Treenigheds lørdag

Treenighedslørdag  - dagen for den almindelige mindehøjtidelighed for de døde, forældrelørdagen før den hellige treenighedsdag ( Treenighedsdagen ).

I den ortodokse tradition er dagen for særlig mindedag for de afdøde ortodokse kristne [1] . I den årlige liturgiske cyklus for de ortodokse kirker  er der en økumenisk forældrelørdag, hvor det "økumeniske" fejres, det vil sige den almindelige kirkelige mindehøjtidelighed for de afdøde troende [2] . I de græske kirker er lørdagen før Trefoldighedsdag en af ​​de fem "alle sjæles dage" ( græsk: Ψυχοσάββατο ) [3]  - fem lørdage i kirkekalenderen afsat til fælles mindehøjtidelighed for de troende.

Dag for all-russisk minde om de døde [4] . I Rusland og i den sydøstlige del af Hviderusland blev det betragtet som den største og mest ærede mindedag [5] [6] .

I den ortodokse kirke

I den ortodokse kirkes liturgiske charter kaldes det den økumeniske forældrelørdag . Under mindehøjtideligheden på denne dag mindes den ortodokse kirke alle de kristne, der nogensinde er døde.

Højtideligholdelsen af ​​alle de afdøde fromme kristne blev etableret lørdagen før pinse på grund af, at Helligåndens nedstigning fuldendte økonomien i menneskets frelse, og de afdøde deltager også i denne frelse. Derfor beder kristne, der beder om genoplivelse af alt levende ved Helligånden, om, at Helligåndens nåde, Trøsteren, som de blev hædret under deres levetid, også skal være en kilde til lyksalighed for de afdøde. Den hellige treenighedsdag er den økumeniske apostoliske kirkes fødselsdag; i denne sammenhæng repræsenterer treenighedslørdagen så at sige den sidste dag i Den Gamle Testamente før den fulde afsløring af Kristi Kirke. Derfor dedikerer kristne aftenen for højtiden, lørdag, til at mindes de døde, bede for dem - hvad enten det er i kirken, hjemme eller på en kirkegård [7] . Basil den Store , som komponerede bønnerne til pinsevesperne, siger i dem, at "Mest af alt er Herren på denne dag glad for at modtage bønner for de døde og endda dem i helvede " [8] .

I den slaviske tradition

I den slaviske tradition er dette en mindedag for foråret og sommeren .

Andre titler

Russisk Semitskaya lørdag, Dukhovskaya lørdag [9] , Klechalnaya lørdag [10] , sjælehøjtidelighed, ånders dag [11][ side ikke angivet 2249 dage ] (Kursk), Forældres lørdag, Treenighedsforældre [12] , De dødes påske [13] , Margostier [14] (Kaluz); hviderussisk Staўroўskіya, Sommer, Traetskіya, Semushny dzyady, Grøn Lørdag, Klyanovy Lørdag , ukrainsk. Grøn lørdag , mark. Mikolsky bedstefædre, Maple, maj lørdag, åndelig lørdag, åndelig lørdag [15] , maj lørdag [16] ; bulgarsk Havfruekvæler [17] , Bolg. Havfruekvæler [18] ; serbisk. Mrtva lørdag [17] , Rusana lørdag [19] , Trinity, Dukhovsk, Otvorne strangler, Presvetskaya strangler [18] .

Det serbiske navn "otvorne zadushnitse" er forbundet med troen på, at gravene på denne dag "åbner" (åbner), og man kan tale med de afdøde forfædres sjæle [20] .

Traditioner

I de mytologiske fremstillinger af slaverne, på Semitsko-Troitsk helligdage, forlod forfædrene midlertidigt efterlivet og kom til denne verden; deres bopæl var frisk grønt - træer, urter, blomster . De levende skulle mødes og mindes dem ordentligt [5] .

På denne dag besøgte de kirkegårde, mindes deres afdøde slægtninge, dekorerede deres grave med grønt, arrangerede rituelle måltider og kommunikerede med de afdødes sjæle [21] .

