Indisk brev

Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den version , der blev gennemgået den 30. august 2021; verifikation kræver 1 redigering .

Det indiske skrift  er en familie af stavelsesskrifter, der er almindelige i Syd- og Sydøstasien (og tidligere i Centralasien ) og stammer fra Brahmi -skriftet . Indiske skrifter er abugidas (konsonant-stavelse), det vil sige, at hvert tegn i dem angiver en stavelse med en konsonant og en grundvokal, og stavelser med andre vokaler eller uden vokal dannes på basis af det ved standardmodifikation eller ved at tilføje specialtegn .

Baggrund

Startende fra det tredje århundrede. f.Kr e. i Indien blev der brugt to skriftsystemer: Brahmi og Kharosthi . Den anden kommer fra den aramæiske skrift og blev brugt i det nordvestlige Indien indtil det 3. århundrede f.Kr. n. e. og i Centralasien indtil det 7. århundrede. , hvorefter Brahmi blev fortrængt. Skrevet fra højre mod venstre.

Den nøjagtige oprindelse af Brahmi er ukendt, det antages, at den blev skabt på grundlag af det konsonant-stavelsessystem , der bruges i Kharoshthi (og derfor delvist er forbundet med den aramæiske skrift, især for kong Ashokas edikter eller lignende inskriptioner. Forbindelser med brev på seglerne fra det 3. - 2. årtusinde f.Kr.. fra Mohenjo-Daro , Harappa , etc., opdaget i Indusdalen , er endnu ikke klare på grund af mangel på artefakter.

Alle andre indiske skrifter er afledt af Brahmi-skriftet og er normalt skrevet fra venstre mod højre.

Navne

Der er en vis forvirring og inkonsekvens i deres navne, da der i de fleste tilfælde i den indiske tradition ikke var særlige navne for individuelle typer skrift. De navne, der nu bruges, er noget konventionelle og er for det meste dannet enten fra navnene på de herskende dynastier ( Kadamba , Pallava , Gupta , Shunga , Kushan , etc.) eller fra de anvendte sprog ( Tocharian , Saka ), herunder retrospektivt (gammelt) cannadisk, gammelbengalsk) eller beskrivende (skrå brahmi, "skrift med bokshoveder"). Selv navnene "Brahmi" og "Kharoshthi" er blevet restaureret af moderne lærde på basis af sjældne referencer i buddhistiske og jainske manuskripter.

Historie

3. århundrede f.Kr e. - 3. århundrede e.Kr e.

Tidlig Brahmi (III-I århundrede f.Kr.) var relativt forenet i hele Indien, i midten af ​​perioden (I-III århundrede e.Kr.) øges forskellene mellem de nordlige og sydlige sorter. På dette tidspunkt blev stilene af Maurya , Shunga , Kushan , Kshatrapsky successivt erstattet i det nordlige Indien .

I det sydlige Indien er sådanne sorter kendt som:

4.-7. århundrede e.Kr e.

I perioden med det sene Brahmi (4.-7. århundrede e.Kr.) var det sædvanligt at tale om visse typer skrift. I det nordlige Indien er dette en Gupta-skrift (4.-6. århundrede), i Centralasien er det en speciel skrå brahmi ( centralasiatisk brahmi ), kendt i mindst tre varianter: Tocharian , Saka og Uighur .

I det sydlige Indien dannes flere nye varianter af Brahmi-skriftet, kendetegnet ved afrundede konturer af bogstaverne og erstatter tidligere versioner:

fra det 7. århundrede e.Kr e.

Det dominerende bogstav i nord fra ser. I det 6. århundrede blev det siddhamatrika (siddham, kutila), i det 7. - 8. århundrede udviklede det sig til:

Nøglefunktioner

Grundstrukturen af ​​de konsonant-stavelses-indiske skrifter blev oprindeligt bygget på de mellemindiske fonologiske systemer, med deres fravær af lukkede stavelser . Hvert tegn ( akshara ) angiver enten en enkelt vokal eller en konsonant + grundvokal (normalt kort /a/, sjældent kort /o/). Stavelser med andre vokaler dannes ved standardmodifikation af grundtegnet eller ved at tilføje specielle tegn til venstre, højre, øverst eller nederst. Fraværet af en vokal i slutningen af ​​et ord er angivet med underskriften " virama ". Kombinationer af konsonanter er ofte angivet med komplekse tegn - ligaturer , herunder de karakteristiske elementer af de tegn, der er inkluderet i dem. I typografisk sætning kræver sådanne tegn individuelle tegn, hvis samlede antal i dette tilfælde når for eksempel i Devanagari, seks hundrede (med 50 grundlæggende tegn).

