Jesu sprog

Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den version , der blev gennemgået den 6. juli 2019; kontrol kræver 308 redigeringer .

Det aramæiske sprog [1] [2] (mere præcist den galilæiske dialekt af det aramæiske sprog [3] ), der blev talt i det 1. århundrede i Mellemøsten , betragtes som Jesu Kristi sprog . [4] På trods af at sproget i Det Nye Testamente er græsk , er der ikke desto mindre sætninger på aramæisk i græsk transskription . [5]

Aramæisk er også sproget i Kristi følge. Aramiske navne havde en apostel Bartholomew ( βαρ -θολομαίος , ܒܪ ܬܘܠܡܝ ܬܘܠܡܝ ܬܘܠܡܝ ܬܘܠܡܝ ב ת ail.ru bar -tulmai- “søn af Tolomey”) og aramisk var nicknavnet af John Theologian og hans bror Jacob “ voanarges ” ( βοανηργρosition -Nickname of John theologian "tordenens sønner"  Markus  3:17 ). Mange toponymer er også aramæiske: Getsemane ( Γεθσημανει - "oliepresse"), Akeldama ( 'Ακελδαμάχ - "blods land" ApG  1:19 ), Bethesda ("barmhjertighedens hus").

Min Gud, min Gud, hvorfor forlod du mig?

Gammel syrisk tekst Mk.  15:34 _ _ _ _ _ _ Hebraisk tekst Ps.  21 : 2 _ _ _ Gammel syrisk tekst Matt.  27:46 _ _ _ _ _ _ Hebraisk tekst Ps.  21 : 2 _ _ _

Manna

Johannes 6.31

οι πατερες ημων το μανα εφαγον τν τη τη καθως γεγραμμε΅οφαμμουνοςακοςας

Anden Mosebog 16.31

καὶ ἐπωνόμασαν οἱ ἱοὶ ισραηλ τὸ ὄνομα αὐτοῦ μαν ἦν ὲς σπέρμα κορίου τὸ Δὲ γεῦμαὐτοῦς ἐς ἐ ἐ ἐ ἐ ἐ ἐ ἐ ἐ κ κ κ γ γ γ ὐ αὐτοῦς ἐς ἐν ἐ ἐ ἐ ἐ κ γ γ ὐ ὐ ὐ ὐ κ γ γ γ γ γ γ γ γ γ γ γ γ γ γ γ γ γ γ γ γ γ γ γ γ γ γ γ γ γ γ γ γ γ γ γ γ γ γ γ γ γ γ γ γ γ γ γ γ γ γ γ γ γ γ γ γ γ γ γ γ γ γ ἐ ἐ ἐ ἐedet.

Anden Mosebog 16.15

ἰδόντες δὲ αὐτὸ οἱ υἱοὶ Ισραηλ εἶπαν ἕτερος τῷ ἑτέρῳ ​​​​τί ἐστιν τοῦτο οὐ γὰρ ᾔδεισαν τί ἦν εἶπεν δὲ Μωυσῆς πρὸς αὐτούς οὗτος ὁ ἄρτος ὃν ἔδωκεν κύριος ὑμῖν φαγεῖν

Johannes 6.31 bruger det græske ( manʹna ), det syriske Peshitta udtaler ( manʹno ) i efterligning af det græske, 2. Mosebog 16.31 bruger det græske "mand", og 2. Mosebog 16.15 oversætter blot "hvad er dette?"

