Vores far

Vores far ( antikgræsk πάτερ ἡμῶν ; lat.  Pater noster ; Sir. ؘؐؒآ , Abun - " Vor Fader" ( fuldt navn - ؠؘجؐ ؘؕؐؒآ ؕؒثءإؐ ؕؒثءإؐ ؕؒثءإؐ ؕؒثءإؐ ؕؒثءإؐ ؕؒثءإؐ ؕؒثءإؐ ؕؒثءإؐ ؕؒثءإؐ ؕؒثءإؐ ؕؒثءإؐ ؕؒثءإؐ ؕؒثءإؐ ؕؒثءإؐ ؕؒثءإؐ ؕؒثءإؐ ؕؒثءإؐ ؕؒثءإؐ ؕؒثءإؐ ؕؒثءإؐ ؕؒثءإؐ ؕؒثءإؐ ؕؒثءإؐ ؕؒثءإؐ ؕؒثءإؐ ؕؒثءإؐ ؕؒثءإؐ ؕؒثءإؐ ؕؒثءإؐ ؕؒثءإؐ ؕؒثءإؐ ؕؒثءإؐ ؕؒثءإؐ ؕؒثءإؐ ؕؒثءإؐ ؕؒثءإؐ ؕؒثءإؐ ؕؒثءإؐ ؕؒثءإؐ ؕؒثءإؐ ؕؒثءإؐ ؕؒثءإؐ ؕؒثءإؐ ؕؒثءإؐ ؕؒثءإؐ ؕؒثءإؐ ؕؒثءإؐ ؕؒثءإؐ ؕؒثءإؐ ؕؒثءإؐ ؕؒثءإؐ ؕؒثءإؐ ؕؒثءإؐ ؕؒثءإؐ ؕؒثءإؐ ؕؒثءإؐ ؕؒثءإؐ ؕؒثءإؐ ؕؒثءإؐ ؕؒثءإؐ ؕؒثءإؐ ؕؒثءإؐ ؕؒثءإؐ ؕؒثءإؐ ؕؒثءإؐ ؕؒثءإؐ ؕؒثءإؐ ؕؒثءإؐ ؕؒثءإؐ ؕؒثءإؐ ؕؒثءإؐ ؕؒثءإؐ ؕؒثءإؐ ؕؒثءإؐ  ؕؒثءإؐ ؕؒثءإؐ ؕؒثءإؐ , vb. ), Otchє ours ( Cyril. ); kirke-slavisk. Ѻ҆ch҃e naʹshҮ ) , også Herrens bøn ( Κυριακὴ πєροσευχή ) - bønner Ifølge evangeliet gav Jesus Kristus det til sine disciple som svar på en anmodning om at lære dem bøn [1] . Citeret i Mattæus og Lukas evangelier :

Fadervor [2] , som er i himlen! Helliget blive [3] dit navn [4] ; lad dit rige komme; lad din vilje ske på jorden som i himlen; giv os vort daglige brød i dag; og forlad os vor skyld, ligesom vi også forlader vore skyldnere; og led os ikke i fristelse, men fri os fra det onde. For dit er riget og magten og æren til evig tid. Amen.

— Mf.  6:9-13

Fadervor, som er i himlen! Må dit navn blive helliget; lad dit rige komme; lad din vilje ske på jorden som i himlen; giv os vort daglige brød til hver dag; og tilgiv os vore synder, for vi tilgiver også enhver, som er skyldner; og led os ikke i fristelse, men fri os fra det onde.

- Lk.  11:2-4

Historie

Jesu Kristi sprog , som han brugte i kommunikationen med jøderne, var den galilæiske dialekt af aramæisk , men Fadervor blev ikke bevaret på originalsproget. Alle de ældste tekster i Fadervor, som i øjeblikket kendes fra manuskripter, er tekster på den oldgræske koine- dialekt . .

Fadervor er givet i evangelierne i to versioner, en længere i Matthæusevangeliet og en kortere i Lukasevangeliet. De omstændigheder, hvorunder Jesus siger bønnens tekst, er også forskellige. I Matthæusevangeliet er Fadervor en del af Bjergprædikenen , mens Jesus i Lukas skænker denne bøn til disciplene som svar på en direkte anmodning om at "lære dem at bede".

Versionen af ​​Matthæusevangeliet er blevet universelt accepteret i den kristne verden som den vigtigste kristne bøn, og brugen af ​​Fadervor som bøn går tilbage til den tidligste kristne tid. Matthæus-teksten er gengivet i Didache , det ældste monument for kristen skrift af kateketisk karakter (slutningen af ​​1. - begyndelsen af ​​det 2. århundrede), og i Didache gives instruktioner om at bede en bøn tre gange om dagen [5 ] .

Bibelforskere er enige om, at den originale version af bønnen i Lukasevangeliet var væsentligt kortere, efterfølgende skriftkloge supplerede teksten på bekostning af Matthæusevangeliet, og som følge heraf blev forskellene gradvist udvisket. For det meste skete disse ændringer i Lukas-teksten i perioden efter Ediktet i Milano , hvor kirkebøger blev massivt omskrevet på grund af ødelæggelsen af ​​en betydelig del af den kristne litteratur under den store forfølgelse under kejser Diocletian [6] . Den middelalderlige Textus Receptus indeholder næsten identisk tekst i de to evangelier. Metropolit Hilarion (Alfeev) mener, at den primære version af Fadervor i Matthæusevangeliet, og versionen i Lukasevangeliet er en forkortelse [7] .

En vigtig forskel mellem Matthæus og Lukas tekster er den endelige tekst af Matthæus ' doxologi  - "for dit er Riget og Magten og Æren til evig tid. Amen,” som Lukas mangler. De fleste af de bedste og ældste manuskripter af Matthæusevangeliet har ikke denne sætning, og bibelforskere betragter den ikke som en del af Matthæus' originaltekst [8] , men tilføjelsen af ​​doksologi blev lavet meget tidligt, hvilket beviser tilstedeværelsen af en lignende sætning (uden at nævne Kongeriget) i Didache [5] . Denne doksologi har været brugt siden tidlig kristen tid i liturgien og har gammeltestamentlige rødder (jf . 1. Krønikebog  29:11-13 ) [6] . Den gamle syriske tekst af Fadervor har ligesom Didache kun en dobbelthed i doksologien, men i stedet for Didaches doksologi "for din er magten og æren for evigt", skriver den gamle syriske tekst "for dit er riget og herligheden i al evighed. Amen".

