Russisk Bibelselskab

For andre bibelselskaber, se Bibelselskaber .

Det Russiske Bibelselskab  er en kristen ikke-konfessionel organisation, der beskæftiger sig med distribution og oversættelse af Bibelen , såvel som individuelle bøger fra Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente på det russiske imperiums territorium ; opererer i øjeblikket i Den Russiske Føderation .

Etablering af det russiske bibelselskab

Initiativet til at skabe et samfund kom fra prins Alexander Golitsyn , som blev godkendt af zar Alexander I den 6. december  ( 18. december  1812 ) . De første "Selskabets regler" antog: "<...> at bidrage til at bringe Bibelen i større brug i Rusland <...> uden nogen noter eller forklaringer på den; <...> levere bibler til indbyggerne i den russiske stat <...> på forskellige sprog til de mest rimelige priser og til de fattige uden nogen form for betaling; <...> at forsyne ethvert kristent kirkesamfund med bibler af netop de publikationer, der anses for at være de mest korrekte; bringe Bibelen i hænderne på de asiatiske folk i Rusland, bestående af muhammedanere og hedninger, hver jævnt på sit eget sprog ... "

Det første møde i Bibelselskabet blev afholdt i Sankt Petersborg den 11. januar  ( 23 ),  1813 i Golitsyn-huset ( Fontanka , 20). Prins Alexander Golitsyn præsiderede selv. Repræsentanter for alle større kristne kirker i Rusland var til stede.

Indledning af den synodale oversættelse

Den 28. februar  ( 11. marts )  1816 beordrede Alexander I den hellige synode til at oversætte Det Nye Testamente til russisk [1] . Den hellige synode betroede denne sag til Bibelselskabet, som betroede gennemførelsen af ​​oversættelsen til rektor for St. Petersborgs teologiske akademi, Archimandrite Filaret (Drozdov) . Først og fremmest blev evangelierne oversat:

Navnene på inspektøren for akademiet, Archimandrite Grigory (Postnikov) og akademiets bachelor, Archimandrite Kirill (Bogoslovsky-Platonov) blev også nævnt . I slutningen af ​​1817 udkom de første slavisk-russiske tosprogede Fire evangelier i ti tusinde eksemplarer; i 1819 udkom den tredje udgave [2] .

I 1822 var Apostlenes Gerninger og Breve, og generelt hele Det Nye Testamente , blevet oversat . På baggrund af disse oversættelser blev den synodale oversættelse af Bibelen efterfølgende skabt , som stadig bruges af repræsentanter for de fleste russisktalende kristne trosretninger. I 1825 var Psalter og Mose Mosebog blevet oversat .

Mellem 1813 og 1826 blev over 500.000 eksemplarer af Det Nye Testamente og Bibelen udgivet og distribueret på 41 sprog, herunder over 40.000 eksemplarer af Det Nye Testamente på russisk [3] .

En vigtig rolle i promoveringen af ​​Bibelens tekster på det daværende Ruslands territorium blev spillet af private distributører, blandt dem: Melville (skotiske, russere husker ham ved navnet Vasily Ivanovich), Yakov Delyakov (assyrisk), Otto Forchgamer (dansk), Sinklitia Filippova, Jan Tidenberg (estisk), Jozef Arnulf Gedroits (biskop af Samogit [4] ), Ivan Golubev (distribuerede bøgerne om De Hellige Skrifter i den asiatiske del af det russiske imperium og Turkestan), S. Vasiliev og E. Sinitsyn (i Moskva og Moskva-regionen) [3] .

I 1824 blev Alexander Shishkov undervisningsminister , som bremsede Bibelselskabets aktiviteter og kaldte kirkens slaviske oversættelse den eneste acceptable på Ruslands territorium. Metropolit Seraphim (Glagolevsky) blev udnævnt til formand for Bibelselskabet i maj 1824, og i december samme år præsenterede han for zar Alexander I en rapport om Bibelselskabets forbindelse med mystiske falske læresætninger og behovet for at lukke det . Den 12. april  ( 24 )  1826 , under indflydelse af grev A. A. Arakcheev og hans medarbejdere, suspenderede kejser Nicholas I ved sit dekret Selskabets aktiviteter "indtil den højeste tilladelse". Afhændelsen af ​​RBO's ejendom blev overdraget til den hellige synode i den russisk-ortodokse kirke - de hellige skrifters bøger, som RBO havde, var knyttet til den hellige synods bogbeholdninger, trykmaterialer blev overført til synodale trykkerier, og RBO's kapital indgik i tryksummerne i den spirituelle afdeling.

Genåbning af selskabet

Det Evangeliske Bibelselskab (EBO), hvis charter blev godkendt den 2.  (14. marts),  1831 , blev efterfølgeren til det russiske Bibelselskabs arbejde for udgivelse og formidling af den hellige skrift. Ledelsen af ​​Det Evangeliske Bibelselskab bestod hovedsageligt af de tidligere medlemmer af RSO, med hensyn til dets mål og formål svarede det nye Selskab fuldt ud til RSO. EBO var engageret i udgivelse og distribution af bøger med den hellige skrift for russiske protestanter, mens ortodokse troende købte bøger udgivet af den hellige synode.

