| Cherokee script Et eksempel på Cherokee pensumskrivning | |
|---|---|
|
Cherokee (ꮣꮅꮚ ꭺꮺꮅ ꮷꮒꮝꮪꭲꮝꮧ) bogstaver på et postkontor |
|
| Type brev | stavelse |
| Sprog | Cherokee |
| Historie | |
| Skaber | Sequoia |
| dato for oprettelse | 1821 [1] |
| Periode | 1821 til nu |
| Oprindelse | latin |
| Udviklet til | wai diskutabel |
| Ejendomme | |
| Skriveretning | venstre mod højre [d] [2][3] |
| Unicode rækkevidde | 13A0–13FF |
| ISO 15924 | Cher |
| Mediefiler på Wikimedia Commons | |
Cherokee -skriftet er et pensum opfundet af indianeren George Hess (også kendt som George Gist eller Chief Sequoyah) for Cherokee-sproget i 1819.
Sequoyahs efterkommere hævder, at brevet blev opfundet i oldtiden, og Sequoyah selv var kun det sidste medlem af en særlig klan af skriftkloge, som beholdt dette skrift, men der er ikke fundet nogen bekræftelse herpå.
Tværtimod er det kendt, at Sequoyah, som ikke kunne engelsk , men havde mulighed for at se, hvordan amerikanere bruger skrift , efter 1810 begyndte at udvikle et skriftsystem til Cherokee-sproget. Først forsøgte han at udvikle et hieroglyfisk skrift , men så besluttede han at oprette et pensum. Først kom han med 200 stavelsestegn , men reducerede derefter deres antal.
I det alfabet, han udviklede i 1821 , var der 86 tegn, delvist lånt fra det latinske og muligvis fra det kyrilliske alfabet. En af kilderne til at kopiere Sequoias tegn var en guide til engelsk stavning, som han fik af en skolelærer: Da han ikke kunne læse engelsk, fandt han selv på nye fonetiske betydninger for latinske bogstaver. Hans datter Ayoka var den første, der lærte at skrive og læse på sit modersmål. Opfindelsen blev først mødt med mistillid af hans landsmænd ( healere forvekslede ham med en besat mand ), men på et møde med soldater formåede han at demonstrere dens anvendelighed. I 1823 var Cherokee-skriftet i almindelig brug, og i gav Cherokee Nation det officiel status.
Allerede et år efter skriftens fremkomst, i 1820, lærte tusinder af Cherokee at skrive og læse ved hjælp af dette brev, og i 1830 var 90% af indianerne i denne stamme læsekyndige. Manuskriptet har været meget brugt i over hundrede år og er blevet brugt i bøger, religiøse tekster, almanakker og aviser (især avisen Cherokee Phoenix ).
Brugen af dette script fortsætter den dag i dag, og kendskab til det er en forudsætning for at blive et fuldgyldigt medlem af Cherokee-stammen. Der gøres en indsats for at genoplive og popularisere både manuskriptet og selve Cherokee-sproget.
Skriftsystemet består af 85 stavelser. Nogle af dem ligner latinske bogstaver, men har en helt anden betydning (f.eks. minder tegnet for /a/ det latinske D ).
Ikke alle fonemiske modsætninger, der findes på Cherokee-sproget, er angivet i brevet. For eksempel adskiller /g/ og /k/ sig kun i stavelser med /a/. Brevet skelner heller ikke mellem lange og korte vokaler og tonale forskelle. Der er ingen entydig måde at formidle konsonantkombinationer på.