Forskelle i teksterne til Fadervor opstod nogle gange på grund af oversætternes ønske om at understrege forskellige aspekter af polysemantiske begreber. Så i Vulgata er det græske ἐπιούσιος (Ts.-slav. og russisk " daglig ") i Lukasevangeliet oversat til latin som " quotidianum " (hverdag), og i Matthæusevangeliet " supersubstantialem " (lit. "super-essentiel", så er overnaturlig ), hvilket peger direkte på Jesus som Livets Brød [6] .

Oldgræske og syriske bønnetekster i antikke manuskripter

I Matthæusevangeliet [9] [10] I Lukasevangeliet [11] [12]

Πάτερ ἡμῶν ὁ ἐν τοῖς οὐρανοῖς
ἁγιασθήτω τὸ ὄνομά σου
ἐλθέτω ἡ βασιλεία σου
γενηθήτω τὸ θέλημά σου
ὡς ἐν οὐρανῷ καὶ ἐπὶ γῆς
τὸν ἄρτον ἡμῶν τὸν ἐπιούσιον δὸς ἡμῖν σήμερον
καὶ ἄφες ἡμῖν τὰ ὀφειλήματα ἡμῶν
ὡς καὶ ἡμεῖς ἀφήκαμεν τοῖς ὀφειλέταις ἡμῶν
καὶ μὴ εἰσενέγκῃς ἡμᾶς εἰς πειρασμόν
ἀλλὰ ῥῦσαι ἡμᾶς ἀπὸ τοῦ πονηροῦ

Πάτερ
ἁγιασθήτω τὸ ὄνομά σου
ἐλθέτω ἡ βασιλεία σου
.
.
τὸν ἄρτον ἡμῶν τὸν ἐπιούσιον δίδου ἡμῖν τὸ καθἽ ἡέν
καὶ ἄφες ἡμῖν τὰς ἁμαρτίας ἡμῶν
καὶ γὰρ αὐτοὶ ἀφίομεν παντὶ ὀφείλοντι ἡμῖν
καὶ μὴ εἰσενέγκῃς ἡμᾶς εἰς πειρασμόν
.

I denne tabel:

den røde skrifttype  er ordene i Fadervor, som står i Matthæusevangeliets tekst, men ikke i teksten til bønnen i Lukasevangeliet. den grønne skrifttype  er de ord, der adskiller sig i Fadervor i Matthæusevangeliet fra ordene i Fadervor i Lukasevangeliet.

I alle de gamle manuskripter af Matteus evangelium, udtrykket: "οτι σου εστιν η βασιλεια και η δυναμις και η δοξα εις τους αιωνας αμην er" - "for kongeriget og magten er i din din Amen" mangler i Fadervor. Denne sætning, både i Fadervor og i Matthæusevangeliet, er en senere tilføjelse.

Den korteste version af Fadervor findes i de ældste manuskripter i Papyrus 75 (begyndelsen af ​​det 3. århundrede), Vatikanets Codex (4. århundrede) af Lukasevangeliet og Sinai Palimpsest (4. århundrede) i Lukasevangeliet. Tekst på russisk:

Vatikanets kode Sinai palimpsest Vulgata Clementine
Far Far Pater
Må dit navn blive helliget Lad dit navn blive herliggjort Sanctificetur nomen tuum
Lad dit rige komme Og dit rige vil komme Adveniat regnum tuum
Giv os vort daglige brød til hver dag Og giv os bestandighedens brød Panem nostrum quotidianum da nobis hoodie
Og tilgiv os vore synder, for vi tilgiver også enhver, som er skyldner Og tilgiv os vore synder, for vi tilgiver også enhver, der skylder os Et dimitte nobis peccata nostra siquidem et ipsi dimittimus omni debenti nobis
Og led os ikke i fristelse Og lad os ikke prøve Et ne nos inducas in tentationem

Syriske tekster

Peshitta


1. (vores far er i himlen)
2. (lad dit navn stå frem)
3. (lad dit rige komme)
4. 4. (lad dit ønske være både i himlen og på jorden)
5. (giv os vores daglige brød )
6. (og tilgiv os vores gæld, som vi har tilgivet vores skyldnere)
7. (og sæt os ikke på prøve, men fri os fra det onde)
롡훠 땄땝렠 뗄라 로렜럘묬 횚띝렐 ꬬ뒶뚬됐 력론 륥렠롡띝뢢 (fordi dit rige er magt herlighed for evigt og altid amen)

Curetonian


1. (vores far er i himlen)
2. (lad dit navn stå frem)
3. (lad dit rige komme)
4. ( og lad mit ønske være dit og på jorden som i himlen)
5. ( og giv os vores daglige brød )
6 . (og tilgiv os vores gæld, som vi har tilgivet vores skyldnere)
7. (og bring os ikke på prøve, men fri os fra det onde)
롡론 땄땝렠고 뗰라 로러똘묐 (fordi dit rige og herlighed er for evigt og altid amen)

Syriac Sinaiticus


1. (vores far er i himlen)
2. (lad dit navn stå frem)
3. ( og lad ham komme...) [14]

Græske tekster

Tekst af det økumeniske patriarkat i Konstantinopel [15] Tekst af Vatikanets Codex Didache tekst [16]
πάτερ ἡμῶν ὁ ἐν τοῖς οὐρανοῖς πατερ ημων ο εν τοις ουρανοις πατερ ημων ο εν τω ουρανω [17]
ἁγιασθήτω τὸ ὄνομά σου αγιασθητω το ονομα σου αγιασθητω το ονομα σου
ἐλθετω ἡ βασιλεία σου ελθετω η βασιλεια σου ελθετω η βασιλεια σου
γενηθήτω τὸ θέλημά σου ὡς ἐν οὐρανῷ καὶ ἐπὶ τῆς γς γενηθητω το θελημα σου ως εν ουρανω και επι γης γενηθητω το θελημα σου ως εν ουρανω και επι γης
τὸν ἄρτον ἡμῶν τὸν ἐπιούσιον δὸς ἡμῖν σήμερον τον αρτον ημων τον επιουσιον δος ημιν σημερον τον αρτον ημων τον επιουσιον δος ημιν σημερον
ἄφες ἡμῖν τὰ ὀφελήματα ἡμῶν ὡς καὶ ἡμεῖς ἀφνϽςε και αφες ημιν τα οφειληματα ημων ως και ημεις αφηκαμεντοεμε΂τοε και αφες ημιν την οφειλην [ 18 ]
καὶ μὴ εἰσενέγκῃς ἡμᾶς εἰς πειρασμόν ἀλλὰ ρῦσαμဦဦλλὰ ρῦσαμ και μη εισενεγκης ημας εις πειρασμον αλλα ρυσαι ημας αοϽηηημας αοϽητ και μη εισενεγκης ημας εις πειρασμον αλλα ρυσαι ημας αοϽηηημας αοϽητ
οτι σοῦ ἐστιν ἡ βασιλεία καὶ ἡ δύναμις καὶ ἡ δόξα εἰς ἡ δόξα εἰς οτι σου εστιν η δυναμισ και η δοξα εισ τουσ αιωνασ [19]