Den 10. september  ( 22 )  1856 blev der ved den hellige synode truffet en enstemmig beslutning om at genoptage Bibelselskabets arbejde. Den 5. maj  ( 17 )  1858 godkendte Alexander II synodalebeslutningen. I 1876 blev en komplet oversættelse af Bibelen til russisk modtaget [5] .

Oversættelsessprog

I 1823 rapporterede Selskabet om udgivelsen, oversættelsen og distributionen af ​​Bibelens bøger på følgende sprog: armensk, græsk, georgisk, kalmykisk, karelsk, lettisk, moldavisk, mongolsk, tysk, persisk, polsk, russisk, samogitisk (Zhemaiti) ), slavisk , tatarisk, tatarisk-tyrkisk (aserbajdsjansk), finsk, fransk, cheremis, tjuvasjisk, estisk (revel- og derpt-dialekter). Det samlede antal bøger oversteg 800 tusinde eksemplarer [6]

Det moderne russiske bibelselskab

Det Russiske Bibelselskab (RBS) genoptog sine aktiviteter i 1990-1991 [7] , først som Bibelselskabet i USSR, og siden 1991 under dets historiske navn. En af grundlæggerne af den restaurerede RBO var ærkepræst Alexander Men ', akademiker Sergei Averintsev blev den første præsident for samfundet . Helt fra begyndelsen fungerede det som en gren af ​​Det Internationale Bibelselskab, som stod på økumenikkens holdninger og tilpassede sine aktiviteter ikke kun med kristne kirker, men også med jødedommen . Averintsev blev afløst som formand af den ortodokse præst Alexander Borisov . Baptist Bychkov [8] blev vicepræsident . Foreningen udgiver årligt mere end 1 million eksemplarer af bøger om bibelske emner og har siden 1995 været medlem af den internationale sammenslutning United Bible Societies . I øjeblikket er der tre regionale afdelinger af organisationen: St. Petersborg, Siberian, Vladivostok.

I 2007 grundlagde RBO sammen med Christian Mobile tjenesten "Bible for Mobile Phones" i Rusland, som giver dig mulighed for at downloade bøger med De Hellige Skrifter til mobiltelefoner.

På RBO's generalforsamling i september 2010 blev sammensætningen af ​​selskabets bestyrelse væsentligt opdateret. Anstødssten var Valentina Kuznetsovas oversættelse af " Good News " [9] , som stod i kontrast til Mikhail Seleznevs oversættelse af Det Gamle Testamente . På initiativ af den administrerende direktør Anatoly Rudenko blev formanden Alexander Borisov fjernet, Sergey Ryakhovsky forlod bestyrelsen [10] . Valentina Chubarova blev valgt til den nye præsident for RBO [11] .

Den 1. juni 2011 udgav selskabet hele Bibelen i en moderne russisk oversættelse [12] . Udgivelser af individuelle bøger blev udført fra 1999 til 2005 [13] . I 2015 udkom anden udgave af oversættelsen [13] .

Se også

Noter

  1. ↑ 140 års jubilæum for bibeloversættelse og 200 års jubilæum for evangelisk kristendom . Hentet 1. december 2018. Arkiveret fra originalen 2. december 2018.
  2. ↑ Vor Herre Jesus Kristus, det hellige evangelium, fra Matthæus, Markus, Lukas og Johannes: på slaviske og russiske dialekter. - St. Petersborg: trykkeriet Nick. Grecha, 1819.
  3. ↑ 1 2 Savinsky S.N. Historien om russisk-ukrainsk dåb. - Forlaget "Bogomyslie" fra Odessa Theological Seminary, 1995.
  4. ↑ Gedroits, Joseph Arnold // Russisk biografisk ordbog  : i 25 bind. - Sankt Petersborg. - M. , 1896-1918.
  5. ↑ B.A. Tikhomirov. Oversættelse af Bibelen til russisk i det 19. århundrede: Pro et contra . Hentet 1. december 2018. Arkiveret fra originalen 2. december 2018.
  6. ↑ Udgivelses- og distributionsaktiviteter af RBO i 1813-1822 . Hentet 3. januar 2016. Arkiveret fra originalen 12. oktober 2016.
  7. ↑ Historien om RBO . Hentet 7. november 2007. Arkiveret fra originalen 19. august 2007.
  8. ↑ Hvad er farligt ved bibelselskaber Arkiveret 2. december 2018 på Wayback Machine .
  9. ↑ En ny oversættelse af Bibelen splittede det russiske bibelselskab (utilgængeligt link) . Hentet 1. december 2018. Arkiveret fra originalen 2. december 2018. 
  10. ↑ KONFLIKT I DET RUSSISKE BIBELSAMFUND . Hentet 1. december 2018. Arkiveret fra originalen 2. december 2018.
  11. ↑ Russisk Bibelselskab .
  12. ↑ Den længe ventede bog blev udgivet - Bibelen i moderne russisk oversættelse. (utilgængeligt link) . Hentet 1. juni 2011. Arkiveret fra originalen 10. juli 2011. 
  13. ↑ 1 2 kilde . Hentet 22. juli 2019. Arkiveret fra originalen 21. juli 2019.

Litteratur

Links

  Gå til Wikidata-elementet  Ordbøger og encyklopædier
I bibliografiske kataloger