Maritime vilkår

Den aktuelle version af siden er endnu ikke blevet gennemgået af erfarne bidragydere og kan afvige væsentligt fra den version , der blev gennemgået den 9. februar 2022; checks kræver 45 redigeringer . Denne ordliste inkluderer ikke termer, der bruges til at betegne skibs- og fartøjstyper, som (med undtagelse af tvetydige termer) er inkluderet i en separat ordliste Marine termer (typer af skibe og fartøjer)

#  A B C D E F F G I K L M N O P R S T U V W Y Z _ _ _ _ _ _

En

• Abgaldyr  - 1) en metalstang, hvis ene ende har form som en krog, og den anden - et ringformet håndtag; designet til at trække ankerkæden fra hinanden og lægge den korrekt i kædekassen; 2) en krog med en kort længde kabel (kæde) til at trække anker og rigning af kæder (kabler); 3) tackle til at strække under-lieselens efterlig langs gården.
• Vanguard (fra fransk  avant  - "forud", garde  - "værge") - en del af tropperne eller skibene rykket frem i felttoget for at forhindre et overraskelsesangreb fra fjenden, give gunstige betingelser for indsættelse og indtræden i kamp, ​​fange fordelagtige linjer.
• Avral ( eng.  over all  - "all upstairs") - forhastet (på en særlig opgave eller ved alarm) arbejde på skibet af hele teamet [1] .
• Autopilot  - en navigationsenhed til automatisk kontrol af fartøjet ved hjælp af styretøjet og til at holde fartøjet på en given kurs. Det er hoveddelen af ​​fartøjets automatiske kurskontrolsystem.
• Admiralitet - 1) i XVIII-XIX århundreder, stedet for konstruktion, bevæbning og reparation af skibe, hvor skibsværfter, beddinger, dokker, værksteder og lagre er koncentreret; 2) flådestyringsorgan.
• Admiral's hour (admiralitetstime) - en før-frokostpause klokken 11, som dagligt blev annonceret i flåden og i Admiralitetskollegiet, så sømænd og officerer kunne "drikke og spise" inden middagen. Indført efter ordre fra Peter I [1] .
• Akrostole  - dekorativ bagende.
• Akustisk afbryder  - en enhed designet til at sætte udstyr på havbunden og vende tilbage til overfladen efter at have modtaget en kommando via en akustisk kommunikationskanal eller efter et forudbestemt tidsinterval.
• Alidada  er et forældet navn for en retningssøger monteret på et kompas. [2]
• Embrasure  - et hul i siden af ​​skibet til våben.
• Amings  er mærker eller inddelinger, der er placeret i form af en skala på for- og agterposterne, men hovedsageligt på sidstnævnte, og viser (i fod) hvor dybt skibet sidder i vandet [3] .
• Anaput  - flere kabler , fastgjort i den borede kant af mars-platformen og passerer gennem en træblok med huller - en anapat-blok. Det er nødvendigt for at undgå at fange topsejlene på toppene. Installeret mellem forkanten af ​​Mars og staget [4] .
• Ankerok (fra hollandsk  anker ) - en trætønde (nu - jern) med en kapacitet på en, to, tre spande vin (nu - 25 liter). Inkluderet i forsyningen af ​​både og tjener til opbevaring af ferskvand [1] .
• Apaner - positionen af ​​rebet er vinkelret på vandet, når ankeret sejler, når sidstnævnte endnu ikke har rejst sig, det vil sige, at det ikke har skilt sig fra jorden [1] .
• Apparel - en platform til at flytte om bord og tilbage transporterede varer; også omtalt som en " rampe " i denne forstand.
• Apsel (af hollandsk.  aap-zeil - "abe sejl") - et skråt trekantet sejl, det laveste af stagsejlene .
• Artel  - en sammenslutning af sømænd eller soldater i den russiske flåde eller hær for at organisere mad fra en fælles kedel på bekostning af de penge, de lægger på mad. Artellens økonomi var ansvarlig for artel , valgt af soldater eller sømænd. Artelshchik blev godkendt af skibets seniorofficer.
• Bagvagt (fra fransk  arriere  - "bageste") - den bageste del af formationen, grupperne eller detachementerne af skibe, der følger flådens hovedkræfter og dækker dem bagfra.
• Udrigger - et lille ekstra skrog, normalt placeret i nogen afstand fra siden af ​​hovedskroget på et fartøj eller et skib. Der anvendes fartøjer med en udrigger (se proa ), samt med to støtteben (se treskrogsfartøj ).
• Achterluk  - en luge placeret i skibets agterstavn og fører til kælderen til opbevaring af proviant.
• Achterpik (fra hollandsk  achterpiek ) - fartøjets yderste agterrum, der slutter med en agterpæl og normalt bruges som ballasttank.
• Akhtertov (fra hollandsk  achtertouw [5] - "bagreb", fra achter - "bagerst", touw - "reb") - tackle.
• Achtersteven (af hollandsk  achtersteven , fra achter - "bagside", steven - "stolpe, stigrør") - en bjælke, der udgør skibets bagende; der er ophængt et rat [1] .

B

• Butterfly - en måde at arrangere skrå sejlvåben på et skib for at maksimere brugen af ​​kraften i en rimelig vind.
• Tank (fra hollandsk.  bakboord - "siden bag rorsmanden" [6] ) - en overbygning i dækkets stævn, der når frem til stævnen. "Tank" blev tidligere kaldt stævnen på det øverste dæk (foran formasten). Tjener til at beskytte det øverste dæk mod at blive oversvømmet af den modkørende bølge, øge usynkeligheden og rumme kontorlokaler. Tanken refererer også til de retter, der bruges til besætningens måltider på skibet [1] .
• Tankaristokratiet er et samlet øgenavn for den privilegerede del af skibets underofficerer (funktionærer, paramedicinere, bataljoner) blandt de lavere rækker af den russiske kejserlige flåde.
• Bagplade  - venstre side. Nu en forældet betegnelse. Det hed det, fordi rorsmanden (lodsen), mens han styrede skibet på kursen, stod med ryggen til bagbord. (fra netherl.  bak ) - "tilbage, tilbage". Comp. styrbord .
• En bøje  er et flydende skilt, der er installeret for anker for at angive navigationsfarer langs skibes rute eller for at beskytte fairways.
• Bagstag - 1) et af tandhjulene til stående rigning, støttebjælker, bokanets, daviter, topmaster, skorstene fra siderne. Bagstag går sidelæns og noget tilbage (oftere er det flertal); 2) skibets kurs i forhold til vinden - vinden blæser fra agterstavnen og til siden (skibets diametralplan danner en vinkel på mere end 90° og mindre end 180° med vindlinjen). De er opdelt i et fuldt bagstag (tættere på 180°), et egentligt bagstag og et stejlt bagstag (tættere på 90°) [1] .
• Bakshtov  - et kabel, frigivet bag agterstavnen på et forankret fartøj, til sikring af både, både og andre små fartøjer [1] [7] .
• En ballast  er en metalbarre, der bruges på skibe som ballast.
• Baller - rorets  rotationsakse , fastgjort til rorfjeren.
• Baluster  - en mejslet skinne, der fungerer som et trin ved stormstigen.
• Bank - 1) undervandsbanke (fra German Bank eller Dutch Bank ) - strandet i havet, hvis dybde er meget mindre end de omgivende dybder; 2) en bådbanke - på roskibe, en tværgående tværstang, et bræt, der tjener til sæde for roere og passagerer [1] , og samtidig en tværforbindelse til fastgørelse af siderne, det samme som bjælker på skibe [8] [9] .
• Banket  - en forhøjning eller platform på indersiden over det øverste dæk, mest fra gitterluger [10] .
• Bannik  - en cylindrisk træblok med en børste, plantet på et skaft. Tjener til at rense pistolkanalen for pulveraflejringer.
• Spiretromle  - en roterende del af spiret , som tjener til at vælge ankerkæden eller fortøjningskabel.
• Langbåd  - den største båd med 16 til 22 årer; kunne udstyres med egen motor [1] .
• Velvet  - en forstærket række af ydre skin boards i vandlinjeområdet.
• Bataler  - en person, der fører et militærfartøj med mad- og tøjforsyninger [1] .
• En bathythermograph er et hydrologisk instrument til at måle vandtemperaturen i havets overfladenære lag og estimere dets dybdefordeling.
• Bagdel  - linjen i den teoretiske tegning, viser skæringen af ​​skibets ydre beklædning med et plan parallelt med centerplanet [11] .
• Et badometer  er et oceanografisk instrument til at tage vandprøver fra en given dybde.
• Beidewind  - fartøjets kurs i forhold til vinden, vinden blæser fra stævnen og til siden (fartøjets diametrale plan danner en vinkel på mindre end 90 ° med vindlinjen). De er opdelt i fuldt trukket (tættere på 90°), ordentligt trukket og tættrukket (tættere på 0°) [1] .
• Bayfoot  - et stykke kabel, beklædt med læder, hvormed en gård eller gaffel holdes i en omkreds ved masten eller topmast. Ved de nederste værfter er bugfoden jern med svirvler [12] .
• Benzel  - ligering af to kabler med et tyndt kabel eller line. Hvis de laver det med et tykt kabel, så kalder de det "ridder" [13] .
• Byrd - en firkantet træramme med lodret strakte linjer eller kabler. Byrd bruges til fremstilling af måtter.
• Arbor  - en træplade ophængt på en gorden og tjener som sæde, når folk løftes op på master, rør, og også når de går over bord [14] .
• Gazebo knude  - marine bowline knude, som bruges til at fastgøre et lysthus.
• Mizzen - 1) et skråsejl anbragt på en mizzen-mast , hvis øverste forlig er snøret til gaflen, og det nederste strækkes langs bommen med et mizzen-lag; 2) det nederste lige sejl, placeret på start-gården af ​​mizzen-masten; 3) ordet "mizzen" tilføjes til navnene på alle dele af bjælker, rigning og sejl, der er fastgjort til mizzen-masten [1] . Undtagelsen er den nederste gård, hvor mizzen foruden det skrå sejl har lige sejl. Derefter kaldes rai'en "begin-rai", og ordet "cruise" tilføjes til sparrene placeret over marsplatformen og på topmasterne.
• Mizzen mast  - den tredje mast, tællet fra stævnen. På fire eller flere mastede skibe, altid den sidste, agtermast. På de såkaldte "lille" ("en og en halv mast" skibe [ketch, iol]) - den anden mast fra stævnen.
• Bighead  - skot i stævnen af ​​sejlskibe, hvor forkastlen ikke når frem til stævnen.
• Bjælker (engelske bjælker, flertal fra bjælke - "log, beam, crossbar") - en tværgående bjælke, der forbinder rammens sidegrene og giver skibet tværgående styrke.
• Binet  - et smalt sejl, som i godt vejr fastgøres til bunden af ​​sejlene for at øge sejlarealet [15] .
• Biteng  - en træ- eller metalsokkel på dækket af et skib til fastgørelse af kabler.
• Bits  - en detalje af skibets bjælker - træplanker på værfterne, gaffer og bomme, hvorunder gear passerer, som tjener til at strække sejlene [16] .
• Blind [17] (blind [18] ) - et sejl, der blev placeret under bovsprydet (en skrå stævnmast). Bundet til blind-yard (blind-yard). Senere blev blindegården erstattet af to blinde hafeler, som tjener til at øge vinklen mellem fokken og bagstagsfokken.
• Blinda-hafel (overskæg) - bøjninger, vandret forstærket ved bovsprydet til adskillelse af stående rigning (fok og bom-fok af bagstag).
• Blinda-fal  - en tackling, hvormed blindes sejl blev rejst. Det blinde fald var baseret på to enkelte remskiveblokke: den ene i midten af ​​blindgården og den anden øverst på bovsprydet.
• Blokke  er de enkleste mekanismer, der bruges til at løfte vægte, samt til at ændre retningen på kablerne, når de trækkes [1] .
• En blok med en sweater  er en blok, hvis linje ender i en sweater. Sidstnævnte tjener til at binde blokken til enhver rundring eller rigning.
• Blokshiv  - skroget af et afvæbnet skib, tilpasset til bolig, opbevaring af forsyninger.
• Bokantsy  - korte lige jern- eller træbjælker, forstærket om bord på skibet og båret over bord af den frie ende, holdt i denne position af specielle bagstag [1] ; på sejlskibe bruges de til at drive forliget af et direkte sejl til vinden [19] . Bokaner kaldes også lige daviter, placeret bag skibets agterstavn for at løfte bådene [20] .
• Bom  er et ord tilføjet til alle sejl, rigning, sparre og rigning, der hører til bom-bram-topmast.
• Bom-bram-topmast  - en mast hævet over bram-topmast [21] .
• Kampfejning  er en metode til at ødelægge miner ved at detonere dem, normalt med dybdeangreb .
• Bom-jib  er et spartræ, der fungerer som en fortsættelse af fokken.
• Bræddeside  , karrets sidevæg [1] .
• Bådsmanden (fra den hollandske  bootsmann ) er den øverste af skibets dæksbesætning [1] . I den almindelige handels- og civile flåde sidestilles stillingen med en officers.
• Bådsmanden  er en ledende underofficer, der fungerer som bådsmand i hans fravær.
• En tønde  er en flydende anordning i form af en stor hul tank, fastgjort med en kæde til bunden, som tjener til at fortøje skibe på redet til den.
• Braga  - et reb, der omkranser skibet ved træk på land og til bugsering i bølger [22] .
• Beslag ( engelsk  beslag ) - flade ark af rektangulær, trekantet eller anden form (beslag); tjener til at fastgøre og forstærke enkelte dele af skibets ramme.
• Bram  er et ord tilføjet til navnet på alle sejl, rigning og grej, der hører til bram-toppen.
• Bram-bagstag  - gear af stående rigning, der understøtter bram-topmast fra siderne.
• Bram-gintsy  - små hejser bundet ind i en bram-fal .
• Bramsel  - et lige sejl, placeret på bram-gården over topsejlet [1] . Afhængig af tilhørsforholdet til en bestemt mast, får han henholdsvis navnet: på formasten - "for-bramsel", på hovedmasten - "main-bramsel" og på mizzen-masten - "cruise-bramsel". På store fartøjer kan bramsels deles: øvre og nedre.
• Bram-topmast  - et spartræ, der fungerer som en fortsættelse af topmast.
• Bram-fal  - tacklingen af ​​den løbende rigning af bram-yards, ved hjælp af hvilken bram-yards hæves og sænkes. Derudover hæver de også værfterne over bom-salingen, når de sætter bramsejlene.
• Brandvahta - 1) patruljefartøj , forankret ved indsejlingen til redet, havnen eller kanalen [1] ; 2) en post på kysten eller på et skib til overvågning af brandsikkerheden i havneområdet; 3) et ikke-selvkørende fartøj med indkvartering, designet til midlertidig eller permanent indkvartering af geologiske parter, besætninger på opgravere, arbejdere på flydedokker og værksteder, til indkvartering af besætninger på skibe i inter-navigations- eller reparationsperioden.
• Brandskugel (fra tysk  Brand  - "ild", tysk  Kugel  - "kerne") er et brandprojektil af glatboret artilleri. Den bestod af en hul støbejernskerne med huller, fyldt med en brandfarlig sammensætning. De blev brugt fra midten af ​​1700-tallet til anden halvdel af 1800-tallet [23] .
• Branitsa  er en havmole samlet af træstammer, som var beregnet til parkering af små skibe.
• BH'er  er et grej af løbende rigning, fastgjort til gårdens ben og tjener til at dreje det i et vandret plan [1] . På en yacht kan vindpladen på en spinnaker også omtales som et "bryst" .
• Brasopka (brasop) - vend ved hjælp af seler, juster sejlets position. For eksempel brasop yards .
• Ankerspil  - en maskine til at løfte et anker, i modsætning til kapstanen har den en vandret aksel [1] .
• Flettet vimpel  - en bred kort vimpel rejst på stormasten af ​​chefer for formationer, divisioner og chefer for skibsafdelinger.
• Brestrop  er en slags bælte (grunde), som en sømand hviler sit bryst på, når han, lænet over bord, kaster meget [24] .
• Breshtuk (fra det engelske bryst  - bryst, krog  - krog) på træskibe - en tyk bjælke, trimmet i form af en knitsa og tjener til at styrke stævnen; på metalskibe spilles dens rolle af dækplader, forstærket med firkanter til skindet og rammerne og støder op til stilken [25] .
• Brigadier  er en militær rang, mellemliggende mellem oberst og general. I Rusland blev det introduceret af Peter I, afskaffet af kejser Paul I.
• Bridel  - en kæde af dødt anker i vandet i havneredet til at placere vandfartøjer på det uden at bruge deres eget ankerudstyr.
• Kasteenden  er en line, der har en lærredspose (vægt) i den ene ende, proppet med sand og flettet ovenpå. Ved hjælp af kasteenden føres fortøjningskabler til molen (eller fra molen til skibet). Nu om dage kaldes det normalt "kast".
• Spray (spray) - en medarbejder, der udfører visse reparationer på skibet [1] [26] .
• Brukanets  - en ærme lavet af tæt stof (lærred, presenning), der dækker masten i dæksområdet. Den øverste del af buksen er fastgjort til masten med et åg eller en kabelklemme, den nederste del er sømmet til dækket. Formålet med bryukanterne er at forhindre vand, der strømmer ned af masten under regn, i at trænge ind i lastrummet [27] .
• Broching  - skarpe drejninger (kast) af yachten til vindsiden, ikke tilgængelig for kontrol.
• Et åg  er en flad metalring, der bruges til at fastgøre rigningsdele til bjælker.
• Åg med numser  - en stålring med tidevand med huller, sat på (fyldt) på en mast eller gård for at styrke den med seler eller for at forbinde komponenterne (mast, gård).
• Buyrep  er et kabel fastgjort til et anker og udstyret med en træ- eller metalflyder ( bøje ), som angiver ankerets placering på jorden [28] .
• En bøjeknude er en knude til at fastgøre en bøje til et anker. [29]
• En slæbebåd  er et bugserfartøj designet til at trække andre fartøjer. Også et slæbekabel, som skibe bugseres med. [en]
• En bugseret mine  er en type minevåben, der blev brugt i slutningen af ​​det 19. århundrede. I modsætning til minefelter (bund, anker, flydende) var en bugseret mine et aktivt angrebsvåben - det blev hemmeligt (i mørket) leveret til et fjendtligt skib ved hjælp af et lille fartøj ( minebåd , destroyer ), som manøvrerende sårede det under skroget angreb skib, og blev sprængt i luften ved hjælp af en elektrisk sikring.
• En bowline  er et tackle, der bruges til at trække forliget fra vindsiden af ​​det nederste lige sejl. Bowliner er: grotte-boulin, grottemarsa-boulin, magerman (for-marsa-boulin), fokabulin, kruyselbulin. Også - en speciel knude " bulin (arbor knude) ".
• Pære (næsepære) (fra fransk  pære  - "pære") - en fremspringende del af fartøjets stævn lige under vandlinjen, som har en konveks ellipsoid form. Bulb ændrer retningen af ​​vandstrømmen gennem hele skroget, hvilket reducerer luftmodstanden og øger derfor hastigheden, sejlrækkevidden og brændstoføkonomien. Forpærer på store både giver typisk 12 til 15 % brændstofeffektivitetsgevinster sammenlignet med lignende både uden dem.
• Krave  - en langsgående stang langs ydersiden af ​​bådens sider, der beskytter dem mod friktion mod molen [30] [31] [32] .
• Bay  - et kabel snoet i cirkler eller grej lagt i cirkler [1]
• Et bovspryd  er en bjælke, der er fastgjort på fartøjets stævn i diametralplanet vandret eller i en eller anden vinkel i forhold til det vandrette plan [1] . Stående rigning af den forreste mast topmast, samt rigning af skrå sejl - fok, er fastgjort til bovsprydet.
• Gorden bull  er et grej af skibets løbende rigning, ved hjælp af hvilket man ved rensning af sejlene trækker det nederste forlig af det direkte sejl til værftet.

