Belopavlich-Vasoevich dialekter

Belopavlich-Vasoevich dialekter ( Serbohorv. Belopavliћko-Vasoјeviћki poddialekat / bjelopavlićko-vasojevićki poddijalekat , serbisk. Belopavliћko -vasoјeviћki poddiјalekat af Zetokash dialekten af ​​Zetokash / Serbiske dialekt / dialekten Sh Konakum ) De er placeret i de centrale og østlige regioner af Montenegro på territorier af de tidligere montenegrinske stammer Belopavlich og Vasoevich , samt i en række naboregioner. De repræsenterer en af ​​de fire grupper af dialekter i Zeta-Rash-området (subdialekter - ifølge den terminologi, der er vedtaget af serbiske dialektologer) sammen med dialekterne Cetinsko-Bar , Ozrinichsko-Brochanatsky og Senichsko-Novopazar (subdialekter) [4] .

Spørgsmål om klassificering

Som en separat dialekttype blev dialekterne for stammerne Belopavlichs og Peshivtsy først identificeret af R. Boskovic og M. Maletsky . Vasoevichi-dialektområdet blev først identificeret og beskrevet i arbejdet af M. Stevanovich "Istochnogornogorski dialectal". M. Peshikan forenede Belopavlichsky- og Vasoevichsky-dialekter som en del af gruppen af ​​gamle Brda-dialekter til én dialekttype . For at præcisere grænserne for det undersøgte område kaldte A. Chirgic det "Nedre Peshivsko-Beloplavichsko-Vasoevichsky" [5] . Kriteriet for at kombinere Belopavlich- og Vasoevich-dialekterne til én dialektenhed er fællesheden af ​​deres accentueringsegenskaber  - begge grupper af dialekter er karakteriseret ved en delvis forskydning af den faldende betoning med én stavelse til begyndelsen af ​​ordformen med en ændring til en stigende stress på både korte og lange vokaler ( sèstra "søster"; múnja "lyn", národ "mennesker") [6] .

Fordelingsområde

Belopavlich-Vasoevichi-dialekterne er placeret i den centrale del af området, hvor Zeta-Rash-dialekten er udbredt , som er en overgangszone mellem den sydvestlige del, karakteriseret ved den største dialektdifferentiering og de mest arkaiske dialekttræk, og den nordøstlige del. , som er karakteriseret ved en lille fragmentering af dialekter og relativt udbredt innovation [7] . Udvalget af Belopavlich-Vasoevich-dialekter dækker to regioner, der er isoleret fra hinanden af ​​områderne med andre Zeta-Rash-dialekter. En af dem, der ligger mod sydvest, omfatter de tidligere Belopavlich-stammers territorier i Brda -regionen og den sydlige peshivtsy i det gamle Montenegro . En anden region beliggende mod nordøst omfatter territoriet for den tidligere Vasoevich- stamme , samt omgivelserne i byerne Plav og Gusine i regionen Brda [8] .

Dialektale træk

Belopavlichsko-Vasoevichi dialekter er karakteriseret ved følgende dialekttræk [8] [10] :

• type accentuering med delvis overførsel af betoning fra sidste stavelse med kort vokal , uanset om den er åben eller lukket, én stavelse til begyndelsen af ​​ordformen : sestrȁ > sèstra "søster"; nārȍd > národ "mennesker"; den gamle nedadgående betoning i stavelser med en lang vokal forbliver uændret: ženȇ "kvinder, koner", dānâ "dagens", drūgê "andre";
• relativt konsekvent spredning af den ikaviske udtaletype ( ije / je i stedet for protoslavisk *ě );
• bevarelse af gruppen af ​​vokaler -ао i slutningen af ​​l -participier af verber i Vasoevich-dialekter: došȁo "kom", kopȁo "gravet";
• fravær af h -fonem (med typiske substitutioner);
• skelnen mellem laterale konsonanter l' og l som i standard serbisk ;
• tilstedeværelsen af ​​navneord med to grammatiske køn : glâd "sult", ȍtrōv "gift, gift" osv.;
• mangel på gyldige participier ;
• brugen af ​​præpositionskonstruktioner med navneord i den instrumentelle kasustype Kȍsīm s kȍsōm " Koshu oblique" i stedet for unprepositional Kosim kosom ;
• bred udbredelse af tyrkisme , et relativt lille antal lån fra romanske sprog i sammenligning med Cetin-Bar-dialekterne .

