| Manchu script | |
|---|---|
| Type brev | konsonant vokal skrivning |
| Sprog | Manchu |
| Historie | |
| Oprindelsessted | Kina |
| Skaber | Erdeni Bakshi, Gagai Zarguchi |
| dato for oprettelse | omkring 1599 |
| Periode | i statens status 1599 - 1911 |
| Oprindelse | aramæisk skrift Syrisk skrift Sogdisk skrift Uigurisk skrift Gammelt mongolsk skrift |
| Udviklet til | Sibo script, Dagur script (mindre ændringer) |
| Relaterede | todo beachig |
| Ejendomme | |
| Skriveretning | top til bund, rækker fra venstre mod højre |
| Unicode rækkevidde | U+1800-U+18AF |
| Mediefiler på Wikimedia Commons | |
| ᠠ . |
ᡝ . |
ᡳ . |
ᠣ . |
ᡠ . |
| . | . | ᡡ . |
. | . |
| ᠨᠠ . |
ᡴᠠ . |
ᡤᠠ . |
ᡥᠠ . |
ᠪᠠ . |
| ᡦᠠ . |
ᠰᠠ . |
ᡧᠠ . |
ᡨᠠ . |
ᡩᠠ . |
| ᠯᠠ . |
ᠮᠠ . |
ᠴᠠ . |
ᠵᠠ . |
ᠶᠠ . |
| ᠺᠠ . |
ᡬᠠ . |
ᡭᠠ . |
ᡵᠠ . |
ᡶᠠ . |
| . | . | ᠸᠠ . |
. | . |
| ᡮᠠ . |
ᡯᠠ . |
ᡰᠠ . |
ᠰᡟ . |
ᡱᡳ . |
| . | . | ᡷᡳ . |
. | . |
Manchu-skrift er et skriftsystem, der bruges til at skrive forskellige dialekter af manchu-sproget .
Manchu-skriftet er en videreudvikling af det gamle mongolske skrift . Skriveretningen er fra top til bund, linjer skrives fra venstre mod højre. Hvert bogstav har tre grafiske varianter af omridset, bestemt af positionen i ordet: i begyndelsen, midten og slutningen.
Bruges i øjeblikket af manchuerne (ca. 70 højttalere) , samt sibinerne (40.000), som taler manchusprogets sibinske dialekt. Et betydeligt antal skriftlige monumenter skabt under Manchu Qing-dynastiets regeringstid er optaget i manchu-skrift - disse er primært dokumenter af historisk betydning (relateret til politik, religion osv.), oversættelser af kinesisk litteratur såvel som sjældnere originalværker af folk og forfatterens kreativitet Manchus.
I begyndelsen brugte manchuerne det mongolske sprog og det gamle mongolske skrift som sprog for diplomati og administration .
Ifølge oplysningerne i værket "True Records of the Acts of the First Manchu Emperors" ( Manchu . manju-i yargiyan kooli ; kinesisk : 滿洲實錄Mǎnzhōu Shílù ) , beordrede grundlæggeren af Daiqing-dynastiet, Aisingyoro N. det gamle mongolske skrift skal tilpasses til optagelse af manchusproget . Tilpasningen blev udført i 1599 af to af Nurkhatsis rådgivere, den lærde lama Erdeni-bakshi og ministeren Gagai-zarguchi. Gammel mongolsk skrift blev praktisk taget uændret - denne originale skrift blev kaldt tongki fuka akū hergen ("skrivning uden prikker og cirkler").
Gammel mongolsk skrift var dårligt tilpasset manchu-sprogets fonologi , så i 1632 forbedrede den lærde Da-hai skriften ved at tilføje diakritiske tegn for at eliminere de mange tvetydigheder, der fandtes i den originale version. For eksempel blev h, g og k i begyndelsen af et ord angivet med henholdsvis en prik eller en cirkel eller med fraværet af diakritiske tegn . Derudover blev ti grafemer introduceret , brugt i kinesiske og sanskrit låneord.
Denne variant er standard og er kendt som tongki fuka sindaha hergen ("prik- og cirkelskrift").
Manchu-skriftet blev aktivt brugt i statsadministrationen indtil Xinhai-revolutionen i 1911 og Manchu-dynastiets fald .
Det menes officielt, at som et resultat af den stærkeste sproglige assimilering af manchuerne , hvis herskende klasse og bybefolkning næsten fuldstændigt skiftede til kinesisk i slutningen af det 19. århundrede, forsvandt behovet for et skriftsprog. Men i de tre nordøstlige provinser i Kina, som Manchuriet var opdelt i, understøttes undervisningen i sprog og skrift som en del af manchuernes ønske om at bevare selvidentifikation, samt brugen af manchu-skriftet af de herboende daurer for at skriv det dauriske sprog (et af de arkaiske mongolske sprog ), og i XUAR er en etnografisk gruppe af manchuer Sibo eller Sibe, som har velbevaret manchusproget.
