| Thüringer-Obersaxiske dialekter | |
|---|---|
| selvnavn | Thüringisch-Obersachsisch |
| lande | Tyskland ( Sachsen , Thüringen , Sachsen-Anhalt ) |
| Klassifikation | |
| Kategori | Eurasiens sprog |
| germansk gren vesttyske gruppe Højtysk undergruppe mellemtyske dialekter | |
| Skrivning | latin |
De Thüringer-Obersachsiske dialekter ( tysk Thüringisch-Obersächsisch ), også kendt som de Thüringer-dialekter ( tysk Thüringisch ) er en gruppe mellemtyske dialekter , der er almindelige i landene i Sachsen (undertiden fremhæver den faktiske saksiske (øversaksiske) dialekt ), Thüringen og dels Sachsen-Anhalt . De tales også af indbyggere i det sydøstlige Niedersachsen , det nordøstlige Hessen og den nordvestlige administrative region Oberfranken i Bayern .
Der er alvorlige forskelle i det Thüringer-Oversaksiske sprogrum, som kan være genereret af mosaikken af de primære sprog, der dannede dialekten. Folkene ( frankere , thüringer , flamlændere , bayuvarer og saksere ) som flyttede ind i disse områder i løbet af middelalderen blandede deres sprog og dannede en mosaisk sproglig struktur. Sprogformerne i "Meissen Kancelli" og det mellemhøjtyske leksikon blev brugt af Martin Luther , hvilket efterfølgende førte til, at disse dialekter i høj grad påvirkede dannelsen af litterært tysk.
De Thüringer-Oversaksiske dialekter er karakteriseret ved lenition af konsonanterne p , t og k , en meget differentieret udtale af g -lyden . Processen med den anden bevægelse af konsonanter i dette område var ujævn, hvilket giver os mulighed for at tale om betydelige forskelle mellem individuelle dialekter på fonetisk niveau. Desuden er der ofte en forvrængning i udtalen af individuelle lyde: for eksempel kan b lyde som w eller f som v .
De Thüringer-Oversaksiske dialekter er klassificeret som følger:
Sammen med dette skelner Friedrich Schiller Universitetet i Jena fem flere dialekter: