| østwestfalsk dialekt | |
|---|---|
| selvnavn | Ostwestfalisch |
| lande | Tyskland ( Nordrhein-Westfalen ) |
| Klassifikation | |
| Kategori | Eurasiens sprog |
| germansk gren vesttyske gruppe Nedertysk undergruppe Niedersachsiske dialekter | |
| Skrivning | latin |
Den østwestfalske dialekt ( tysk : Ostwestfälisch ) er en dialekt tilhørende de westfalske dialekter i den nedersaksiske gruppe af plattysk . Fordelt i det administrative distrikt Detmold , landene Osnabrücker og Tecklenburg ( distriktet af samme navn ). Fordrevet af højtysk .
I østwestfalsk skelnes det oprindelige a (som i ordet Rot - Rotte ) og senere a (som i Vand - Wasser ) tydeligt, lange diftonger er karakteristiske ( Braut i stedet for Brot , Fout i stedet for Fuß , Kaise i stedet for Käse , däipe i stedet for tief osv.), led af to konsonanter ved roden ( teggen i stedet for zehn , maggen i stedet for mähen , friggen i stedet for freien , bowwen i stedet for bauen , bruwwen i stedet for brauen ), stærkere udtale af bogstavkombinationer sch og ch , flytte initialen al- to ol- (som i olle - alle ) og flytte roden -ol- til -aul- ( ault - alt, kault - kalt ).
Den østwestfalske dialekt bugner af sit eget ordforråd: Lüüt ( Mädchen ), wacker ( schön ), Saut ( Brunnen ), ninn(e) ( kein(e) ). Se Wesphalske og Niedersachsiske dialektordbøger .
Dat ostwestfäilische Platt er 'n Däil von dat Westfäilische Platt un wett in Ostwestfaulen küert. Et giff sierben Formen: Dat Usenbrückske, dat Lübker, dat Rauwensbierger, dat Wiedenbrücksker, dat Lippsche, dat Paderbuorner un dat Waldecker Platt.
Wat besondret sinn däi Ünnerschäidung tüsken dänn ursprünglich langen a wie in Rot (Rat) un dänn later däihnten a wie in Water (Wasser), däi Diphthongierung van däi langen Vokale wie in Braut (Brot) orre Fout (Fuß), däi Hiattilgung wie in teggen (ziehen) orre maggen (mähen) un tou gouter lesst nau däi Wörter Lüüt (Mädchen), wacker (schön), Saut (Brunnen) un ninn(e) (kein(e)).
Bit nauen twäiten Weltkriech was dat ostwestfäilische Platt däi Sprauk, däi däi mäißten Kinner i Huse touierße lernt hebbet, senere hebbet däi Kinner dann Houchdüütsk lernt. Van Dage lernt däi Kinner fast gohr käin Platt mehr, aber manche lernt 'n lütket bierden inne Schoule.