Tibetansk-russisk praktisk transskription

Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den version , der blev gennemgået den 14. august 2022; verifikation kræver 1 redigering .

Det tibetanske skriftsprog er meget konservativt og adskiller sig væsentligt fra det talte sprog. Der er to mest almindelige udtaletraditioner: de lærde lamas Koine , baseret på de centrale dialekter ( U-Tsang ), og den lignende Koine, baseret på de østlige dialekter ( Amdo ).

Den centraltibetanske udtale af lamaer bør ikke sidestilles med Lhasa-dialekten , da hverdagssproget adskiller sig væsentligt fra videnskabsmænds sprog. Denne udtale refererer primært til udtalen af ​​Dalai Lama og Karmapa . Centraltibetansk er udtalen af ​​den lærde tibetanske diaspora i Indien. I lang tid var det mere lukket for studier, men nu bliver det mere berømt både i Rusland og i udlandet.

Den østlige Amdos-udtale har en særlig historisk forbindelse med Rusland, da de mongolske og buryatiske lamaer oftere blev uddannet i østtibetanske klostre, og mange ord, der er historisk fastlagt i vores litteratur, er baseret på denne tradition, såsom oversættelsen af ​​Chzhudshi og andre. Det skal også bemærkes, at på grund af skriftsprogets ensartethed, for tibetanerne selv, betyder forskelle i udtale ikke den store betydning.

I tabellen nedenfor bruges bogstavet འ་ i initialerne བདའ་ og andre i initialer med to bogstaver, som kan have to læsninger uden vokaler (sammenlign og). Bogstavet "a" betyder i dette tilfælde "nul slutning" (hvis man overhovedet kan tale om begrebet "afslutning" på det tibetanske sprog i betydningen af ​​de europæiske sprogs terminologi) eller "nul terminal" for at fremhæve et stavelsesbogstav (grafem) og udelukke homografi (i de givne eksempler er det stavelsesdannende bogstav i det første tilfælde , og i det andet ད་ ). I tilfælde af initialen བཅའ་ og andre kan brugen af ​​bogstavet "A" anses for overflødig, da bogstavet "cha" kun kan være stavelsesdannende, og der ikke er mulighed for dobbeltlæsning, men en sådan stavemåde svarer til den tibetanske skriftlige tradition og er derfor bevaret i transskriptionen.

Initialer

Transskription af initialer i rækkefølgen af ​​det latinske alfabet med dakchha baseret på Yermolins transskription.