I Hviderusland indviede de urter, røg hytter og husdyr, så de ikke skulle være bange for tordenvejr [22] . I Ukraine var der følgende skik. Den afskårne asp blev bragt ind i huset på Klechalnaya lørdag for natten, og om morgenen så de: hvis bladene forblev grønne, selvom de visnede natten over, ville alle i familien leve til næste Klechalnaya lørdag. Hvis bladene bliver sorte, så vil der være en død person i huset [23] .

I Karpaterne er skikken med at "bede om tilgivelse" fra de ældste og yngste medlemmer af familien forbundet med den "krøllede lørdag" [24] .

I de vestlige egne af Slovenien forsøgte de lørdag at vende hjem fra marken tidligt: ​​man troede, at på det tidspunkt var Helligånden allerede dalet ned til jorden og "spredt sig over marken"; hvis han finder nogen på arbejde, vil han "vende af stien" og vil ikke velsigne afgrøderne. Lørdag gik værterne rundt på markerne og stænkede afgrøderne med helligt vand, "så Helligånden ville beskytte dem mod hagl" ( Cro . da bi jih sv. Duh rešil toče ) [25] .

Overbevisninger

Der var en tro på, at hele treenighedslørdagen kommer havfruer ud af floden, skove og svajer på birkegrene, gemmer sig og rider i blomstrende rug [26] . Og ved midnatstid løftede den forstyrrede vandmand vandet fra floden så højt, som om et bjerg voksede op af vandet, men efter at have hørt folkesange faldt han til ro, og vandet kom igen ind i bredderne. For at beskytte sig mod det brændte unge mennesker bål hele natten langs bredderne [27] . Hele treenighedsnatten, med birketræer i hænderne, løb unge fyre og piger livligt og muntert, med høj latter, med glædesråb, gennem markerne, "jagtende havfruer" [28] .

I Hviderusland ( Bobruisk uyezd ) mente man, at "omkring treenighedsdagen kommer havfruer ud af floderne til land, hvor de bliver hele sommeren" [29] . Ifølge den lille russiske idé vågner de døde [30] og havfruer på treenighedslørdag, som er "varetægtsfængslet" hele året - "løsladt" [31] . Fra den dag af gik pigerne ikke alene ud på marken og badede ikke hele ugen, "så mavkaerne ikke raslede" [31] .

Ordsprog og varsler

• På Semitsky-torsdag eller på treenighedslørdag denne byg [32] .
• Den syvende lørdag efter påske (klechalnaya) sås hamp (syd.) [33] .
• Fra den dag af "fej ikke i tre dage, på den fjerde fejning" (skov) [34] .

Se også

• Kødfri lørdag
• Dmitrievskaya lørdag
• Forbøn lørdag

Noter

1. ↑ Ruban, 2015 , s. 584.
2. ↑ Requiem-tjeneste // Requiem natten over arkiveret 1. oktober 2015.
3. ↑ Danforth, 1982 , s. 56.
4. ↑ Baranova et al., 2001 , s. 589.
5. ↑ 1 2 Zimina .
6. ↑ Vasilevich, 1992 , s. 609.
7. ↑ Kolesnikova, 2002 , s. 278.
8. ↑ Økumenisk forældre (kødfri) lørdag/dage med særlig minde for de døde . Hentet 26. juni 2015. Arkiveret fra originalen 24. september 2015. (ubestemt)
9. ↑ Agapkina, 2002 , s. 267.
10. ↑ Zabylin, 1880 , s. 64.
11. ↑ Fursova, 2003 .
12. ↑ Remizov A. M. Posolon . Hentet 7. september 2014. Arkiveret fra originalen 7. september 2014. (ubestemt)
13. ↑ Zabylin, 1880 , s. 66.
14. ↑ Zabylin, 1880 , s. 65.
15. ↑ Vinogradova, Levkievskaya, 2010 , s. 635.
16. ↑ Tolstaya, 2005 , s. atten.
17. ↑ 1 2 Vinogradova, 2001 , s. 541.
18. ↑ 1 2 Vinogradova, Tolstaya, 1999 , s. 248.
19. ↑ Kashuba, 1977 , s. 268.
20. ↑ Nedekovi, 1994 , s. 122.
21. ↑ PIIE-1978, 1980 , s. 27.
22. ↑ Lozka, 2002 , s. 120.
23. ↑ Sapiga, 1993 , s. 67.
24. ↑ Skurativsky, 1995 , s. 143.
25. ↑ Kuref, 1998 .
26. ↑ Zelenin, 1995 , s. 306.
27. ↑ Sakharov, 1885 , s. 197.
28. ↑ Katkov, 1872 , s. 845.
29. ↑ Shane, 1887 , s. 197.
30. ↑ Voropay, 1958 , s. 160.
31. ↑ 1 2 Zelenin, 1995 , s. 242.
32. ↑ Dahl, 1880-1882 .
33. ↑ SRNG: 42, 2008 , s. 131.
34. ↑ Tolstaya, 2005 , s. 117.

