Det moderne alfabet på catalansk er baseret på det latinske alfabet , med nogle få bogstaver tilføjet med diakritiske tegn .
brev | titel | IPA udtale |
praktisk transskription |
eksempel | oversættelse |
---|---|---|---|---|---|
A a + АА | -en | /en/ | -en | s a c [sak] m a [ ma ] |
håndtaske _ |
Bb | være/være alta | [b][b ] |
b c |
b reu [bréu̯] sa b er [səβé] |
kort ved |
c c | ce | /k/ /s/ (før e, i) |
til s |
c asa [kázə] c el [sɛɫ] |
himmel hus |
Ç ç | ce trencada | /s/ | Med | feli ç [fəlís] | lykkelig |
D d | de | /d/ | d | d ona [dɔ́nə] | kvinde |
E e + Éé Èè | e | /ɛ/ , /e/ | åh, åh | pè l [pɛl], n e t [ nɛt] né t [ net ] |
hår, rent barnebarn |
F f | efa | /f/ | f | f osc [fosk] | mørk |
G g | ge | /g/ /(d)ʑ/ (før e, i) |
ms f |
g asa [gázə] g ent [(d)ʑen] |
gaze mennesker |
H h | hac | ∅ | - | h aver [aβé] | har |
I i + Нн Пп | jeg | /jeg/ | og | r i c [r:ik] pa í s [pəís] pa ï sos [pəísus] |
rigt land land |
J j | jota | /ʑ/ | og | a j ut [əʑut] | Hjælp |
K k [1] | ca | /k/ | til | k arate [kəratə] | karate |
l l | ela | /l/ | l | pa l a [palə] | skovl |
M m | ema | /m/ | m | m a m a [mámə] | mor |
N n | ena | /n/ | n | n e n [nɛn] | dreng |
O o + Оу Тт | o | /ɔ/ , /o/ , /u/ , /w/ | o, y (i ubetonede stavelser) [2] | c ò lera [kɔ́lərə], o s [ɔs] ó s [os], conf e ti [kunfɛ́ti] |
kolera , bjørneben , konfetti |
Pp | pe | /p/ | P | piga [ píɣə ] | muldvarp |
Q q | cu | /k/ | til | q uan [kwan] | hvornår |
R r | erra | /ɾ/ , /r/ | R | ce r a [sɛ́rə] r iu [r:iu̯] |
voksflod _ |
S s | essa | /s/ /z/ (mellem vokaler) |
fra s |
s ant [san] ca s a [kázə] |
hellige hus |
T t | te | /t/ | t | te [ tɛ ] | te |
U u + Úú Üü | u | /u/ | på | s u c [suk] ú s [us] seg ü ent [səɣwén] |
juice brug næste |
Vv | ve/ve baixa | [b][b ] |
b c |
v ida [bíđə] hi v ern [iβɛ́rn] |
vinterlivet _ |
w w [1] | har dobbelt | [b][b ] |
i låneord: w hisky [wíski] |
whisky | |
X x | ics / xix | /ɕ/ /kt͡s/, /gd͡z/ |
sh kts |
x op [ɕop] è x it [ɛ́gd͡zit] e x plicació [əkt͡splikəsió] |
våd succesforklaring _ |
Å å [3] | jeg grega | an y [aŋ] | år | ||
Zz | zeta | /z/ | h | på ze [ ónzə ] | elleve |
Catalansk ortografi bruger flere digrafer:
digraf | IPA udtale |
praktisk transskription |
eksempel | oversættelse |
---|---|---|---|---|
ch | /k/ | til | i slutningen af efternavne i deres traditionelle stavemåde Lla ch [ʎak] | |
dv | /bb/ | dw/bb | a dv ertir [əbbəɾtí] | advare |
ig | /tɕ/ /itɕ/ |
h ich |
ro ig [r:ɔtɕ] m ig [mitɕ] |
rød halvdel |
ix | /ɕ/ | w | pe ix [pɛɕ] | fisk |
ll | /ʎ/ | øh | pa ll a [páʎə] | strå |
l l ela geminada |
/ll/ | ll | i l l egal [ illəɣáɫ ] | ulovlig |
ng | /ŋ/ | ng | sa ng [saŋ] | blod |
ny | /ɲ/ | ny | a ny [aɲ] | år |
rr | /r/ | pp | se rr a [sɛ́rrə] | sav |
ss | /s/ | Med | klasse e [ klasə ] | Klasse |
tg | /dʑ/ | j | forma tg e [furmádʑə] | ost |
tj | /dʑ/ | j | lle tj eller [ʎəd͡ʑó] | grimhed |
tll | /ʎʎ/ | ll | ame tll er [əməʎʎé] | mandeltræ _ |
tm | /mm/ | mm | se tm ana [səmmanə] | en uge |
ts | /ts/ | c, ts | po ts er [putse] til ts [tots] |
måske alt |
tz | /d͡z/ | dz | do tz ena [dud͡zɛ́nə] | dusin |
