Gajevica

Gajevitsa , eller kroatisk latin (opkaldt efter dets skaber, figur af den kroatiske renæssance Ljudevit Gaja ) er det latinske alfabet for det kroatiske sprog , skabt i midten af ​​det 19. århundrede efter tjekkisk forbillede og har ikke ændret sig siden da. I øjeblikket bruges gajic til at skrive serbokroatisk ( serbisk , kroatisk , bosnisk , montenegrinsk ) og slovensk (uden bogstaverne ć og đ) [ 1] [2] .

Det kroatiske alfabet er en romaniseret analog til den kyrilliske Vukovic , der bruges af det serbiske sprog [2] . Gajevica, sammen med vukovica, bruges i Bosnien-Hercegovina , Serbien og Montenegro .

Det kroatiske alfabet består af 30 bogstaver [2] :

Brev Lyd Russisk praktisk transskription Vukovica
A a [en] a ( đa → jya , lja → la , nja → nya , ja → [ b ] i ) A a
Bb [b] b B b
c c [ ʦ ] c C c
Č č [ ʧ ] h (č udtales hårdere end ć) h h
Ć ć [ ʨ ] h (ć er blødere end č) Ћ ћ
D d [d] d D d
Dž dž [ ʤ ] j Џ џ
Ð đ [ ʥ ] ji ( đa → ja , đe → je , đi → ji , đo → jo , đu → ju ) Ђ ђ
e e [e] e (i begyndelsen af ​​et ord og efter vokaler ), e (efter konsonanter ) Hende
F f [f] f f f
G g [g] G G g
H h [x] x x x
jeg i [jeg] og Og og
J j [j] th (i begyndelsen af ​​et ord og efter vokaler: ja → i , je → e , ji → u , jo → yo , ju → yu ;

efter konsonanter: ja → ya , je → ye , ji → yi , jo → yo , ju → yu )

Ј ј
Kk [k] til K til
l l [l] l L l
Lj lj [λ] l ( lja → la , lje → le , lji → li , ljo → le , lju → lu ) Љ љ
M m [m] m Mm
N n [n] n N n
Nj nj [ ɲ ] ny ( nja → nya , nje → ikke , nji → hverken , njo → nyo , nju → nu ) Њ њ
O o [o] o ( đo → jo , ljo → le , njo → ne , jo → yo i begyndelsen af ​​et ord og efter vokaler, yo efter konsonanter) Åh åh
Pp [p] P P p
R r [r] р (altid, inklusive stavelse, som i v r t "have") R p
S s [s] Med C med
Š š [ ʃ ] sh W w
T t [t] t T t
U u [u] y ( đu → ju , lju → lu , nju → nu , ju → [ ü ] yu ) u u
Vv [v] i ind i
Zz [z] h W h
Ž Ž [ ʒ ] og F

Bogstaverne Q , X , Y , W indgår ikke i alfabetet, men er bibeholdt i udenlandske egennavne: " Queen ", Bordeaux , New York .

Sammenligning med vestslaviske alfabeter

Alfabeterne i de vestslaviske sprog er også bygget på grundlag af det latinske alfabet.

Bogstaverne Š, Ž og Č bruges på samme måde i det tjekkiske og slovakiske alfabet, og Ć i polsk . På samme måde som i det slovakiske og polske alfabet har digrafen dž også betydning (i polsk stavning - dż ). Imidlertid

Noter

  1. ↑ L. A. Vvedenskaya, N. P. Kolesnikov. Fra navne til navne. - Rostov ved Don: Phoenix, 1995. - S. 240. - 544 s. — ISBN 5-85880-29-X.
  2. ↑ 1 2 3 R. S. Gilyarevsky, B. A. Starostin. Udenlandske navne og titler i den russiske tekst. - Moskva: Højere skole, 1985. - S. 220-221. — 304 s.


Se også

 Praktisk transskription til russisk og fra russisk
Fra fremmedsprog
til russisk
Fra russisk
til udenlandsk
Nogle yderligere instruktioner