initial wylie Yermolin [1] GUGK [2] IL RAS [3] Roerich [4] Goryachev [5] Dakchha
-en -en -en -en -en -en MEN
ba ba (wa) b b pa (wa) pa, ba (wa) Ba
bca' cha j h cha cha Baochacha
bda' Ja d d Ja Ja Baodada
bga' ha G G ha ha Baogaga
bgra dra j tzh dra dra Baogaratadra
bgya gya (jya) gh gh g'a (џ'a) Baogayatagya
bka' ka G til ka baokaka
bkra tra j tsh tra Baokaratatra
bkya kya gh ky k'a Baokayatakya
bla la l l la la Balatala
blda Ja d t Ja Baoladatada
blta at d t at at Baolatatata
bh dra j tzh tra tra, dra Baratadra
brda Ja d d Ja Ja Baordatada
brdza dza dz dz Baoradzatadza
brga ha G G ha Baoragataga
brgya gya (jya) gh gh g'a (џ'a) gya Baoragatagagayatagya
brja ja j j ja Baorajataja
brka ka G til ka Baorakataka
brkya kya gh ky Baorakatakakayatakya
brla la l l la Baoralatala
brna på den n n på den Baoranathana
brnga nga ng ng Baorangatanga
brnia nej ny ny på den nej Baoranyatanya
brta at d t at at Baoratatata
brtsa ca dz c ca Baoratsataca
bsa' sa Med Med sa Baosa-a-sa
bsda Ja d d Ja Baosadatada
bsga ha G G ha Baosagataga
bsgra dra j tsh Baosagatagagaratadra
bsgya gya (jya) gh gh g'a (џ'a) Baosagatagagayatagya
bsha' shcha w sch sh'a sha Baoschascha
bska ka ka Baosakataka
bskra tra Baosakakakakaratatra
bskya kya kya Baosakatakayatakya
bsla la la Baosalatala
bsna på den på den Baosanathana
bsnga nga Baosangatanga
bsnya nej Baosanyatanya
bsra sa j/s tsh/s sa Baosaratas
bsta at at Baosatatata
bstsa ca ca Baosatsatatsa
bta' at at at Baotata
btsa' ca ca ca Baotsatsa
ved en ja h'a ja, cha bayataja
bza' om sa om Baozaza
bzha' Frk. sha sha Baojazha
bzla Ja Ja Baozalatad
ca cha cha Cha
cha cha cha cha Cha
da Ja at Ja Ja
dba' wa wa (y) Daobawa
dbra ra Daobaratara
dbya jeg ja (og) Daobayataya
dga' ha ha Daogaga
dgra dra dra dra Daogaratadra
dgya gya (jya) g'a (џ'a) Daogayatagya
dka' ka ka Daokaka
dkra tra tra Daokaratatra
dkya kya k'a Daokayatakya
dma' ma ma ma Daomam
dmya nej nej Daomayatanya
dnga nga nga Daongang
dpa' pa b b pa pa Daopapa
dpra tra Daoparatatra
dpya cha Daopayatacha
dra dra trha dra Daratadra
dza dza c øh dza Dza
ga ha ha ha Ha
gca' cha cha cha Gaochacha
gda' Ja Ja Gaodada
gla la la la Galatala
gna' på den på den på den Gaonana
gnya' nej på den Gaonyanya
gra dra tra dra Garatadra
gsa' sa sa sa Gaosas
gsha' shcha gaoschascha
gta' at at at Gaotata
gtsa' ca ca Gaotsatsa
gya gya (jya) g'a (џ'a) Gayatagya
g.ja jeg ja jeg Gaoyaya
gza' om om Gaoza
gzha' Frk. sha sha Gaozhazha
ha Ha ha Ha
hra tempel hpa Kharatahr
ja ja cha ja Jah
ka ka Ka
Kha kha kha ka Kha
Khra thra trha tra Kharatathra
khya khya ch'a (ch'a) Khayatakhya
kla la la la Kalatala
kra tra tra Karatatra
kya kya k'a (ts'a) kya Kayatakya
la la la la la
lba ba (m)b (m)b ba Labataba
lca cha cha Lachatacha
lda Ja Ja Ja Ladatada
lga ha ha Lagataga
lha lha (hla) [6] lha lha Lahatalha
lja ja џа ja Lajataja
lka ka ka Lakataka
loga nga na langatanga
lpa pa b P pa Lapatapa
lta at at Latatata
ma ma ma ma Ma
mcha' cha cha cha Maochachkha
mda' Ja Ja Maodada
mdza' dza Maozzaza
mga' ha ha ha Maogaga
mgra dra dra Maogaratadra
mgya gya (jya) g'a (џ'a) Maogayatagya
mja' ja џа ja Maojaja
mkha kha ka, kha Maokhakha
mkhra thra Maokharatathra
mkhya khya maokhayatakhya
mna' på den på den Maonana
mnga' nga nga maonganga
mnya' nej på den maonyanya
mra ma ma Maratama
mtha' tha tha at Maothatha
mtsha tskha c øh ca Maotskhatskha
mya nej på den nej Mayatanya
na på den på den På den
nga nga na Nga
nra på den Naratana
nej nej på den Nya
pa pa b P pa Pa
pha pha pha Pha
Phra thra trha Pharatathra
phya cha ch'a hov Phayatachha
pra tra tra Paratatra
pya cha h'a payatacha
ra ra ra ra Ra
rba ba b b ba Rabataba
rda Ja Ja Radatada
rdza dza dza dza Radzatadza
rga ha ha ha Ragataga
rgya gya (jya) g'a (џ'a) gya Ragatagagayatagya
rja ja џа Rajataja
rka ka ka Rakataka
rkya kya k'a (ts'a) kya Rakatakakayatakya
rla la la la Ralatala
rma ma ma ma Ramatama
rmya nej på den Ramatamamayatanya
rna på den på den på den Ranatana
rnga nga na Rangatanga
rnya nej på den Rannyatanya
rta at at at Ratatata
rtsa ca ca ca Ratsataca
sa sa sa sa Sa
sba ba b b ba ba Sabataba
sbra dra b/j b/tzh dra Sabatababaratadra
sbya ja ja Sabatababayataja
sda Ja Ja Ja Sadatada
sga ha ha Sagataga
sgra dra dra Sagathagagaratadra
sgya gya (jya) g'a (џ'a) gya Sagatagagayatagya
sha shcha sh'a shcha
shra shcha sha Sharatashcha
ska ka ka ka Sakataka
ar tra tra Sakatakakaratatra
skya kya k'a kya Sakatakayatakya
sla la la la Salatala
sma ma ma ma Samatama
smra ma ma Samatamamaratama
smya nej på den nej Samatamamayatanya
sna på den på den på den Sanathana
snga nga na nga Sangatanga
snra på den Sanatananaratana
snya nej på den nej Sanyatanya
spa pa b P pa pa Zapatapa
spra tra tra tra Zapatapaparatatra
spya cha h'a hov Zapatapapayatacha
sra sa sa (tra) sa Saratas
sta at at satatata
stsa ca ca Satsatatsa
ta at at Ta
tha tha tha at Tha
thra thra tra Tharatathra
tra tra tra Taratatra
tsa ca ca Tsa
tsha tskha c øh cha ca Tskha
wa wa ja Wa
ja jeg jeg jeg
za om sa om Om
zha Frk. sha (zh) shcha Zha
zla Ja Ja Ja Zalatada
' -en MEN MEN
'ba' ba (m)b (m)b ba ba aobaba
'bh dra b/j b/tzh dra dra Aobarathadra
'ved en ja џ'а Aobayataja
'cha' cha hov Aochkacha
'da' Ja Ja Ja Aodada
'dra dra dra dra Aodaratadra
'dza' dza dza Aodzadza
'ga' ha ha ha Aogaga
'gra dra dra dra Aogaratadra
'gya gya (jya) g'a (џ'a) Aogayatagya
'ja' ja ja Aojaja
'kha' kha ka Aokhakha
'khra thra tra Aokharatathra
'khya khya Aokhayatakhya
'pha' pha Aophapha
'phra thra tra Aopharatathra
'phya cha Aophayatachha
'tha' tha Aothatha
'tsha' tskha c øh cha Aotskhatskha