I

• Fyre (fra hollandsk.  ønsker ) - tackling af stående skibsrigning. De er lavet af stål eller hampkabel og tjener til at forstærke masten, idet de er afstivere til brættet [1] .
• Vant putens  - jernkæder eller strimler, hvis nederste ende er fastgjort udefra til siden af ​​fartøjet, og den øvre ende er lagt bag de nedre yufers. Ikke at forveksle med putens fyre.
• Vand-bagstag  - tackling af den stående rigning af bovsprydet, fiksering af det i et vandret plan, der går til begge sider af fartøjet.
• Vandveje  - tykke træbjælker af dækgulve, der løber langs siderne langs hele skibet. Serveres til langsgående fastgørelse af karret og vandgennemstrømning [1] . På moderne skibe løber en rende langs det øverste dæk langs siderne, langs hvilken der strømmer vand over bord gennem spygerne [33] .
• Vandvuling  - fastgørelse af et bovspryd med en stilk. I den gamle sejlerflåde blev der lavet kabel eller kæde. På moderne sejlskibe er de erstattet af jernåg og beslag.
• Vand-zeil  er det gamle navn for ræven, som blev lagt under bommen.
• Vandlinje ( hollandsk.  vandlinje ) - kontaktlinjen af ​​en rolig overflade af vandet med skroget af et flydende fartøj.
•  Vandophold (vatarstach [ 34] ) (fra hollandsk.  waaterstach [35] ) - stående bovsprydsrigning, der holder det nedefra.
• Ur (fra tysk  Wacht [36] - "vagt") - vagt, sikkerhed.
• Bearing Change Value (BMC) - Værdien af ​​ændringen i pejlingen til målet på 1 minut, udtrykt i grader. Når lejet ændres med uret, betragtes størrelsen af ​​lejeændringen som positiv og imod - negativ. Den bruges til kampmanøvrering og kamplægning på en manøvrerbar tablet.
• Wenzel (fra tysk  Wenzel - "en flad fordybning til landing i væggen på molen") - en bådmole.
• Verp  er et hjælpeskibsanker med en mindre masse end dødankeret, som tjener til at fjerne fartøjet fra stimen ved at bringe det ind på både [1] .
• Ankerspindel  - en massiv stang, til den nederste del er fastgjort hornene på et Admiralitetsanker eller tilbagetrækkelige poter.
• Skibsværft (fra hollandsk  werft ) - et sted til konstruktion og/eller reparation af skibe.
• Vestovoy  - en sømand tildelt til tjenester i afdelingslokalet og officerer [1] .
• Vinden kommer ind  - den bliver stejlere; vinden bevæger sig væk  - den bliver fyldigere [1] .
• Véha  - en stang på en flyder placeret på en sten eller ballast (i stedet for et anker) for at angive sejlrenden eller på stedet for et sunket skib [1] .
• Tag rev  - reducer arealet af sejlet, fold det nedefra og bind den foldede del med revlinjer ved skrå og bådsejl; samler sejlet op og griber det med revsæsoner til skinnen til værftet ved de lige linjer [37] .
• Forskydning  - skibets vægt i tons, det vil sige mængden af ​​vand, der forskydes af et flydende skib; egenskaber ved skibets størrelse [1] .
• Den vandige himmel  er himlens mørke farve og den nedre grænse for skyer i horisonten, der observeres i polarhavet over de klare vandzoner.
• En bølgeoptager  er en hydrologisk måleanordning til registrering af højden af ​​havbølger og perioderne mellem dem.
• Kragereden  er en historisk betegnelse for en observationspost i form af en åben tønde, fastgjort over formast på et sejlskib.
• Pælegammelt  gear, løsnet til tråde og hæle [1] .
• Udkigsposten  er et erfarent medlem af skibets besætning, som er placeret ved skibets stævn og giver signaler til kommandobroen.
• Alle (alle) til toppen!  - en kommando, hvorved folk kaldes op til arbejde [1] .
• Woeling (fra hollandsk  woeling [38] ) - fastgørelse af stængernes led ved hjælp af drejninger af rebet.
• For at vælge sløret på kablet  - at stramme tacklet, så det ikke hænger.
• Vyblenki (gennem tysk.  Webeleinen , fra hollandsk.  weeflijnen ) - segmenter af et tyndt kabel, bundet på tværs af fyrene og fungerer som trin, når man klatrer op i kablerne til master og topmaster [1] .
• En falmet knude (fra det.  Webeleinenstek ) - en knude, hvormed en fade er fastgjort til de midterste fyre.
• Vælg en ende  - træk enden ud (af et reb), der er filet eller kastet på et skib eller en båd [1] .
• Udkast (kasteline, konduktør) - en konduktør (30-50 m lang) med en last i den ene ende, til manuel forsyning af fortøjningsliner til et andet fartøj eller til en kaj.
• Rive  - at bevæge sig med besvær på årerne fremad [1] .
• Udgang til vinden  - gå til den side, hvor vinden blæser [1] .
• Propelakselfilet  - en buet pladedel af skibets ydre hud, gennem hvilken propelakslen på skibets kraftværk passerer.
• Vymbovka  - en træarm, der bruges til at rotere spiret manuelt.
• Vimpel (af hollandsk.  wimpel ) - et langt smalt flag med pigtails, rejst på masten af ​​et krigsskib i felttoget [1] .
• Frysning af et skib  er en måde at give adgang til undervandsdelen af ​​skibets belægning om vinteren til reparationer.
• Vimpelvinden  er en vandret luftstrøm over vandoverfladen, hvis hastighed og retning beregnes i det koordinatsystem, der er knyttet til det bevægelige fartøj.
• Vyntrep (fra hollandsk.  windreep [39] ) - topmastreb .
• Et skud  er et vandret placeret spartræ suspenderet over vandet vinkelret på siden af ​​skibet. Skuddet er designet til fastgørelse af både, samt til boarding af skibsbesætningsmedlemmer i både.
• Stræk ud til rederne  - forlad havnen ved hjælp af leverancer [1] .

G

• Havn (gavon ​​[34] , havn [34] , havn [34] ) (fra det hollandske  tilflugtssted [40] ) - et beskyttet sted i havnen til parkering, lastning og losning af skibe [1] .
• Krog  - en stålkrog fastgjort til enden af ​​kabler og kæder, der bruges til at løfte både, last og bugsering.
• Tavlen  er den afrundede del af skibets agterende.
• Galanka (gallandka) - overtøj af en sømand; en slags flannel- eller lærredsbluse [1] .
• Galeta  er en kiks lavet af rug- eller hvedemel, brugt på skibe fra den militære sejlerflåde og senere i mangel af brød [1] , og også som en del af tørre rationer.
• Hals  - 1) skibets kurs i forhold til vinden; blæser vinden til styrbord, så siger man, at skibet går styrbord , hvis til venstre side, så bagbord ; 2) et reb, der holder det nederste vindhjørne af sejlet på plads [1] .
• Gulfwind  - (hollandsk. halfwind - half wind) fartøjets kurs i forhold til vinden - vinden blæser næsten direkte om bord (fartøjets diametralplan danner en vinkel på ca. 90° med vindlinjen) [1] .
• Gangdshpug  - håndtag [1] .
• Gardel  - kørende riggegrej på skibe med direkte sejlvåben, brugt til at løfte de nederste værfter eller gaffer.
• Gaffel (af hollandsk.  gaffel ) - et spartræ, ophængt skråt fra masten og hvilende mod den bagfra, hvortil nogle sejl var bundet.
• Latrin  - 1) en platform i form af en balkon i stævnen på et sejlskib under stævndekorationen [1] . Fungerede som latrin for besætningen; 2) på moderne skibe er dette navnet på rummet, hvor besætningen kan sende naturlige behov, samt udstyr til at fjerne affaldsprodukter overbord.
• En latrinebetjent  er en sømand med ansvar for en latrin [1] .
• Gunshpug (ganshpag [34] ) (fra hollandsk  handspaak [41] ) - strikkepind, porthåndtag, spir.
• Gardaman  - et hjælpeværktøj til en sejlermester - en fingerløs læderhandske, hvori en metalplade er syet i bunden af ​​tommelfingeren. Når man udfører manuelt arbejde med sejl, tjener det som et fingerbøl til at skubbe en nål gennem et stof eller kabel.
• Gardel (kardel [34] ) (fra hollandsk.  kardeel [42] ) - et reb til at hæve sejlet.
• Gaffel (fra hollandsk  gaffel [43] ) er en type yardarm med en gaffelformet ende på en mizzen-mast.
• Helmport  - et hul i skibets agterstavn, hvorigennem rattets skaft (aksel) passerer. Over rorporten passerer rorstokken gennem helmport-røret [44] .
• Genua  er en stor bred fok med en skød, der strækker sig langt ud over masten.
• Gig  er en lang, lavsidet og meget smal båd af meget let konstruktion, specielt designet til hurtig sejlads under årer. Gigas er tilgængelige for en, to, fire og seks roere. På de smalleste koncerter er årelåsene lavet udenbords for bekvemmeligheden ved roning [45] .
• En bom  er en vandret bjælke fastgjort til masten i en lille højde over dækket og vendt mod fartøjets agterstavn med dens frie ende. Det skrå sejls forlig snøres til bommen.
• Bom-topenant  - gear, der er overlejret på enden af ​​bommen og tjener til at holde den i vandret position.
• Gika-ark  - løbende riggegrej; fastgjort til bommens ben, tjener til at sætte bommen med sejlet strakt langs den i den position, der er nødvendig for fartøjets forskellige kurser.
• Gini  - hejse , baseret mellem en to-skive blok og en anden tre-skive eller (mindre ofte) mellem to tre-skive [46] .
• Gints  er små hejseværker , hvis bevægelige blok er bundet til en slags grej.
• Hyperets  - roere, sømænd, generelt, alle skibstjenere, i modsætning til landgangssoldater [47] .
• Gyrostat  - en symmetrisk solid rotor (øverst), holdt på lejer i en anden fast krop, en enhed med en fri akse, der roterer med høj hastighed; er stabil i forskellige positioner; det bruges til at erstatte det magnetiske kompas på fly og skibe, for at give stabilitet til skibet (store gyroskoper i lastrummet på skibe), biler, der bevæger sig på en skinne.
• Gitov  - flyvende riggegrej, bruges til at rense lige sejl og tresejl. Gigterne af lige sejl trækker sejlets kløer til gården. Trisail gits trækker sejlet til gaffel og mast. Tag på gits  - tag sejlet op med gits [1] .
• Gichka  er en let, smal og lang båd med en stump agterstavn [1] .
• Hoveddækket  er det dæk, hvortil der føres vandtætte skotter, der deler skibets skrog i rum; på hoveddækket mål højden af ​​fribordet.
• Dybden af ​​plenum  er afstanden fra den indvendige beklædning af kølsonen eller fra den øvre overflade af træbeklædningen af ​​dobbeltbunden til overkanten af ​​den øverste dæksbjælke. Målt i midten af ​​karret.
• Kør mod vinden  - gå tæt på, så stejlt som muligt [1] .
• Goal (fra hollandsk hol  - empty) er den gamle betegnelse for et skibs eller skibsskelet generelt uden beklædning og udstyr [48] .
• Due  - en lille udskæring i den nederste del af skibets gulve til dræning af vand og bulklast i bundbeklædningens indre volumener.
• Gorden  er et tackle, der går gennem en fast enkelthjulsblok, hvormed sejlet trækkes til værftet [1] .
• Halsen  er et hul for adgang til sådanne steder af fartøjet (lastrum, tanke), hvor du kun skal trænge igennem for inspektion, maling eller reparation [49] .
• Roflåde ( galejflåde , skærflåde ) - formationer af kamp- og hjælpefartøjer, hvis hovedbevæger var årer. Beregnet til operationer i skærgårdsområder, flodmundinger. Roflåden omfattede: kabysser, scampaways, brigantiner, egetræsbåde. Se robåd .
• Storsejl  - 1) fællesnavnet på den mellemste (højeste) mast på sejlskibe; 2) et lige sejl, det laveste på anden mast fra stævnen (stormast), bindes til storsejlet [1] ; 3) et ord tilføjet til navnene på værfter, sejl og rigning placeret over hovedmasten .
• Hovedmast  - den anden mast, tællet fra skibets stævn.
• Laststørrelse  - en kurve, der viser forholdet mellem fartøjets gennemsnitlige dybde og dets forskydning [50] .
• Jord  er bunden af ​​havet, floden, søen, havet [1] .
• Hukor (fra hollandsk  hoeker ) - et sejlende to-mastet fartøj med en bred stævn og en rund agterstavn med en deplacement på 60-200 tons.
• Fyre (fra hollænderne.  geus ) - fartøjets stævnflag [1] ; i Rusland: 1) et rødt flag med et blåt Andreaskors, omkranset af hvide striber og med et hvidt lige kors. Hejst på en flagstang på et bovspryd (fra kl. 8 til skumringen) sammen med et agterflag, men kun under ankring; 2) en stor blå krave på en uniform - en sømandsoverdel eller linnedskjorte.
• Guysstok  - en slags flagstang, et stativ, hvorpå en guis rejser sig.

D

• Daglisk  - venstre anker [1] .
• To- redet  lille båd [1] .
• Dødvægt  er et skibs bruttolastkapacitet, udtrykt i metriske tons.
• Deadwood  - bagenden af ​​skibet i sin undervandsdel mellem agterstavn og køl.
• Dec (fra hollandsk  dek [51] ) - dæk. Udtrykket anvendes som regel på de dæk, hvorpå der er installeret artilleri (to-dækker slagskib, tre-dækker).

"Decom" blev også kaldt det øverste åbne dæk, som er opdelt i forecastle, talje, quarter quarters og poop. Derudover blev "dæk" kaldt (fra top til bund): "quarter-deck" - det øverste åbne dæk til styring af skibet (shantsy); "spardek" - det øverste lette dæk, der strækker sig fra stilken til agterstolpen og placeret over hoveddækket; i øjeblikket kaldes "spardek" ofte mellemstore overbygninger på skibe; "operdæk" - det øverste batteridæk (dæk under tanken og agteroverbygninger); "midterste dæk" - det midterste batteridæk; "gon-dec"; "Orlop-dæk" - et dæk med bolig- og kontorlokaler eller en "kubrick".

• At køre så mange miles i timen (per dag)  er at rejse dette antal miles [1] .
• Særlige ting  - støbte, smedede og andre dele og dele af skibets udstyr. Praktiske ting omfatter: pullerter, ænder, skulderstropper, balleremme, skruebånd, skinnestolper, koøjer, markisestolper, kloakdæksler, øjne, trosser.
• Dislokation  - placeringen af ​​militære enheder i garnisoner og ved fronten.
• Dirik-fal  - løberiggegrej, der bruges til at løfte gaflen.
• Trim - forskellen mellem uddybningen mellem stævn og agterstævn; hvis forskellen er i retning af uddybning af agterstavnen, siger de, at skibet har en trim til agterstavnen; ellers trimmes karret fremad.
• Dock (fra hollandsk.  dok [52] ) - en pool gravet i jorden under havoverfladen og kommunikeret med den ved at lukke porte. Tjener til konstruktion og reparation af skibe.
• Drayok  - et værktøj til rigning og sejlads, som er et lille cylindrisk stykke træ med spidse ender, med en balle (rille) i midten til en shtert. Den bruges som et håndtag, når man sætter benzels på stålkabler til at rive enderne ud.
• Drayrep (dreyrep [53] ) (fra det hollandske  draaireep [54] ) - grej til at løfte mars-strålen.
• Drayrep blok  - enkelt-remskive blokke bundet til Mars-Ray, som dryrep passerer igennem.
• Dreg (drek [53] ) (fra hollandsk  dreg [55] ) - et lille anker.
• Drift (fra hollandsk  drijven [56] - "at afvige fra kursen, drift") - et bevægende fartøjs afvigelse fra kursen under påvirkning af vind eller strøm; nedrivning af fartøjet til siden ved forankring [1] .
• En driftmåler  er en enhed, der måler vinklen mellem retningen af ​​den sande kurs og sporlinjen, når skibet driver. Driftsmålerens handling er baseret på måling af trykforskellen på højre og venstre side af skibet (hydrodynamisk afdriftsmåler) [57] .
• Drektov (dregtov [53] ) (fra hollandsk.  dregtouw [58] ) - bådankerets (drake) ankerreb.

E

• " Yearbook of the Tides " er en specialiseret opslagsbog udgivet siden 1909 af Hydrographic Department of the Maritime Department of the Russian Empire.

F

• Zhvaka-tack  - et kort segment af ankerkæden, der har samme tykkelse som den. Den ene ende af tyggestiften er fastgjort til øjet inde i kædekassen, og ankerkæden fastgøres til den anden ende ved hjælp af et endeled. Zhvaka-tack giver mulighed for, om nødvendigt, hurtigt at give ankerkæden.

W

• Zavoz  - for at strække skibet fremad, bagud eller til siden serveres et anker eller en verp på båden, hvortil kabler bindes; båden, der bevæger sig i den ønskede retning, ankre. Det siges, at hun lavede en levering. For at strække på sådanne leverancer for at komme frem uden sejl, damp og årer, siger man "vend" [1] .
• Zagreb på nordpomorernes sprog - stille varmt blæsevejr [59] .
• Slag  -roer (eller roere - roning ) agerer først fra agterstavnen med årer [1] .
• Luk  - fast luk (luger, døre, koøjer) for at eliminere muligheden for vandindtrængning [60] .
• Zadrayka  - en speciel enhed designet til vandtæt lægtning af skibskoøjer, døre, tekniske halse, lugedæksler.
• Pantplade  - en traditionel metalplade, som i begyndelsen af ​​byggeriet er placeret i bunden af ​​enhver stor struktur: en bygning, et skib.
• Fastgør sejlet  - omslutt med årstider eller afslut efter sejlet er taget til gits [1] .
• Tag  retning - bestem retningen med kompas [1] .
• En fast ice polynya er et vandområde fri for tæt is, beliggende lige ved siden af ​​fast ice linjen.
• At grave  - at tage vand med næsen [1] .
• Zuidwestka er en traditionel marine hovedbeklædning, der er en del af en vandtæt stormdragt.

Og

• Koøje (fra latin  illuminator  - illuminator) - et glasvindue på et skib. Den har en rund eller rektangulær form, blind eller åbning, med eller uden vandtætte dæksler. Tjener til adgang til skibets lokaler af lys og luft.
• Intrepel  - nærkampsvåben som en økse; bruges ved boarding [1] .
• Iol , yol  - en type skrå sejlerrigg, hvor mizzen - masten er placeret agter for rorhovedet. Også - et lille (med en deplacement på op til 10 tons) sejlende to-mastet fiskefartøj. I den russiske flåde i slutningen af ​​det 18.  - begyndelsen af ​​det 19. århundrede var der militære ioler bevæbnet med 1-7 kanoner.
• Sand vind er en nautisk betegnelse for en vandret strøm af atmosfærisk luft over en vandoverflade, hvis retning og hastighed måles i forhold til stationære hav- eller landobjekter.