Sammenligningstabeller

Nedenfor er tabeller med karakterer fra nogle af de store indiske scripts. Udtalen er givet i transskriptionen af ​​National Library at Calcutta ( en:National Library at Calcutta romanization ) og i IPA . Udtale gives, hvor det er muligt for sanskrit; ellers for det tilsvarende sprog. Nogle tegn er ikke vist i tabellerne.

Konsonanter

NLAC HVIS EN devanagari bengali gurmukhi Gujarati oriya Tamil Telugu kannada Malayalam singalesisk tibetansk
k k क ক ਕ ક କ க క ಕ ക ක ཀ
kh kʰ ख খ ਖ ખ ଖ — ఖ ಖ ഖ ඛ ཁ
g ɡ ग গ ਗ ગ ଗ — గ ಗ ഗ ග ག
gh ɡʱ घ ঘ ਘ ઘ ଘ — ఘ ಘ ഘ ඝ -
ṅ ŋ ङ ঙ ਙ ઙ ଙ ங ఙ ಙ ങ ඞ ང
c c च চ ਚ ચ ଚ ச చ ಚ ച ච ཅ
ch cʰ छ ছ ਛ છ ଛ — ఛ ಛ ഛ ඡ ཆ
j ɟ ज জ ਜ જ ଜ ஜ జ ಜ ജ ජ ཇ
jh ɟʱ झ ঝ ਝ ઝ ଝ — ఝ ಝ ഝ ඣ
ñ ɲ ञ ঞ ਞ ઞ ଞ ஞ ఞ ಞ ഞ ඤ ཉ
ṭ ʈ ट ট ਟ ટ ଟ ட ట ಟ ട ට ཊ
ṭh ʈʰ ठ ঠ ਠ ઠ ଠ — ఠ ಠ ഠ ඨ ཋ
ḍ ɖ ड ড ਡ ડ ଡ — డ ಡ ഡ ඩ ཌ
ḍh ɖʱ ढ ঢ ਢ ઢ ଢ — ఢ ಢ ഢ ඪ -
ṇ ɳ ण ণ ਣ ણ ଣ ண ణ ಣ ണ ණ ཎ
t t̺ त ত ਤ ત ତ — త ತ ത ත ཏ
th t̺ʰ थ থ ਥ થ ଥ த థ ಥ ഥ ථ ཐ
d d̺ द দ ਦ દ ଦ — ద ದ ദ ද ད
dh d̺ʰ ध ধ ਧ ધ ଧ — ధ ಧ ധ ධ -
n n न ন ਨ ન ନ ந న ನ ന න ན
ṉ n ऩ — — — — ன — — — -
s s प প ਪ પ ପ ப ప ಪ പ ප པ
ph pʰ फ ফ ਫ ફ ଫ — ఫ ಫ ഫ ඵ ཕ
b b ब ব ਬ બ ବ — బ ಬ ബ බ བ
bh bʱ भ ভ ਭ ભ ଭ — భ ಭ - භ -
m m म ম ਮ મ ମ ம మ ಮ മ ම མ
y j य য ਯ ય - ய య - - ය ཡ
r r र র/ৰ ਰ ર ର ர ర ರ ര ර ར
ṟ r ऱ — — — — ற ఱ ಱ റ — -
l l ल ল ਲ લ ଲ ல ల ಲ ല ල ལ
ḷ ɭ ळ — ਲ਼ ળ ଳ ள ళ ಳ ള ළ -
ḻ ɻ ऴ — — — — ழ — ೞ ഴ — -
v ʋ व ৱ ਵ વ — வ వ ವ വ ව ཝ
S ɕ श শ ਸ਼ શ ଶ — శ ಶ ശ ශ ཤ
ṣ ʂ ष ষ — ષ ଷ ஷ ష ಷ ഷ ෂ ཥ
s s स স ਸ સ ସ ஸ స ಸ സ ස ས
h h ह হ ਹ હ ହ ஹ హ ಹ ഹ හ ཧ

Vokaler

I hver kolonne til venstre er uafhængige tegn for vokaler, til højre - i kombination med konsonanten "k" (dvs. ku , ko osv.).