Russisk transskription af initialer i Wylies translitteration

Finaler

Jenjukchu ( ) - ti bogstaver i det tibetanske alfabet, som kan (transmitteres på skrift) terminalen af ​​en stavelse (for at være helt præcis består den endelige af en central og en terminal, og det er terminalen, der udtrykkes på skrift med ti tilskrevne grafemer, mens det centrale er vokal i et stavelsesgrafem).

Vokaler:

50 tibetanske pinyin- finaler .

ieaou
ii ee aa oo uu
dvs iu au uo
im em am om um
in en an on un aen oen uen
ing eng ang ong ung
ib eb ab ob ub
ig eg ag og ug
ir er ar eller ur

Se også

Noter

  1. ↑ Yermolin V.Yu. Lærebog i talt tibetansk (baseret på den engelske lærebog af Kashchi og Ulrich Kragh). ( Gamle version Arkiveret 6. december 2015 på Wayback Machine .)
  2. ↑ Federal Agency for Geodesy and Cartography . Hentet 10. december 2012. Arkiveret fra originalen 15. april 2019.
  3. ↑ Institut for Lingvistik ved Det Russiske Videnskabsakademi . Hentet 10. december 2012. Arkiveret fra originalen 15. april 2019.
  4. ↑ Roerich Yu. N. Tibetansk sprog. M. 1961
  5. ↑ Goryachev A.V., Tarasov I.Yu. Russisk-tibetansk ordbog. - M., 2000.
  6. ↑ “Sidekonsonanterne udmærker sig ved deres særlige træk - præaspiration l - hl: (la) la 2 'bjergskråning' - (lha) hla1 'ånd', 'guddom', ལོ (lo) lo 2 'år' - ལྷོ (lho) hlo 1 'syd'. Men i transskriptionsoptegnelsen betegnes det præ-aspirerede ifølge traditionen med det aspirerede [hlo - lho]. Det gamle navn på hovedstaden i Tibet - Hlasa [hlasa] var mere i overensstemmelse med moderne udtale end navnet Lhasa [lhasa]." (Komarova I.N. Tibetansk brev. M., 1995. S. 83-84)
 Praktisk transskription til russisk og fra russisk
Fra fremmedsprog
til russisk
Fra russisk
til udenlandsk
Nogle yderligere instruktioner