Norn

Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den version , der blev gennemgået den 21. januar 2022; checks kræver 2 redigeringer .
norn
lande Shetland , Orkney
Samlet antal talere
Status uddøde
uddøde 19. århundrede
Klassifikation
Kategori Europas sprog

Indoeuropæisk familie

germansk gren Skandinavisk gruppe Vestskandinavisk undergruppe
Skrivning Latin (stavning af overlevende tekster er anglo-skotsk)
Sprogkoder
ISO 639-1 —
ISO 639-2 —
ISO 639-3 nrn
Linguasfæren 52-AAA-ac
SPROGVIST Liste nrn
IETF nrn
Glottolog oldn1246

Norn ( eng.  Norn ) er et skandinavisk sprog , almindeligt på Orkney- og Shetlandsøerne og uddøde i det 18. (ifølge andre kilder, i det 19. ) århundrede.

Den skandinaviske kolonisering af Orkneyerne og Shetland begyndte i det 9. århundrede , og de forblev under den norske (senere danske ) konges styre indtil 1468 (Orkneyerne) og 1469 (Shetland), da Christian I pantsatte dem til den skotske kong Jakob III .

Nornsproget tilhørte den vestnordiske undergruppe af den nordgermanske gruppe . Da bosættelsen af ​​øerne hovedsageligt fandt sted fra det sydvestlige Norge (nu Vestland ), udviser Norn en række dialektale træk, der er karakteristiske for dette område, især fremtoningen af ​​intervokalisk /ptk/ og overgangen af ​​/θ/ og /ð/ til henholdsvis /t/ og /d / (overgangen /θ/ til /t/ er også karakteristisk for det færøske sprog ).

Norn var ikke et skriftsprog, men det overlevede i forholdsvis sene antikvariske optegnelser: i 1693 inkluderede præsten James Wallace Orkney-versionen af ​​Fadervor i sin beskrivelse af Orkneyøerne. I 1774 indspillede George Low en række shetlandske tekster på Fula Island , herunder den shetlandske version af Fadervor og den længste af alle Norn-tekster, balladen Hildinakvadet. Lowes noter er ret upålidelige, da han ikke selv var en Norn-talende og brugte engelsk retskrivning, og i 1900 udgav Marius Hägstad en kommenteret version af balladen i Oslo. Norn blev også studeret sprogligt af færingen Jacob Jacobsen og skotten Hugh Marwick.

Norn har haft en betydelig indflydelse på toponymien af ​​Orkney og Shetland, såvel som lokale dialekter af anglo-skotter , især dens Orkney dialekt . Til gengæld har selve nornen undergået en betydelig leksikalsk indflydelse af det skotske sprog (anglo-skotsk): Engelske ord er endda trængt ind i hovedvokabularet, hvilket kan ses i eksemplet med Fadervor, Hildins ballade og gåder. I slutningen af ​​det 18. århundrede , da Lowe skrev sine tekster ned, var der næsten ingen Norn-talende tilbage. I 1850 døde Walter Sutherland, som var den sidste person, der kunne nogle få sætninger i norn.

Eksempeltekster

Shetlands "guddick" ( gåde ) på et sprog Jacob Jacobsen hørte og skrev ned på Unst , Shetled-øgruppens nordligste ø, i 1890'erne. Samme gåde kan høres på Færøerne ( se her ).

Shetland Norn ( Jacob Jacobsen ) Fira honga, fira gonga, Fira staad upo "skø" Twa veestra vaig en bi Og een kommer atta driljandi. færøsk Fýra hanga, fýra ganga, Fýra stand upí himlen Tvey visa veg á bø Og ein darlar aftast Engelsk oversættelse Fire hænger, fire går fire står mod himlen, To viser vej til marken Og en kommer rystende bagved islandsk Fjorir hanga, fjorir ganga, Fjórir veg visum, Tveir for hundum verja Einn ftir drallar, sa er oftest saurugur

Svaret er "ko". 4 brystvorter hænger, 4 ben går, 2 horn og 2 ører står op mod himlen, to øjne viser vej i marken og en hale dingler bagved.

Hildinas ballade " Hildinakvadet "

Balladen [1] blev indspillet af den skotske præst George Low under hans rejser i Foula i begyndelsen af ​​1770'erne. Low beherskede ikke engang det nornske sprog, så hans "transskription" af teksten "efter gehør" er tydeligvis fonetisk unøjagtig, selvom han forstod forskellen mellem sproget og engelsk, for eksempel ved at bruge bogstavet "J" flere gange i teksten for at angive lyden "yot", som det er sædvanligt i de skandinaviske sprog (se tekst). Den norske sprogforsker Marius Hægstad forsøgte med udgangspunkt i Lowes tekst at rekonstruere originalen med en nøjagtig Norn-optagelse af teksten. Hans artikel blev offentliggjort i et papir [2] offentliggjort i 1900 .