Litteratur

• Agapkina T. A. Mytopoetiske grundlag for den slaviske folkekalender. Forår-sommer cyklus . — M .: Indrik , 2002. — 816 s. - ( Slavernes traditionelle spirituelle kultur . Moderne forskning).
• Baranova O. G., Zimina T. A., Madlevskaya E. L. og andre. Russisk ferie. Helligdage og ritualer i den nationale landbrugskalender. Illustreret Encyklopædi / Nauch. udg. I. I. Shangina. - Sankt Petersborg. : Art-SPB, 2001. - 668 s. — (Historien i dagliglivets spejl). - ISBN 5-210-01497-5 .
• Røvhuller / Vinogradova L. N., Tolstaya S. M.  // Slaviske antikviteter : Etnolinguistisk ordbog: i 5 bind  / under den almene udg. N. I. Tolstoj ; Institut for Slaviske Studier RAS . - M .  : Interd. relationer , 1999. - T. 2: D (Giving) - K (Kummer). - S. 248. - ISBN 5-7133-0982-7 .
• Syv  // Forklarende ordbog over det levende store russiske sprog  : i 4 bind  / udg. V. I. Dal . - 2. udg. - Sankt Petersborg. : M. O. Wolfs  trykkeri , 1880-1882.
• Zabylin M. M. russiske folk, deres skikke, ritualer, traditioner, overtro og poesi . - M . : Udgave af boghandleren M. Berezin, 1880. - 607 s. - (Genoptryk udg. 1880 - M . : Bogtrykkeri, 1990. ISBN 5-7160-0001-0 ).
• Zelenin D.K. Udvalgte værker. Essays om russisk mytologi: De der døde unaturlige dødsfald og havfruer . — M .: Indrik , 1995. — 432 s. - ( Slavernes traditionelle spirituelle kultur . Fra studiets historie). — ISBN 5-85759-018-3 . Arkiveret23. februar 2014 påWayback Machine
• Zelenin D.K. Essays om russisk mytologi . — Side. : A. V. Orlovs trykkeri, 1916. Arkiveksemplar dateret 23. februar 2014 på Wayback Machine
• Zimina T. A. Trinity lørdag . Russiske helligdage og ritualer . Russisk etnografisk museum. (ubestemt)
• Katkov M.N. Russian Bulletin. Magasinet litterært og politisk . - M . : Universitetstrykkeriet, 1872. - T. 100. - 1141 s. Arkiveret18. april 2017 påWayback Machine
• Kashuba M.S. folk i Jugoslavien // Kalender skikke og ritualer i lande i fremmede Europa . Slutningen af ​​det 19. - begyndelsen af ​​det 20. århundrede Forårsferie. - M . : Nauka , 1977. - S. 243-273. - 360 sek.
• Kolesnikova V. Brief Encyclopedia of Orthodoxy . - M . : Tsentrpoligraf, 2002. - 588 s.
• Folkedæmonologi af Polissya: Udgivelser af tekster i optegnelser fra 80'erne-90'erne. XX århundrede / L. N. Vinogradova , E. E. Levkievskaya . - M . : Languages ​​of Slavic cultures, 2010. - T. I: Mennesker med overnaturlige egenskaber. — 648 s. — (Studia philologica). - ISBN 978-5-9551-0446-1 .
• Feltforskning ved Institut for Etnografi, 1978 / udg. udg. S. I. Vainshtein ; USSR's Videnskabsakademi. IE. - M. , 1980. - 264 s.