K

• Cablegat (kabalgat [53] , kabalgat [53] , kabaugat [53] ) (fra det hollandske  kabelgat [61] ) - et rum under dækket i skibets stævn (som et pakhus).
• Kabler (fra hollandsk  kabeltouw ) - et længdemål svarende til en tiendedel international eller britisk sømil , det vil sige henholdsvis 185,2 eller 185,3 m.
• Capstan (fr. cabestan ) - en mekanisme til at flytte last, bestående af en lodret monteret aksel, hvorpå der under rotation er viklet en kæde eller et reb, fastgjort i den anden ende til den last, der flyttes, såsom et anker.
• Kabolka  (fra Holland. [62] ) er den tyndeste komponent i et vegetabilsk kabel, snoet fra fibrene af hamp, agave eller andre planter [1] .
• Cabotage ( fr.  cabotage ) - 1) skibsfart mellem havne i samme land; 2) ( original ) sejlads fra kappe til kappe, det vil sige kystnær, udført ved hjælp af nogle navigationshjælpemidler [1] .
• badekar :
  • Badekar Marsafalnaya  - Marsafalbugten placeres i et kar, så dette vigtige grej altid er rent, når det trækker sig tilbage [1] .
  • Et vægebalje  er et kar, hvori der er placeret en natlampe med en væge [1] .
• Kalnor  er diameteren af ​​kanonkanalen [1] .
• Kalyshka  - en tilfældig løkke på kablet, dannet, når den er overdrevent snoet.
• En kabys ( hollandsk  kombuis ) er et rum på et skib, der bruges til madlavning [1] .
• Gunner  - en almindelig artillerist i en sejlerflåde.
• Privateer  - i XV-XIX århundreder, en privat person, der med tilladelse fra den krigsførende stats øverste myndighed udstyrede et skib på egen regning for at kæmpe mod fjendens maritime handel.
• Kaptajn  - kommandør for et krigsskib eller skipper på et kommercielt fartøj; flagkaptajn - en stabsofficer, bestående af en admiral med kommando over en eskadron [1] .
• Kardel  - kørende riggrej på skibe med direkte sejlvåben, brugt til at løfte de nederste værfter eller gaffer.
• Carlings  er et havudtryk, der betegner et af de langsgående elementer i skibets sæt.
• En karronade  er en kort støbejernskanon.
• Buckshot  - et kortrækkende artilleriprojektil til at ødelægge fjendens mandskab i en afstand på op til 300 m. I X-XX århundreder - et projektil bestående af et cylindrisk legeme fyldt med runde kugler. Når de blev affyret, rev kuglerne projektilets krop fra hinanden og spredte sig fra pistolens løb i en bøjle.
• En cartouche  er en bevægelig skive (eller ring) i et kompas med jævnt påførte inddelinger af et grad- ellerrombesystem [ 1] .
• Catastroma  er det historiske navn på en speciel platform over dækket på gamle propelkrigsskibe (triremer).
• Rulning  - skibets oscillation i bølger (hvis skibet vugger fra side til side, så siger de, at det har " side (side) pitching "; skibets oscillation langs kølen kaldes " keel pitching ") [ 1] .
• Kabine ( hollandsk.  kajuit ) - et separat rum på skibet til bolig; kaptajnens kahyt, mekaniker.
• Kahyt  - en spisestue og et hvilested for skibets kommandostab [1] .
• Kvartermester ( kvartermester ) - junior underofficer i flåden.
• Keyproller  er en slags enkeltstående, unormalt store havbølger op til 15-20 meter høje, som er kendetegnet ved stejlheden af ​​deres forkant og en blid hulning.
• Køling  - 1) vipning af fartøjet på siden, så kølen kommer ud af vandet (til reparation, rengøring eller maling af fartøjets undervandsdel) (se også drejning ); 2) straf i form af at strække det strafbare under karrets bund.
• Deadrise  - en værdi, der bestemmes af stigningen af ​​skibets bund fra kølen til siderne.
• Kølen er skibets hovedforbindelse i længderetningen, placeret langs hele dets længde i den nederste del langs diametralplanet [1] . Paa Træskibe bestaar Kjølen af ​​en udadstikkende Bjælke, hvortil Karmerne er fastgjorte; på metal er kølen lavet af lodret placerede plader, fastgjort med strimler af hjørnejern med plader lagt vandret.
• Kølblokke kølblok  - 2 stativer lavet af træ, udskåret i form af bådens bund. De satte både på dem.
• Kølvand  er det vandløb, der forbliver bag et skib i bevægelse, når det bevæger sig. Formationen, når skibe følger efter hinanden, kaldes " vågning " [1] .
• Kilson  - en langsgående forbindelse på skibe med en enkelt bund, der forbinder de nederste dele af rammerne. Afhængigt af deres placering langs karrets bredde skelnes mellem-, side- og zygomatiske kilsoner. På træskibe er "keelson" en langsgående bjælke, der er overlejret over rammerne og giver ikke kun en forøgelse af den langsgående styrke, men også en forbindelse mellem rammerne [63] .
• Kingston (fra det engelske  kingston valve  - intake valve) - et hul med en ventil i den ydre hud af fartøjets undervandsdel til modtagelse eller fjernelse af vand.
• Kip  - en rille på kinderne, øjer og remskiver af blokke, et styrekabel samt et hul i ballestangen, som tjener til at styre kablet.
• Ballestang  - bruges som fortøjning eller slæb semi-cluster på steder, hvor der ikke er bolværk. For at reducere friktionen af ​​kablerne er der installeret en lodret roterende rulle på ballestangen.
• Sæt rattet  - drej rattet [1] .
• Toggle  - 1) Et kegleformet stykke hårdt træ indsat i knuden, så sidstnævnte ikke strammer. 2) En lille cylindrisk træklods med en rund udsparing (balle) i midten. Bruges til at forbinde flag til faldene, hvorpå de er rejst.
• Bur  - et lag shkimushgar, en tynd linje eller ledning, påført rundt om kablet, mod dets nedstigning, ved hjælp af en halv mushkel.
• Bure (skibsbygning)  - dette er en af ​​de typer understøtninger, der bruges til at lægge et fartøj til kaj på en bedding , brugt sammen med kølblokke . Bure installeres primært ved skæringspunktet mellem de tværgående hovedskotter med langsgående skotter eller bundstrenge, det vil sige i områder med stive forbindelser. Den øverste del af buret (puden) behandles og justeres i henhold til skabeloner (i overensstemmelse med skibets konturer), under hensyntagen til tykkelsen af ​​skibets plettering og dets designfunktioner. Celler består af de samme elementer som kølblokke.
• Celler (kar)  - dette er rummet inde i den dobbelte bund af karret, begrænset af rammer, stringere, ydre og indre plettering af karret.
• Kletnevanie  - en speciel type rigningsarbejde , som består i det følgende - på et trimmet og skråtstillet kabel placeres et bur langs kablets nedgang, så hvert af dets trin overlapper det næste. Efter at have dækket hele kablet med bur og styrket dets ender, begynder de at lægge buret (shkimushgar, tynd line eller wire) rundt om kablet, mod dets nedstigning, ved hjælp af en halv mushkel.
• Kletnevin - gammelt lærred, skåret i lange smalle strimler, er overlejret under kablet på buret.
• Kløver  - et skråt trekantet sejl, placeret foran formasten [1] . Forskellen mellem et fok og et stagsejl er, at jibbens efterlig ikke er over dækket (for et stagsejl er iglen altid over dækket).
• Clinket (fra hollandsk.  klinket  - spjæld) - 1) en type ventil i skibssystemer og rørledninger i form af en kileformet ventil, der bevæger sig langs jordoverfladen af ​​muffen; 2) En slags dyb hydraulisk tætning.
• Clearance  er en af ​​flere dimensioner, der bestemmer den relative position af skrogene på et flerskrogsfartøj eller -skib. Lodret frigang er afstanden mellem bunden af ​​strukturen, der forbinder skrogene, og designvandlinjen. Tværafstand er afstanden mellem de diametrale planer af skrogene, der udgør skibet. Langsgående frigang - afstanden mellem midtskibsrammerne eller stævnvinkelrette på et treskrogsfartøj eller katamaran med en forskydning af skrogene.
• Klotik  - en træudskåret kugleformet spids båret på toppen af ​​en mast eller flagstang [1] . Dækker enden af ​​masten mod fugt. Den har flere remskiver eller baller til fald.
• Nøgler  - et hul i brættet til ankerkæden.
• Knechts (forældede kneks ; fra hollandsk  knecht ) - parrede metalsokler, støbt sammen med en base - en plade (der var af træ på træskibe). Pullerterne monteres på dækket i stævnen, agterstavnen og siderne af fartøjet og tjener til at sikre kablerne under fortøjning [1] .
• Signalbogen  er en opslagsbog, hvori alle de udtryk, der er nødvendige for forhandlinger, er placeret i alfabetisk rækkefølge, samt en kombination af bogstaver, hvorefter et signal eller et tal for signaler i forhold med dårlig sigtbarhed (mørke, tåge) er produceret [1] .
• Knippel  - et projektil, der bruges til at beskadige bjælker og rigning af fjendtlige sejlskibe. Den bestod af to kerner eller halvkerner, forbundet med en jernstang eller kæde ( kædeknippel, kædekerner ). Knippels var ineffektive og gik hurtigt ud af brug.
• Knitsa  - en detalje, der forbinder bjælker med rammer.
• Knop (knap) - en knude i form af en fortykkelse i enden af ​​kablet for at holde eller fastgøre dets rodende.
• Knjavdiged  - i ældgamle sejlskibe rager den øverste del af vandskæreren frem. Den øverste del af knyavdigeden var dekoreret med en udskåret figur.
• En køje  er en seng for sømænd. "Køjer op!" - en kommando, hvorefter de sammenrullede senge tages op for at lægge dem på plads, i sengenet [1] .
• Cook ( hollandsk  kok ) er en kok på et skib [1] .
• Cockpit  - et åbent, forsænket rum (rum) til rorsmand og passagerer i den agterste del af dækket på yachter, sejljoller, damp- og motorbåde; på sejlskibe - den agterste del af det laveste dæk.
• Calderstock - et håndtag til at lette rotationen af ​​styrestangen, før opfindelsen af ​​rattet, blev det drejet manuelt af rorsmanden, efter opfindelsen af ​​rattet, begyndte dette håndtag at blive trukket af styrekabler forbundet med hjulet på rattet.
• Koldunchik  - en vindfløj lavet af fjer på en stilk, som er placeret på vindsiden af ​​broen; denne vinge bestemmer vindens retning (metoden er forældet og unøjagtig, fordi vingen føres væk af fartøjets kurs og ikke viser den korrekte vindretning) [1] .
• Kolob er et kystområde af havoverfladen, som er tæt fyldt med ismasser, og hvor der ikke forekommer periodisk fortynding eller sjældenhed under lavvande.
• Dykkerklokke  - en enhed, der har form som en klokke og er åben nedefra, tjener til at gå ned under vand [1] .
• Pløkker - 1) spontant dannede løkker, når et stift kabel trækkes fra bugten; 2) en løkke på et kabel, bevidst lavet til ethvert formål, som et element i at binde mange knob; 3) visning af knuden til afkortning af tacklet (se pind (lammeben) .
• Commander of the gun  - nummeret, der styrer pistolens handling; han retter artilleripistolen mod målet og affyrer et skud [1] .
• Karme  - lodrette stålplader eller træbjælker, der beskytter last, lys og lignende luger mod vand, der trænger ind i lokalerne. Alle døre på skibet har desuden karme med en højde på 50 til 300 mm.
• Kommissær  - en embedsmand på skibet, som var ansvarlig for forsyninger; var under opsyn af revisor (i det XX århundrede blev stillingen afskaffet) [1] .
• Kompas ( hollandsk.  kompass ) - det vigtigste nautiske værktøj, viser retningen af ​​kardinalpunkterne og den retning, skibet går i [1] .
• Dirigent  - navnet på en elev af den højeste klasse på den tekniske skole i den maritime afdeling [1] .
• End (ender) - navnet på ethvert reb eller kabel i flåden:

• Rodende .
• Løbende ende .
• Fortøjningsende .
• Kaste ende .

• Konstapel -hytten  er en kabine, hvor betjente kan opholde sig og opbevare skydevåben af ​​lille kaliber. Også madforsyninger kunne opbevares i den.
• Counter-mizzen  - et skråt sejl placeret på en mizzen-mast , hvis øverste forlig er snøret til gaflen, og det nederste er strakt langs bommen. Udtrykket "kontra-mizzen" anvendes kun på dette sejl, hvis mizzen-masten har et lavere lige sejl monteret på en begyndelsesgård (se mizzen ). Hvis der ikke er et sådant sejl, bruges udtrykket "kontra-mizzen" ikke. I skønlitterær (hovedsageligt) litteratur (som et eksempel - Jules Verne , "Children of Captain Grant"), er dette udtryk ofte forkert anvendt på en brig main-trisel, der ligner i udseende og funktioner.
• Modbøjle  er et tackle fastgjort på yardarmen, som tjener til at dreje den i et vandret plan og føres frem i forhold til yardarmen, der styres af den [1] . Action tilbage Brazu .
• Counterflooding ( eng . counterflood [64] ) - i teorien om usinkbarhed og kampen for overlevelse - elimineringfartøjets rulle og trim ved at oversvømme de rum , der er symmetriske med de beskadigede.
• Buttress  - en tværgående stiver af et ankerkædeled med en kaliber over 15 mm. Reducerer leddeformation under belastning, øger ledstyrke (ca. 20%).
• Koordinat  - afvigelse af en eskadron eller et individuelt skib væk fra den tidligere kurs for at undgå fare eller komme tættere på noget; gør i begge retninger - til højre og til venstre [65] .
• Skibsarkitektur - 1) en videnskabelig disciplin, der studerer den generelle struktur af et skib; [66] 2) helheden af ​​de vigtigste strukturelle elementer i skibet (fartøjet), som bestemmer dets udseende og design.
• Corvette  er et tremastet militærskib med åbent batteri [1] .
• Cordebatalia ( fr.  corps  - main, fr.  bataile  - battle) - den centrale (midterste) del af eskadronens kampformation, der følger i kølvandet kolonne eller 1. division .
• Rodenden er marinenavnet på den faste eller belastede ende af kablet [1] .
• Stævn  - bagenden af ​​fartøjet [1] .
• Fartøjets agterhøjde  - den skrå del af agterenden af ​​skibsskroget, der rager ud over agterstævnen.
• Korsærer  er privatpersoner, der opererer på velbevæbnede lette skibe mod handelsskibe med henblik på røveri [1] .
• En cotidal linje  er en isoline på et cotidal kort over overfladen af ​​Verdenshavet, dannet af stedet for punkter med de samme tidevandsfaser.
• Kóush  - en metalring med en rille af passende tykkelse til et kabel på dens ydre overflade.
• Kaffestift  - en træ- eller metalstang med et håndtag i den øverste ende, indsat i soklen på kaffebaren til indpakning af løbeudstyr på den.
• Kaffebar  - en træ- eller metalbjælke med huller til kaffenåle, fastgjort vandret til dækket ved masterne og på indersiden af ​​siden.
• Kofferdam  - (fra hollandsk kofferdam), et smalt uigennemtrængeligt rum, der adskiller tilstødende rum på et skib. Forhindrer indtrængning af gasser, der udsendes af olieprodukter, fra et rum til et andet. Cofferdams isolerer for eksempel boliger fra flydende brændstoftanke. På tankskibe er lasttankene adskilt af gummidæmninger fra de forreste rum og fra maskinrummet. Ved transport af varer med lavt flammepunkt fyldes gummidæmninger med vand. De gasser, der ophobes i kummerdæmningen, fjernes gennem ventilationssystemet. På krigsskibe af forældede design kaldes "cofferdam" vandtætte rum placeret langs siderne, der ikke er beskyttet af rustning; tjent til at beskytte mod indtrængning af vand i skibet under undersøiske huller.
• Stokeren (stokeren) er et rum, hvor dampkedlernes ovne er placeret, og hvor de er fyldt med brændsel [1] .
• Katten  er et lille bådanker. Det bruges til trawlfiskeri (søg efter forsænket redskab og andre genstande).
• Crumbol  - en tyk kort bjælke i form af en konsol, som går over bord og understøttes nedefra af en knice kaldet "saportus". De blev brugt i sejlflåden på træskibe til at trække ankre til brættet [1] .
• Fender  - en midlertidig eller permanent anordning, der tjener til at beskytte skibssiden mod stød og friktion mod en køje eller andet fartøj. Som fender bruges træbjælker, lærred eller vævede rebposer fyldt med knust kork, hamp eller syntetisk affald (sjældent sand), cylindriske gummicylindre (nogle gange oppustelige - pneumatiske fendere). Nu om dage bruges ofte gamle bildæk.
• Fender af de første skud  - en forseglet boks på dækket af et skib i nærheden af ​​et artilleristykke, hvori en vis mængde enhedspatroner opbevares til de første skud, før ammunition tilføres fra ammunitionskælderen .
• Fenderboard - et bræt ophængt fra siden af ​​skib (skib) mellem molen og fenderne [67] .
• Spreder  - et tværgående element i salgsrammen på skibe med lige sejl og sammensatte master. På yachter - en afstandsholder mellem masten og den stående rigning (rhomboider, topvants og lignende), som giver dig mulighed for at få den vinkel, der er nødvendig for at sikre støttereaktionen af ​​fyrene med en høj mast. Giver dig mulighed for at øge stivheden af ​​masten i tværplanet.
• Cruising (cruising) - udførelse af vagttjeneste i et bestemt område af havet [1] .
• Rul  - fartøjets hældning på siden [1] .
• Krengels  - en ring snoet af rebstråde. Krengels erstatter slynger ved blokke, på sejlskibe, de er indlejret i sejlene til at strikke kutter, de er overlejret på bram-topmasterne under bram-rigningen [68] . Udskiftet fendere på robåde og så videre [68] .
• Rulning  - vipning af fartøjet om bord (til arbejde på fartøjets undervandsdel) uden at forlade kølen fra vandet (se også køling ).
• At fastgøre sejlene  - at vikle dem eller rulle dem langs gårdene, masterne, når de blev optrevlet, altså sat eller givet væk [1] .
• Crinoline  - en platform, hvor roere blev placeret.
• En blodig knude  er en knude bundet på en fældning til henrettelse i den engelske flåde.
• Kryzh - tværgående bandagering af benzel.
• Krydstogt  er et ord, der angiver, at delene af sparren, riggen og sejlet, før navnet det står, tilhører mizzen-masten over dens mars.
• En cruise ray  er den anden yard fra bunden på en mizzen mast. Et lige sejl er normalt fastgjort til det, kaldet en kruysel .
• Kruyt-kamera ( hollandsk.  kruit-kamer ) - en krudtkælder på et skib [1] .
• " Krog! "- en forberedende kommando på båden (før kommandoen" coven!), På hvilken siden sætter årerne, tag krogene og stå i deres fulde højde på deres pladser. På firere, seksere, koncerter, hvalbåde-toere og esser, kommanderer "krogen" ikke [1] .
• Kubrick  - 1) beboelse for holdet [1] ; 2) navnet på et af dækkene på det sejlende krigsskib, hvorpå besætningen boede.
• Kumpanstvo  - et partnerskab frivilligt sammensat af grundejere for at opfylde pligten til at bygge skibe.
• Kurs  - stien, som skibet går langs; plot en kurs  - bestem den retning på kortet, som du skal gå i [1] .

L

• At slå  - at gå langs en brudt linje, liggende enten på højre eller venstre hals af den tætsiddende [1] .
• Log  - en manuel eller mekanisk anordning til måling af fartøjets hastighed [1] .
• Sidst  er et mål for skibenes bæreevne, der blev brugt indtil slutningen af ​​det 19. århundrede. En finne var lig med 120 pund eller 1,92 tons kornbrød [69] .
• Latinske våben  - trekantede sejl, som blev snøret med deres øverste forlig til en lang sammensat skinne, der rejste sig skråt, det vil sige, at det bagerste hjørne var hævet højt, og det forreste blev sænket næsten til dækket. Dette er en af ​​de ældste typer sejlvåben, som er kommet ned til vore dage næsten uændret.
• Leventik  - fartøjets kurs i forhold til vinden, vinden blæser direkte ind i stævnen. Et sejlskib kan ikke gå på sådan en kurs. På sejlbåde bruges denne kurs til at stoppe skibet ( bringe skibet i vinden ).
• Lethed  - 1) en lille pose, vævet af en ledning, på størrelse med en knytnæve, fyldt med sand. Tjener som en byrde ved den kasteende ende til dens forsyning; 2) i handelsflåden betegner dette udtryk en kasteende.
• Leer ( pl. leera) - en metalstang eller et stramt strakt grøntsags- eller stålkabel, der bruges til at binde sejl, trække markiser, tørre tøj. "Lails" kaldes også reb fastgjort på stativer, der erstatter skibets bolværk, og reb, der trækkes for at forhindre folk i at falde over bord under en storm [1] .
• Lyktros  er et blødt kabel, der bruges til at kappe kanterne på sejlene.
• Linek  - et kort reb, med en tykkelse af en finger, med en knude for enden, til afstraffelse af sømænd i den engelske flåde.
• Battle line  - kampformationen af ​​sejlskibe bygget i en kolonne til artillerikamp.
• Lin  er et tyndt vegetabilsk kabel med en diameter på 3,8 til 11,2 mm, snoet fra kabolok [1] . Flettede liner bruges til signalfald og til laglins.
• Ræve ( sing . h. fox , fra hollandsk  lijzeil [53] ) - yderligere rektangulære [70] eller trapezformede sejl, som blev placeret på ydersiderne af lige sejl på ræveånder.
• Foxle-rail  - en skinne, som en ræv er snøret til.
• Lisel-alkoholer  er tynde sparretræer på for- og grottegårdene og på for- og hovedmarsgårdene, som bruges til at sætte ræve.
• Long-saling  - to langsgående træbjælker fastgjort til bunden af ​​toppen af ​​masten eller topmast og forbundet med spredere og kyllinger. De tjener som grundlag for mars eller saling.
• Lopar  - et kabel baseret mellem blokke eller lufere.
• Parti (fra hollandsk  lood ) - en blybelastning eller blot en last, der bruges til at måle dybde; lod  - en person, der kaster meget [1] .
• Lotlin  er et specielt reb (line), hvorpå en last (lot) er ophængt for at måle dybden [1] .
• Pilotafstand  er et forældet navn for de hydrografiske enheder i den sovjetiske flåde, der eksisterede i 1930'erne. På nuværende tidspunkt er deres funktioner overdraget til den hydrografiske tjenestes område og regionale afdelinger.
• Lotsia  - en beskrivelse af havreservoiret og en guide til svømning [1] .
• Pilot (af hollandsk.  loodsman ) - en person, der måler dybden af ​​partiet og derfor kender kystens beskaffenhed [1] . Leder fartøjer til havne gennem kanaler, skær, andre steder, hvor der kræves et godt kendskab til kyst, passager, strøm, sejlrende.
• Lyalo  - et afløb i den nederste del af lastrummet på stålskibe, dannet af den ekstreme dobbeltbundede plade og ydre hud.
• Lænsevand  - vand dannet under sveden af ​​den indre overflade af siderne, siver gennem sømmene på den ydre hud.
• Øjner (lufers [ 71] ) (fra flertal hollandske  leuvers [72] ) - en rund, gevindskåret eller trimmet med et kobberringhul i et sejl, fortelt.
• Luger (af tysk  Lugger [73] ) er en to- eller tremastet coaster.