Besynderligt nok fremførte en af ​​de skandinaviske folkesangere Harald Voss Hildinakvadet med musikalsk akkompagnement.

Tekst i Lowes indlæg

Da vara Jarlin d'Orkneyar For frinda sǐn spur de ro Whirdi an skilde meun Vores glas buryon burtaga. Eller vanna ro eidnar fuo Tega du meun vores glas begravelse Kere friendè min yamna mænd Eso vrildan stiendi gede min vara to din. Yom keimir cullingin Fro liene burt Asta Vaar hon fruen Hildina Hemi stu mer stien. Hvor en yaar elonden Det kan være trist En scal vara kunde Wo osta tre sin reithin ridna dar fro Kemi til Orkneyar Jarlin Vilda mien sante Maunis I Orknian u bian sian Jeg lian langt diar. I Kimerin Jarlin U klakasse Hildina På dit barns quirto Vult doch, fiegan vara moch eller fly din. Elde vilda fiegan vara Fy min u alt synd Ans navnu wo Så minyach u ere min heve Orkneyar kingè ro. Nu di skall taga dor yochwo Og u ria dor til strandane nir U yilsa fy minu avon Blit an ear ne cumi i dora band. Nu Swaran Konign Så mege gak honon i muthi Whath ear di ho gane mier Jeg elsker ham. Trettì merkè vath ru godle Da skall yach ger yo U alle de vara sonna mindre Så linge sin yach liva mo. Nu linge stug an konign U linge wo a swo Wordig vaar dogh muge sone Yacha skiløber fare moga så minde yach angan u frien Rost hvadh comman mier til landa. Nu swara Hiluge Hera geve honon fidus Taga di gild firre Hildina Sin yach skall liga dor fram. Estin whaar du feur fetign Agonga kadn i sluge Feur fetign sin gonga Kadn i pluge. Nu stienderin Jarlin. U linge wo an wo Dese mo eke Orknear Så linge san yach lava mo. Nu eke tegaran san Sot Koningn fyrin din Du alt yach an Hilhugin Widn ugare din arar. Nu swarar og frauna Hildina U dem san idne i fro Di slo dor a bardagana Dar comme ov sin mo. Nu Jarlin en genger I vadlin fram U kadnar sina mien Geven skeger i Orkneyyan. Han du spidskommen I u vod lerdin Fronde fans håndtag Vel brænde mun. Nu fruna Hildina On genger i vadlin fram Fy di yera da ov man dum Dora di spidlaikì mire mand. Nu svor en Hiluge Crego gevan en fidus Gayer og Jarlin-frinde Din an u fadlin in. Nu står en Jarlin dahuge Dar min de en motor gro En øst og kæmpe ei Fong ednar u vaxhedne mere neo. Di lava mir gugna Yift bal yagh fur o lande Gipt mir nu fruan Hildina Vath godle u fasta bande. Nu regning på heve da yals Guadne bar u da kadn Sina kloyn a bera do skall Fon fruna Hildina verka wo sino chelsina villya. Hildina liger wo chaldona Du o dukrar u grothe Min du buga till bridlevsin Bonlother du duka dogha. Nu Hildina på askar feyrin Sien di gava mier live Ou skinka vin Ou guida vin. Duska skinka vin, u guida vin Tinka dog eke wo Jarlin en gougha her din. Hvad skilde tinka Wo jarlin gouga her min Hien minde yagh inga forlskona Bera fare kera fyrin min. Da gerde på fruna Hildina På bar se mien ot På suveræn fest Fysin og quarsin sad. Da gerde un fruna Hildina På bard im ur Hadlin burt sien på laghde Gloug I osta jatha port. Nu iki visti an Hiluge Ike ov till do Eldin var commin i lut U stor u silke sark ans smo. Nu leverer frem Hiluge du kereda Fraun Hildina du Gevemir live u gre Så mege du gouga gre Skall hund swoo Skall lathì min heran I bardagana fwo. Du tuchtada lide undocht yach Swo et sa ans bugin bleo Dogh casta ans enorm I mit fung u vexemir mise meo. Nu tachte on heve fwelsko Ans bo hvad mild u stien Dogh skall aidè misè Koningnsens Vadna vilda mien.

Noter

  1. ↑ Ballade . Dato for adgang: 29. februar 2012. Arkiveret fra originalen 24. oktober 2013.
  2. ↑ Marius Hægstad "Hildinakvadet, med utgreidung um det norske maal paa Shetland i eldre tid" (1900)

Litteratur

Links

 skandinaviske sprog
Ø undergruppe
Kontinental undergruppe
vestskandinaviske sprog
østskandinaviske sprog
Mellem undergruppeElfdalsk