Tekst på kirkens tre hellige sprog

Bøn på græsk brugt i øjeblikket i tilbedelse [20] [21] Bøn på syrisk bruges i øjeblikket i tilbedelse Latinsk tekst fra Codex Sangermanensis 17, 9. århundrede
πάτερ ἡμῶν ὁ ἐν τοῖς οὐρανοῖς ...... pater noster qui in celis es
ἁγιασθήτω τὸ ὄνομά σου ...... sanctificetur nomen tuum
ἐλθέτω ἡ βασιλεία σου . . . . . . veniat regnum tuum
γενηθήτω τὸ θέλημά σου ὡς ἐν οὐρανῷ καὶ ἐπὶ τῆς γς __________________________________________________________________________________ ________________________________________________________________ fiat voluntas tua sicut in celo et in terra
τὸν ἄρτον ἡμῶν τὸν ἐπιούσιον δὸς ἡμῖν σήμερον .............. panem nostrum supersubstantialem da nobis hoodie
ἄφες ἡμῖν τὰ ὀφελήματα ἡμῶν ὡς καὶ ἡμεῖς ἀφνϽςε 4. 4.3.1.1.2 . et dimitte nobis debita nostra sicut et nos dimittimus debitoribus nostris
καὶ μὴ εἰσενέγκῃς ἡμᾶς εἰς πειρασμόν ἀλλὰ ῥλλὰ ῥῦσαι [ 23 ] et ne nos inducas in temptationem sed libera nos a malo
[οτι σοῦ ἐστιν ἡ βασιλεία καὶ ἡ δύναμις καὶ ἡ δόξα εἰα ἡ δόξα εἰϼα ] 롡훠 곕땕띝렟 뗄라 로러똘묐 뚚흝렐 묬고뒘뚬됐 력론 륥론ꡝ띢 가로록 [25]

Slaviske oversættelser ( gammelkirkeslavisk og kirkeslavisk )

Glagolitisk
Maryinsky Gospel (XI århundrede) Zograph Gospel (slutningen af ​​det 10. - begyndelsen af ​​det 11. århundrede) Assemanske evangelium (XI århundrede)

ⱉ ҅ ⱅⱐⱍⰵ ⱀⰰⱎⱏ ⰻⰶⰵ ⱄⰻ ⱀⰰ ⰱⱄⱈⱏ ⰱⱄⱈⱏ ⱄ
҃ ⰲⱅ ⰻⰿⱔ ⱅⰲⱁⰵ ⰴⰰ ⱂⱃⰻⰴⰵⱅⱏ
ⱌ ⱄⱃⰵⱄⱅⰲⰻⰵ ⰴⰰ ⰱⱁⰴⰵⱅⱏ
ⰲⱁⰾⱑ
ⱅⰲⱁⱑ ⱑⰽⱁ ⱀⰰ ⱀ
ⰻ ⰸⰵⰿⰻ ⰸⰵⰿⰻ ⱀⰰⱎⱏ
ⰴⰰⰶⰴⱏ [
ⱀⰵ
ⱀⰵ ⰺ ah ⰲⱐⰲⰵⰴⰻ ⱀⰰⱄⱏ ⰲⱏ
ⱀⰰⱂⰰⱄⱅⱐ ⱀⱐ ⱀⱏⰻ ⱁⱅⱏ ⱀⰵⱂⱃⰻⱑⰸⱀⰻ ⱑⰽⱁ ⰵⱄⱅⱏ
ⱌ ⱌ ⱄⱃⱄⱅⰲⰻⰵ
ⰺ ⱄⰻⰾⰰ ⰻ ⱄⰾⰰⰲⰰ ⰲⱐ ⰲⱑⰽⱏⰻ [26]

Ⱉ ⱉ
ⱍⰵ
ⱀⰰⱎⱐ ⰺ . _ ⰴⰰⰶⰴⱐ ⱀⰰⰿⱏ ⰴⱀⰵⱄⱐ ⰺ ⱁⱅⱏⱂⱆⱄⱅⰻ ⱀⰰⰿⱏ ⰴⰾⱐⰳⱏⰻ ⱑⰽⱁ ⰺ ҅ ⰿⱏⰻ ⱁⱅⱏⱂⱆⱎⱅⰰⰵⰿⱏ ⰴⰾⱐⰶⱐⱀⰻⰽⱁⰿⱏ ⱀⰰⱎⰻⰿⱏ ⱀⰵ ⰲⱏⰲⰵⰴⰻ ⱀⰰⱄⱏ ⰲⱏ ⱀⰰⱂⰰⱄⱅⱐ ⱀⱏ ⰺ ⰸⰱⰰⰲⰻ ⱀⱏⰻ ⱁⱅⱏ ⱀⰵⱂⱃⰻⱑⰸⱀⰻ ⱑⰽⱁ ⱅⰲⱁⰵ ⰵⱄⱅⱏ ⱌ ⱃⱄⱅⰲⰻⰵ ҅ ⱄⰻⰾⰰ ҅ ⱄ ҃ ҃ ⰾⰰⰲ ⰲⱏ [ⰲⱑⰽ] ⰲⱑⰽ [ⱁⰿⱏ ·] ⰰⰿⰻⱀⱐ








 [27]