M

• Magerman (fra hollandsk  magerman [74] ) - en del af skibets rigning.
• Butikken  er et flydende lager.
• Manila kabel  - et kabel lavet af fiberen i bladene fra den flerårige urteagtige plante kuleramme - spinding banan. Manila reb er 70% stærkere end hamp og 25% lettere, det er ikke bange for havvand. Dens fiber er dog mindre fleksibel end hamp og tåler ikke så meget modstand, når den bindes i knuder som hamp.
• En mantyl  er et stykke reb, der har et sejlgarn i den ene ende og et fingerbøl i den anden. En enkelt-remskive blok med en lang slynge går langs kappen. Ved hjælp af en kappe trækkes stående rigning. Til dette formål lægger de det med et vrid på ligklædet (over numsen), lægger en snor i bloklinjen og kroger denne hejs i fingerbølet.
• Mærke  - flere kabelslanger stramt lagt til hinanden for enden af ​​kablet for at forhindre det i at vikle sig ud.
• Mars (Mars-platform) - en platform på toppen af ​​en sammensat mast, fastgjort til lange-salg og spredere. På sejlskibe tjener det til at sprede klæderne og et sted for noget arbejde, når man sætter og renser sejl. Afstandsmålere og kanoner med lille kaliber blev installeret på krigsskibenes mars.
• Marsa-gitovy  - et af gearene til løbende rigning, ved hjælp af hvilket topsejlene fjernes.
• Marsa-drayrep  er tacklingen af ​​den løbende rigning af Mars-Strålerne. På marsa-dry-reps og marsa-fald er det ophængt af sin midterste marsa-ray, når topsejlet er fikseret.
• Marsa-rey  - rey, hvortil marseille er knyttet. Den anden fra den nederste skinne på masten.
• Marsa-fal  - tackle, som hæver topsejlet [1] .
• Marseille  - et lige sejl, placeret på mars-gården over det nederste sejl [1] . Afhængigt af tilhørsforholdet til en bestemt mast modtager den derfor navnene: på formasten - "for-marseille", på hovedmasten - "main-marseille" og på mizzen-masten - "cruise-marseille". På store skibe kan topsejl deles: øvre og nedre.
• Martin-boom  - et spartræ, forstærket lodret under bovsprydet med stævnen nedad. Tjener til adskillelse af stående riggrej - fok- og bom-fokstag.
• En måtte er et tæppe lavet af shkimushki.
• Matelot  er et nærliggende skib i formation. Kan være for, bag, venstre eller højre.
• Sømand (fra hollandske  matroos ) - en person fra det øverste hold på skibet.
• Masten  er et lodret spartræ [1] . Master bruges til at installere sejl, lastpile, signal- og kommunikationsudstyr og til at hejse flagsignaler.
• Mashtmaker  er en produktionsmedarbejder i skibsbygningsindustrien, som var engageret i produktion og kvalitetskontrol af fremstillede master. Han eksisterede som en mesterstilling ved russiske skibsbygningsvirksomheder i sejltidens tid [75] .
• Dødt anker  - et anker eller anden last placeret et sted med en flyder eller tønde. Fartøjer bindes til sidstnævnte, det vil sige, at de bliver dødankre [1] .
• Dødstille  er en vejrtilstand, hvor vandet er en fuldstændig flad, glat overflade [1] .
• En sømil  er en nautisk længdeenhed, der bruges til målinger på havet, svarende til 1852 m.
• Minebank  - et element i et minefelt , der består af flere miner , der ligger i en bunke.
• Minelinje  - et element i et minefelt, bestående af flere havminer, sat lineært.
• Minestrip  - et element i et minefelt, der består af flere flådeminer, sat tilfældigt fra en bevægelig transportør.
• Minefelt  - en kombination af miner og midler til deres beskyttelse, udsat for at begrænse betingelserne for navigation af fjendtlige skibe i fairways , i snævre rum og på søforbindelser.
• Minebeskytter  - en anordning til beskyttelse af havankerminer mod trawl med kontaktskibstrawl.
• Minrep  - et stål- , hamp- eller nylonkabel eller kæde til at fastgøre en anker - sømine til et anker og holde den i en vis afstand fra vandoverfladen.
• Minute of Silence - specielt udpegede tre-minutters intervaller i hver time til transmission af radiosignaler af alarm, nød, sikkerhed eller hastende på visse frekvenser.
• Sørøret er en håndholdt speciel fløjte til lydsignaler, som blev indledt af mundtlige ordrer om skifte- og vagttjeneste på skibet.
• Favn (se favn ) - 6 fod (1,83 m).
• Morter  - et våben med stor kaliber til monteret skydning; tønde længde ikke mere end 12 kalibre.
• Brobroer  er arrangeret på skibe mellem hylstre eller sider for chefen, seniorofficeren og vagtofficererne [1] .
• Musing  er en knap lavet ikke for enden af ​​tacklingen, men i midten.
• Mushkel  er en træhammer.

H

• Et sæt af et skib  er en ramme, et skelet af et skibsskrog, bestående af langsgående og tværgående afstivere [76] .
• " Kom så! ”- en kommando til roerne på båden om at ro hårdere [1] .
• Vindside  - Den side af et objekt, der vender i den retning, vinden blæser fra.
• Nagel  er en træsøm.
• Overbygning  - en lukket struktur på det øverste dæk af skibet, placeret fra side til side.
• Riddere (fra hollandsk.  naaitouw [77] ) - beslag, reb, hvormed en båd er fastgjort til dækket, grej til fastgørelse af skibsudstyr, dele (inklusive tykke kabler), samt last. [13] At vippe  - at binde med et reb, at lave vipper [1] .
• En binnacle  er en kasse eller skala, hvorpå et kompas er fastgjort [1] .
• Netchih  - fraværende ved navneopråb, dukker ikke op til tiden fra kysten [1] .
• Nedre : 1) sejl - forsejl og storsejl på skibe med direkte sejl; 2) yards - yards, der tjener til de nederste sejl; 3) master - master uden topmaster og topmaster [1] .
• Niral (nirgarder) [78]  - løbende riggegrej, hvormed skrå sejl fjernes. Niral strækkes langs sejlets forager, og når dets løbende ende er valgt, samles sejlet "i en håndfuld". Afhængigt af hvilket sejl niralen tilhører , modtager den yderligere navne: "jib-niral", "foca-staysail-niral", "bom-jib-niral".
• Banke  - spidsen af ​​en bjælke placeret vandret eller i en eller anden vinkel i forhold til horisontplanet (bom, hafel, yardarm) [1] .

Åh

• Figurativ  - en sømand tildelt til at passe på billedet; tjener i skibets marchkirke [1] .
• Konturer  - de ydre konturer af skibets skrog, karakteriseret ved en teoretisk tegning.
• Obnos - en ikke-krydsende omkreds af en genstand med et reb.
• Cut (bov eller agter) - for at passere tæt foran fartøjets stævn eller agter [1] .
• Beklædning  - den ydre skal af skibsskroget, der giver vandtæthed [1] .
• Butt  - en bolt, i hvilken der i stedet for et hoved er lavet en ring eller smedning med et øje i dens øvre del.
• Overstay ( overstay ) - et sving, hvor skibets kurs krydser vindens retning, mens skibet krydser vindens linje med næsen. Et sving fra en sydøstlig bane til en sydvestlig bane med en sydlig vind vil være en tackling. Bruges ofte når man bevæger sig på spidser [1] . Enhver drejning af et sejlskib (stag eller gybe) er ledsaget af et skift af tack. Enhver anden manøvre af sejlbåden tæller ikke som en tur.
• "Bålene åbner!"  - en kommando, hvormed karakteristiske lys (sidelys) sættes på plads på samme tid, og det øverste stiger til toppen [1] .
• Ogon  - en ring eller en permanent løkke af et kabel, lavet i dens ende eller i midten. Med denne ring sættes tacklet på sparren, og fortøjningsenden sættes på fortøjningskrogen, pullert, biteng eller and på molen i slusen eller ombord på skibet, der står i kajen.
• Octane  er et goniometrisk-reflekterende nautisk instrument.
• Flet  - slutningen af ​​tacklet, flettet på en speciel måde for at forhindre det i at udvikle sig. Normalt trimmes enderne af hele den løbende rigning med fletninger, desuden er splejsningerne på rignings- og bloklinerne dækket af fletninger, og spændeskruerne er flettet.
• Ordre  - rækkefølgen af ​​placering, dannelsen af ​​skibe; nogle gange marcherer og kæmper .
• Gun crew (gun servant) - personel, der betjener en artilleripistol i henhold til kampplanen.
• Fartøjets dybgang  er afstanden fra lastvandlinjen af ​​det laveste punkt af den udragende del af fartøjet.
• Giv enden  - skru enden af ​​pullerten, som den blev pakket til, eller slip den, hvis den holdes i hænderne; løsne og frigøre enden fra kysten eller fra et andet fartøj.
• Rum  - indre rum på et skib, adskilt af tværgående eller langsgående vandtætte skotter.
• Afviklingsflåde  - et sæt vandfartøjer, der tilbageholdes i havneområdet efter afgørelse fra de retslige myndigheder, er placeret der på grund af funktionsfejl, afventer reparationer efter en ulykke, bruges som flydende lagerfaciliteter eller venter på slutningen af ​​fjendtlighederne.
• Guy  - et kabel fastgjort til spidsen af ​​lastbommen, ved hjælp af hvilket lastbommen roterer omkring en lodret akse og fastgøres i den ønskede position.
• Afgang  er et begreb fra navigationsteorien, der angiver længden af ​​buen, udtrykt i sømil, mellem meridianerne af det indledende og sidste navigationspunkt, som måles langs den midterste parallelle.

P

• Rille  - et fælles mellemrum mellem tilstødende brædder eller bjælker ved yderbeklædningen og ved dækdækket [1] .
• Payol  - et aftageligt trægulv i bunden af ​​båden, på dækket af lastrummet, foreløbige lagerrum, rorpind og andre skibs- og skibsrum.
• Pakkebåd (af hollandsk.  rakket-boot [79] ) er et postskib.
• Pal (af hollandsk  pal [80] ) - 1) en støbejernssokkel, der er gravet ned i jorden eller flere pæle, der er slået ned i jorden, bag hvilke der drives fortøjningsliner; 2) hængslede propper monteret på den nederste del af kapstanstammen.
• Dæk  - det vandrette lag af et skib. Fra oven havde de følgende aftaler: kvartdæk - et åbent dæk til at kontrollere skibet; opera dæk - øverste batteri dæk; mid-deck - midterste batteridæk; orlopdek - dæk med bolig- og servicelokaler; lastrummet er det laveste dæk. Der er andre dæknavne.
• Pampushi  - store sko syet af læder, filt eller vævet af hår; de tager dem på, når de går til kruytkammeret eller i krudtkælderen , hvor de opbevarer krudt, papirmasse; pampushi er nødvendig af sikkerhedsmæssige årsager, så der ikke opstår gnister ved at blande støvler på gulvet [1] .
• Paravane  - ( engelsk  paravane ; fra anden græsk παρα-  - ved siden af ​​+ engelsk  vinge  - vinge, blade), bugseret undervandsfartøj for at beskytte skibet mod ankerkontaktminer .
• Forreste landgangsbro  - en landgangsbro på højre side af et krigsskib [1] .
• Sejl  - hovedbevægelsen af ​​skibe og skibe før opfindelsen af ​​dampmaskinen; er et aerodynamisk plan, hvorpå der som følge af vindstrømmen opstår tryk- og afdriftskræfter. En sejlbåd  er en håndværker, der syr sejl. Sejl  - summen af ​​arealerne af alle sejl er lig med arealet af sejl [1] Sejlbåd - et fartøj, der bruger et sejl og vindkraft til at bevæge sig.
• Pejling  er den vandrette vinkel mellem den nordlige del af observatørens meridian og retningen fra observationspunktet til objektet, målt med uret fra 0° til 360°. Afhængigt af den vedtagne meridian skelnes der mellem lejer: sand, magnetisk, kompas.
• Pejling  - en formation af skibe, hvor alle er placeret på en linje (leje), der passerer i en vinkel til forløbet af equalizeren (leder).
• En retningssøger  er en enhed monteret på et kompas, der tjener til at tage pejlinger eller retninger til jordiske objekter eller himmellegemer. Det gamle navn er " alidada ". [2]
• Hamp reb  er et vegetabilsk reb lavet af hamp bast fibre.
• Skot  - enhver lodret skillevæg inde i skroget, bortset fra en dobbeltside.
• Overlappende  - en strimmel af trawlzonen på et berøringsfrit trawl eller en del af fangstbredden af ​​et kontakttrawl, som overlappes af trawlet på et tilstødende eller næste skib (fly).
• Perlin  - et kabelarbejdskabel med en omkreds på 4 til 6 tommer (102-152 millimeter) [1] .
• Rorbladet  er den aktive del af roret.
• Loop - et buet kabel.

• En åben løkke er en bøjning i et reb, der har frie ender.
• En lukket sløjfe er en bøjning i et reb, hvis ender er forbundet, men ikke krydset.
• En pind er en bøjning af et reb, hvis ender er forbundet med hinanden og krydset.

• Pertulin (fra hollandsk  portuurlijn [81] ) - ankertov.
• Pérts  er kabler fastgjort under gårdene, som folk, der arbejder på gårdene, står på.
• Pillers  - ( flertal engelsk  pillars , fra ental pillar  - "pillar") - et lodret metalstativ, der tjener som støtte for fartøjets dæk. Piller er enten permanente eller aftagelige.
• Gunwale ( engelsk  gunwale ) - en vandret træbjælke eller stålprofil (stålprofil kan indrammes med en træbjælke) i toppen af ​​bolværket .
• Et flydende objekt er et grundlæggende koncept, der bruges i maritim terminologi, og dækker alle selvkørende og ikke-selvkørende objekter, der er i stand til at bevæge sig gennem vandsystemer og have. [82] [83] [84] [85] Det er et bredere begreb end en flydende struktur , som kun omfatter tekniske flydende objekter. [85]
• Flydende anlæg - et selvkørende eller ikke-selvkørende flydende teknisk objekt , har et vandtæt skrog, drives i vandmiljøet og anvendes afhængigt af formålet [83] [86] [87] [88] . designfunktionerne, det kan være overflade eller under vand. Som et synonym for flydende konstruktioner i skibsbygning bruges ordet "vandfartøjer" [89] . En mere generel betegnelse for det marine udtryk "flydende struktur" er udtrykket "flydende objekt" [83] [90] .
• Gips  - en anordning til midlertidig reparation af skader i den undersøiske del af skibets skrog. Det kan være lavet af flere lag vandtæt imprægneringslærred eller af flere lag brædder med lærredsforing.
• Plashkot ( hollandsk.  plaatschuit , fra plaat  - flad + fra schuit  - båd) - en fladbundet pram med høje sider; bruges til mellemstøtter af flydebroer. Stilladsbroer er praktiske, fordi de til enhver tid kan tages til siderne for at frigøre en del af eller hele bredden af ​​floden.
• Plecht  - højre anker [1] .
• En løbepistol  er en pistol på sejlskibe, sat til at skyde direkte mod stævnen.
• Læssiden  er den side af en genstand, der vender i den retning, vinden blæser [1] .
• Bærekyst  - i forhold til fartøjet, for eksempel på venstre stag, vil kysten placeret i højre side være læ, og i venstre side vindad [1] .
• Undercut  - korte vedhæng, der understøtter fjerene rundt i gården flere steder.
• At ligge på jorden  er en form for undervandsmanøvrering af ubåde med dieselkraftværker, som bruges til at spare energiressourcer til rådighed om bord.
• Sand middag  er det øjeblik, hvor solen når sin største højde [1] .
• En forkastel  er en bov-overbygning på forkanten af ​​et skib.
• Halv mushkel - en muskel med et hak (balle), tjener til at lægge et bur.
• Polundra (fra hollænderen  van onderen  - nedefra, nedefra, [91] ) - et udråb, der oprindelig betød "pas på nedefra!". Bruges i øjeblikket som et synonym for "pas på". Det har været bevaret siden sejlflådens dage, hvor sømænd, der arbejdede på master eller værfter og tabte noget, advarede alle nedenunder på dækket om dette ved at råbe. (Anden version: fra italiensk  palandra!  - "[nærmer sig] et brandskib !" [92] )
• Polutrén - shkimushki eller kabolki, lagt på siderne af friktionen.
• Halvknude - en enkelt overlapning af to ender af det samme kabel eller enderne af to forskellige kabler.
• Halvbajonet - en krydset overførsel med et reb af en genstand.
• Poluut  - en forhøjet del af skibets agterende eller et ekstra dæk over poop [ 93] .
• En ponton (fra latin  ponto  - bådbro) er en flydende struktur til at opretholde forskellige anordninger på vandet på grund af sin egen opdriftsreserve.
• Port  - hermetisk forseglede udskæringer i siderne af skibe.
• Et lydigt skib  er et skib, der adlyder roret godt [1] .
• At standse et skib er en manøvre af et skib, hvis essens er at nærme sig kajen, til et andet vandfartøj eller til kysten for at udføre eventuelle manipulationer med lasten, passageroperationer eller at udføre særligt arbejde.
• Fenderen  er en del af det langsgående sæt, den øverste stringer er en bjælke, der løber langs fartøjet og er fastgjort til rammerne; enderne af bjælkerne er placeret på den. Bruges til at beskytte siden af ​​skibet. På sejlskibe er de lavet af træ. På moderne både og yachter er der installeret en fender lavet af plastificeret PVC. Så PVC-skærmen er mere holdbar, absorberer ikke fugt. Ved fortøjning af fartøjet dæmper det, hvilket bløder slagene mod køjen. Moderne fender har et stort antal typer og konfigurationer.
• Prikol  - en lodret eller skrå stang på kysten til at binde et skib.
• En cool flåde  er et sæt skibe uden besætning, som er fast besluttet på at blive lagt op i et særligt udpeget vandområde, og hvis ejere har meddelt deres nedlæggelse.
• Grib  - lidt fix; bind hurtigt. At tage fat i noget med en hæl betyder at binde det midlertidigt.
• Tack - midlertidig fastgørelse af enden af ​​kablet til midten ved hjælp af en linje eller shkimushgar.
• Stansning - hver trækning af den løbende streng under den tilsvarende rodstreng.
• Conductor  - et lille kabel, der bruges til at føre en slæbebåd til en bugseret genstand (på en båd, med en linekaster).
• Propulsion coefficient ( eng.  Coefficient of performance ) - forholdet mellem bugseringskraften brugt på fartøjets bevægelse ved en given hastighed og kraften af ​​mekanismer designet til samme formål. For skibe varierer denne koefficient normalt fra 0,45-0,55.
• At skære gennem formationen (skæring af kamplinjen)  er en taktisk teknik af sejlflådens skibe, som gjorde det muligt at forstyrre fjendens kamplinje og koncentrere indsatsen mod den afskårne del af hans styrker. I det øjeblik, det passerede mellem to fjendtlige skibe i kamplinjen, fik et skib, der skærer gennem formationen, mulighed for at skyde kraftigt med artilleri på begge sider samtidigt mod to fjendtlige skibe. Ilden ramte stævnen og agterstavnen på to fjendtlige skibe, personellet på øverste dæk samt masten på fjendtlige skibe. Til gengæld var fjendens ild i det øjeblik svagt, eftersom stævn- og hækkanonerne på sejlskibene var mange gange mindre end sidekanonerne. At skære igennem fjendens formation flere steder gjorde det muligt at angribe hans omringede skibe fra to sider - "for at tage fjenden i to brande". Denne taktik blev mest succesfuldt brugt i den russiske (admiralerne F. F. Ushakov og D. N. Senyavin ) og engelske (admiralerne D. Rodney og G. Nelson ) flåder.
• Tråden  er den næsttykkeste komponent i kablet, snoet fra kabler. Ved stålkabler er tråde snoet fra galvaniserede ledninger.
• Mave  - sejlets bule, når det pustes op af vinden [1] .
• Putens-svøber - bånd, der  går fra svøb fra under mars til dets sidekanter; tjene til at styrke kanterne af mars og forhindre den i at bøje sig opad fra vægkappen.
• Pyartners  - et gennemgående hul i skibsdækket på træsejlskibe til at sikre masterne, samt til at understøtte bovsprydet.

