Native American scripts er skrivesystemer, der historisk og i øjeblikket bruges af indianere , aleuter og inuitter .
I før-europæisk tid var piktografi almindelig blandt folkene i Nord- og Sydamerika , nogle stammer har et komplekst symbolsprog, også afspejlet i skulptur og brugskunst, et sæt jagtmærker. På grund af tabet af levende traditioner for skrift og piktografi, er det svært at forstå, om dette eller hint system var skrevet eller piktografisk.
Før europæernes ankomst til Sydamerika var der kun ét bogstav, det såkaldte. knudeskrivning af inkaerne (hovedsageligt på det moderne Perus territorium ), eller quipu ( Khipu Quechua ), som gjorde det muligt at lagre og overføre information, hovedsageligt af statistisk karakter, ved hjælp af mange typer knob. Der er ingen almindeligt accepteret mening om muligheden for at overføre fortællende informationer med dens hjælp.
Der er også forslag om, at tokapu ( Quechua tukapu ) - farvede rektangulære tegn, der er sat på bægre og broderet på inkaernes tøj og stoffer - kunne være ideografisk skrift.
På Nordamerikas territorium på tidspunktet for europæernes ankomst var der to udviklede skriftsystemer, begge i Mexico :
Ud over dem var der mindre repræsenterede skriftsystemer, sammen med dem forenet i gruppen af mesoamerikanske skriftsystemer, herunder muligvis relateret til maya- og aztekisk skrift:
Den europæiske ekspansion ophørte successivt med eksistensen af præcolumbianske informationstransmissionssystemer til fordel for det latinske alfabet i dets varianter, afledt af spansk.
USA og CanadaPå USA's og Canadas territorium er kun betinget præ-europæisk skrift af Mi'kmaq-indianerne historisk blevet registreret . Der er ingen konsensus om dets natur: det kan betragtes som en hieroglyfisk skrift eller som et sæt tegn-symboler på mnemonisk hjælp. Mi'kmaq-tegn er planlagt til at blive introduceret i Unicode- standarden .
Kristne missionærers undervisningsarbejde , primært fra katolske ordener , men også fra forskellige protestantiske trosretninger , har fået de fleste skriftsprog til at bruge det latinske alfabet i varianter baseret på dets brug på engelsk og spansk.
Sideløbende opstod der nye varianter af skriftsystemer, skabt af både missionærer og aboriginer . De fleste af dem blev ikke udbredt eller blev brugt i kort tid, men to er i aktiv brug.
De indfødte i Alaska i den periode, hvor Alaska var en del af det russiske imperium , begyndte takket være russisk -ortodokse missionærer at bruge det kyrilliske alfabet til deres sprog , som blev erstattet af det latinske alfabet efter overførsel af kontrol til USA .
I 1819, i USA , skabte lederen af Cherokee -stammen, Sequoyah , Cherokee-stavelsen baseret på det latinske (og muligvis kyrilliske ) alfabet , som på nuværende tidspunkt ifølge stammens love alle, der hævder at være en medlem af stammen skal vide. Dette script bruges i den tilsvarende udgave af Wikipedia.
I 1840, i Canada , begyndte den protestantiske missionær og lærer James Evans at introducere det canadiske stavelsesskrift, udviklet af ham på basis af indiske skrifter og kursive systemer for Cree -sproget , som efter en række modifikationer blev adopteret af en række af de autoktone folk i Canada . Det bruges nu aktivt i Canada til Cree og Inuktitut (et af de officielle sprog i Nunavut ), såvel som Ojibwa . Cree- og Inuktitut-udgaverne af Wikipedia bruger varianter af dette script.
I 1851 blev et ukendt indiansk manuskript fundet i biblioteket i det franske arsenal blandt materialer doneret af Antoine-René d'Argenson, Marquis de Paulmy hundrede år tidligere. I lyset af det faktum, at de Palmi kunne lide at samle alle slags eksotiske kodekser, og hans samling omfattede blandt andet kinesiske og japanske manuskripter , blev det konkluderet, at en ukendt notesbog på 114 sider, skriblet op og ned med hieroglyffer , der ligner børns kriblerier , er et ukendt monument af Algonquian eller Iroquois skriftsystemet modtaget af markisen fra en af de canadiske missionærer . Notesbogen, kaldet " Books of the Savages ", blev overdraget til dechiffrering til abbed Emmanuel Domaine, en ekspert i indianernes liv og historie, såvel som indiske skriftsystemer.
I hans fortolkning indeholdt "Book of Savages" en historie om livet for adskillige nordlige stammer, deres krige og våbenhviler, trolddomsritualer, kontakter med hvide bosættere og endelig - adoptionen af kristendommen .
Efter at have undersøgt manuskriptet bekræftede abbeden den første konklusion om dets sjældenhed og enestående værdi i studiet af de præcolumbianske civilisationer i Amerika , hvorefter han "oversatte" betydningen af manuskriptet ved at bruge analogien med de piktografiske systemer, der er kendt for ham .
En skandale brød ud et år senere, da Domaines værk endte i hænderne på Dresden -bibliografen J. Petzoldt, som let kunne skimte tyske gotiske tegn med "mærkelige tegn, som tilsyneladende er eksempler på en ukendt type stavelsesskrift" . "Bildenes Bog" viste sig kun at være en tysk drenges studiebog, "af kedsomhed skrev han den op og ned." Navnet på forfatteren er stadig ukendt, det faktum, at notesbogen endte i Arsenal-biblioteket, skulle tilsyneladende tilskrives en utilsigtet fejl og ikke til nogens ondsindede hensigter. På den ene eller anden måde blev Domaine, sammen med sit arbejde, såvel som ministeren, der bidrog til udgivelsen af Bogen om Savages, et paneuropæisk grin.
I det 20.-21. århundrede udviklede filologer i de fleste tilfælde aktivt nye latinske skrifter til indianernes sprog. Med indførelsen af IPA har disse scripts tendens til at overholde denne standard.