Ⱉ ҃ ⱍⰵ ⱀⰰⱎⱏ ⰺⰶⰵ ⰵⱄⰹ ⱀ ⰱⱄⰹ ⰱⱄⰹ ⱄ ⱄ ⱅⰹⱅⱏ ⰻⰿⱔ ⱅⰲⱁⰵ ⰴⰰ ⱂⱃⰹⰴⰵⱅⱏ ⱌ ⱃⱄⱅⰲⱁ ⱅⰲⱁ ⰵ ⰵ ⰱⱘⰴⰵⱅ ⰲⱁⰾⱑ ⰲⱁⰾⱑ ⱅⰲⱁⱑ ⱅⰲⱁⱑ ⱑ ⰽⱁ ⱀⰰ ⱀ ⰱⱄⰹ ⰸⰵⰿⰹ ⰸⰵⰿⰹ ⱈⰾⱑⰱⱐ ⱀⰰⱄⱘⱎⱅⱐⱀⱏⰹ ⱀⰰⱄⱘⱎⱅⱐⱀⱏⰹ ⱀⰰⱄⱘⱎⱅⱐⱀⱏⰹ ⱑ ⱑ ⰴⰾⱏⰶⱐⱀⰻⰽⱁⰿⱏ ⱀⰰ ⱀ ⰱⱄⰹ ⱀⰰ ⰸⰵⰿⰹ ⱈⰾⱑⰱⱐ ⰴⰰⰶⰴⱏ ⱀⰰⰿⱏ ⰻ ⱀⰰⰿ ⱑⰽⱁ ⱁⱄⱅⰰⰲⰾⱑⰵⰿⱏ ⱑ ⰴⰾⱏⰶⱐⱀⰻⰽⱁⰿⱏ ⱀⰰ ⱀⰰ ⱀ ⰱⱄⰹ ⰱⱄⰹ ⰸⰵⰿⰹ ⱈⰾⱑⰱⱐ ⱀⰰⱄⱘⱎⱅⱐⱀⱏⰹ ⰴⰰⰶⰴⱏ ⰻ ⱀⰰⰿ
ⰴⰾⱏⰳⱏⰹ ⱁⱄⱅⰰⰲⰾⱑⰵⰿⱏ ⱑ ⰴⰾⱏⰶⱐⱀⰻⰽⱁⰿⱏ ⱀⰵ ⱀⰰ ⱀⰰ ⱀ
ⰱⱄⰹ ⰱⱄⰹ ⰱⱄⰹ ⰸⰵⰿⰹ ⱈⰾⱑⰱⱐ ⱀⰰⱄⱘⱎⱅⱐⱀⱏⰹ ⱀⰰⰿⱏ ⰻ
ⰴⰾⱏⰳⱏⰹ
ⱁⱄⱅⰰⰲⰾⱑⰵⰿⱏ ⱁⱄⱅⰰⰲⰾⱑⰵⰿⱏ ⰴⰾⱏⰶⱐⱀⰻⰽⱁⰿⱏ ⰴⰾⱏⰶⱐⱀⰻⰽⱁⰿⱏ ⱀⰰ
ⱀⰰ ⱀⰰ ⱀ ⰱⱄⰹ
ⰱⱄⰹ ⰱⱄⰹ ⰱⱄⰹ
ⱀⰰ ' ⱀⰵ ⱀⰵ ⰲⱐⰲⰵⰴⰹ
ⰲⱐⰲⰵⰴⰹ ⰲⱐⰲⰵⰴⰹ ⰲⱐⰲⰵⰴⰹ ⰲⱐⰲⰵⰴⰹ l ⰻⱄⰽⱁⱆⱎⰵⱀⰻⰵ
ⱀⱏ ⰻⰸⰱⰰⰲⰹ ⱀⱏⰻ ⱉⱅ ҃ ⰾⱘⰽⰰⰲⰰⰰⰳⱁ
ⱅⰲⱁⰵ ⰵⱄⱅⱐ ҃ ⱃⱄⱅⰲⱁ ⱄⰹⰾⰰ ⰻ
ⱄⰾⰰⰲ ҃ ⰲ ⱑⰽⱏⰻ ⰰⰿⰻⱀ ⰰⰿⰻⱀ ҃ [28]

Kyrillisk
Ostromir Gospel ( 1057 ) Ærkeenglens evangelium ( 1092 ) Ostroh Bible ( 1581 ) Elizabethan Bible ( 1751 ) Elizabethan Bible ( 1751 )
(i post-reform stavemåde ) [29]
Og҃e our ilk ѥsi on nbs҃kh.
lad dit navn være dit.
må dine velsignelser komme.
lad ulven ꙗ din ꙗ.
ꙗka i Nb҃si og i ꙁjorden.
vores daglige brød. giv os en dag
og forlad os vores pligt.
ꙗko og mꙑ tager afsted til vores.
og led os ikke i angreb.
n og ꙁ bavi n ꙑ fra ikke ꙗꙁ.
ꙗko din er tsrs҃tviѥ og styrke og ære for evigt. amin. [tredive] 		Og҃e our ilk ѥsi on nbs҃kh.
lad dit navn være dit.
må dine velsignelser komme.
ja bøj din vilje ꙗ.
ꙗka i Nb҃si og i ꙁjorden.
vores brød er souschnꙑi (dn҃evnꙑi)
giv os dageⷭ҇ь.
(giv os hver dag).
og efterlad os dlgꙑ (grѣхꙑ) vores.
ꙗko og vi forlader vores løgner.
og led os ikke i angreb.
n og ꙁ tilføj os ѿ ikke ꙗꙁ.
ꙗko dit er riget. og kraften og herligheden
af ​​ots҃a og sn҃a og st҃go dh҃a vѣky. amen. [31] . 		Ѡ҆́ch҃e ours and҆zhe е҆si na nb҃sѣⷯ,
yes sᲅ҃iᲅsѧ and҆мѧ ᲅvoѐ,
yes prїideᲅъ црⷭ҇ᲅᲅᲅᲅvye yours ,
y҆҆ꞌ The fucking is ꙋ ꙋ ꙋ ѻ҆ ѻ҆ ѻ҆ ѻ҆ ѻ҆ ѻ҆ ѻ҆ ѻ҆ ѻ҆ ѻ҆ ́ ꙗ҆ ꙗ҆ ꙗ҆ ѻ҆ ѻ҆ ѻ҆ ѻ҆ ѻ҆ ѻ҆ ѻ҆ ѻ҆ ѻ҆ ѻ҆ ѻ҆ ҆ ҆ ҆ ҆ ҆ ҆ ҆ ѿ ѿ bass Ꙗ҆́ko ᲅvoe е҆сᲅъ црⷭ҇ᲅвїѐ og҆ styrke og҆ herlighed, vѣѣki. amiⷩ҇.






