Ume samisk sprog

Ume samisk sprog
selvnavn ubmejesamiengialla
lande Norge , Sverige
Samlet antal talere omkring 10
Status forsvinder
Klassifikation
Kategori Eurasiens sprog

Ural familie

finsk-ugrisk gren Finsk-permisk undergren samisk gruppe Vestsamisk undergruppe
Skrivning latin
Sprogkoder
ISO 639-1 —
ISO 639-2 smi
ISO 639-3 sju
Atlas over verdens sprog i fare 419
Etnolog sju
Linguasfæren 41-AAB-ca
ELCat 3007
IETF sju
Glottolog umes1235

Umesamisk  er et samisk sprog, der tidligere blev talt i Sverige og Norge . Det er et truet sprog - der er kun 10 indfødte tilbage, der bor i kommunerne Arjeplog og Arvidsjaur i det svenske län Norrbotten .

Skriver

Umesamisk er et af de fire samiske sprog, der ikke har en officiel accepteret skriftlig form, selvom det var det første af dem, der blev skrevet. I 1755 udkom Det Nye Testamente i det samiske sind, og den første samiske bibel blev udgivet i det samiske sind i 1811 .

Sproglige karakteristika

Fonetik og fonologi

Trinskifte

I modsætning til det nærliggende sydsamiske sprog er der en vekslen af ​​karakterer i umesamisk . I modsætning til de mere nordsamiske sprog forekommer det på en begrænset måde, kun efter lange vokaler og diftonger . Konsonanter efter korte vokaler deltager ikke i vekslen.

Umlaut

Omlyden spiller en vigtig rolle . Vokalerne i den understregede stavelse (normalt den første) er blevet ændret med /i/ og /u/ i følgende stavelse:

+i +u
jeg jeg y
u u u
e u u
-en -en e
dvs ii yo
dvs ii yoy
oi ui ui
ai ii oi
ai ai åi
ua(i) üe, üi, üü uu
uou üw/yoy uuw
ou üw/üü ?
au ay ou
ea ii yo (ö)

Morfologi

Negative former for verber

I det samiske sind, som i andre samiske sprog, såvel som i de baltisk-finske sprog, er der særlige negative verbumskonstruktioner konjugeret efter stemninger (vejledende, imperativ og optativ), personer (første, anden og tredje) og tal ( ental, dobbelt og flertal).

Eksempel

Transskription Svensk oversættelse
Båtsuoj-bieŋjuv galggá báddie-gietjiesna álggiet lieratit. De tjuavrrá jiehtja viegadit ráddiesta ráddáje jah navájaj livva-sijiesna, guh jiehtják súhph. Die galggá daina báddie-bieŋjijne viegadit bijrra ieluon, nav júhtie biegŋja galggá vuöjdniet gúktie almatjh gelggh dahkat. Lierruo-biegŋja daggár bälij vánatallá ieluon bijrra ja ij akttak bijgŋuolissa luöjtieh. Die måddie bálliena daggár biegŋja, juhka ij leäh ållást lieratuvvama, die butsijda válldá ja dulvada. De daggár bälij tjuavrrá suv báddáje valldiet jah slåvvat.

Renhunden ska man börja lara i koppel. Då må man selv springa från den ena kanten till den andra (av renhjorden) och så också på (renarnas) viloplats, medan de andra äter. Då ska man med den där bandhunden springa runt hjorden, så att hunden ser, hur folket gör. Lärohunden springer en sådan gång runt hjorden och låter ingen undslippa. Så findes det ofta sådana hundar, som intet har lärt sig helt, som tar någon ren och jagar iväg den. Så må man en sådan gang sätta band på den og slå den.

Litteratur

  • Sammallahti, Pekka (1998). Samiske sprog. En introduktion. Karašjoka: Davvi Girji.
  • Schlachter, Wolfgang (1958): Wörterbuch des Waldlappendialekts von Malå und Texte zur Ethnographie. Helsinki: Suomalais-Ugrilainen Seura.

Links

  • Korhonen, Olavi Ume samisk sprog . Samerne: en kulturel encyklopædi 421-422 (2005).  (utilgængeligt link)