• Forældre lørdag  / Ruban Yu. I. // Motherwort - Rumcherod. - M  .: Great Russian Encyclopedia, 2015. - S. 584. - ( Great Russian Encyclopedia  : [i 35 bind]  / chefredaktør Yu. S. Osipov  ; 2004-2017, v. 28). - ISBN 978-5-85270-365-1 .
• Sakharov I.P. Legender om det russiske folk. Folkets Dagbog. Helligdage og skikke . - Sankt Petersborg. : MGU Forlag , 1885. - 245 s.
• Ordbog over russiske folkelige dialekter. Udgave 42. Strizh-Sukhlovina / Ch. Redaktør: F. P. Sorokoletov Redaktør: O. D. Kuznetsova. - Sankt Petersborg. : Nauka, 2008. - 336 s. - ISBN 5-02-026395-8.
• Tolstaya S.M. Polessky folkekalender. — M. : Indrik, 2005. — 600 s. — ISBN 5-85759-300-X .
• Fursova E.F. Kalenderritualer. Del 2: Skikke og ritualer i sommer-efterårsperioden . - Novosibirsk: Institut for Arkæologi og Etnografi SB RAS , 2003. - 267 s. - (Sibiriens etnografi). — ISBN 5-7803-0116-6 . Arkiveret 29. maj 2007 på Wayback Machine
• Shane P. V. Materialer til studiet af livet og sproget for den russiske befolkning i det nordvestlige territorium . - Sankt Petersborg. , 1887. - T. I, del 1. - 617 s.
• Vasilevich St. A. Hviderussisk  folkekalender // Paeziya fra den hviderussiske jordarbejdeskalender. Lager. Lis A.S. - Mn. , 1992. - S. 554-612 . Arkiveret fra originalen den 11. maj 2012.  (hviderussisk)
• Vinogradova L. N. Trinity // Slovensk mitologi. Encyclopedic riverman / Redaktører Svetlana M. Tolstoy , Kubinko Radenkoviy. - Beograd: Zepter bogverden, 2001. - S. 541-542 . — ISBN 86-7494-025-0 .  (Serbo-Chorv.)
• Voropay O. Kalder vores folk (neopr.). - München: ukrainsk forlag, 1958. - bind 2. - 289 s.  (ukr.)
• Lozka A. Yu. Hviderussisk  folkekalender (hviderussisk) . - Mn. : Polymya, 2002. - 238 s. — ISBN 98507-0298-2 .  (hviderussisk)
• Nedejkoviћ M Kalender for serbiske folkeskikke og overbevisninger: for enkelhedens skyld 1994. - Vajevo: Vajevac, 1994. - 230 s.  (serbisk.)
• Sapiga V.K. ukrainske folkehelgener og lyde. - K . : T-vo "Knowledge of Ukraine", 1993. - 112 s. — ISBN 5-7770-0582-9 .  (ukr.)
• Skurativsky V. T. Didukh. - K . : Osvita, 1995. - 272 s. — ISBN 5-330-02487-0 .  (ukr.)
• Kuref N. Praznicno leto Slovencev. Druga izdaja. Knj. 1-2. — Ljubljana, 1998.  (slovensk)
• Danforth LM Dødsritualerne i Landdistrikterne i Grækenland. - Princeton : Princeton University Press, 1982.  (engelsk)

Links

• Trinity Saturday // Russian Museum of Ethnography
• Trinity-begravelsessang i Ustyansky-distriktet i Arkhangelsk-regionen (etnografiske videooptagelser): del 1 , del 2
• Forældres lørdag og spiritusdag i Kaluga-regionen, 1986 (video)