[32] [33] 		Ѻ҆́ч҃е на́шъ, и҆́же є҆сѝ на нб҃сѣ́хъ,
да ст҃и́тсѧ и҆́мѧ твоѐ:
да прїи́детъ црⷭ҇твїе твоѐ:
да бꙋ́детъ во́лѧ твоѧ̀,
ꙗ҆́кѡ на нб҃сѝ, и҆ на землѝ:
хлѣ́бъ на́шъ насꙋ́щный да́ждь на́мъ
дне́сь:
и҆ ѡ҃ста́ви на́мъ до́лги на́шѧ,
ꙗ҆́кѡ и҆ мы̀ ѡ҃ставлѧ́емъ должникѡ́мъ на́шымъ :
og led os ikke ind i ulykke,
men og ҆zbavi os ѿ lꙋkavagѡ:
ꙗ҆́кѡ din є҆҆́ црⷭ҇tvїe and҆ styrke og ҆ ære til evig tid. Aimin. [34] [35] [36] 		Fadervor, du er i himlen!
Helliget blive dit navn, kom dit
rige, ske din
vilje,
som i himlen og på jorden.
Giv os vort daglige brød i dag;
og forlad os vor skyld,
ligesom vi forlader vore skyldnere;
og led os ikke i ulykke,
men fri os fra det onde;
thi dit er riget og magten og æren til evig tid. Amen. [36]

Russiske oversættelser

Synodale oversættelse ( 1860 ) Synodale oversættelse
(i post-reform ortografi ) 		Gode ​​nyheder
(oversat af RBO , 2001 )

Fadervor, som er i himlen!
Helliget blive dit navn;
lad dit rige komme;
lad din vilje ske på jorden som i himlen;
giv os vort daglige brød for denne dag;
og forlad os vor skyld, ligesom vi også forlader vore skyldnere;
og led os ikke i fristelse, men fri os fra det onde. [37]

Fadervor, som er i himlen!
Må dit navn blive helliget;
Må dit rige komme;
Må din vilje ske på jorden som i himlen;
Giv os vort daglige brød for denne dag;
og forlad os vor skyld, ligesom vi også forlader vore skyldnere;
og led os ikke i fristelse, men fri os fra det onde. [38]

Vor Fader i himlen,
må dit navn blive herliggjort,
må dit rige komme,
må din vilje ske på jorden, som i himlen.
Giv os vores daglige brød i dag.
Og tilgiv os vor gæld, ligesom vi tilgiver dem, der skylder os.
Sæt os ikke på prøve,
men beskyt os mod den Onde. [39]

Fadervor i den russisk-ortodokse kirkes liturgi

Fadervor bruges i enhver gudstjeneste i den daglige kreds i den ortodokse kirke og i enhver gudstjeneste, der udføres . Ved de troendes liturgi (nogle gange endda før de spiser) synges " Fadervor... " af alle, der beder (eller kun i kor ), i andre tilfælde læses den (eller reciteres udenad) af en individuel læser . På nuværende tidspunkt bruges følgende tekst af bønnen "Fader vor" i tilbedelsen af ​​den russisk-ortodokse kirke og i aften- og morgenbønner :

Tekst på kirkeslavisk I moderne retskrivning
Ѻ҆́ch҃e vores og҆єѕе є҆сѝ på нб҃ѣ́шъ,
ja st҃itsѧ og҆́мѧ dit,
lad dit rige komme,
lad din vilje være,
ꙗ҆́кѡ på jordens nb҃s. For fanden er os ,
de kommer til at blive:
og


 		Fadervor, du er i himlen!
Helliget blive dit navn, kom dit
rige, ske din
vilje,
som i himlen og på jorden.
Giv os vort daglige brød i dag;
og forlad os vor skyld,
ligesom vi forlader vore skyldnere;
og led os ikke i fristelse,
men fri os fra det onde.

I templet er det kun præsten eller biskoppen , der udtaler den ændrede slutning på denne bøn:

Thi dit er Riget og Faderens og Sønnens og Helligåndens kraft og herlighed, nu og til evig tid og til evig tid.

De tilstedeværende, der beder, svarer :

Amen!

Teologisk fortolkning af bøn

Mange teologer har behandlet fortolkningen af ​​bønnen "Fadervor". Fortolkninger af Johannes Chrysostomos , Kyrillos af Jerusalem , Efrem den Syriske , Maximus Bekenderen , John Cassian og andre er kendte. Generelle værker baseret på fortolkninger af gamle teologer blev også skrevet (for eksempel værket af Ignatius (Bryanchaninov) ).

Ortodokse teologer

Den lange ortodokse katekismus af Metropolitan Philaret (Drozdov) skriver "Fadervor er sådan en bøn, som vor Herre Jesus Kristus underviste apostlene, og som de gav videre til alle troende" [40] . Han fremhæver i det: invokation, syv andragender og doksologi.

  • Påkaldelse  - "Fader vor, som er i himlen!"

At kalde Gud Faderen giver kristne tro på Jesus Kristus og nåden ved menneskets genfødsel gennem ofring af korset. Kyrillos af Jerusalem skriver [41] :

Kun Gud selv kan tillade mennesker at kalde Gud Fader. Han gav denne ret til mennesker og gjorde dem til Guds sønner. Og på trods af, at de var gået fra ham og var i ekstrem ondskab mod ham, gav han glemsel af forseelser og nådens fællesskab.

Angivelsen "hvem er i himlen" er nødvendig for, at begynde at bede, "efterlade alt jordisk og forgængeligt og løfte sindet og hjertet til det himmelske, evige og guddommelige" . [40] Det angiver også Guds sæde [42] .

  • Andragender

Ifølge St. Ignatius (Bryanchaninov) , "Bønerne, der udgør Fadervor, er anmodninger om åndelige gaver erhvervet ved forløsning for menneskeheden. Der er intet ord i bøn for menneskets kødelige, timelige behov . [42] Men Gregor af Nyssa mener, at "i befalingen om at bede om dagligt brød, bliver vi, tror jeg, tilbudt den lære, at tilfredshed med lidt og mådehold, ifølge loven om lidenskab, er lig med ikke at have behov for noget af naturen” [43] .