Maranatha

1 Korintherbrev 16:22

ει τις ου φιλει τον κυριον ητω αναθεμα μαρανα θα [14] [15] [16]

Didache 10.6

μαραν αθα [17] [18]

Åbenbaring 22.20

[ 19 ] [ 20]

Cancer, Gehenna

Matthæus 5.22

εγω δε λεγω υμιν οτι πας ο οργιζομενος τω αδελφω αυτου ενοχος εσται τη κρισει ος δ αν ειπη τω αδελφω αυτου ρακα ενοχος εσται τω συνεδριω ος δ αν ειπη μωρε ενοχος εσται εις την γεενναν του πυρος

I den græske tekst er rakʹ det aramæiske raʹka (eller reika, fra ordet rek ריק /ריקה - "ledig taler; fjols"); i den græske tekst er Gehenna [21] det aramæiske giʹkhano ("pinested"). På hebraisk er hyæne geinom (גיהנום), navnet kommer fra navnet på stedet gay ben other ("kløften af ​​Inoms søn"), da der i det første tempels æra var en kult af Molech på dette sted , hvis tjeneste var at ofre spædbørn ved at brænde. Derfor udtrykket "brænde i et ildhelvede"

Talita kum

Mark 5,41

και κρατησας της χειρος του παιδιου λεγει αυτη ταλιθα οου μεθερμηυομεν το ι λ λ λ (

Den græske tekst bruger det jødisk-aramæiske udtryk for jøderne i Babylon (talita kum). På aramæisk (tlito kumi).

Kifa

Johannes 1,42

ηγαγεν αυτον προς τον ιησουν εμβλεψας αυτω ο myσους ειπεν συ σιμων ο υιωανου συ συ θηφας ο ερ yourself,

Den græske tekst bruger ( kefa ) [22] det aramæiske ord (kyʹpho) “blok; klippe; stærk sten."

påske

Lukas 22.1

ηγγιζεν δε η εορτη των αζυμων η λεγομενη πασχα

Den græske tekst bruger ( påske ), [23] højst sandsynligt hebraisme. aramæisk ord (peʹcho). [24] De gamle syriske tekster i evangelierne bruger også det ældre aramæiske navn for denne højtid (faʹseh). [25]

Martha

Lukas 10.38

εν δε τω πορευεσθαι αυτους αυτος εισηλθεδ εις κωμην τγςαισηλθεδ εις κωμην τγςναθις κωμην τγςα

Den græske tekst bruger ( marʹta ) et aramæisk (morʹto) ord (ikke et navn) [26] der betyder "dame". aramæisk adresse til en mand (mere) dvs. "herre".

Thomas

Johannes 11.16

ειπεν ουν θωμας ο λεγομενος διδυμος τοις συμμαθηταις αγωεαθνς συμμαθηταις αγωε

Den græske tekst bruger ( thomas ) det aramæiske kaldenavn (tʹma) på det aramæiske ord (ikke et navn) (toʹmo) "tvilling".

Abba

Mark 14.36

και ελεγεν αββα ο πατηρ παντα δυνατα σοι αρενεγκε το πομνρια κονρια

På aramæisk aba står der i de gamle syriske evangelier ( avi ) "min far!" ved ansøgning.

Farisæerne

Matthæus 23.2

λεγων επι της μωυσεως καθεδρας εκαθισαν οι γραμματειφαιφοκαιφοκα

Den græske tekst bruger ( farisʹioi ) det aramæiske ord (frisheʹ).

Barabbas

Matthæus 27.17

συνηγμενων ουν αυτων ειπεν αυτοις π πιλατος τινα θελετε απολυσω υμιν τουν τουν βαραβ ι αν τον ν μ edet τ τ β β βαραν ιη anset τ ν μ edet .

Den græske tekst bruger ( barʹabba ), højst sandsynligt hebraisme. På aramæisk (bar aba) "søn af Aba" [27] [28]

Messias

Johannes 1.41

ευρισκει ουτος πρωτον τον αδελφον τον ιδιον σιμωνα και

Johannes 4,25

λε ( _

Den græske tekst bruger ( mesʹiʹa ), højst sandsynligt hebraisme. Den syriske Peshitta bruger det aramæiske ord (mshiʹho) "salvet" [til at regere] dvs. "zar". [29]

Gavwafa

Johannes 19.13

ουν πιλατος ακουσας των λογων τουτων ηγαγεν τον ιησουν καισεν επι βηματος τοποtale

Den græske tekst bruger (gabbata), [30] højst sandsynligt hebraisme. Den syriske Peshitta bruger aramæisk (gfifto).

