 | λύνεται | λύνονται | |
Ufuldkommen datid ( ufuldkommen ) |
en | λυνόμουν | λυνόμασταν |
2 | λυνόσουν | λυνόσασταν | |
3 | λυνόταν | λύνονταν | |
datid perfekt tid ( aoristus ) |
en | λύθηκα | λυθήκαμε |
2 | λύθηκες | λυθήκατε | |
3 | λύθηκε | λύθηκαν | |
Perfekt form for afhængig tilbøjelighed |
en | λυθώ | λυθούμε |
2 | λυθείς | λυθείτε | |
3 | λυθεί | λυθούν | |
Perfektiv imperativ |
2 | λύσου | λυθείτε |
"Infinitiv" (απαρέμφατο) | λυθεί | ||
Participium | λυμένος (ændres som et adjektiv) |
Det græske verbum er karakteriseret ved vekselvirkning mellem kategorierne aspekt , tid og stemning , med dannelsen af mange former - både bøjningsmæssige og analytiske .
Hvert verbum har to stammer - perfektiv og imperfektiv form. I den første skifter hver gang det sidste bogstav (bogstaver) i roden. Den tredje form - perfektum dannes gennem stammen af den perfekte form og slutningen af 3. person ental og hjælpeverbet έχω ("at have"). I verbet skelnes der mellem datid og ikke-fortid; den analytiske fremtid dannes ud fra sidstnævnte af partiklen θα . Hvis vi tæller tider sammen med arter, så er der på græsk 8 tider, hvoraf 1 er nutid, 4 fortid og 3 fremtid. Ud over den vejledende stemning er der imperativ og afhængig ( konjunktiv ). Sidstnævnte udtrykker tilsigtede, mulige eller ønskede handlinger. Betydningerne, der er udtrykt på russisk og engelsk af infinitiv , på græsk overføres af konjunktiv, for eksempel, "jeg vil spille" er oversat til græsk som θέλω να παίζω - bogstaveligt "jeg vil spille", hvor να er en partikel af den afhængige stemning, og παίζω er formen af den afhængige imperfektive stemning (falder sammen med den indikative stemning). Der er ingen sand infinitiv i moderne græsk, den såkaldte απαρέμφατο bruges kun til at danne det perfekte.
Det græske verbum, ligesom det russiske, bøjer i to tal og tre personer . Endelig er den karakteriseret ved kategorien stemme - reel og passiv. De fleste transitive aktive verber danner regelmæssigt det passive, for eksempel κτίζω ("at bygge") → κτίζομαι ("at bygge").
Der er også et begrænset sæt af participier , inklusive de ufravigelige nuværende participier af den aktive stemme, som ligner russiske gerundier .
ArtikelNavneord på græsk har kategorien bestemthed og er dannet af artikler . Brugen af den bestemte artikel er meget bredere end på engelsk eller tysk . For eksempel følger den bestemte artikel ofte med navne på personer (hvilket dog også ofte er tilfældet på tysk). Den ubestemte artikel falder sammen med tallet "en" og falder på samme måde.
Bøjning af den ubestemte artikelsag | enheder h.m. | enheder h. R. | enheder h. ons R. |
---|---|---|---|
Nominativ | ένας | μία (μια) | ένα |
Genitiv | ενός | μιας | ενός |
Akkusativ | ένα(ν) | μία (μια) | ένα |
sag | enheder h.m. | enheder h. R. | enheder h. ons R. | pl. h.m. | pl. h. R. | pl. h. ons R. |
---|---|---|---|---|---|---|
Nominativ | ο | η | το | οι | οι | ta |
Genitiv | του | της | του | των | των | των |
Akkusativ | το(ν) | τη(ν) | το | τους | τις | ta |
Artikler bruges ikke i den vokative kasus.
Ordbøger og encyklopædier |
|
---|---|
I bibliografiske kataloger |
græsk sprog | |||||
---|---|---|---|---|---|
Historie |
| ||||
Skrivning |
| ||||
Dialekter |
| ||||
Litteratur |
græske sprog | Perioder med udvikling af det|
---|---|
|
Den Europæiske Unions officielle sprog | |
---|---|
indo-europæere | |
---|---|
Indoeuropæiske sprog | |
indo-europæere | |
Proto-indo-europæere | |
Uddøde sprog og nu hedengangne etniske samfund er i kursiv . Se også: Indoeuropæiske studier . |