Det danske og norske alfabet består af 29 bogstaver (norsk siden 1917, dansk siden 1948).
| brev | dansk navn |
dansk læsning |
norsk navn |
norsk læsning |
|---|---|---|---|---|
| aa | -en | /æːˀ/ | -en | /ɑː/ |
| bb | være | /være/ | være | /være/ |
| CC | se | /sʰeːˀ/ | se | /seː/ |
| Dd | de | /d̥eːˀ/ | de | /deː/ |
| ee | e | /eːˀ/ | e | /eː/ |
| FF | aef | /ef/ | eff | /ɛf/ |
| gg | ge | /ɡ̊eːˀ/ | ge | /ɡeː/ |
| hh | ha | /hɔːˀ/ | ha | /hɔː/ |
| II | jeg | /jeg/ | jeg | /jeg/ |
| jj | jad | /jʌð/ | je/jadd | /jeː/, /jɔd/ |
| Kk | ke | /kʰɔːˀ/ | ke | /kʰɔː/ |
| Ll | ael | /el/ | ell | /ɛl/ |
| mm | aem | /em/ | em | /ɛm/ |
| Nn | æn | /da/ | enn | /ɛn/ |
| Åh | o | /oːˀ/ | o | /uː/ |
| pp | pe | /pʰeːˀ/ | pe | /pʰeː/ |
| ku | /kʰuːˀ/ | ku | /kʰʉː/ | |
| Rr | aer | /æːɐ/ | ærr | /ɛr/, østnordisk /ɛχ/ |
| Ss | aes | /esʰ/ | ess | /ɛs/ |
| Tt | te | /tˢeːˀ/ | te | /tʰeː/ |
| Uu | u | /uːˀ/ | u | /ʉː/ |
| vv | ve | /ʋeːˀ/ | ve | /veː/ |
| www | dobbelt-ve | /dʌb̥əlʋeːˀ/ | dåbbelt-ve | /dʉbːɽtʰveː/ |
| xx | aeks | /eɡ̊sʰ/ | eks | /ɛkʰs/ |
| Åå | y | /yːˀ/ | y | /yː/ |
| Zz | sad | /sʰeð/ | sæt | /sɛʰtː/ |
| Ææ | æ | /ɛːˀ/ | æ | /ɛː/ |
| Øø | ø | /œːˀ/ | ø | /øː/ |
| Åå | e | /ɔːˀ/ | e | /ɔː/ |
Yderligere diakritiske tegn (såsom akut ) er valgfrie i dansk og norsk skrift, men bruges nogle gange til semantiske skel og også i låneord.
I dansk skrift eksisterede Ø og Ö længe som stavemåder , hvor Ø var dominerende i tekster trykt på gotisk og Ö i tekster trykt i antikva . I 1800-tallet begyndte et system at tage form, da Ø blev brugt til at angive en mere lukket lyd [ø] , og Ö for en mere åben [œ] . For eksempel: Hvad gør hunden? Dengor. ("Hvad laver hunden? Hun gøer"). Reglerne af 1892 fastsatte dog kun stavemåden Ø.
Selvom dansk og norsk bruger det samme alfabet, er tastaturlayoutet for dem forskelligt (især tasterne Øog Æer byttet).