R

• Træk i tacklet  - slip helt, løsn tacklet.
• For at forynge kablet - når du optrævler bugten af ​​et nyt kabel, skal du frigøre det for pløkker, der er skadelige for kablets styrke.
• Raxcloths  er trækugler med huller boret i midten, sat på et reb eller stålakse, der forbinder gaff-hårhårene. De tjener til at forhindre beskadigelse af masten og til at lette gaffelens bevægelse.
• Rampa - en anordning i stævnen på et skib, et transport (fragt) fartøj i handelsflåden af ​​typen RORO eller en færge til passagerer og personale til at gå i land, checke ind og ud af transporteret udstyr eller læsse og losse last. I handelsflåden på skibe omtales rampen ofte som " rampen ".
• Spars (spars, spars) (fra hollandsk  rondhout - "rundt træ") - det generelle navn på enheder til at sætte sejl (deres løft, strækning og fastholdelse i en normal / arbejds- / position), udfører lastarbejde, hævning af signaler og så videre. Spars omfatter: master, topmaster, yards, hafels, bomme, bovspryd, pile, skud, fok, ræveånder.
• Vegetabilsk kabel  - et kabel lavet af plantefibre ( hamp , abaca , agave , kokosnød ).
• Skinne  - en lille tværgående bjælke ophængt fra midten til masten, designet til at fastgøre sejl.
• Ray  - et spartræ ophængt i midten med en bugtfod til en mast eller topmast til at sætte sejl eller til at fastgøre signalfald.
• Raid  er en del af havneområdet for ankring af skibe [1] . Det ydre raid har ingen beskyttelse mod vind og bølger; den indre rede er beskyttet af naturlige eller kunstige barrierer mod vind og bølger.
• Majroe - foring af enden af ​​kablet med dets tråde.
• Rering (rering [53] , ruring [53] ) (fra hollandsk  roering [94] ) - rebvikling af en jernankerring til beskyttelse mod rust.
• Ref (fra hollandsk  reev [95] ) - navnet på den del af sejlet.
• Rev  (fra det hollandske  rev [96] ) - 1) en separat klippe eller højderyg, der repræsenterer en navigationsfare; 2) del af sejlet, tilpasset til at reducere dets areal, uden fuldstændig rensning (jf . tag rev ) [97] .
• Rev-bue  - en strimmel af lærred syet på et sejl parallelt med dets forlige for at øge styrken af ​​sejlet på de steder, hvor rev-shterten eller sæsonen er baseret [98] .
• Reef-leir  - tackling på et lige sejl, baseret parallelt med forliget og bruges til at binde sejlet, revsæsoner, når man tager rev.
• Reef-sæson  - slutningen, vævet fra shkimushki. Den ene ende af den har en spids eller knap, der holder den i sejlets øje. Tjener til at binde sejlet, når revet tages.
• Rev  - korte kabler bundet ind i øjer og bruges til at reducere arealet af sejlet med en stor vindbelastning på små sejlskibe.
• Rostrum  (fra latin  rostrum - "næb; fremspringende del; næse af skibet") - en vædder med en metalspids på stævnen af ​​et krigsskib fra det antikke Roms tid for at slå et fjendtligt skib.
• Rosters  - et sæt reservetræer på et sejlskib [1] . Hele reservesparkerne blev foldet sammen i taljen. "Rostras" begyndte efterfølgende at blive kaldt den del af dækket af den midterste overbygning, hvor bådene lå. Lister over hoveddækkets støttepiller.
• Ruller  - en rulle støbt af jern eller stål eller bearbejdet af stærkt træ og frit roterende på en aksel. Rullerne placeres f.eks. i ballestænger eller separat for at føre kablet til støtte for styrestængerne.
• En skjorte  er midten af ​​et fast direkte sejl [1] .
• Dækshus  - en lukket konstruktion på fribordsdækket eller på overbygningsdækket [1] .
• Roret  er en lodret plade (rorblad), der roterer om en akse (stock) i den agterste undervandsdel af fartøjet. Tjener til at dreje fartøjet i den ene eller anden retning [1] .
• Rumb  - retningen fra midten af ​​den synlige horisont til punkterne i dens omkreds [1] . Hele horisonten er ligesom kortet opdelt i 32 rumba. Rumben betegner også vinklen mellem to nærmeste hele rhumbs. I denne forstand er 8 point lig med 90 grader, og 1 point er lig med 11 grader. I vores tid er scoren ikke i rumba, men i grader.
• Tiller (fra hollandsk  roerpen, roer  - "åre, rat") - en del af skibets styretøj. Overfører drejningsmoment fra kraften genereret af styremaskinen eller manuelt [1] .
• Runduk  - en kasse eller kiste installeret i det indre af skibet til opbevaring af personlige ejendele.
• Rusleni  - platforme på ydersiderne af et sejlskib, placeret i niveau med det øverste dæk mod masterne. De tjener til afstanden mellem klæderne, som er fastgjort med klæder-putens [1] .
• Fisk  er træskjolde lavet af lameller, der lægges på bunden af ​​båden for at beskytte huden mod skader fra fødder.
• Øje  (fra den hollandske  ring [99] ) - en metalring til fastgørelse af kabler, blokke, propper, fortøjningsender. Øjne er installeret på dækket og på bolværkerne på skibe, i bådenes stævn- og agterende samt på køjer og dæmninger.
• Øjebolt (fra hollandsk  ringklods [100] ) - en bolt med en ring.
• Rynda  er lyden af ​​en skibsklokke i russisk marin terminologi. "Ryndu to beat" er et fonetisk sporingspapir fra den engelske marineterminologi  " ring the bell " ("slå på klokken") - det samme som "slå på flaskerne" - markering med dobbeltslag hver fjerde time (ure).
• Rynda-bulin - et kort stykke kabel bundet til tungen på en skibsklokke. [101]
• Ryu  er en skrå bjælke for den latinske type sejlerrigg. Ryu'en er en højt udviklet, lang skinne (ryu'en er meget længere end masten, den er monteret på). Det latinske sejl er sat på ryu ved forliget. Noki Ryu har også deres egne navne. Den øverste nok hedder "pepa". Den nederste nok kaldes "vognen".
• Ryazhi  er en undervandsbarriere, for det meste bestående af pæle slået ned i jorden [1] .

C

• Salaga  er et sjovt nedsættende kælenavn for uerfarne unge sejlere, nye rekrutter eller kadetter fra de første års træning i militærskoler.
• Sáling  er en træ- eller metalkonstruktion, der tjener til at forbinde masten og dens fortsættelse i højde-topmaster (eller topmaster og bramsengs) [1] .
• En bunke  er en konisk stang af træ eller metal (nogle gange buet) med et fladt hoved. Serverer til udstansning af rebstråde og andet rigningsarbejde.
• Svistov  - et tyndt kabel, der forbinder de ydre ender af prægningerne, der er indsat i spirets sokler. Det bruges med det formål, at prægningerne ikke springer ud af deres pladser, hvis spiret begynder at rotere i den modsatte retning. Fløjten tjener også til at sætte flere mennesker på spiret, da sidstnævnte kan roteres til fløjter med samme succes som for knockouts.
• Sviten  - enden af ​​kablet, flettet med en le.
• Sezen (ref sezen [102] ) (fra hollandsk  beslaglæggelse [103] ) - et reb til at binde et sejl til en yardarm, en fletning med en løkke i den ene ende og en le i den anden. Afhængigt af destinationen eller stedet har den forskellige navne, for eksempel "sæsonrev".
• Sei-tali  er hejseværk baseret mellem to-skive og en-skive blokke. De bruges til at stramme stående rigning og til at løfte byrder.
• Signalmanden  er en sømand, der har et særligt formål at overvåge alt omkring sig og afgive signaler efter ordre fra vagtchefen [1] .
• Ankerbeslag  - et beslag indsat med sin bolt i øjet på ankerspindlen; tjener til at fastgøre kæderebet til ankeret.
• Kindben - stedet for det stejleste bøjning af siden, der går ind i stævnen eller agterstavnen (bov eller agterstævn) eller i bunden (sidesvinger).
• Kabelslæk  - hængende, overskydende løst grej.
• Slablin  - en lang, let snoet line designet til at trække sejlene til sparrene. For at bruge den slap line skal sejlet være udstyret med crengels.
• Slan  - et aftageligt gulv på et skib, et bundgulv i et skibs lastrum. Aftagelig er lavet til pumpning af vand. Ikke at forveksle med træveje, se Slani (gulvbelægning) .
• Slip  - en skrå platform designet til at søsætte skibe i vandet og løfte dem op af vandet.
• Bue  - et fragment af en ankerkæde 25-27 meter lang med en diameter på 13 til 100 mm, bestående af et ulige antal fælles led.
• Gearskårne  kabler, der bruges til at løfte (rense) sejl og styre dem, samt til rigning og andet arbejde [1] .
• En hunds dira  er et hul, en luge i Mars, hvorigennem de kravler fra svøb til Mars [1] .
• Sorlin  - linje eller kæde; fastgjort i den ene ende til forkanten eller til den øverste del af roret, der rager ud over vandet, og i den anden til fartøjet. Formålet med sorlinen er at holde på rattet, hvis det kommer af hængslerne.
• Spardek  - det øverste lette dæk, der strækker sig fra stilken til agterstolpen og placeret over hoveddækket. I øjeblikket omtales "spardeck" ofte som mellemstore overbygninger på skibe.
• Spinnaker  er en type sejl designet til brug på hele kurser, fra gulfwind til jibe.
• Skimmelsvamp  (fra hollandsk.  splitsing [104] ) - forbindelsen af ​​kablet ved brudpunktet, stedet hvor sammensmeltningen af ​​det knækkede kabel foretages [1] .
• Splejsning (splejsning) - en permanent forbindelse af to ender af et kabel af samme tykkelse. Som et resultat af støbning opnås en støbeform eller med andre ord en splejsning.
• Iskoncentration  er en betinget værdi, der karakteriserer vandoverfladens dækningsgrad ved drivis.
• Rul shim op - vrid hælene sammen og gnid dem med en bunke eller lærred med spæk, så shim'en får et blankt look.
• Stagsejl  - skrå trekantede sejl [1] , normalt placeret foran masten. Forremmen hviler på staget. Forskellen på et stagsejl og en fok er, at foden af ​​stagsejlet er placeret over dækket, mens fokkens fod er uden for dækket.
• Standers  - et hult støbt højt stativ, hvori der indsættes en davit eller gangbro, som ikke passerer gennem fartøjets dæk.
• Stavel  (fra den hollandske  starel [105] ) - en struktur til at bygge et skib og søsætte det i vandet.
• Styrbord (fra engelsk  styrbord [106] ) - styrbords side af skibet.
• Starn-tømmer  - stænger i agterstavnen af ​​et træfartøj, der går over agterspejlene.
• Steluga  - midlertidig gulvbelægning på dækket af et skib.
• Steng ( steng [53] ) (fra hollandsk  steng [107] ).
• Stengwant (stenwant [53] ) (fra hollandsk  stengewant [108] ) - vanter, der understøtter topmasten fra siderne.
• Sten  - forkortelse af ordet "stenga"; tilføjet til navnet på de dele, der hører til topmasten; for eksempel vægskærme, vægstag.
• Stenga (af hollandsk.  steng ) - en fortsættelse af den øverste ende af skibsmasten [1] , som bruges til fastgørelse af radioantenner, signalværfter, skibslys, gaffer, sejl.
• Topmast-backstagi  - stående riggegrej, der understøtter topmaster.
• Vægskærme  - stående riggegrej, ved hjælp af hvilket topmasten holdes fra siderne og lidt bagved.
• Trin  - en rede, hvori masten er indsat med sin spore.
• Stående rigning  - rigning, der tjener til at støtte og forstærke sparrene. I modsætning til løbende rigning, bevæger den sig ikke.
• Udluft  - løsn, frigør et kabel eller takle fejl.
• Lastbom  - en anordning til lastning og losning af last. Den er lavet af træ eller metal og er udstyret med en rigning af stål eller vegetabilske kabler.
• Strand  - komponentdele af kablet, hvorfra kabler af kabelarbejde er snoet. Tråde er vævet af tråde, tråde er lavet af kabler, og kabler er lavet af plantefibre eller tråd.
• Stringer  - en langsgående forbindelse af et sæt af et skibsskrog, der løber langs hele dets længde. Afhængigt af stringerens formål kaldes de "bund", "kindben", "side" og "dæk".
• Byg et skib  - en reguleret relativ position for skibe, når de sejler sammen eller udfører kampmissioner som en del af en gruppe, formation. Der er formationer: wake , wedge, reverse wedge, bearing (ledge) , front (kompleks front) [109] .
• Lastslynge (fra den hollandske strop [  110 ]  ) - en anordning til at løfte byrder på en bomkrog eller kran. Den er lavet af vegetabilske eller stålkabler.
• Sudoyama  er en hydraulisk struktur i form af en fundamentgrav, beliggende nær kysten af ​​et reservoir og adskilt fra vandet af en jordbro.
• Scrum  - midlertidig fastgørelse af enden af ​​kablet til midten ved hjælp af en line eller shkimushgar.

T

• Taban  - ro årerne mod normal kurs, så båden bevæger sig agterover fremad.
• Timeseddel (fra engelsk  timeseddel , fra time  - "time" og sheet  - "sheet, statement") - et skibsdokument udfærdiget i havne, hvor den tid, der kræves til fragtoperationer i en given havn, beregnes og den faktiske tidsforbrug. er optaget. Tidssedlen angiver også størrelsen af ​​den præmie, som lastejeren skal betale for tidlig afslutning af lastning eller losning, eller den bøde, der betales til skibsejeren for overskridelser og forsinkelser af skibet.
• Rigning  (fra hollandsk  takelage [111] ) er den generelle betegnelse for alt redskab, som i almindelighed udgør bevæbning af et skib eller bevæbning af en sparre. Riggen, der tjener til at holde sparrene i den rigtige position, kaldes "stående", resten kaldes "løbende".
• Takel (fra hollandsk  takl [112] ) - fartøjets udstyr.
• Tali  (fra hollandsk  talie [113] ) er en løfteanordning bestående af to blokke (bevægelige og faste), forbundet med et kabel, hvis ene ende er fastgjort ubevægeligt ved en af ​​blokkene.
• Talrep (talrep [34] ) (fra det hollandske  talreer [114] ) er et kabel baseret mellem yufers. Serverer til montering af stående rigning. [115]
• Skrue lanyard - en metalanordning til at stramme kabler og kæder. På skibe bruges lanyards til at stramme shunts, bagstag, forduns, stag, shturtros. [115]
• Talman  - en embedsmand, der er ansvarlig for at redegøre for last under operationer med at laste den på et skib eller ved losning fra den.
• Talman-kvittering  - et dokument, der ledsager lastning/losning af last i havnen.
• Tandem - det gensidige arrangement af vandfartøjer i kølvandet på hinanden, brugt til fælles navigation under vanskelige isforhold.
• Ram  - 1) en afsats i den undersøiske del af roflådens skib; 2) en taktisk metode til søkamp - et slag til siden af ​​fjendens skib med din egen vædder, som et resultat af hvilket et hul blev dannet, og fjendens skib sank eller gik ud af drift.
• Markise (fra hollandsk.  telt [116] ) - en baldakin til beskyttelse mod sol eller nedbør. De er installeret på karosserierne af lastbiler, sættevogne og trailere til dem såvel som på skibe.
• Timberovka  - eftersyn af et træfartøj; delvis eller fuldstændig udskiftning af skindet eller pålægning af et nyt lag brædder oven på det.
• Tømmer  - den højre eller venstre gren af ​​rammen.
• Tómbui - en flyder, der viser stedet, hvor ankeret ligger i bunden.
• Top  - den øverste ende af ethvert lodret spartræ, for eksempel master, topmaster, flagstænger.
• Topenant  - løbende riggegrej, fastgjort til gårdens ben og bruges til at sætte gården i en eller anden vinkel i forhold til det vandrette plan. "Topenant" kaldes også et tackle, der understøtter nok af en lastbom, bom, hafel.
• Toptimbers  - den øverste del af rammen.
• Travers  er retningen vinkelret på skibets kurs.
• agterspejl  - den nederste del af den lige agterstavn, rekrutteret af vandrette bjælker; på både - et bræt, der danner agterstavnen, hvortil det ydre skind er fastgjort [117] . Se agterstavn .
• Gift  – slip, løsn et kabel eller tackle.
• Stige  (fra den hollandske  fælde [118] ) - en stige på et skib.
• Stige-bjælke  - en bjælke, der ligner en lav roterende sloop-bjælke, udstyret med hejser. Tjener til at understøtte den nederste platform på den påhængsmotorstige.
• Tendensen  er krydset mellem de nederste ender af hornene og den nederste del af ankerspindlen.
• Trænching  er en speciel type rigning, som består i følgende - et stramt strakt og harpikssmurt kabel vikles rundt om nedgangen med en shkimushgar, en line eller et tyndt kabel kaldet "trimming" for at fylde fordybningerne (rillerne) mellem tråde af rystende kabel. Derefter køres treenigheden ned ad nedgangen af ​​en tørretumbler, så den ligger fladt og udfylder hullerne mellem trådene. Dette gøres for at forhindre ophobning af vand i fordybningerne.
• Trinity - en linje eller en tyk shim placeret mellem strengene i et tykt kabel for at justere fordybningerne mellem strengene, når det fores under buret.
• Nedgravning - pålæggelse af friktion og semi-friktion.
• Trepalo - en lang skovl, som bruges ved vævning af måtter.
• Trisel  - et skråt firkantet sejl, det øverste forlig er snøret til gaflen, og det nederste strækkes langs bommen. På yachter - et stormsejl, der ikke har en bom og et areal på omkring 20% ​​af bådens normale sejl.
• Trises  - blindstrålebøjler.
• Kabler  (fra hollandsk.  tros [119] ) - det generelle navn på reb-reb-produkter. Afhængigt af materialet er kablerne: stål, vegetabilsk - fra fibrene af urter og planter (hamp, manila, sisal, kokosnød), kombineret (fra ståltråde og vegetabilske fibre) samt fra kunstige fibre (kapron, nylon) , perlon). På krigsskibe bruges kabler til stående og kørende rigning, til bugserliner og fortøjningsliner, i læsseanordninger, ved minetrawl, til sikring af genstande på et skib og til rigning.
• Lastrummet  (ruim [53] ) (fra hollænderne  i ᾽t ruim [120] ) er det indre af skibet, der ligger under det laveste dæk [1] .
• Trumsel  - et flyvende sejl, monteret på en hold-gård over bom-bramsel i let vind.
• Turachka  er en side (hjælpe) tromle på lastakslen på et skibsspil (eller ankerspil), designet til trækoperationer med reb til forskellige formål.
• Tungvægt  - 1) en pakke, der vejer 10 tons eller mere; 2) lastbom til løft af byrder, der vejer mere end 10 tons.

Wu

• En kulgrav  er et særligt rum på et skib, der opbevarer kulreserver til kedler . I bunden af ​​kulgrubernes skotter i fyrrummet laves huller, lukket af løfteskjolde, hvorigennem stokerne går ind for at rive det forbrugte kul.
• En knude  er en enhed for skibshastighed, svarende til en sømil i timen (1,852 km/t).
• Årelåse  - udskæringer i siderne til årer eller metalsektorer indsat på siderne af bådene [1] .
• Whiskers  - anordninger i form af buede hornformede vedhæftninger, skruet til hælen af ​​en hafel eller bom og dækker masten på begge sider. Server til mobilforbindelse med mast. Overskæg er af træ og metal, beklædt med læder. De holdes ved masten med et kabel kaldet Bayfoot eller swivel.
• Utlegar  - et spartræ, der fungerer som en fortsættelse af bovsprydet.
• And  - en mejslet træplanke eller støbning, fastgjort ubevægelig og brugt til at fastgøre tynde kabler, såsom flagfald, malere.