  1. "Helliget blive dit navn" John Chrysostom skriver, at disse ord betyder, at troende først og fremmest bør bede om "den himmelske Faders ære" [44] . Den ortodokse katekisme angiver: "Guds navn er helligt og uden tvivl helligt i sig selv" og kan samtidig "stadig være helligt i mennesker, det vil sige, at hans evige hellighed kan vises i dem . " [40] Bekenderen Maximus påpeger: "vi helliger vor himmelske Faders navn af nåde, når vi afliver lysten knyttet til materien og renses fra de fordærvende lidenskaber" [45] .
  2. "Kom dit rige" Den ortodokse katekismus bemærker, at Guds rige "kommer i det skjulte og indeni. Guds rige vil ikke komme med lydighed (på en iøjnefaldende måde) . [40] Som en effekt af følelsen af ​​Guds rige på en person, skriver Sankt Ignatius (Bryanchaninov): ”Den, der føler Guds rige i sig selv, bliver fremmed for verden, der er fjendtlig over for Gud. Den, der har følt Guds rige i sig selv, kan af sand kærlighed til sine næste ønske, at Guds rige skal åbnes i dem alle . [42]
  3. "Ske din vilje på jorden som i himlen" Hermed giver den troende udtryk for, at han beder Gud om, at alt, hvad der sker i hans liv, ikke sker efter hans eget ønske, men som det behager Gud. [40]
  4. "Giv os vort daglige brød for denne dag" I den ortodokse katekismus er "dagligt brød" "dette er brødet, der er nødvendigt for at eksistere eller leve ", men "sjælens daglige brød" er "Guds ord og Kristi legeme og blod . " [40] I Bekenderen Maximus tolkes ordet "i dag" (denne dag) som den nuværende tidsalder, det vil sige en persons jordiske liv. [45] Salige Jerome af Stridon [1] Arkiveksemplar af ogbønnen-MachineWaybackoktober 2014 på8.  
  5. "tilgiv os vor gæld, som vi tilgiver vore skyldnere" Gæld i dette andragende forstås som menneskelige synder [46] . Ignatius (Bryanchaninov) forklarer behovet for at tilgive andre for deres "gæld" med det faktum, at "at overlade deres synder for os, deres gæld til vores naboer er vores eget behov: uden at gøre dette vil vi aldrig opnå en stemning, der er i stand til at acceptere forløsning ” . [42] Se lignelsen om den ubarmhjertige skyldner .
  6. "led os ikke i fristelse" I denne bøn spørger de troende Gud, hvordan de kan forhindre deres fristelse, og hvis de efter Guds vilje skulle prøves og renses gennem fristelse, så ville Gud ikke overgive dem fuldstændig til fristelsen og ikke tillade dem at falde. [46]
  7. " fri [47] os fra den onde [48] " I denne bøn beder den troende Gud om at udfri ham fra alt ondt [49] og især "fra syndens ondskab og fra ondskabens ånds onde forslag og bagtalelser - Djævelen" [ 46] og fra den uundgåelige skæbne af den onde.
  • Doxologi  - "For dit er riget og magten og æren til evig tid. Amen."

Med disse ord udtrykker en kristen tro, håb og kærlighed om, at den almægtige Gud helt sikkert vil opfylde sin anmodning. Doxologien i slutningen af ​​Fadervor er indeholdt, så den troende, efter alle de bønner, der er indeholdt i den, ville give Gud den nødvendige ærbødighed.

Katolske teologer

I 2017 mente pave Frans , at ordene "led os ikke i fristelse [47] " indeholder en unøjagtighed: "Det er ikke Gud, der kaster mig i fristelse og ser mig falde. Det gør han ikke, men hjælper med straks at rejse sig. I denne henseende blev den tredje udgave af den liturgiske bog " Romersk missal ", der indeholder den italienske tekst til bønnen, i maj 2019 ændret i formen "lad os ikke bukke under for fristelsen" [50] .

Fadervor i musik

Mange europæiske og russiske komponister skrev musik til teksten til Fadervor. Bønnens latinske tekst er skrevet (blandt andre) af Josquin Despres , F. Guerrero , C. de Morales , F. Peñalosa , C. Festa , O. Lasso , G. Schütz [51] , F. Liszt , I. F. Stravinsky , Leonardo Schiavo . Den tyske tekst til bønnen er skrevet af G. Schutz [52] , H. L. Hasler , F. Schubert . Bønnens slaviske tekst blev skrevet (blandt andre) af M. S. Berezovsky , S. A. Degtyarev , P. I. Tchaikovsky , N. A. Rimsky-Korsakov , S. V. Rakhmaninov , S. M. Lyapunov , P. G A. D. T. Kastalsky , A. I. K. N. K. , I. F. Stravinsky [53] , V. V. Silvestrov , A. G. Schnittke og Yu . " Baba Yetu ", en swahili -version af Herrens bøn , sat til musik af den amerikanske komponist Christopher Tin , fungerer som titeltemaet for computerspillet Civilization IV .

Bønnens gennemtrængende tekst afspejles også i moderne popmusik. Gruppen " Propaganda " med sangen "Prayer" i deres debutalbum "Kids" i 2001 viste, hvordan tankerne om Fadervor væves ind i moderne teenageres liv. [54]

"Vor Fader, hvem er du!" er tilgængelig i teksten til sangen "Motorcycle" af gruppen " Agatha Christie " (musik og tekst G. Samoilov ). I sangen fra det britiske heavy metal-band Iron Maiden er sætningen Hallowed be thy name til stede, som oversættes som "helliget be thy navn", hvilket også er titlen på den nævnte sang.

I slutningen af ​​sangen "Lupus Dei" fra albummet af samme navn af rockbandet Powerwolf kan du høre bønnen "Fader vor" på latin ("Pater noster")

"Our Father" på latin er en del af soundtracket til spillet Crusader Kings III .

Fadervor i ikonografi

I ikonmaleri er "Vor Fader" navnet på symbolske og allegoriske kompositioner, der illustrerer Fadervor.

Ikoner skabt på grundlag af bønnernes tekster vises i russisk ikonmaleri ret sent, fra det 17. århundrede . Sædvanligvis er kompositionen opdelt i registre eller i separate dele svarende til bønnens dele.

Fadervor i lingvistik

Synopsis universae philologiae , et tidligt arbejde med sammenlignende lingvistik af Gottfried Hensel, indeholder sproglige kort over fire kontinenter, der viser de første ord i bønnen på forskellige sprog og skriftsystemer.

I 2002 udtrykte den spanske teolog Logari Pujol den opfattelse, at " Blindes bøn ", der angiveligt er taget fra den gamle egyptiske papyrus Ani (ifølge en anden version, " Akhenatens bøn ") er en prototype på den kristne bøn "Fader vor " [55] . Fejlagtigheden af ​​denne antagelse blev bekræftet af specialisterne fra British Museum [56] :

Den opdagelse, du nævner, blev ikke gjort i British Museum, og jeg har aldrig hørt om denne bøn, der angiveligt er komponeret af Akhenaten. Der kan have været forvirring fra forfatterens side, da han måske har hørt om den " store hymne til Aten ", som er indskrevet på Ays grav i Amarna . For en oversættelse af denne salme, se William J Murnane, Texts from the Amarna Period in Egypt (Atlanta 1995), s. 112-116.

Originaltekst  (engelsk)[ Visskjule] Den opdagelse, du nævner, blev ikke gjort på British Museum, og jeg har aldrig hørt om denne bøn, angiveligt komponeret af Akhenaten. Muligvis er der en vis forvirring, og forfatteren har hørt om Akhenatens 'Store salme til Aten', som blev indskrevet i Ays grav i Amarna. En god oversættelse af dette kan findes i: William J Murnane, Texts from the Amarna Period in Egypt (Atlanta 1995), 112-116. John H Taylor. Assistent Keeper (Kurator). Afdelingen for det gamle Egypten og Sudan. British Museum.