Et væsentligt bidrag til bevarelsen af skrift ydes af de højere uddannelses- og videnskabelige institutioner i Kina og Mongoliet , hvor studiet af manchu-sproget og skriften er en nødvendig betingelse for at læse et betydeligt antal historiske dokumenter fra Qing-imperiet .
I traditionel grammatik beskrives manchu-skrivning som stavelse. Studiet af skrivning er ikke baseret på alfabetet, men på stavelsen Zhuwang zhuwe uzhu bithe . Pensum består af 12 grupper med et samlet volumen på 1441 stavelser. Stavelser kan opdeles i Manchu egentlige og yderligere ( tulergi khergen ), beregnet til at formidle kinesiske stavelser. De stavelser, der bruges i mantraer til at skrive specifikke sanskrit og tibetanske stavelser, kaldes ali gali og er ikke inkluderet i zhuwan zhuwe . Den første grundlæggende gruppe af zhuwang zhuwe består af 131 åbne stavelser. De resterende grupper består af lukkede stavelser dannet ved at tilføje finalerne i, r, n, ng, k, s, t, b, o, l, m.
Den første gruppe af manchuiske stavelser translittereret af Möllendorff (1847-1901):
| ᠠ a ᡝ e ᡳ i ᠣ o ᡠ u ᡡ ū ᠨᠠ na ᠨᡝ ne ᠨᡳ ni ᠨᠣ no ᠨᡠ nu ᠨᡡ nū |
| ᡴᠠ ka ᡤᠠ ga ᡥᠠ ha ᡴᠣ ko ᡤᠣ go ᡥᠣ ho ᡴᡡ kū ᡤᡡ gū ᡥᡡ hū |
| ᠪᠠ ba ᠪᡝ be ᠪᡳ bi ᠪᠣ bo ᠪᡠ bu ᠪᡡ bū ᡦᠠ pa ᡦᡝ pe ᡦᡳ pi ᡦᠣ po ᡦᡠ pu ᡦᡡ |
| ᠰᠠ sa ᠰᡝ se ᠰᡳ si ᠰᠣ so ᠰᡠ su ᠰᡡ sū ᡧᠠ ša ᡧᡝ še ᡧᡳ ši ᡧᠣ šo šu |
| ᡨᠠ ta ᡩᠠ da ᡨᡝ te ᡩᡝ de ᡨᡳ ti ᡩᡳ di ᡨᠣ til ᡩᠣ do ᡨᡠ tu ᡩᡠ du |
| ᠯᠠ la ᠯᡝ le ᠯᡳ li ᠯᠣ lo ᠯᡠ lu ᠯᡡ lū ᠮᠠ ma ᠮᡝ mig ᠮᡳ mi ᠮᠣ mo ᠮᡠ mu ᠮᡡ |
| ᠴᠠ ca ᠴᡝ ce ᠴᡳ ci ᠴᠣ co ᠴᡠ cu ᠴᡡ cū ᠵᠠ ja ᠵᡝ je ᠵᡳ ji ᠵᠣ jo ᠵᡠ jšᠡ ju ᠴᠠ |
| ᠶᠠ ya ᠶᡝ ye ᠶᠣ yo ᠶᡠ yu ᠶᡡ yū ᡴᡝ ke ᡤᡝ ge ᡥᡝ he ᡴᡳ ki ᡤᡳ gi hi ᡥ ᴤ hu |
| ᠺᠠ k'a ᡬᠠ g'a ᡭᠠ h'a ᠺᠣ k'o ᡬᠣ g'o ᡭᠣ h'o ᡵᠠ ra ᡵᡝ re ᡵᡳ ri ᡵᠡᵣ ro ᡠ |
| ᡶᠠ fa ᡶᡝ fe ᡶᡳ fi ᡶᠣ fo ᡶᡠ fu ᡶᡡ fū ᠸᠠ wa ᠸᡝ we |
| ᡮᠠ ts'a ᡮᡝ ts'e ᡮᡟ ts ᡮᠣ ts'o ᡮᡠ ts'u ᡯᠠ dza ᡯᡝ dze ᡯᡳ dzi ᡯᠯᡠ dzo ᡮᠠ |
| ᡰᠠ ža ᡰᡝ že ᡰᡳ ži ᡰᠣ žo ᡰᡠ žu ᠰᡟ sy ᡱᡳ c'y ᡷᡳ jy |