F

• Fal  (fra det hollandske  val [121] ) er et tackle, der bruges til at rejse nogle yards, sejl, signalflag. I hvert tilfælde tilføjes et ord til dette ord, der svarer til en genstand rejst af et fald, for eksempel marsa-fal - et fald, der rejser en marsa-ray, jib-fal - et tackle, der hæver det øverste hjørne af en fok, et fald til et flag eller et flagfald - tackle, hvorpå flagene er hejst.
• Falin (falen [34] ) (fra hollandsk  vanglijn [122] ) - et kabel fastgjort til bådens stævn- eller agterøje. Tjener til at binde båden til molen, skib.
• Falrep  (falerp [34] ) (fra hollandsk.  valreer [123] ) - kabler, der erstatter gelændere ved skibets indgangsstiger [1] . Ifølge maritime traditioner (XIX århundrede) holdes disse kabler i hænderne på sømænd (falrep), der er udpeget til dette, når officerer eller ærespersoner kommer ind i skibet. I overensstemmelse med positionen for den person, der går ind i skibet, tildeles antallet af lanyards også, for eksempel til møde med overstyrmanden - 2, for hovedkvartersofficerer og derover eller gæster - 4. I sidstnævnte tilfælde står to på dæk, to står på den nederste platform og hjælper med indgangen af ​​de mødte personer til at klatre fra båden til stigen.
• Bolværk (fra tysk  *Falschbord [124] - "falsk bræt") - et hegn langs kanterne af det ydre dæk på et skib, et skib eller et andet flydende fartøj, som er en solid mur med særlige udskæringer til vandafledning, fortøjning.
• Falshkeel  - en tung ballastkøl af bly eller støbejern på kølyachter, der forhindrer dem i at krænge og kæntre; brædder, bjælker eller en metalstrimmel syet til kølen af ​​et træfartøj for at beskytte det mod beskadigelse, når det rører jorden.
• Fairway (fra det hollandske  vaarwater [125] ).
• Paneling (arkivering [53] ) (fra tysk  vullingе [126] ) - del af døren.
• Fjord  - se fjord .
• Flagman (fra hollandsk  vlagman ) - chef for en formation af krigsskibe (eskadron, division), forkortet navn på flagskibet.
• Flagstang  - et lodret stativ (stang, stang, stang), hvorpå ethvert flag er hejst. På et skib den øverste del af den øverste topmast, hvorpå skibets flag er hejst. På hækflagstangen (stolpe for enden af ​​agterstavnen) er hækflaget hejst. På guisstoke (en slags flagstang) på skibets stævn rejser sig en guis.
• Gulv (fra engelsk etage ) - tværgående stålbundbjælker eller plader i et sæt, samt tværgående stålbjælker eller plader i tanke i et sæt af et skibsskrog, hvis fortsættelse fra kindbenet til øverste dæk er rammer.
• Floortimbers  (floor-timbors [53] ) (fra engelsk  floortimbers [127] ) - den nederste del af rammen, forbundet med kølen.
• Flåden  er en operativ formation af flåden, designet til at udføre militære operationer i det maritime (hav)teater.
• Flotille (af fr.  flottille ) - flådens driftssammenslutning. Flotiller er hav, sø, flod.
• Fock  (fra hollandsk  fok [128] ) - et lige sejl, det laveste på skibets formast (formast). Fastgjort til forgården.
• Formast  - den forreste mast på et to eller flere mastede skib, det vil sige det første, der tæller fra stævn til agterstævn.
• Foka-ray  - den nederste gård på formasten.
• For  - et ord tilføjet til navnene på værfter, sejl og rigning, placeret over mars og formast.
• Fordewind - 1) fartøjets kurs i forhold til vinden, vinden blæser direkte ind i agterstavnen (medvind); 2) drejning af fartøjet ( gybe, jibe ), når vindens linje krydses af agterstavnen. Enhver drejning af et sejlskib er forbundet med en ændring i tackling. Andre manøvrer på sejlskibet tæller ikke som drejning.
• Fordun (af hollandsk.  pardoen [129] ) er et stående riggrej, som er en fastgørelse af topmasten. De nederste ender af fordunene er fastgjort til siderne af fartøjet, bag vanterne og bagstagen.
• Forzel er en leder, flådens avancerede skib, eskadrille.
• En forcastel er et hævet dæk på sejlskibe, der strækker sig fra bighead ud over formasten.
• Fore-Mars-Ray - et vandret spartræ, der bærer et Mars-sejl på formasten.
• Forpeak (fra hollandsk  voorpiek ) - skibets stævnrum. Det bruges til at trimme fartøjet ved at tage vandballast.
• Forspiegel  - bue agterspejl. Det er mere almindeligt på små yachter, for eksempel monoclasses "Optimist" og "Cadet".
• Stammen  (fra hollandsk. Vorsteven ) - en træ- eller stålbjælke i skibets stævn (stævndelen af ​​skibssættet), lodret eller let skråt fremad, og for nogle skibe - tilbage, hvilket er en fortsættelse af køl opad, hvorpå den ydre hud af stævnen af ​​skibsskroget er fastgjort, og som i den nederste del går ind i kølen. På stålskibe er stængler enten smedet eller støbt. Smedede installeres hovedsageligt på handelsskibe, støbte - på krigsskibe. Begge kommer i forskellige designs. På træskibe fremstilles stammen, afhængigt af skibets type og størrelse, af en enkelt blok hårdttræ, sædvanligvis eg, eller flere bjælker, der er præcist tilpasset hinanden og forbundet med hinanden. Isbryderstammen (som regel en støbt stålbjælke med en rille i den forreste del, som udelukker isbryderen fra at "glide" til siden) har en hældning, der sikrer, at isbryderen "kravler" op på isflagen under påvirkning af propellernes kraft. For eksempel har Lenin-isbryderen en stammemasse på omkring 70 tons, den er svejset af flere stykker af en støbt stålbjælke. Nogle gange kaldes stilken "vandskærer" eller "korn".
• Fragt  er en betaling for godstransport, opkrævet af rederne. Også en kontrakt om transport, herunder en beskrivelse af lasten, transportørens forpligtelser og gebyrets størrelse. Også lasten er under kontrakt for varigheden af ​​sidstnævnte..
• Futoks  - se Ramme .
• En fjord  er en smal og langstrakt, dyb, ofte forgrenet havbugt med stejle og høje bredder.

X

• Hvat-tali  - bruges til løft af små vægte, til optræk af grej, rengøring af stiger og lignende. De er baseret mellem to-skive og en-skive blokke.
• Walking streng - hver tråd af den løse ende af kablet til sprøjt, gør ild.
• Løbende ende  - det konventionelle navn for enden af ​​kablet, direkte brugt (flyttet), når du binder en knude. Se slutningen .
• Herbroket  - et plan i fartøjets stævn, dannet af chiks og afgrænset over og under af to regler.

C

• Zeikhvahter  - en officer af flådeartilleri, som havde kanoner, værktøjsmaskiner og granater i sit ansvar.
• Zeichmeister  - en generel stilling, der indtil 1830 kontrollerede dele af flådeartilleriet.
• Det hele  er et syn.
• Sejlcentret  er det fælles centrum af området for alle sejl.
• Kædekasse , ankerkasse  - rum under dæk i fartøjets stævn (på store fartøjer), normalt placeret under ankermekanismens installationssted, udstyret til at lægge ankerkæder.
• Tsigaly  - kabys anker øje.

H

• Kyllinger  er tykke brædder naglet til masten fra siderne, under toppen. Server for at opretholde langsalg.

W

• Shautbenakht (fra hollandsk  schout-bij-nacht - "natobservatør") - en admirals rang i den russiske flåde i første halvdel af det 18. århundrede; svarede til rang af kontreadmiral. Under felttoget var han på førerskibet og overvågede situationen.
• Fortøjningsline (fortøjningsende, fortøjning [53] ) (fra hollandsk.  zwaartouw [130] ) - kaj , reb , perlin , sheima , en karm som skibe i havnen lægger til palams og pæle , [ 131] vegetabilsk, syntetisk , stålkabel (nogle gange - kæde), hvormed skibet er fastgjort ved molen (eller beddingen) [132] . Fortøjningsender kan have en løkke (ild) i enden eller ej [133] .
• Fortøjning  - indflyvning og fastgørelse af fartøjet ved hjælp af reb (kabler) til molen, molen, tønden, muren eller dæmningen eller et andet fartøj.
• Fortøjningsanordning  - spir, pullerter, fairleads, balleplanker, udsigter designet til at holde fartøjet ved kaj eller side af et andet fartøj.
• Shvitsarven (schvitssarven [53] ) (fra hollandsk.  zwichtserving [134] ) - jernfastgørelse af kablerne.
• Schwyz-sarven-slynge  - en slynge, hvormed de nederste vanter trækkes sammen under oversejlet, når putens vanter fastgøres til de nederste vanter.
• Den sjette mine  er en type søminevåben, der blev brugt i slutningen af ​​det 19. århundrede. Det var en sprængladning placeret for enden af ​​en lang pæl.
• Shirstrék (shearstré belt) (af engelsk  sheerstrake ) - det øverste bælte af den ydre hud af skibsskroget, grænsende op til hoveddækket.
• Navneskilt  - et nummer på døren med navnet på rummet på skibet.
• Skiftebrætter  - en sammenhængende række af brædder, der løber langs hele fartøjets længde fra stævn til agterstævn. Designet til at forhindre forskydning af bulklast under rulning.
• Shkantsy  (fra hollandsk.  schans [135] - "en flok børstetræ") - en platform eller dæk på et sejlskib 1 niveau over taljen agter på det, hvor vagtofficererne var placeret og installerede kompasser. Senere blev "shkantsy" kaldt den del af det øverste dæk af et krigsskib mellem hoved- og mizzen-master. Shkantsy betragtede det som et hæderligt sted på skibet - de læste op foran rækkerne: manifester, ordrer, sætninger. Alle fik forbud mod at sidde og ryge på kvarteret, undtagen chefen (kaptajnen) på skibet og flagskibet.
• Shkatorina  - kanten af ​​sejlet [1] , beklædt med lyktros.
• Talje (fra hollandsk.  schavot - "stativ; stillads") på skibe og skibe - del af det øverste dæk fra formasten til hovedmasten. I sejlflåden var dette navnet på brede brædder lagt vandret langs siderne af træsejlskibe for passage fra forborgen til kvartdækket eller kvartdækket.
• Vedhæng  - et kort kabel med et fingerbøl eller blok, der bruges til at løfte både eller last [136] .
• Et vedhæng med musings  er et plantekabel, hvorpå der laves specielle musing-knuder for hver 30-40 centimeter. Tjener til at klatre i stedet for stiger, for eksempel i en båd, der står under et skud.
• Shkentros  - korte reb, der er fastgjort i den ene ende til øjerne ved små baser med en køjeophæng, og i den anden er de forbundet ved ringe med stifter.
• Skert  - et kort tyndt kabel eller en linie, der bruges til alle hjælpeformål.
• Remskive  - et hjul lavet af metal eller backout , monteret på en aksel og med en rille (balle) til et kabel langs den ydre cylindriske overflade.
• Shkimushgar  (shkimushka [53] , shkimka) (fra hollandsk  schiemansgaren [137] ) - et reb i dobbelttråd, en enkeltstrenget linje, snoet af skæghamp [138] . Normalt snoet fra to eller tre kabler og snoet til en kugle. Ved hjælp af det laves kabelholdere.
• Skipper (af hollandsk.  schipper ) - ejeren af ​​skibets ejendom og materielforsyning af et krigsskib, kaptajnen på et kommercielt sejlskib.
• Ark : 1) fra Holland.  schoot [139] - tackle, fastgjort til det nederste hjørne af det lige eller nederste bagerste hjørne af det skrå sejl (sving) og holdt i retning mod fartøjets agterstavn. Ark holder sejlets forlig i den ønskede position. "Sheets" kaldes også gear, fastgjort til de øverste hjørner af nødlappen; 2) fra schuit [140] - et fladbundet lastflodfartøj.
• En slange  er en løkke af et kabel, der dannes, når den er omkranset omkring en genstand [141] .
• Shlagov  - en jern- eller træbjælke indsat i topmastens udløber for at holde den på plads.
• Shlagtov  (fra hollandsk.  slothout [142] ) - en bjælke, der tjener som en stift i forbindelse af topmast med masten og bram-topmast med topmast [143] .
• Gateway (fra hollandsk  sluis [144] ) - en dæmning.
• Sloop (fra det hollandske  sloer [145] ) - 1) Sloop  - et sejlende krigsskib fra det 17. - midten af ​​det 19. århundrede med en rating på 20-24 kanoner eller lavere; 2) Sloop  - et eskorteskib i den britiske flåde i det 20. århundrede, ikke beregnet til operationer som en del af en eskadron; 3) En slup  er en type sejlerrigg.
• Davit ( plural davits) - lige eller buede bjælker af stål eller træ med hejser fastgjort på fartøjets sider; bruges til at søsætte både i vandet og hæve dem.
• Ramme  - kanten af ​​skibets skelet (fra den hollandske shpant - "rib", gigt  - "træ"). På små træskibe er de lavet af træer, der allerede har en naturlig krumning; på store er de samlet af separate stykker træ - futoks ; på metal - fra firkanter nittet / svejset til huden. Rammen kan have højre og venstre dele - højre og venstre tømmer ; hvert af tømmeret er opdelt i det nederste gulvtømmer og det øverste tømmer .
• Spytte  - et hul i dækket til at dræne ophobet vand over bord [1] og udstyret med et spydrør.
• Spiret  er en stor port med en lodret akse, der tjener til at hæve ankeret og vælge fortøjningsenderne.
• Spyron  - det samme som vædderen fra pansrede skibe fra det 19. og det tidlige 20. århundrede. Nogle gange er det aftageligt. I en forældet forstand - en skarp, fremspringende lang næse af en kabys. I bred forstand kan det referere til noget langt, fremspringende, skarpt (spore, spore, spids) [146] .
• Spur  - den nederste ende af masten eller topmast, dens "hæl". Det modsatte af top .
• Fjeder  - et kabel viklet ind i ankerbeslaget eller taget af ankeret - en kæde til at holde skibet i en given retning for mest effektivt at bruge artilleri ombord. Ligeledes - fortøjningsliner, filet fra stævnen og lagt i hækområdet eller omvendt filet fra agterstavnen til stævnområdet.
• Springtov (af hollandsk.  spriettouw ) - et reb, der tjener til at trække sejlet, dets nederste ende er i bunden af ​​masten, og den øverste ende er i sejlets øverste hjørne. [147]
• En spruit  er et simpelt stykke rigning, der bruges til at trække forliget fra et lige sejl ind i vinden på skarpe baner [148] . Sprøjten er fastgjort til krengels i forligets tarm. I vinden trækker spruyten bowline spruyt .
• Shrapnel  er et artilleriprojektil udstyret med færdiglavede submunitioner (sfæriske kugler, stænger osv.), Med en fjernsikring og en røgdannende sammensætning. Besad betydelig effektivitet til at besejre mandskab. Det mistede sin betydning i begyndelsen af ​​40'erne af det XX århundrede og gav plads til fragmentering og højeksplosive fragmenteringsskaller.
• Forstag  (fra hollandsk.  hjort [149] ) - stående riggegrej, der understøtter lodrette sparretræer i diametralplanet: master, topmaster.
• Shtandart  - statsoverhovedets flag, rejst på stedet for hans ophold. Officielt adopteret under Peter I.
• Stub  er en kraftig bjælke i skibets stævn- og agterende.
• Shtert (fra hollandsk  staart [150] ) er et kort tyndt kabel eller ledning, der bruges til nogle hjælpeformål.
• Rolig (fra hollandsk  stil [151] ) - stille, rolig.
• Styrbord  - styrbord side; arkaisme; de kaldte det sådan, fordi styreåren (hjelmen) var hængt på styrbord side (af hollandsk  schturen - "at styre"; jf. bagbord ).
• Stock (fra tysk  Stock - "pind" [152] [153] ) - enhver stang (stang), der har et særligt formål. [154]
• Storm (fra den hollandske  storm [155] ) - en storm.
• Stormtrap  - en rebstige med trætrin, sænket langs ydersiden eller ophængt fra et skud og brugt til at klatre op på et skib.
• Navigatøren er kaptajnens assistent, specialist i navigation.
• Shturtros  - et kabel baseret mellem rattet og styrestangen og passerer gennem en række faste blokke. Det tjener til at overføre kræfter fra rattet til styrestangen og gennem det til rattet.
• En bajonet (af hollandsk  steek [156] stack - “knude”) er en knude af kendt type, hvormed især tykke reb, perler, kabelreb bindes, rebet bindes til ankerøjet. [157]
• Bajonet (bajonet [ 158] ) (fra hollandsk.  steekbout [159] ) - et tyndt tackle, som bruges til at stramme sejlenes tankluff, når revene tages fra sidstnævnte; bajonetboltet  - en sømand, der er ved denne tackling [1] [160] .
• Shkhanechny journal  er det vigtigste officielle dokument om skibene fra den russiske sejlflåde. Fra det øjeblik, skibet gik ind i felttoget, blev alle begivenheder, der fandt sted på skibet under rejsen eller dets ankerplads, registreret i kronologisk rækkefølge i shkhanech-journalen løbende, fra det øjeblik, skibet gik ind i felttoget. I 1869 blev det omdøbt til en logbog.
• Skerry-flåde ( kabysflåde , roflåde ) - formationer af kamp- og hjælpefartøjer, hvis hovedbevæger var årer. Beregnet til operationer i skærgårdsområder, flodmundinger. Roflåden omfattede kabysser, scampaways, brigantiner, dubelbåde. Se robåd .
• Shkerbot (sherbot, skherbot) (fra hollandsk  scheerboot [161] ) - en båd, en langbåd til svømning i skær.
• Skærer (fra svensk skär [162] ) er en ophobning i kystområdet af små, for det meste klippeøer, adskilt af smalle stræder, over- og undervandsklipper og sten. Fordelt ud for kysten af ​​Finland, Sverige, Norge, Skotland, Canada. Skærene er op til 100 miles brede.

E

• Evolution (fra latin  evolutio  - deployment) - synkron ombygning af skibe (eller enheder) i en enkelt formation: fra en kamp- (eller march-) ordre til en anden.
• Ezelgoft ( hollandsk.  ezel gooft  - æselhoved) - en forbindelsesklemme af træ eller metal med to huller; med et hul sættes den på toppen af ​​masten eller topmast, og topmast eller bram-topmast affyres (mangler) ind i den anden . Ved ezelgoftens form kan man bestemme, på hvilke værfter sejlbåden er bygget. Briterne og amerikanerne laver ezelgoften i form af et parallelepipedum, mens franskmændene har det halvcirkelformet på toppen. Hollænderne udfører det i form af et æselhoved. På russisk-byggede sejlbåde kan du oftere se den hollandske ezelgoft end den engelske.
• Enter-drek  er et lille håndlavet katteanker. Da han gik ombord , skyndte han sig til fjendens skib for at få et mere pålideligt greb med det.
• Eskadron ( fr.  escadre ) er en stor enhed af krigsskibe af forskellige klasser.

Yu

• Yuzen (gyuzing) (fra hollandsk  huizing [163] ) - et reb af tre hampstrenge.
• Junga  (fra hollandsk.  jongen [164] - "dreng") - en teenager, der studerer maritime anliggender og optræder som sømand [1] .
• Yut  (fra hollandsk.  hytte [165] - "yut, kahyt") - den agterste del af fartøjets øverste dæk eller agteroverbygningen på fartøjet.
• Ufers  (fra flertallet hollandske  juffers [166] ) er en rund træklods uden remskive med tre gennemgående huller. På gamle sejlskibe var luferne bundet ind i de nederste ender af svøb.

I

• Ankerreb (se pertuline)
• Anker (skibsanker) - en anordning til at holde skibet på plads. Det anker, som skibet normalt sidder på, kaldes ankeret.
• Ankerkat - et anker med fire (nogle gange tre, fem) poter, en udbredt type anker til skibe og både og en speciel enhed (produkt) til at gå ombord eller storme befæstningsvæggene.
• Yacht (fra hollandsk  jacht [167] ).