NLAC HVIS EN devanagari bengali gurmukhi Gujarati oriya Tamil Telugu kannada Malayalam singalesisk tibetansk
-en ə अ — অ — ਅ — અ — ଅ — அ க అ — ಅ — അ — අ ක ཨ -
en ɑː आ का আ কা ਆ ਕਾ આ કા ଆ କା ஆ கா ఆ కా ಆ ಕಾ ആ കാ ආ කා — -
jeg jeg इ कि ই কি ਇ ਕਿ ઇ કિ ଇ କି இ கி ఇ కి ಇ ಕಿ ഇ കി ඉ කි ཨི ཀི
jeg jeg ई की ঈ কী ਈ ਕੀ ઈ કી ଈ କୀ ஈ கீ ఈ కీ ಈ ಕೀ ഈ കീ ඊ කී — -
u u उ कु উ কু ਉ ਕੁ ઉ કુ ଉ କୁ உ கு ఉ కు ಉ ಕು ഉ കു උ කුු ཨུ ཀུ
ū uː ऊ कू ঊ কূ ਊ ਕੂ ઊ કૂ ଊ କୂ ஊ கூ ఊ కూ ಊ ಕೂ ഊ കൂ ඌ කූූ — -
e e ऎ कॆ — — — — — — — — எ கெ ఎ కె ಎ ಕೆ എ കെ එ ෙක — -
ē eː ए के এ কে ਏ ਕੇ એ કે ଏ କେ ஏ கே ఏ కే ಏ ಕೇ ഏ കേ ඒ ෙක් ཨེ ཀེ
ai ai ऐ कै ঐ কৈ ਐ ਕੈ ઐ કૈ ଐ କୈ ஐ கை ఐ కై ಐ ಕೈ ഐ കൈ ඓ ෙෙක — -
o o ऒ कॊ — — — — — — — — ஒ கொ ఒ కొ ಒ ಕೊ ഒ കൊ ඔ ෙකා — -
ō oː ओ को ও কো ਓ ਕੋ ઓ કો ଓ କୋ ஓ கோ ఓ కో ಓ ಕೋ - കോ ඕ ෙකා් ཨོ ཀོ
au au औ कौ ঔ কৌ ਔ ਕੌ ઔ કૌ ଔ କୌ ஔ கௌ ఔ కౌ ಔ ಕೌ ഔ കൗ ඖ ෙකෟ — -
ṛ ɻ̣ ऋ कृ ঋ কৃ — — ઋ કૃ ଋ କୃ — — ఋ కృ ಋ ಕೃ ഋ കൃ ඍ කෘ — -
ṝ ɻ̣ː ॠ कॄ ৠ কৄ — — ૠ — ୠ — — — ౠ — — — ൠ — ඎ කෘ‌ෘ — -
ḷ ɭ̣ ऌ कॢ ঌ কৢ — — — કૄ ଌ — — — ఌ కౄ ಌ — ഌ — (ඏ) [1] — — -
ḹ ɭ̣ː ॡ कॣ ৡ কৣ - — — — ୡ — — — ౡ — ೡ — ൡ — (ඐ) — — -

Symboler for tal

Tal devanagari bengali gurmukhi Gujarati Tamil Telugu kannada Malayalam tibetansk
0 ० ০ ੦ ૦ ೦ ౦ ೦ ൦ ༠
en १ ১ ੧ ૧ ௧ ౧ ೧ ൧ ༡
2 २ ২ ੨ ૨ ௨ ౨ ೨ ൨ ༢
3 ३ ৩ ੩ ૩ ௩ ౩ ೩ ൩ ༣
fire ४ ৪ ੪ ૪ ௪ ౪ ೪ ൪ ༤
5 ५ ৫ ੫ ૫ ௫ ౫ ೫ ൫ ༥
6 ६ ৬ ੬ ૬ ௬ ౬ ೬ ൬ ༦
7 ७ ৭ ੭ ૭ ௭ ౭ ೭ ൭ ༧
otte ८ ৮ ੮ ૮ ௮ ౮ ೮ ൮ ༨
9 ९ ৯ ੯ ૯ ௯ ౯ ೯ ൯ ༩

Liste over indiske scripts repræsenteret i Unicode

Se også

Noter

  1. ↑ Kun på gammel singalesisk.

Litteratur

Links

 indisk brev