bl | /bbl/ (mellem vokaler) | bl | po bl e [pɔ́bblə] | mennesker |
pl | /bbl/ (mellem vokaler) | bl/pl | tri pl e [tɾíbblə] | tredobbelt |
gl | /ggl/ (mellem vokaler) | ch | re gl e [r:egglə] | Herske |
cl | /ggl/ (mellem vokaler) | hl/cl | arti cl e [əɾtígglə] | artikel |
ccio | /ktsio/ | kcio | perfe cció [pərfəktsió] | forbedring |
bs, ps | /pt͡s/ | hc/ps | o bs ervar [upt͡sərβá] | observere |
Ikke udtalt:
I en ubetonet stilling udtales vokalerne "a", "e" som en "neutral vokal" (vokalneutra) [ə], midterlyden mellem "a" og "e": casa [kázə] (hus), hjem [ɔ́mə] (person ). En neutral vokal har en tendens til at udgå før en anden vokal og før "r": quina hora és [kínɔɾés] (hvad er klokken), però [pɾɔ] (men). Den perkussive lyd [a] er mere åben end den tilsvarende russiske lyd: gat [gat] (kat). I den understregede stilling kan vokalen "e" give en åben lyd [ɛ] og en lukket lyd [e]: sec [sɛk] (tør, tynd), cec [sek] (blind). Den åbne lyd [ɛ] ligner "e" i ordet "dette", men er tættere på [a] i åbenhed. Hvis betoningen afspejles i bogstavet, angives den lukkede lyd med é, den åbne lyd med è: després [dəsprés] (senere), desprès [dəsprɛ́s] (adskilt). Paga [páɣə] (han betaler) - pagar [рəɣá] (at betale), creixer [kréɕə] (at vokse) - creixem [krəɕɛ́m] (vi vokser), plega [plɛ́ɣə] (han bøjer) - plegar [pləɣá] ( at bøje).
I en ubetonet stilling udtales vokalerne "u", "o" som [u]: propulsió [prupulsió] (trækkraft). I den understregede stilling kan vokalen "o" give en åben lyd [ɔ] og en lukket lyd [o]: porc [pɔrk] (svin), amor [əmór] (kærlighed). Den åbne lyd [ɔ] er tættere på [a] i åbenhed end det russiske "o": port [pɔrt] (port). Hvis belastningen afspejles i bogstavet, angives den lukkede lyd med ó, den åbne lyd med ò: món [mon] (fred), psicòleg [sikɔ́lək] (psykolog). Conta [kóntə] (han fortæller) - contar [kuntá] (fortælle), porto [pɔ́rtu] (jeg bærer) - portar [purtá] (bære).
Catalansk har et stort antal faldende diftonger med halvvokaler [i̯] og [u̯]: ai̯, ei̯, ɛi̯, əi̯, oi̯, ɔi̯, ui̯, au̯, eu̯, ɛu̯, ̯̯, iu̯,̯̯, iu̯,̯ aire [ái̯rə ] (luft), reina [r:éi̯nə] (dronning), feina [fɛ́i̯nə] (arbejde), meitat [məi̯tát] (midt), noi [nɔi̯] (dreng), avui [əβúi̯] (i dag), llauna [ʎáu̯nə ] (tin), Déu [déu] (gud), beure [bɛ́u̯rə] (drik), llautó [ʎəu̯tó] (messing), dinou [dinóu̯] (nitten), coure [kɔ́u̯rə] (cook) ɕíu̯lə] ( han fløjter), duu [dúu̯] (han fører). Der er også stigende diftonger (wa, wə, we, wɛ, wo, wɔ, wi), som kun udtales efter [g] og [k]: guanya [gwáɲə] (han tjener), quan [kwan] (når) , guanyar [gwəɲá] (at tjene), quaranta [kwərántə] (fyrre), qüestió [kwəstió] (spørgsmål), ungüent [uɲgwén] (salve), eqüestre [əkwɛ́strə], (equeóstrian), (equeóstrian) quòrum [kwɔ́rum ] (quorum), lingüístic [liɲgwístik] (sproglig); i andre tilfælde udtales kombinationen "u + vokal" i to stavelser: duent [du-én] (iført). Stigende diftonger med [j] forekommer kun i begyndelsen af et ord eller efter en vokal: hiena [jéna] (hyæne), joia [ʑɔ́jə] (glæde). Normalt udtales kombinationen "i + vokal" i to stavelser: emoció [ə-mu-si-ó] (spænding), paciència [pə-si-ɛ́n-si-ə] (tålmodighed).