Noter

1. ↑ 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 3 4 3 4 3 4 3 4 3 4 3 4 3 4 3 4 3 4 50 51 52 53 54 55 56 56 57 58 59 61 62 63 64 65 66 67 68 68 69 70 71 72 73 74 75 76 77 78 78 79 80 82 83 84 85 86 88 88 89 90 91 92 94 95 96 98 98 98 98 98 98 98 98 98 98 98 98 98 98 98 98 98 98 98 98 98 98 98 98 98 98 98 98 98 98 98 98 98 98 98 98 98 98 98 98 98 98 100 101 102 103 104 105 106 106 107 108 109 110 111 112 114 114 115 116 117 118 118 120 121 122 123 124 125 126 127 128 129 130 131 132 133 134 135 137 138 139 140 141 142 143 145 146 147 148 148 149 149 150 151 152 153 154 155 156 157 158 159 160 161 162 163 Stanyukovich K. M. Ordbog over marine termer fundet i historier .
2. ↑ 1 2 Kompas  // Militærleksikon  : [i 18 bind] / udg. V. F. Novitsky  ... [ og andre ]. - Sankt Petersborg.  ; [ M. ] : Type. t-va I. D. Sytin , 1911-1915.
3. ↑ Amingi // Encyclopedic Dictionary of Brockhaus and Efron  : i 86 bind (82 bind og 4 yderligere). - Sankt Petersborg. , 1890-1907.
4. ↑ Vakhtin V.V. Explanatory Marine Dictionary . - Sankt Petersborg. : Kommissær for Søministeriet N. G. Martynov, 1894. - 420 s.
5. ↑ Etymologisk ordbog over det russiske sprog af Max Fasmer "Akhtertov morsk . - bagreb, fra goll . achtertouw - det samme; se Möhlen 17"
6. ↑ Etymological Dictionary of the Russian Language af Max Fasmer "Kampvognen er den forreste del af det øverste dæk, fra Peter I's tid; se Smirnov 53. Lån. fra goll . bakboard , tysk . Bagbord - siden bag rorsmanden; jfr. engelsk _ tilbage - tilbage; se Kluge-Götze 32 ff. Ellers Konverter 1, 13"
7. ↑ Bakshtov  // Military Encyclopedia  : [i 18 bind] / udg. V. F. Novitsky  ... [ og andre ]. - Sankt Petersborg.  ; [ M. ] : Type. t-va I. D. Sytin , 1911-1915.
8. ↑ Bådbank  // Militærleksikon  : [i 18 bind] / udg. V. F. Novitsky  ... [ og andre ]. - Sankt Petersborg.  ; [ M. ] : Type. t-va I. D. Sytin , 1911-1915.
9. ↑ Bank, i maritime anliggender // Encyclopedic Dictionary of Brockhaus and Efron  : i 86 bind (82 bind og 4 yderligere). - Sankt Petersborg. , 1890-1907.
10. ↑ Banket, på skibet // Encyclopedic Dictionary of Brockhaus and Efron  : i 86 bind (82 bind og 4 yderligere). - Sankt Petersborg. , 1890-1907.
11. ↑ Butoks  // Military Encyclopedia  : [i 18 bind] / udg. V. F. Novitsky  ... [ og andre ]. - Sankt Petersborg.  ; [ M. ] : Type. t-va I. D. Sytin , 1911-1915.
12. ↑ Bayfoot // Encyclopedic Dictionary of Brockhaus and Efron  : i 86 bind (82 bind og 4 yderligere). - Sankt Petersborg. , 1890-1907.
13. ↑ 1 2 Benzel // Encyclopedic Dictionary of Brockhaus and Efron  : i 86 bind (82 bind og 4 yderligere). - Sankt Petersborg. , 1890-1907.
14. ↑ Arbor  // Military Encyclopedia  : [i 18 bind] / udg. V. F. Novitsky  ... [ og andre ]. - Sankt Petersborg.  ; [ M. ] : Type. t-va I. D. Sytin , 1911-1915.
15. ↑ Binet // Encyclopedic Dictionary of Brockhaus and Efron  : i 86 bind (82 bind og 4 yderligere). - Sankt Petersborg. , 1890-1907.
16. ↑ Bitsy  // Military Encyclopedia  : [i 18 bind] / red. V. F. Novitsky  ... [ og andre ]. - Sankt Petersborg.  ; [ M. ] : Type. t-va I. D. Sytin , 1911-1915.
17. ↑ Blind  // Forklarende ordbog over det levende store russiske sprog  : i 4 bind  / udg. V. I. Dal . - 2. udg. - Sankt Petersborg. : M. O. Wolfs  trykkeri , 1880-1882.
18. ↑ Blinda  // Great Soviet Encyclopedia  : i 66 bind (65 bind og 1 yderligere) / kap. udg. O. Yu. Schmidt . - M  .: Sovjetisk encyklopædi , 1926-1947.
19. ↑ Bokantsy  // Militærleksikon  : [i 18 bind] / udg. V. F. Novitsky  ... [ og andre ]. - Sankt Petersborg.  ; [ M. ] : Type. t-va I. D. Sytin , 1911-1915.
20. ↑ Bokantsy // Encyclopedic Dictionary of Brockhaus and Efron  : i 86 bind (82 bind og 4 yderligere). - Sankt Petersborg. , 1890-1907.
21. ↑ (Kilde: "Ordbog over fremmede ord inkluderet i det russiske sprog." Chudinov A.N., 1910)
22. ↑ Braga // Small Encyclopedic Dictionary of Brockhaus and Efron  : i 4 bind - St. Petersburg. , 1907-1909.
23. ↑ Brandkugel // Encyclopedic Dictionary of Brockhaus and Efron  : i 86 bind (82 bind og 4 yderligere). - Sankt Petersborg. , 1890-1907.
24. ↑ Brestrop  // Militærleksikon  : [i 18 bind] / udg. V. F. Novitsky  ... [ og andre ]. - Sankt Petersborg.  ; [ M. ] : Type. t-va I. D. Sytin , 1911-1915.
25. ↑ Breshtuk  // Military Encyclopedia  : [i 18 bind] / udg. V. F. Novitsky  ... [ og andre ]. - Sankt Petersborg.  ; [ M. ] : Type. t-va I. D. Sytin , 1911-1915.
26. ↑ Bryzgas  // Forklarende ordbog over det levende store russiske sprog  : i 4 bind  / udg. V. I. Dal . - 2. udg. - Sankt Petersborg. : M. O. Wolfs  trykkeri , 1880-1882.
27. ↑ Brykanets // Encyclopedic Dictionary of Brockhaus and Efron  : i 86 bind (82 bind og 4 yderligere). - Sankt Petersborg. , 1890-1907.
28. ↑ Buyrep // Encyclopedic Dictionary of Brockhaus and Efron  : i 86 bind (82 bind og 4 yderligere). - Sankt Petersborg. , 1890-1907.
29. ↑ Grigoriev V.V., Gryaznov V.M., Ship rigging , Ed. 4., revideret. og yderligere M., "Transport", 1975, s . 7 "Bøjeknuden bruges ved fastgørelse af bøjen til ankeret"
30. ↑ D.N. Ushakov. Ushakovs forklarende ordbog. - 1935-1940., 1959.
31. ↑ L. N. Ivanov, I. I. Khomyakov, N. P. Vdovichenko, I. A. Zagarin. Båd. Enhed og styring. - M . : Militært forlag under USSR's forsvarsministerium, 1959.
32. ↑ Enheden af ​​en seks-året yal Arkiveret 18. januar 2017 på Wayback Machine  (russisk)
33. ↑ Decks  // Militær encyklopædi  : [i 18 bind] / udg. V. F. Novitsky  ... [ og andre ]. - Sankt Petersborg.  ; [ M. ] : Type. t-va I. D. Sytin , 1911-1915.
34. ↑ 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Etymologisk ordbog over det russiske sprog af Max Fasmer"
35. ↑ Etymological Dictionary of the Russian Language af Max Fasmer "Waterstay er et reb, der fastgør bovsprydet til skibets stævn, gamle . vatarshtah, Ust. Hav. 1724; se Smirnov 71. Lån. fra goll . waterstach - det samme; se Möhlen 236"
36. ↑ Etymologisk ordbog over det russiske sprog af Max Fasmer “Vagt - pligt, sikkerhed (Kotoshikhin 32); Polere wachta fra ny.-v.-n. Wacht - vagt; se mi. EW 374; Konverter 1:68
37. ↑ Reef // Small Encyclopedic Dictionary of Brockhaus and Efron  : i 4 bind - St. Petersburg. , 1907-1909.
38. ↑ Etymologisk ordbog over det russiske sprog af Max Fasmer "Wuling, normalt flertal . vulingi - fastgørelse af stængernes samling ved hjælp af drejninger af rebet, for første gang Ust. Hav. 1720; se Smirnov 76; lån. fra goll . woeling - det samme; se Möhlen 239"
39. ↑ Etymologisk ordbog over det russiske sprog af Max Fasmer "Vintrep - topmast reb, fra goll . vindreep - det samme; se Möhlen 6"
40. ↑ Etymologisk ordbog over det russiske sprog af Max Fasmer "Gavan Zh ., Star . gavon, i Peter I's tid, 1697, havn - fra ham, 1702, samt Ust. Hav. 1720, men havnen (Shafirov); se Christiani 39; Zelenin, RFV 63, 410. Lån. fra nederland ., nzh.-kim . tilflugtssted - samme som hvor ny.-v.-n. hafen; se Möhlen 78; Konverter 1, 113; Matsenauer 165"
41. ↑ Etymologisk ordbog over det russiske sprog af Max Fasmer "Ganshpug - strikkepind, porthåndtag, spir, hav . (Pavl.), for første gang et geværsværd - det samme (Ust. sø. 1720); se Smirnov 80. Lån. fra goll . håndspaak; se Möhlen 76"
42. ↑ Etymologisk ordbog over det russiske sprog af Max Fasmer "Gardel Zh . - et reb til at hæve sejlet, også kardel. Lån. fra goll . kardeel, kordêl - et reb, som gennem det franske . cordelle: corde - reb, går tilbage til lat . chorda, græsk . χορδή; se Smirnov 134; Meulin 91; Matsenauer 165"
43. ↑ Etymologisk ordbog over det russiske sprog af Max Fasmer "Hafel Zh . - udsigt over en gård på en mizzen-mast (Pavl., Lavreev, etc.), fra Peter I's æra; se Smirnov 83. Lån. fra goll . gaffel - gårdarm med en gaffelende ende; se Kluge-Götze 182; Möhlen 64"
44. ↑ Helm-port // Encyclopedic Dictionary of Brockhaus and Efron  : i 86 bind (82 bind og 4 yderligere). - Sankt Petersborg. , 1890-1907.
45. ↑ Petrushevsky V.F. Gig, robåd // Encyclopedic Dictionary of Brockhaus and Efron  : i 86 bind (82 bind og 4 yderligere). - Sankt Petersborg. , 1890-1907.
46. ↑ Gini  // Military Encyclopedia  : [i 18 bind] / udg. V. F. Novitsky  ... [ og andre ]. - Sankt Petersborg.  ; [ M. ] : Type. t-va I. D. Sytin , 1911-1915.
47. ↑ Hyperites // Encyclopedic Dictionary of Brockhaus and Efron  : i 86 bind (82 bind og 4 yderligere). - Sankt Petersborg. , 1890-1907.
48. ↑ Mål // Encyclopedic Dictionary of Brockhaus and Efron  : i 86 bind (82 bind og 4 yderligere). - Sankt Petersborg. , 1890-1907.
49. ↑ Hals  // Military Encyclopedia  : [i 18 bind] / udg. V. F. Novitsky  ... [ og andre ]. - Sankt Petersborg.  ; [ M. ] : Type. t-va I. D. Sytin , 1911-1915.
50. ↑ Laststørrelse  // Militær encyklopædi  : [i 18 bind] / udg. V. F. Novitsky  ... [ og andre ]. - Sankt Petersborg.  ; [ M. ] : Type. t-va I. D. Sytin , 1911-1915.
51. ↑ Etymological Dictionary of the Russian Language af Max Fasmer “Dec er rummet mellem to dæk på et skib, hvor kanoner er placeret, siden 1701; se Christiani 39. Lånt. fra goll . dek - det samme eller engelsk . dæk, tysk . dæk; se Möhlen 53; Smirnov 100 og sl"
52. ↑ Etymologisk ordbog over det russiske sprog af Max Fasmer "Doc - startende med Peter I (1702); se Smirnov 109. Fra Goll . doc eller eng . dock (oprindeligt - afløb, tagrende) fra det . doccia, jfr. lat . *ductiō; se Christiani 38; Kluge-Götze 108"
53. ↑ 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 Max Fasmers etymologiske ordbog over det russiske sprog
54. ↑ Etymological Dictionary of the Russian Language af Max Fasmer “Drayrep er en tackling til at sænke en yardarm, for første gang i Ust. marine 1720; Smirnov 111. Fra salen . draaireep; se Meulin 58; Matsenauer 146"
55. ↑ Etymological Dictionary of the Russian Language af Max Fasmer "Dreg - et lille anker, for første gang drek, Ust. marine 1720; se Smirnov 111. Fra Goll . dreg - det samme (Möhlen 58; Matzenauer 147)"
56. ↑ Etymologisk ordbog over det russiske sprog af Max Fasmer "Drift, old . drift - Sæt marine 1720; se Smirnov 111. Muligvis neoplasma fra drift, drift fra goll . drijven - afvige fra kursen, drive, også - drive; se Möhlen 58 ff. Det er fonetisk svært at fremstille ordet drift fra hollandsk , engelsk . drift, i modsætning til Matzenauer (147), Smirnov (ibid)"
57. ↑ Søordbog, bogstav D. Hentet 14. juni 2013. Arkiveret fra originalen 20. februar 2020. (ubestemt)
58. ↑ Etymologisk ordbog over det russiske sprog af Max Fasmer "Drektov, dregtov - ankerreb (Pavl.), fra Goll . dregtouw - det samme; se Möhlen 58"
59. ↑ K. Badigin. Zagreb // På det iskolde hav. - M . : Stat. forlag for geografisk litteratur, 1956. - S. 337.
60. ↑ Sergeev N. M. Zadrait // Encyclopedic Dictionary of Brockhaus and Efron  : i 86 bind (82 bind og 4 yderligere). - Sankt Petersborg. , 1890-1907.
61. ↑ Etymological Dictionary of the Russian Language af Max Fasmer "Kabelgat, kabalgat, kabalgat - et rum under dækket i skibets stævn (som et pakhus), også kabaugat. Lån. fra goll . kabelgat - det samme eller tysk . kabelgat; se Möhlen 87; Kalima, RS 5, 83; Zelenin. IORYAS 10, 2, 455"
62. ↑ Etymological Dictionary of the Russian Language af Max Fasmer “Kabolka er en kabeltråd, en tråd til at sno reb. Ifølge Möhlen (86), fra Gaulle . kabelgaren - det samme som shkimushka, shkimushgar - et reb i en dobbelt tråd - fra goll . schiemansgaren"
63. ↑ Kilson // Encyclopedic Dictionary of Brockhaus and Efron  : i 86 bind (82 bind og 4 yderligere). - Sankt Petersborg. , 1890-1907.
64. ↑ Definition af  MODFLØD . www.merriamwebster.com. Hentet 4. september 2018. Arkiveret fra originalen 4. september 2018.
65. ↑ Coordinate  // Military Encyclopedia  : [i 18 bind] / udg. V. F. Novitsky  ... [ og andre ]. - Sankt Petersborg.  ; [ M. ] : Type. t-va I. D. Sytin , 1911-1915.
66. ↑ MES, 1991 , s. bind 2, s.110-111.
67. ↑ Maritime vilkår.
68. ↑ 1 2 Krengels  // Militærleksikon  : [i 18 bind] / udg. V. F. Novitsky  ... [ og andre ]. - Sankt Petersborg.  ; [ M. ] : Type. t-va I. D. Sytin , 1911-1915.
69. ↑ Chernyshev, 2002 , s. 431.
70. ↑ [dic.academic.ru/dic.nsf/dic_fwords/40405 LISEL] // Akademik hjemmeside (dic.academic.ru)  (Dato for adgang: 8. september 2014)
71. ↑ Etymologisk ordbog over det russiske sprog af Max Fasmer "lufers - det samme"
72. ↑ Etymologisk ordbog over det russiske sprog af Max Fasmer "Gluvers - en sløjfe nedefra på sejlet, lufere - det samme. Lån. fra goll . leuver, (pl. -s) - samme; se Möhlen 121"
73. ↑ Etymologisk ordbog over det russiske sprog af Max Fasmer “Luger er en to- eller tremastet coaster. Fra engelsk . lugger eller ham . Lugger - det samme (Heise)"
74. ↑ Etymologisk ordbog over det russiske sprog af Max Fasmer “Magerman er en del af skibets rigning. Fra Holland ., Nzh.-tysk . magerman - det samme; se Möhlen 130; Matzenauer, LF 10, 57"
75. ↑ Mashtmaker // Marine encyklopædisk opslagsbog / Ed. N. N. Isanina. - L . : Skibsbyggeri, 1987. - T. 1. - S. 421. - 30.000 eksemplarer.
76. ↑ Set, i skibsbygning // Encyclopedic Dictionary of Brockhaus and Efron  : i 86 bind (82 bind og 4 yderligere). - Sankt Petersborg. , 1890-1907.
77. ↑ Etymological Dictionary of the Russian Language af Max Fasmer "Riddere - fastgørelse, reb, hvormed en båd er fastgjort til dækket, marine . Lån. fra goll . naaitouw, naaiing ; se Möhlen 137 ff.; Matzenauer 261; Zelenin, RFV 63, 405"
78. ↑ Marine Encyclopedic Dictionary - L . : "Shipbuilding", 1991 - ISBN 5-7355-0280-8
79. ↑ Etymologisk ordbog over det russiske sprog af Max Fasmer "Packetboat for første gang i 1703, under Peter I (Smirnov 216). Sandsynligvis gennem gollen . rakket-boot - postskib (Meulen 147; Christiani 38)"
80. ↑ Etymological Dictionary of the Russian Language af Max Fasmer “Pal er en jernprop, en bunke til fortøjning, en archang. (Underst.) og i andre (Dal). Fra nederland . pal - den samme eller nzh.-nem . kammerat; se Möhlen 147; Matsenauer 269"
81. ↑ Etymologisk ordbog over det russiske sprog af Max Fasmer "Pertulin, pertulen, m . - ankerreb eller kæde, marine . (Dal), for første gang - porturlein, Ust. marine 1720; se Smirnov 233. Fra Goll . portuurlijn - det samme (Möhlen 156)"
82. ↑ Regler for klassificering og konstruktion af skibe. Del I Klassifikation. Arkivkopi dateret 22. marts 2022 på Wayback Machine - 1. - St. Petersburg, FAU "Russian Maritime Register of Shipping", 2018. - S. 5-7. - 68 sek. - ISBN 978-5-89331-345-1 .
83. ↑ 1 2 3 Russian River Register. Bind 1. Arkiveret 9. december 2020 på Wayback Machine . Konsortiet "Kodeks". Elektronisk fond af juridisk og normativ-teknisk dokumentation . Russisk flodregister.
84. ↑ Retningslinjer for klassificering og certificering af små fartøjer. Retningslinje R.044-2016. Arkivkopi dateret 2. marts 2022 på Wayback Machine - 1. - Moskva: Russian River Register, 2016. - S. 8-10. — 75 sek.
85. ↑ 1 2 Regler. Regler for klassificering og inspektion af flydende objekter (RCPO) Arkivkopi dateret 14. februar 2022 på Wayback Machine / N. A. Efremov. - 1. - Moskva: Russian River Register, 2017. - S. 6-9. — 86 s.
86. ↑ Regler for klassificering og konstruktion af skibe. Del I Klassifikation. Arkivkopi dateret 22. marts 2022 på Wayback Machine  - 1. - St. Petersburg, FAU "Russian Maritime Register of Shipping", 2018. - S. 5-7. - 68 sek. - ISBN 978-5-89331-345-1 .
87. ↑ Retningslinjer for klassificering og certificering af små fartøjer. Retningslinje R.044-2016. Arkivkopi dateret 2. marts 2022 på Wayback Machine  - 1. - Moskva: Russian River Register, 2016. - S. 8-10. — 75 sek.
88. ↑ Regler. Regler for klassificering og inspektion af flydende objekter (RCPO) Arkivkopi dateret 14. februar 2022 på Wayback Machine / N. A. Efremov. - 1. - Moskva: Russian River Register, 2017. - S. 6-9. — 86 s.
89. ↑ GOST R ISO 6216-2005 Skibsbygning. Indenlandsk forsendelse. Pilotbåde. Klassificering og grundlæggende krav (som ændret), GOST R af 28. december 2005 nr. ISO 6216-2005 . docs.cntd.ru. Hentet 24. november 2019. Arkiveret fra originalen 19. november 2019. (ubestemt)