Noter

  1. ↑ Slobodsky, S. Guds lov. - 1987. - S. 75
  2. ↑ "Du alene er vor Fader" ( Es.  63:16 ),
    "Men nu, Herre, du er vor Fader" ( Es.  64:8 ).
  3. ↑ "Og jeg vil hellige mit store navn, der er vanære blandt folkene, blandt hvilke du vanærede det, og folkene skal kende, at jeg er Herren, siger Herren Gud, når jeg viser min hellighed for deres øjne" ( Ezek.  36: 23 ),
    "Og jeg vil vise min majestæt og min hellighed, og jeg vil vise mig for mange folkeslags øjne, og de skal kende, at jeg er Herren" ( Ezek.  38:23 ) .
  4. ↑ "Og lad dem vide, at du, hvis navn alene er Herren, er den Højeste over hele jorden" ( Sl.  82:19 );
    "Ikke vanære mit hellige navn, så jeg kan være hellig blandt Israels børn. Jeg er 'Herren', som helliger dig" (3 Mos.  22:32 );
    "Jeg viste mig for Abraham, Isak og Jakob med navnet "Gud den Almægtige", men med mit navn "Herre" åbenbarede jeg mig ikke for dem" (2 Mos.  6:3 )
  5. ↑ 1 2 Herrens lære, (overført) til nationerne gennem de 12 apostle. Didache. . www.vehi.net. Hentet 16. november 2017. Arkiveret fra originalen 3. juni 2013.
  6. ↑ 1 2 3 "Herrens bøn" // Catholic Encyclopedia . T. 3. S. 530.
  7. ↑ Kapitel 6: Vor Faders arkiveksemplar dateret 20. oktober 2019 på Wayback Machine // Metropolitan Hilarion (Alfeev) "Jesus Christ. Life and Teachings: Book 2. Sermon on the Mountain.
  8. ↑ Nicholas Ayo. Fadervor: En undersøgelse teologisk og litterær. - University of Notre Dame Press, 1993. - S. 7. - ISBN 9780268012922 .
  9. ↑ Sinai (4. århundrede), Vatikanet (4. århundrede) og Dublin (6. århundrede) koder, Beza-kode (5. århundrede), Tertullian, Origenes, Cyril af Jerusalem, Gregor af Nyssa
  10. ↑ Matt.  elleve
  11. ↑ Papyrus 75 (begyndelsen af ​​det 3. århundrede), Vatikanets Codex (4. århundrede)
  12. ↑ Lk.  elleve
  13. ↑ Sinai palimpsest bruger "konstansbrød" og Matthæus 6.11 og Lukas 11.3
  14. ↑ resten af ​​teksten er tabt
  15. ↑ ΚΑΤΑ ΜΑΤΘΑΙΟΝ 6 GOC . biblehub.com. Hentet 8. januar 2020. Arkiveret fra originalen 2. august 2019.
  16. ↑ De tolv apostle-Didache . www.ccel.org. Hentet 8. januar 2020. Arkiveret fra originalen 29. september 2021.
  17. ↑ Professor Konstantin Dmitrievich Popov, De Tolv Apostles Lære “Vor Fader, som er i himlen ! Evangelisterne Matthæus og Lukas er i himlen (ἐν οὐρανοῖς)"
  18. ↑ Professor Konstantin Dmitrievich Popov, De Tolv Apostles Lære "Og tilgiv os vor gæld . Matthæus har vores gæld (ὀφελήματα), Lukas har vores synder (τὰς ἁμαρτίας)"
  19. ↑ Professor Konstantin Dmitrievich Popov, De Tolv Apostles Lære "For din er magt og ære for evigt. Matthæus, for dit er riget og magten og æren til evig tid."
  20. ↑ Πάτερ ἡμῶν, ὁ ἐν τοῖς οὐρανοῖς. (utilgængeligt link) . Dato for adgang: 23. december 2009. Arkiveret fra originalen 4. marts 2016. 
  21. ↑ Matthæus 6:9 Så er det sådan, du skal bede: 'Vor Fader i himlen, helliget blive dit navn, . biblehub.com. Hentet 8. januar 2020. Arkiveret fra originalen 1. januar 2020.
  22. ↑ vers 6 indeholder tilføjelsen "og forlad os vor skyld og vore synder , ligesom vi har tilgivet vore skyldnere" som en kombination af bønner fra Lukas 11.4 og Matthæus 6.12
  23. ↑ vers 7 ordet "udfri" er den samme rod som ordet "påske", som følgelig betyder "udfrielse" se 2. Mosebog 12,13 (" Og blodet skal være et tegn for dig på de huse, hvor du er, og jeg vil se blodet og gå over jer, og det vil ikke være en ødelæggende plage iblandt jer, når jeg rammer Ægyptens land ."
  24. ↑ Didache bruger udtrykket " for Din er Magten og Æren for evigt " uden ordet "Amen" til sidst. De syriske kuretonske evangelier bruger også sætningen " For dit er riget og herligheden for evigt og altid. Amen ." På moderne græsk bruges treenighedssætningen: " For dit er riget og magten og herligheden til evig tid. Amen "
  25. ↑ I dag er doxologien for den syriske kirkes bøn uden fagforeninger “ For dit er riget, magten, herligheden for evigt og altid. Amen "
  26. ↑ Jost Gippert. TITUS Tekster: Codex Marianus: Ramme . titus.uni-frankfurt.de. Hentet 16. november 2017. Arkiveret fra originalen 8. november 2017.
  27. ↑ Jost Gippert. TITUS Tekster: Codex Zographensis: Ramme . titus.uni-frankfurt.de. Hentet 16. november 2017. Arkiveret fra originalen 30. oktober 2017.
  28. ↑ Jost Gippert. TITUS Tekster: Codex Assemanianus: Ramme (utilgængeligt link) . titus.uni-frankfurt.de. Hentet 16. november 2017. Arkiveret fra originalen 18. november 2018. 
  29. ↑ Med udskiftning af sætningerne "yo og vi" med "som vi er" og "at angribe" med "til fristelse".
  30. ↑ Team af forfattere. Russisk: Ostromir Gospel (8. februar 2014). Dato for adgang: 16. november 2017.
  31. ↑ Arkhangelsk Gospel . - M . : Scientific Publishing Center "Scriptorium", 1997. - S.  193 , 366. - 674 s.
  32. ↑ Ostroh Bible. - faksimile. — M. — L .: Slovo-Art, 1988.
  33. ↑ Matthew . Eternal.Info . Hentet 16. november 2017. Arkiveret fra originalen 16. november 2017.
  34. ↑ Denne udgave af oversættelsen, med udskiftning af sætningerne " ꙗ҆́ko i҆ wè " med " ꙗ҆́kozhe i҆ wè ", " in attack " med " i҆skꙋshенїе " og uden doxologi (som kun læses af præsten i formen " ḱ́Җ҆ Din є҆҆́ҡт є҆҆́ цѐ є҆ч цѐ є҆́҇ црⷭ ѻ҆ц҃а̀ , и҆ сн҃а, и҆ st҃а́́ѡ g .
  35. ↑ Caspar Luiken, Jan Luiken, Christopher Weigel. Biblia, siriech knigi sviashchennago pisaniia vetkhago i novago zavieta . - [Sankt Petersberg: sn], 1751. - 534 s.
  36. ↑ 1 2 Matt.  6
  37. ↑ Bibelen. - Sankt Petersborg. : Synodale trykkeri , 1910. - S. 1228-1229.
  38. ↑ Matthæusevangeliet // Bibelen (på russisk). - M .: Den russisk-ortodokse kirkes udgivelsesråd , 2008. - 1376 s. — 25.000 eksemplarer.  — ISBN 5-85524-219-6 .
  39. ↑ Matthæusevangeliet // Gode nyheder: Det Nye Testamente oversat fra oldgræsk. - 2. - M . : Russisk Bibelselskab, 2006. - S. 19. - 604 s. - 7000 eksemplarer.  — ISBN 5-85524-219-6 .
  40. ↑ 1 2 3 4 5 6 Filaret (Drozdov) . Om Fadervor // Den østlige ortodokse katolske kirkes lange ortodokse katekismus, del 3 . Orthodox Encyclopedia ABC of Faith . Hentet 16. november 2017. Arkiveret fra originalen 25. september 2014.
  41. ↑ Cyril af Jerusalem . Fortolkning af bønnen Fadervor. Sankt Cyril af Jerusalem . Bibliotek "Chalcedon" . Hentet 16. november 2017. Arkiveret fra originalen 16. november 2017.
  42. ↑ 1 2 3 4 Ignatius (Bryanchaninov) . Forklaring på Fadervor: Fadervor . Hentet 16. november 2017. Arkiveret fra originalen 16. november 2017.
  43. ↑ Biskop Theophan the Recluse. Fortolkning af Fadervor med de hellige fædres ord. . www.wco.ru Hentet 16. november 2017. Arkiveret fra originalen 28. februar 2018.
  44. ↑ Fadervor. Fadervor  (russisk) . Arkiveret fra originalen den 12. november 2017. Hentet 16. november 2017.
  45. ↑ 1 2 Maximus the Confessor . Fortolkning af Fadervor . Yakov Krotovs bibliotek . Hentet 16. november 2017. Arkiveret fra originalen 16. november 2017.
  46. ↑ 1 2 3 Filaret (Drozdov) . Om det femte andragende // Den ortodokse katolske østlige kirkes lange ortodokse katekismus, del 3 . Orthodox Encyclopedia ABC of Faith . Hentet 16. november 2017. Arkiveret fra originalen 25. september 2014.
  47. ↑ 1 2 Anden Mosebog 12.13
  48. ↑ Esajas 45.7
  49. ↑ Det græske ord brugt - "paniros" betyder både ond og ond.
  50. ↑ Paven godkendte ændringen i teksten til "Vor Fader" . RBC. Hentet 8. januar 2020. Arkiveret fra originalen 14. december 2019.
  51. ↑ SWV 89 (fra Cantiones sacrae, 1625).
  52. ↑ SWV 411 (fra Symphoniae sacrae, 1650).
  53. ↑ Stravinsky brugte den samme musik til den slaviske (første udgave) og latinske (anden udgave) bøn.
  54. ↑ Alexey Mazhaev . "PROPAGANDA" - "BØRN" . Anmeldelser og anmeldelser . InterMedia News Agency (15. marts 2002). "Hvordan det end er, så er resultatet fantastisk: det er ikke en skam at lytte til poppladen "Kids" i ethvert selskab. Selv "Bønnen" med et citat fra "Vor Fader" "Propaganda" formåede at undvære de vulgære kvaler, der er typiske for sådanne eksperimenter. Det viser sig, at ungdommelig maksimalisme kan se ret sød ud, og der opstår en form for gejst i hiphoppen udtalt af en lidt burry kunstner. Hentet 9. september 2018. Arkiveret fra originalen 14. marts 2014.
  55. ↑ Logari PUJOL: Jesus blev født 3.000 år før Kristus . InoSMI.Ru (7. januar 2002). Hentet 8. januar 2020. Arkiveret fra originalen 19. september 2020.
  56. ↑ Den blinde Akhenatens bøn. En lille åbenbaring. - KAMAS - FORTS . forts.ws. Hentet 8. januar 2020. Arkiveret fra originalen 8. juni 2019.

