A (bogstav i det gamle mongolske alfabet)

ᠠ( Mong. a үseg , a useg ; Manchu. ᡥᡝᡵᡬᡝᠨᡳ ᠠ, khergeni a ) er det første bogstav i det gamle mongolske alfabet , der blev brugt til at skrive sprogene mongolsk , kalmyk , Oirat , Evenk , Manchu og Sibe , som tidligere også blev brugt i det buryatiske sprog .

Brug

På det mongolske sprogs Chakhar-dialekt betegner det lyden [ ɑ ] [1] [2] , og på Khalkha -dialekten - [ a ], [ ə ] eller nul [3] .

Todo-bichig , en variation af den gamle mongolske skrift, der blev brugt til at skrive Kalmyk- og Oirat-sprogene i det 17. århundrede og stadig bruges af Oirats i Kina [4] , betegner lyden [ a ] ​[5] , og bogstavet bruges til at betegne den lange lyd [ a ː ] og i kombination med det specielle tegn udang (ᡃ) —ᠠᡃ[6] .

I Evenki-alfabetet , baseret på det gamle mongolske skrift, der blev brugt i Kina, betegner det også lyden [ a ], i den latinske version af alfabetet svarer det til bogstavet A a [7] .

I Manchu-alfabetet betegner bogstavet lyden [ a ] [8] .

I Buryat-alfabetet , baseret på det gamle mongolske skrift, betegnede det også lyden [ a ] ​[9] .

Ali-gali brugte en anden form af bogstavet a -ᢇ.

Oprindelse

Og useg kommer fra det gamle uiguriske bogstav aleph (isoleret og begyndelsesform - fra det fordoblede bogstav aleph ) [10] [11] [12] , som igen kommer fra det sogdiske bogstav aleph ( 𐼰 ).

Skriver

Afhængigt af positionen i ordet er omridset af bogstavet a anderledes:

• når den er skrevet separat, består den af ​​to elementer: titem og orchitsa  (foldelinje) -ᠠ;
• i begyndelsen af ​​et ord består det af titem og atsaga  -ᠠ‍eller fra to atsags ;
• i midten af ​​ordet består af én atsag (manch. a tuchibu ) -‍ᠠ‍;
• i slutningen af ​​ordet er kun orchitsa skrevet -‍ᠠeller tsatslaga (manch. unchehen ) -‍ᠠ᠋.

• Isoleret "A" (tem og orkidé)

• Isoleret "A" (titem og tsatslaga)

• "A" i begyndelsen af ​​et ord (titem og atsag)

• "A" midt i et ord (atsag)

• "A" i midten af ​​et ord (to atsag)

• "A" i midten af ​​et ord (titem)

• "A" i slutningen af ​​et ord (orchitsa)

• "A" i slutningen af ​​et ord (tsatslaga)

• Isoleret langt "A" (i todo-bichig)

• Langt "A" i begyndelsen af ​​et ord (i todo-bichig)

• Langt "A" i midten af ​​et ord (i todo-bichig)

• Langt "A" i slutningen af ​​et ord (i todo-bichig)

• Isoleret "A" (på ali-gali)

• Isoleret "A" (alternativ form i Ali-Gali)

• "A" i slutningen af ​​et ord (i Ali-Gali)

• "A" i slutningen af ​​et ord (alternativ form i Ali-Gali)

• "A" i slutningen af ​​et ord (alternativ form i Ali-Gali)

• "A" i slutningen af ​​et ord (alternativ form i Ali-Gali)

Noter

1. ↑ Mongolsk traditionel skrift . cjvlang.com . Hentet 7. december 2017. Arkiveret fra originalen 6. december 2017. (ubestemt)
2. ↑ Skrivning |  Studer mongolsk . www.studymongolian.net . Hentet 14. december 2017. Arkiveret fra originalen 31. oktober 2020.
3. ↑ Svantesson, Jan-Olof. Mongolsks fonologi  (engelsk) . - Oxford University Press , 2005. - S. 40-42. — ISBN 0-19-926017-6 .
4. ↑ Musaev K. M. Sprog og skrifter fra folkene i Eurasien. - Almaty: "Gylym", 1993. - S. 132. - 242 s. - 100 eksemplarer.  - ISBN 5-628-01418-4 .
5. ↑ Yakhontova N. S. Oirat litterære sprog fra det 17. århundrede. - M . : Østlig litteratur, 1996. - S. 17. - 151 s.
6. ↑ Nominkhanov Ts. D. Essay om Kalmyk-skrivningens historie . - M . : Nauka , 1976. - S. 8, 10. - 140 s. - 1000 eksemplarer.
7. ↑ Ewengki gisөng (Tөttan isir). - 2011. - S. 3. - 102 s. - ISBN 978-7-5311-8257-3 .
8. ↑ Gorelova, L. Manchu Grammar, P. 59. Brill, 2002.
9. ↑ Poppe N. N. Buryat-mongolsk lingvistik. - L . : AN SSSR, 1933. - S. 74-93. — 119 s. - 750 eksemplarer.
10. ↑ Daniels, Peter T. Verdens skrivesystemer  . - Oxford University Press , 1996. - P. 539-540, 545-546. — ISBN 978-0-19-507993-7 .
11. ↑ Clauson, Gerard. Studier i turkisk og mongolsk lingvistik  (engelsk) . - Routledge , 2005. - S. 111, 113. - ISBN 978-1-134-43012-3 .
12. ↑ Janhunen, Juha. De mongolske sprog  . - Routledge , 2006. - S. 35. - ISBN 978-1-135-79690-7 .

Litteratur

• Luvsandendev A., Pyurbeev G. Ts. Big Academic Mongolian-Russian Dictionary. M. , 2001.
• Zakharov I. I. Komplet manchurisk-russisk ordbog. SPb. , 1875.

Links

• Grafemer af det mongolske skrift (Elements of Khudam bichig)
• ᠠpå Scriptsource.org 
• ᢇpå Scriptsource.org