Der er fremkommet beviser, der viser, at Cherokee-scriptet kan have givet en model for oprettelsen af Wai -pensumet . Forbindelsen mellem de to skriftsystemer kan have været Cherokee-indianerne, der immigrerede til Liberia . En af disse indianere, Austin Curtis, giftede sig med et medlem af en adelig Vai-familie og blev en af lederne. Inskriptionen, som først henledte verdenssamfundets opmærksomhed på at skrive, blev lavet på denne indianers hus.
| -en | e | jeg | o | u | v [ə̃] | ||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Ꭰ | Ꭱ | Ꭲ | Ꭳ | Ꭴ | Ꭵ | ||||
| a (a) | e (e) | er) | o (o) | u (y) | v (b) | ||||
| Ꭶ | Ꭷ | Ꭸ | Ꭹ | Ꭺ | Ꭻ | Ꭼ | |||
| ga (ha) | ka (ka) | ge (ge) | gi (gi) | gå gå) | gu (gu) | gv (гъ) | |||
| Ꭽ | Ꭾ | Ꭿ | Ꮀ | Ꮁ | Ꮂ | ||||
| ha (ha) | han (han) | hej (hee) | ho (ho) | hu (hu) | hv (хъ) | ||||
| Ꮃ | Ꮄ | Ꮅ | Ꮆ | Ꮇ | Ꮈ | ||||
| la (la) | le (le) | li (li) | lo (lo) | lu (lu) | lv (lъ) | ||||
| Ꮉ | Ꮊ | Ꮋ | Ꮌ | Ꮍ | |||||
| ma (ma) | mig (mig) | mi (mi) | mo (må) | mu (mu) | |||||
| Ꮎ | Ꮏ | Ꮐ | Ꮑ | Ꮒ | Ꮓ | Ꮔ | Ꮕ | ||
| na (på) | hna (henna) | næh (næh) | ne (ne) | ni (hverken) | Nej men) | nu (godt) | nv (nb) | ||
| Ꮖ | Ꮗ | Ꮘ | Ꮙ | Ꮚ | Ꮛ | ||||
| qua (qua) | que (que) | qui (qui) | quo (quo) | quu (qu) | kvv (kv) | ||||
| Ꮝ | Ꮜ | Ꮞ | Ꮟ | Ꮠ | Ꮡ | Ꮢ | |||
| s (s) | sa (sa) | se (se) | si (si) | så så) | su (su) | sv (sb) | |||
| Ꮣ | Ꮤ | Ꮥ | Ꮦ | Ꮧ | Ꮨ | Ꮩ | Ꮪ | Ꮫ | |
| da (ja) | ta (ta) | de (de) | te (te) | di (di) | ti (ti) | gøre (før) | du (du) | dv (db) | |
| Ꮬ | Ꮭ | Ꮮ | Ꮯ | Ꮰ | Ꮱ | Ꮲ | |||
| dla (dla) | tla (tla) | tle (te) | tli (bladlus) | tlo (tlo) | tlu (tlu) | tlv (tl) | |||
| Ꮳ | Ꮴ | Ꮵ | Ꮶ | Ꮷ | Ꮸ | ||||
| tsa (ca) | tse (tse) | tsi (qi) | tso (tso) | tsu (tsu) | tsv (tsъ) | ||||
| Ꮹ | Ꮺ | Ꮻ | Ꮼ | Ꮽ | Ꮾ | ||||
| wa (wa) | vi (vi) | wi (wi) | wo (i) | wu (woo) | wv (vb) | ||||
| Ꮿ | Ᏸ | Ᏹ | Ᏺ | Ᏻ | Ᏼ | ||||
| ja (jeg) | du | yi (yi) | yo (yo) | yu (yu) | yv (yъ) | ||||
Cherokee er skrevet i Unicode med tegnkoder U+13A0 til U+13F4.
|
|
Cherokee 's Wikipedia har en liste over sider på engelsk , hvor du kan downloade gratis skrifttyper. macOS siden version 10.3 (Panther) leveres med Cherokee- skrifttypen . Cherokee er også tilgængelig i gratis skrifttyper fra languagegeek.com og shareware skrifttyper fra Code2000 og Everson Mono. Google leverer også den gratis Noto Sans Cherokee-skrifttype .