Modsætning af stopfonem /р/ : /b/, /t/ : /d/, /k/ : /g/ på baggrund af døvhed/stemme forekommer i de indledende og intervokaliske positioner. I det absolutte udfald og før den stemmeløse konsonant præsenteres kun stemmeløse [p], [t], [k]: destorb [dəstórp] (interferens), hurtig [r:ápit] (hurtig), amarg [əmárk] (bittere) ), fraværende [ əpsén] (mangler); før en stemt konsonant præsenteres kun [b], [d], [g]: anècdota [ənɛ́gdutə] (spøg), aritmètica [əridmɛ́tikə] (aritmetik).
Modsætningen af sibilanter /s/ : /z/, /ɕ/ : /ʑ/ med hensyn til døvhed/stemmesætning forekommer også i begyndelsen af et ord og i intervokalisk position, men neutraliseres i ordets absolutte udfald, hvor kun [s] og [ɕ] er mulige: gras (fed), gruix [gruɕ] (tykkelse). Før en stemmeløs konsonant af sibilanter er kun lyden [s] mulig, før kaldet - [z]: vespa [véspə] (hveps), esmentar [əzməntá] (omtale).
Konsonanter "b", "d", "g" mellem vokaler udtales som frikativer : nebot [nəβót] (nevø), cada [káđə] (hver), regar [rəɣá] (vand). Fonemer /b/, /d/, /g/ realiseres kun som stop i begyndelsen af et ord efter en pause: Barcelona [bərsəlónə], després [dəsprés] (efter), gràcies [grásiəs] (tak) og i intervokaliske grupper -mb-, -ld-, -ng-, -nd-: combinar [kumbiná] (forbindelse), calda [káldə] (varme), congost [kuɲgós(t)] (kløft), onda [óndə] ( bølge), ellers stemte spiranter [β], [đ], [ɣ] udtales: sabel [səβɛ́] (at vide), seda [sɛ́đə] (silke), agradable [əɣrəđábblə] (behagelig). Modsætningen af /b/ og /v/ som separate fonemer har kun overlevet i nogle dialekter: balearisk, algerisk og valenciansk .
Neutraliseringen af modsætninger af nasale fonemer i positionen af implosion før den følgende konsonant ligner det tilsvarende fænomen i andre romanske sprog; før [b], [p], [m] udtales kun [m]: canvi [kámbi] (forandring), udødelig [immurtál] (udødelig); før den palatale konsonant er kun lyden [ɲ] mulig: рanxa [рáɲɕə] (mave), før [k], [g], [n] - kun [ŋ]: tancat [təŋkát] (lukket), engany [ əŋgáɲ] (bedrag ), digne [díŋne] (værdig). I ordets absolutte udfald er alle nasale fonemer mulige: enciam [ənsiám] (salat), món [món] (fred), dany [daɲ] (skade), jonc [ʑoŋ] (rør).
Fonemet /l/ i det absolutte udfald og før konsonanten har en velariseret version [ɫ]: almenys [əɫmɛ́ɲs] (mindst), sal [saɫ] (salt).
Konsonanten "r" udtales som /r/ ("langt p") i begyndelsen af ordet og ved fordobling (rr), i andre tilfælde - som /ɾ/ ( enkelttryk p ): ràdio [r:áđiu ] (radio), сórrer [ kór:ə] (at løbe), gros [gɾos] (stor).