Litteratur

på russisk på andre sprog
  • Gagnon RAJ Lord's Prayer // The Encyclopedia of Christian Civilization / red. GT Kurian. — Oxford, Storbritannien; Malden, Mass.: Blackwell Publishing , 2011. Vol. 2. - P. 1384-1387.
  • Brown RE Det Nye Testamente essays. - NY, 2010.
  • Carmignac J. Recherches sur le "Notre Pére". — P., 1969.
  • Das Neue Testament deutsch / Hrsg. E. Schweizer. 13. Aufl. Gott., 1973. Bd 2: Das Evangelium nach Matthäus.
  • Das Evangelium nach Matthäus / Hrsg. A. Sand. — Lpz., 1986.
  • Hagner D.A. Matthæus 1–13 // Verdensbibelkommentar. — Dallas, 1993. Vol. 33A.
  • Harner PB Forståelse af Herrens bøn. Phil., 1975.
  • Limbeck M. Matthäus-Evangelium // Stuttgarter Kleiner Kommentar. Neues Testamente, 1. 6. Aufl. Stuttg., 2003.
  • Luz U. Das Evangelium nach Matthäus (Mt 1–7). 5. Aufl. Neukirchen-Vluyn, 2002.
  • Regensburger Neues Testamente. Regensburg, 1959. Bd 1: Das Evangelium nach Matthäus / Hrsg. J. Schmid; Jeremias J. Abba. - Gott., 1966.
  • Thurston H. Fadervor. Arkiveret 30. juni 2020 på Wayback Machine // The Catholic Encyclopedia . Vol. 9. New York: Robert Appleton Company, 1910.

Links

  Gå til Wikidata-elementet  Tematiske steder
Ordbøger og encyklopædier