Noter

1. ↑ Browne W. Sydslaviske sprog. Serbokroat // De slaviske sprog/ Redigeret af Bernard Comrie og Greville G. Corbett . - London, New York: Routledge , 1993. - S. 386 (Kort 7.1. Serbokroatiske dialekter). — 1078 s. — ISBN 0-415-04755-2 .
2. ↑ Lisac J. Hrvatska dijalektologija. 1. Hrvatski dijalekti i govori stokavskog narječja i hrvatski govori torlačkog narječja. - Zagreb: Golden marketing - Tehnička knjiga, 2003. - S. 160-161 (Karta 4. Dijalektološka karta štokavskog narječja). - 167 S. - ISBN 953-212-168-4 .
3. ↑ Okuka, 2008 , s. 316-317.
4. ↑ Okuka, 2008 , s. 183-184.
5. ↑ Čirgić A. Crnogorski jezik u prošlosti i sadašnjosti / Urednik Milenko A. Perović . - Podgorica: Institut za crnogorski jezik i književnost, Matica crnogorska , 2011. - S. 68-72. - 209 S. - ISBN 978-9940-579-12-8 .  (Få adgang: 21. august 2021)
6. ↑ Karakteristike poddijalekata jugoistocnog crnogorskogdijalekta  : [ arch. 17/08/2021 ] : [ Serb. ]  //Univerzitet Crne Gore . — Podgorica. (S. 1.)  (Adgang: 21. august 2021)
7. ↑ Okuka, 2008 , s. 183.
8. ↑ 12 Okuka , 2008 , s. 184.
9. ↑ Pesikan M Stanje proučavanja crnogorske govorne zone i dalji zadaci  (serb.)  // Zbornik za filologiju i lingvistiku, knj. XIII. - Novi Sad: Matica srpska , 1970. - Br. 1 . — S. 193. Kort 2. Intern differentiering af Tsrnogorsk-dialekter.
10. ↑ Karakteristike poddijalekata jugoistocnog crnogorskogdijalekta  : [ arch. 17/08/2021 ] : [ Serb. ]  //Univerzitet Crne Gore . — Podgorica. (S. 4.)  (Adgang: 21. august 2021)

Litteratur

• Đordić P. Beleške o gusinjskom govoru  (serb.)  // Izveštaj Zadužbine Luke Ćelovića-Trebinjca. - Beograd, 1933-1934. - S. 183-188.
• Jovanović M. Lokalitet, prelaznost i  vokalskisistem govora Kopilja (Piperi) i Gostilja (Bjelopavlići)  (serb.) - 1999. - T. IV , br. 1-2 . - S. 593-607 . — ISSN 0354-9259 .
• Miletić B. O govorima Crne Gore (Bijelo Polje, Vasojevići, Crmnica)  (serb.)  // Godišnjak Zadužbine Sare i Vase Stojanović. - Beograd, 1935-1937. - St. II, IV, V. - S. 13-16 (II, 1935), 21-25 (IV, 1937), 30-32 (V, 1937).
• Okuka M. Srpski dijalekti. - Zagreb: Prosvjeta, 2008. - 320 S. -ISBN 978-953-7611-06-4.  (Få adgang: 24. august 2021)
• Petrovic D Prilog poznavanju akcenatskog sistema u pješivačkom govoru (serbisk) // Zbornik za filologiju i lingvistiku, knj. IX. - Novi Sad:Matica srpska, 1966. - S. 130-135.
• Petrovic D Neke vokalske i konsonantske karakteristike pješivačkog govora (serbisk) // Zbornik za filologiju i lingvistiku, knj. X. - Novi Sad:Matica srpska, 1967. - S. 161-169.
• Stevanovic M Glavne dijalekatske crte vasojevićkog govora (serbisk) // Izveštaj Zadužbine Luke Ćelovića-Trebinjca. - Beograd, 1933-1934. - S. 188-191.
• Stijovic R Iz leksike Vasojevića/ glavni urednikPavle Ivić. - Beograd: Filozofski fakultet Univerziteta u Novom Sadu , Institut za srpski jezik SANU , 1990. - S. 119-262. — ( Srpski dijalektološki zbornik , knj. XXXVI). ISSN 0353-8257 (Adgang: 24. august 2021)
• Stijovic R Neke crte govora Vasojevića (serbisk) // O srpskim narodnim govorima: naučni skup Despotovac 21-22.8.1996 / glavni urednik Pantić M . - Despotovac, 1997. - S. 241-243.  (Få adgang: 24. august 2021)
• Stijovic R Frikativifihu govoru Vasojevića (serb.)i delo akademika Pavla Ivića / glavni urednikPlankoški af Tomi ednik - Subotica, Novi Sad, Beograd: Gradska biblioteka (Subotica),Matica srpskai Filozofski fakultet Univerziteta u Novom Sadu , Filozofski fakultet Univerziteta u Novom Sadu , 2004. - S. 489-497. — ISBN 86-8287-309-5 .
• Ćupic D. Akcenat imenica u bjelopavlićkom govoru (serbisk) // Prilozi proucavanju jezika. - Novi Sad: Filozofski fakultet Univerziteta u Novom Sadu , 1970. -Br. 6. - S. 135-152.
• Ćupic D. Govor Bjelopavlića/ chef urednikPavle Ivić. - Beograd: Institut za srpskohrvatski jezik , ŠIRO Srbija, 1977. - 226 S. - ( Srpski dijalektološki zbornik , knj. XXIII). ISSN 0350-1906 (Adgang: 24. august 2021)
• Ćupic D. Suglasnicililju govoru plavsko-gusinjske zone (serbisk) // Zbornik za filologiju i lingvistiku, knj. XLI. - Novi Sad:Matica srpska, 1999. - S. 395-398.