Plattysk

Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den version , der blev gennemgået den 4. september 2021; verifikation kræver 1 redigering .
plattysk
selvnavn Nedderdüütsch, Plattdütsch, Plattdüütsch, Plattdütsk, Plattdietsch; Plautdietsch
lande Tyskland Holland Danmark


Samlet antal talere OKAY. 5 millioner mennesker (slutningen af ​​2000'erne, skøn)
Status i sikkerhed
Klassifikation
Kategori Eurasiens sprog

Indoeuropæisk familie

germansk gren vesttyske gruppe Nedertysk undergruppe
Skrivning latin
Sprogkoder
ISO 639-1
ISO 639-2 nds
ISO 639-3 nds
WALS lge
Etnolog nds
IETF nds
Glottolog lavg1239
Wikipedia på dette sprog

Nedertysk (nedertyske dialekter; selvnavngivne Nedderdüütsch, Plattdütsch, Plattdüütsch, Plattdütsk, Plattdietsch, Plautdietsch ; tysk  Niederdeutsch, Plattdeutsch ) er et sprog, der er en samling dialekter, der hovedsageligt er fordelt i det nordlige Tyskland og nordøst for Holland . i Danmark . Det tilhører den vestgermanske gruppe af den germanske gren af ​​de indoeuropæiske sprog . Fonetisk er det meget forskelligt fra det litterære tyske sprog , men det er tæt på det hollandske sprog (sidstnævnte indgår nogle gange i dets sammensætning inden for rammerne af den lavfrankiske gruppe ).

Sproget og de dialekter, der udgør det, kom ikke under indflydelse af det andet konsonantskifte , som førte til den forskellige udvikling af høj- og nedertyske dialekter. Indtil begyndelsen af ​​det 20. århundrede var der en rig litteratur på det nedertyske sprog, den blev aktivt brugt i hverdagen. At være det officielle sprog i Hansa [1] og Kalmarunionen (og efter dets sammenbrud - Sverige og den dansk-norske union indtil midten af ​​1700-tallet ), påvirkede i høj grad fastlandets litterære skandinaviske sprog . I denne periode skete udviklingen af ​​mellemnedertyskens sproghistorie (ca. 1200-1600) og udbredelsen af ​​den übeckske dialekt på grund af, at Lübeck var hansernes hovedby. Udtrykket "mellemnedertysk" betyder ikke kun skriftsproget, men også mange datidens dialekter (som dog er svære at rekonstruere i dag). Mellemnedertysk skrift er bevaret i en lang række skriftlige dokumenter, bøger og optegnelser. Efter Hansaens sammenbrud blev yderligere brug overvejende mundtlig. Siden 1500-tallet er nationalsprogets rolle gradvist flyttet til (høj)tysk , i forbindelse med at plattysk begynder at blive afløst. Industrialiseringen og urbaniseringen af ​​Tyskland i slutningen af ​​det 19. århundrede førte til begyndelsen på en aktiv tilbagegang for det plattyske sprog. Det er nu modersmål for et mindretal af den nordtyske befolkning, for det meste den ældre landbefolkning. Dens skæbne ligner meget det occitanske sprogs i Frankrig .

I øjeblikket udvikler det litterære sprog (som ikke er meget udbredt) sig separat i Tyskland og Holland.

Det var arkæologen Heinrich Schliemanns modersmål .

Germano-Platsch

Tysk-plat-dialekten Plautdietsch (lavpreussisk variant af østnedertysk) bruges i mange lande i verden (efterkommere af tyske emigranter) - primært i Latinamerika: i Paraguay , Mexico , Belize , Bolivia , Brasilien . Også almindelig i Kasakhstan .

Fonologi

Sammenlignet med standardtysk mangler plattysk vokalerne /ɛː, yː, œ, øː/ og også /ʏ/ i mange dialekter. Der er normalt tre diftonger : /ɔɪ, ɔʊ, yə/, såvel som diftongkombinationer med vokaliseret r : iɐ, eɐ, oɐ, uɐ osv.

I konsonantisme er der ingen affricat , uvulær R, i de fleste dialekter - palatal ç (ich-laut), der er en frikativ /ɣ/, i mennonittisk dialekt - en fuld palatal række /c, ɟ, ç j, ɲ/ .

Historisk set er den største forskel fra det øvre tyske område (egentlig tysk) fraværet af højtysk konsonantbevægelse : Bundet "tid" - tysk. Zeit, eten "er" - tysk. essen, slapen "søvn" - tysk. schlafen, gøre "at gøre" - tysk. machen.

Også karakteristisk:

Se også

Litteratur

Ordbøger

Noter

  1. Cordes, Gerhard. Handbuch zur niederdeutschen Sprach- und Literaturwissenschaft / Gerhard Cordes, Dieter Möhn. - Erich Schmidt Verlag, 1983. - S. 119. - ISBN 3-503-01645-7 .

Links