Golgata

Matthæus 27.33

και ελθοντες εις τοπον λεγομενον γολγοθα ο εστιν κρανιολογγογομος

Mark 15.22

και φερουσιν αυτον επι τον γολγοθαν τοπον ο εστιε μεθερμιοκοϽοϽονοκ

Den græske tekst bruger (holʹgota), [31] højst sandsynligt hebraisme. Den syriske Peshitta bruger aramæisk (gogulto).

Effafa

Mark 7,34

και αναβλεψας εις τον ουρανον εστεναξεν και λεγει αθγει αυτοω εφαθιω

Den græske tekst bruger ( effata ), den syriske Peshitta bruger aramæisk (etpathʹ).

Korvan

Matthæus 27.6 [32]

οι δε αρχιερεις λαβοντες τα αργυρια ειπαν ουκ εξεστιν βαλειν αυτα εις τον κορβαν επει τιμαιαααααααααααααααααααααααααααααααααααααααααααααααααααααααααααααααααααααααααααααααααααααααααααααααααααααααααααααααααααααααααααααααααααααααααααααααααααααα

Mark 7.11

υμεις δε λεγετε εαν ειπη ανθρωπος τω πατρι η τη μητρι κορβαν ο εστιν Δωρον ο εφαν εξ εμο Ωεη ose

Den græske tekst bruger (kʹbʹna) af det aramæiske ord (kʹbʹbana) (se Kurban ). bogstaver. ofre

Ravbouni

Johannes 20.16

λε ( _

Den græske tekst bruger (rabbow n og). Den syriske Peshitta bruger aramæisk (raʹbuli ) .

Rabbiner

Matthæus 23.7

και τους ασπασμους εν ταις αγοραις και καλεισθαι υπο των αΉθαββρϽω

Den græske tekst bruger (rabbi), højst sandsynligt hebraisme. Den syriske Peshitta bruger (raʹbi).

Lørdag

Johannes 19.31

οι ουν ιουδαιοι ινα μη μεινη επι του σταυρου τα σωματα εν τω σαββατω επει παρασκευη ην ην γαρ μεγαλη η ημερα εκεινου του σαββατου ηρωτησαν τον πιλατον ινα κατεαγωσιν αυτων τα σκελη και αρθωσιν

Den græske tekst bruger ( sabbata ), højst sandsynligt hebraisme. Den syriske Peshitta bruger aramæisk (shaʹbta).

Satan

Matthæus 4.10

τοτε λε (

Den græske tekst bruger ( Satan ), højst sandsynligt hebraisme. Den syriske Peshitta bruger aramæisk (soʹtono).

Søger

Lukas 1.15

εσται γαρ μεγας ενωπιον κυριου και οινον καη σικερα μ μογςαθλογςαθ

Den græske tekst bruger ( sikera ). [33] Den syriske Peshitta bruger den aramæiske (shaʹkro) "stærk alkoholholdig drik lavet af dadler". Aramæisk (shakro; shakar) er det russiske "sukker".

Hosianna

Mark 11.9

ευλογημενος ο ερχομενος εν ονοματι κυριου [34]

Den græske tekst bruger ( hosanna ). [35] [36] Mest sandsynligt er dette hebraisme. [37] Den syriske Peshitta bruger aramæisk (ushano).

Noter

  1. ↑ aramæisk . Ortodokse Encyklopædi
  2. ↑ JESUS ​​ARAMÆER
  3. ↑ Kanaanæisk dialektskifte . palæstinensisk aramæisk
  4. ↑ Aramæere ønsker at genoplive Kristi tids sprog
  5. ↑ Aramæisme i NT . Ortodokse Encyklopædi
  6. ↑ 1 2 Eloi! Eloi! // Biblical Encyclopedia of Archimandrite Nicephorus . - M. , 1891-1892.
  7. ↑ Græsk transskription viser lyden af ​​sætningen på den palæstinensiske dialekt (vestlig) af det jødisk-aramæiske sprog
  8. ↑ Vatikanets Codex Mk. 15:34 er den samme som den hebraiske tekst i Salme 21, bortset fra adressen til Gud i begyndelsen ( eliʹeliʹlamá azavtáni )
  9. ↑ Matthæus “Stor interesse er formidlingen i manuskripttraditionen af ​​udråbet på korset, som forfatteren til Matthæusevangeliet, ligesom andre evangeliske spåmænd, citerer i transskriberet form (Matt. 27:46). I Bezas kodeks blev formen σαβαχθανι, der gengiver det aramæiske *šabaqtani , rettet i henhold til den hebraiske tekst: zabtani (> hebraisk 'azabtani ). I Codex Sinaiticus og Vatikanet derimod er hebraiserende form ηλι svarende til den hebraiske tekst Sl 21:2 erstattet af formen ελωι præsenteret i Mk. 15:34 og stiger op til aramæisk *ilahi "
  10. ↑ Den gamle syriske tekst begynder tiltalen til Gud på samme måde som den græske tekst i Mk. 15:34 ( eleoi, eleoi ...)
  11. ↑ Den græske tekst i Vatikanets kodeks viser en ældre transskription af det aramæiske udtryk end moderne aramæisk eller hebraisk
  12. ↑ Gammel syrisk tekst Mk. 15:34 begynder en appel til Gud ( alei alei ...)
  13. ↑ Den gamle syriske tekst begynder tiltalen til Gud som i den hebraiske salme 21 (eliʹ ʻeliʹ...)
  14. ↑ 1 Korintherbrev 16,22 bruger det aramæiske "vor herre, kom!"
  15. ↑ Kun den græske tekst fra Nestle Åland bruger "vor herre kom! alle andre græske tekster bruger "vor herre er kommet"
  16. ↑ Den syriske tekst skelner mellem "herre" (mand) og "Herre" (Gud)
  17. ↑ Didache bruger aramæisk "vor herre er kommet"
  18. ↑ Didache . Ortodokse Encyklopædi
  19. ↑ Åbenbaringen 22.20 er den græske oversættelse af "kom, Herre Jesus!"
  20. ↑ i Åbenbaringen 22.20 kalder den syriske Peshitta Jesus "Herre" (Gud)
  21. ↑ Græsk Gehenna
  22. ↑ Kifa. Ortodokse Encyklopædi
  23. ↑ Græsk påske
  24. ↑ Det aramæiske ord "peʹcho" kommer fra verbet "udfri" i Fadervor (Mattæus 6.13), således er "påske" "udfrielse" (2. Mosebog 12.13)
  25. ↑ Lukas 2.41 i de gamle syriske evangelier
  26. ↑ Selvom Lukas 10.38 siger, at dette navn
  27. ↑ Barabbas . Ortodokse Encyklopædi
  28. ↑ Den gamle syriske tekst af Matthæus 27.17 præciserer: "... hvem vil du have, at jeg skal befri dig, Yeshu-søn-Aba eller Yeshu, kaldet "konge"? dvs. ved retssagen var der to tiltalte, Jesus, med den samme navn
  29. ↑ Johannes 19:19-21
  30. ↑ Gavvafa . Ortodokse Encyklopædi
  31. ↑ Golgata . Ortodokse Encyklopædi
  32. ↑ Den kirkeslaviske tekst bruger det græske ord "korvan"
  33. ↑ Græsk stærk drik
  34. ↑ Salme 117.25-26 (synod.)
  35. ↑ Græsk skriver hosianna
  36. ↑ Mark 11.9; Matthæus 21,9; Johannes 12.13
  37. ↑ Hebraisk tekst til Salme 119.25 (hoshia-na)