90. ↑ Regler for klassificering og konstruktion af skibe. Del I Klassifikation. Arkivkopi dateret 22. marts 2022 på Wayback Machine - 1. - St. Petersburg, FAU "Russian Maritime Register of Shipping", 2018. - S. 8-9. - 68 sek. - ISBN 978-5-89331-345-1 .
91. ↑ Polundra . Fasmers Etymologiske Ordbog (29. marts 2017). Hentet 10. december 2017. Arkiveret fra originalen 12. oktober 2017. (Russisk)
92. ↑ Roberts, JP Dizionario Italiano-Inglese , s. 306.
93. ↑ Yut // Encyclopedic Dictionary of Brockhaus and Efron  : i 86 bind (82 bind og 4 yderligere). - Sankt Petersborg. , 1890-1907.
94. ↑ Etymologisk ordbog over det russiske sprog af Max Fasmer "Rering, ruring - rebvikling af en jernankerring for at beskytte mod rust. Fra ny-i.-n ., Nzh.-Tysk . röring eller (form i -y-) fra niderl . roering - det samme (Möhlen 168 et al.; Matzenauer 293)"
95. ↑ Etymological Dictionary of the Russian Language af Max Fasmer “Ref er navnet på en del af sejlet, archang . (Sub.), for første gang i sættet. marine 1720 (Smirnov 264). Fra goll . reev; se Möhlen 165 ff.; Konverter II, 205"
96. ↑ Etymologisk ordbog over det russiske sprog af Max Fasmer "Reefslægt . n . -a - et reb med knob og ringe til at forkorte sejlene, tage rev, revelån. fra goll . rev, rif - det samme eller engelsk . rev - rev, at rev - rev; se Matzenauer, LF 16, 187; Möhlen 165 og sl"
97. ↑ Reef // Encyclopedic Dictionary of Brockhaus and Efron  : i 86 bind (82 bind og 4 yderligere). - Sankt Petersborg. , 1890-1907.
98. ↑ Bant // Encyclopedic Dictionary of Brockhaus and Efron  : i 86 bind (82 bind og 4 yderligere). - Sankt Petersborg. , 1890-1907.
99. ↑ Etymological Dictionary of the Russian Language af Max Fasmer "Rym er en ankerring, archang . (Sub.), gammel . rom havn - en ring til sikring af udstyr på et skib, Breve og papirer af Peter V. (Smirnov 265). Sidstnævnte forklarer fra goll . ring - ring + roort - hul i siden af ​​fartøjet; mindre tilfredsstillende er galdens arbejde . riem - bælte (Mazenauer, LF 18, 245). ons øjebolt. Muligvis også fra goll . riemroort (mundtlig kommunikation af Scheller)"
100. ↑ Etymologisk ordbog over det russiske sprog af Max Fasmer "Rymbolt - en bolt med en ring. Fra goll . ringbout - det samme, tæt på bolten (se); se Möhlen 167 ff. Herfra, måske øjet (se ovenfor) ved reduktion "
101. ↑ Anikin A. E. Russian Etymological Dictionary , udgave 5, s. 34 " Rynda-bulin - "et kort stykke kabel bundet til tungen på en skibsklokke 'inkluderer b ° og rynda (Bogorodsky RILL 4, 1988: 146-147)"
102. ↑ Etymologisk ordbog over det russiske sprog af Max Fasmer "for første gang ref sæson"
103. ↑ Etymological Dictionary of the Russian Language af Max Fasmer “Sezen er et reb til at binde et sejl til en yardarm, archang . (Dal, Dv.), første gang ref sæson, Set. marine 1720 (Smirnov 264). Fra goll . gribe - det samme eller rev gribe (se ref), beslaglægge - at binde reb fra engelsk . grab fra St. French . saisir (Holthausen 176); jfr. Meulin 184; Matzenauer 409"
104. ↑ Etymologisk ordbog over det russiske sprog af Max Fasmer “Splesen m . - sammensmeltning af to reb, plask - fastgør, væv (reb). Fra goll . splitsen - det samme, kløvning - splejsning af reb; se Möhlen 193; Konverter II, 365"
105. ↑ Etymological Dictionary of the Russian Language af Max Fasmer "Stapel m ., morsk ., - en platform og en anordning til at søsætte skibe. Fra Holland ., Nzh.-tysk . starel - det samme; se Möhlen 199. Ikke fra engelsk . hæfteklammer (steipl) - det samme, i modsætning til Baudouin de Courtenay (Dal 4, 506)"
106. ↑ Etymological Dictionary of the Russian Language af Max Fasmer "Styrbord hav ., - styrbord. Fra engelsk . styrbord - styrbord side af skibet (Matsenauer, 312) "
107. ↑ Etymologisk ordbog over det russiske sprog af Max Fasmer "Stenga morsk . , old . steng, siden 1714; se Smirnov 282. Her medtages også talrige afledte: grotsteng, bramsteng og andre. Lån. fra goll . stæng, næppe fra det . Stänge - det samme, længere - fra goll . groote steng, bramsteng; se Möhlen 201»
108. ↑ Etymologisk ordbog over det russiske sprog af Max Fasmer "Stengvant, stenvant - klæder, der understøtter topmasten fra siderne. Fra goll . stengewant - det samme (Möhlen 234; Matzenauer 312). Sidstnævnte fremstillede af det . Stängewant"
109. ↑ Kampdannelse af skibe  // Militær encyklopædi  : [i 18 bind] / udg. V. F. Novitsky  ... [ og andre ]. - Sankt Petersborg.  ; [ M. ] : Type. t-va I. D. Sytin , 1911-1915.
110. ↑ Etymologisk ordbog over det russiske sprog af Max Fasmer "Slynge - en ring eller løkke på et grej eller kæde, hav . (Dal), linje - det samme. Lån. fra nederland . strop, nzh.-nem . strop - det samme; se Möhlen 207. Streckel (AfslPh 28, 496) har næppe ret i at bringe dette ord nærmere streng , D.V.N. strûben - hæve, bakke op"
111. ↑ Etymologisk ordbog over det russiske sprog af Max Fasmer "Takelazh- slægten. n . åh, gamle . rigning, sæt. marine 1720; se Smirnov 287. Fra Goll . takelage - det samme; se Möhlen 208 ff. Rigging master - fra goll . takelagemeester; se Meulen, ibid.»
112. ↑ Etymologisk ordbog over det russiske sprog af Max Fasmer “Takel m . - fartøjets udstyr. Fra nederland . takl eller nzh.-nem . takl; se Möhlen 208; Croise van der Kop, IORYAS 15, 4, 16"
113. ↑ Etymological Dictionary of the Russian Language af Max Fasmer "Tali pl., (mindre ofte tal j.) - en skibsport af to blokke, mellem hvilke et reb passerer, allerede i Ust. marine 1720; se Smirnov 287. Fra Holland . talie - det samme eller nyt.-i.-it. Talje, ons-Nzh.-tysk . tallige fra det . taglia - talje fra lat . tālea — skrot; se Meulen 207 ff.; Matsenauer 342"
114. ↑ Etymological Dictionary of the Russian Language af Max Fasmer "Talrep er et tackle, hvorved luferne trækkes sammen, hav . (Dal), tast . tarlepa, archang . (Sub.). Fra goll . taleer, taljereer - det samme; se Möhlen 210; Matsenauer 413"
115. ↑ 1 2 Grigoriev V.V., Gryaznov V.M., Ship rigging , Ed. 4., revideret. og yderligere M., "Transport", 1975, 112 s.
116. ↑ Etymologisk ordbog over det russiske sprog af Max Fasmer "Telt - fra engelsk . telt - det samme; tværtimod er en markise et telt, kun russisk-tslav . (Zlatostr. XII århundrede; se Srezn. III, 948). Gennem ons-græsk . τέντα - det samme fra narodnolat . tenda - telt fra tendō, -ere - at strække; se Vasmer, IORYAS 12, 2, 281; Gr.-sl. dette. 200; G. Mayer, Ngr. St. 3, 65. Nok mere fra Gaulle . telt , hvilket er hvad derivaterne peger på; se Möhlen 211 ff.
117. ↑ Transom // Encyclopedic Dictionary of Brockhaus and Efron  : i 86 bind (82 bind og 4 yderligere). - Sankt Petersborg. , 1890-1907.
118. ↑ Etymologisk ordbog over det russiske sprog af Max Fasmer "Trap - trapper (på et skib) (Melnikov, Dal). Fra nederland . fælde - det samme; jfr. ny-i.-n . Terre - trapper; se Möhlen 216; Matzenauer 350; Goryaev, ES 374"
119. ↑ Etymologisk ordbog over det russiske sprog af Max Fasmer "Reb, for eksempel. archang . (Sub.), Olonetsk . (Sandpiper.). Fra nederland . tros - kabel, reb, der sammen med ons-Nzh.-Tysk . trosse går tilbage til det franske . bukse fra bukse - twist, jf. lat . tortiare - det samme; se Möhlen 217; Kluge-Götze 631"
120. ↑ Etymologisk ordbog over det russiske sprog af Max Fasmer "Tryum star . ruim, under Peter I; se Smirnov 268. Fra goll. ᾽t ruim, in ᾽t ruim - rummet, hvorfra indgangen er den nederste del af lastrummet; se Möhlen 172; Matzenauer 352 et al.; Goryaev 378"
121. ↑ Etymologisk ordbog over det russiske sprog af Max Fasmer "Fal rod. n . -a - tackle til at hæve og sænke sejlet (Lavrenev), allerede i Ust. marine 1720; se Smirnov 302. Fra Holland . val - det samme eller nzh.-nem . fald (Möhlen 221 ff.; Matzenauer 154). Tvivlsomt arbejde fra engelsk . fald (Croise van der Kop; se IORAS 15, 4, 21). Dette ord forekommer i talrige tilføjelser; se Meulen, ibid.»
122. ↑ Etymological Dictionary of the Russian Language af Max Fasmer "Falen, falin - den ende, der kastes fra en båd og bindes på kysten. Fra goll . vanglijn - det samme; se Möhlen 222"
123. ↑ Etymological Dictionary of the Russian Language af Max Fasmer “Falrep er et reb strakt langs siderne af stigen, falerp er det samme (Lavrenev). Fra goll . valreer - det samme; se Möhlen 222; Matsenauer 154"
124. ↑ Den etymologiske ordbog over det russiske sprog af Max Fasmer "Bilværket - fra det . * Falschbord, bogstaveligt talt - en falsk tavle
125. ↑ Etymologisk ordbog over det russiske sprog af Max Fasmer "Farway - allerede i Peter I's æra, 1719; se Smirnov 304. Fra Holland . vaarwater - det samme, nzh.-nem . farvande; se Meulin 221; Matzenauer 155; Christiani 39"
126. ↑ Etymologisk ordbog over det russiske sprog af Max Fasmer "Panel, fillenga - en del af døren, tømrer. Fra ny.-v.-n. _ Füllung - fyldning, dørpanel, ons-Nzh.-Tysk . vullinge (Cass 84); se Bulich, RFV 15.356; Matsenauer 157"
127. ↑ Etymological Dictionary of the Russian Language af Max Vasmer "Flortimbers - bunden af ​​båden, en del af rammerne direkte på tværs af kølen, havet ., gammel . flor-timboer; se Smirnov 310. Fra engelsk . gulvtømmer - gulvstænger, bund
128. ↑ Etymological Dictionary of the Russian Language af Max Fasmer “Fock er navnet på sejlet på formasten, begyndende med Peter I; se Smirnov 311. Fra Holland , Nzh.-tysk . fok - det samme (se Meulen 62; Matzenauer 159; Croise van der Kop, IORAS 15, 4, 16). Derfor de talrige derivater: phocabras - gear til at flytte focray, gammel . phocobrases pl ., Sæt. marine 1720; se Smirnov 310 ff., fra Holland . fokkebras - det samme; foquants pl . - ligklæder, der understøtter formasten, sæt. marine 1720, fra Holland . fokkewant - samme (Smirnov 311; Möhlen 234); fockseil - sejlfock fra netherl . fockzeil (Möhlen 62); fokmast, gammel . fokmashta, fra Peter I (Smirnov 311), fra Holland . fokkemast (Möhlen 133); fockray - nederste gård på formasten, gammel . fokraa, fokraina, Set. marine 1720, fra Holland . fokkera, fokkeree (Möhlen 158 ff.); foxtagsel, fra nederland . fokkestagzeil - det samme (Möhlen 198)"
129. ↑ Etymological Dictionary of the Russian Language af Max Fasmer "Fordun er et fast redskab til at støtte topmast, hav ., sammen med pardun - det samme (se ovenfor), fra goll . pardoen; f-, tilsyneladende, udviklet under indflydelse af talrige marine. vilkår i for- fra goll . voor- (se forbramsel); jfr. også Matzenauer 160, 387"
130. ↑ Etymologisk ordbog over det russiske sprog af Max Fasmer "Shvartov Rod . n . -a - fortøjningsreb (Lavrenev), for første gang fortøjning, Ust. marine 1720; se Smirnov 327. Herfra til fortøjning, til fortøjning. Fra goll . zwaartouw - fortøjninger; se Meulen 245 ff.; Matsenauer 340"
131. ↑ Skabelon:VTTSD2
132. ↑ Shvartovs // Encyclopedic Dictionary of Brockhaus and Efron  : i 86 bind (82 bind og 4 yderligere). - Sankt Petersborg. , 1890-1907.
133. ↑ Send enheder og systemer. (utilgængeligt link) . Hentet 13. marts 2011. Arkiveret fra originalen 28. juni 2012. (ubestemt) 
134. ↑ Etymologisk ordbog over det russiske sprog af Max Fasmer "Shvitsarven, shvitssarven m . - jernfastgørelse af fyrene, marine . (Dal). Fra goll . zwichtserving - det samme; se Möhlen 247 ff.
135. ↑ Etymological Dictionary of the Russian Language af Max Fasmer "Shkantsy pl ., Morsk ., For første gang i Ust. marine 1720; se Smirnov 329. Fra Goll . schans - samme, ny-i.-n . Schanze - samme fra ons-V.-N . schanze - en flok børstetræ; se Meulen 174 ff.; Matzenauer 174 og sl "
136. ↑ Vedhæng // Encyclopedic Dictionary of Brockhaus and Efron  : i 86 bind (82 bind og 4 yderligere). - Sankt Petersborg. , 1890-1907.
137. ↑ Etymologisk ordbog for det russiske sprog af Max Fasmer "Shkimushka, shkimushgar - et reb i en dobbelt tråd - fra gull . schiemansgaren"
138. ↑ Shkimushgar // Encyclopedic Dictionary of Brockhaus and Efron  : i 86 bind (82 bind og 4 yderligere). - Sankt Petersborg. , 1890-1907.
139. ↑ Etymological Dictionary of the Russian Language af Max Fasmer "Shkot er et reb i de nederste hjørner af sejlet for at strække det i bredden, gammel . shkhot, Set. marine 1720; se Smirnov 341. Fra Holland . schoot - samme, jf.-n.-nem . schôte, som er knyttet til ny.-v.-n. Schoss - køn; se Möhlen 181 ff.; Kluge-Götze 541"
140. ↑ Etymologisk ordbog over det russiske sprog af Max Fasmer “Shkot er et fladbundet fragtfartøj. Fra nederland . schuit - en lille flodbåd, mellem-N.-tysk . schûte - det samme; se Möhlen 183 ff.; Kluge-Götze 546. Se blad»
141. ↑ Hose, marine term // Encyclopedic Dictionary of Brockhaus and Efron  : i 86 bind (82 bind og 4 yderligere). - Sankt Petersborg. , 1890-1907.
142. ↑ Etymologisk ordbog over det russiske sprog af Max Fasmer "Shlagtov - et træ med en topmast, hav . Lån. fra goll . slothout - det samme; se Möhlen 187 ff.
143. ↑ Shlagtov // Encyclopedic Dictionary of Brockhaus and Efron  : i 86 bind (82 bind og 4 yderligere). - Sankt Petersborg. , 1890-1907.
144. ↑ Etymological Dictionary of the Russian Language af Max Fasmer "Sluice genus. n . -a, for første gang en sluse, ved Peter I, også porte, pl . (se Smirnov 330), også polsk . Sluz, Sluz. Fra nederland . sluis - gateway eller nzh.-it. slü̂se , mellemnytysk . slûse fra lat . exclūsa - gateway, dæmning; se Möhlen 188; Matzenauer 308; Goryaev, ES 424"
145. ↑ Etymological Dictionary of the Russian Language af Max Fasmer "En slup er en type tre-mastet krigsskib med omkring tredive kanoner", gammel . Fra nederland . sloer - båd fra sluipen - rutsjebane jf.-v.-n. sliefen - det samme; se Meulen 186 ff.; Matzenauer 328. Tværtimod en båd (begyndende med Peter I, 1703; se Christiani 40), sandsynligvis gennem nj.-tysk . slûpe, ny-i.-n ., gammel . schlupe (1647; se Kluge-Götze 506). Hos Radishchev (16): slyubka "
146. ↑ Spyron // Encyclopedic Dictionary of Brockhaus and Efron  : i 86 bind (82 bind og 4 yderligere). - Sankt Petersborg. , 1890-1907.
147. ↑ Etymological Dictionary of the Russian Language af Max Fasmer "Springtov er et reb, der tjener til at trække sejlet, dets nederste ende er i bunden af ​​masten, og dets øverste ende er i det øverste hjørne af sejlet. Forklaret fra salen . spriettouw - det samme; se Möhlen 194 ff. Hvad angår næsen, refererer den sidste lærde til udskylning"
148. ↑ Spruit // Encyclopedic Dictionary of Brockhaus and Efron  : i 86 bind (82 bind og 4 yderligere). - Sankt Petersborg. , 1890-1907.
149. ↑ Etymological Dictionary of the Russian Language af Max Fasmer “Ophold er et tykt reb, en fyr, der styrker masten eller topmasten forfra, allerede i Ust. marine 1720; se Smirnov 334. Fra Goll . hjort - det samme, tysk . Hjorte - forstag; se Matzenauer 335; Meulen 196 ff., hvor talrige derivater er givet"
150. ↑ Etymological Dictionary of the Russian Language af Max Fasmer "Shtert - et reb af en bøje, bøje, gammel . start tou, sæt. marine 1720 (se Smirnov 335), folk . shkert. Lån. fra nederland . staart - hale, kort reb, staarttouw - shtert eller lavere-tysk , ny-i.-n . stert - det samme; se Möhlen 196"
151. ↑ Etymologisk ordbog over det russiske sprog af Max Fasmer "Rolig m . - ro. Fra goll . stil - stille, rolig (Möhlen 202), og ikke ude af det . Stille - stilhed, ro, rolig (Goryaev, ES 426) "
152. ↑ Geologisk ordbog: i 2 bind. / Ed. K. N. Paffengolts og andre - M .: Nedra, 1978.
153. ↑ Mountain Encyclopedia. / Ed. E. A. Kozlovsky. - M .: Soviet Encyclopedia, 1984-1991.
154. ↑ Samoilov K.I. Marine Dictionary. - M.–L.: State Naval Publishing House af NKVMF i USSR, 1941.
155. ↑ Etymologisk ordbog over det russiske sprog af Max Fasmer "Storm for første gang ved Peter I, 1696 (Christiani, 40), også i Ust. maritim _ 1720 (se Smirnov 337). Fra nederland . storm - "storm", ons-N-tysk . storm; se Möhlen 205; M. - E. 3, 1108; Transfiguration, Proceedings I, 108"
156. ↑ Etymologisk ordbog over det russiske sprog af Max Fasmer "Bayonet - fra Holland . stak »
157. ↑ Forklarende ordbog over det levende store russiske sprog af Vladimir Dal “ Shtyk morsk . - en knude af kendt type, hvormed især tykke reb, perlin, kabel bindes, rebet bindes til ankerøjet. Strik med en bajonet, men tag fat i enderne med en hæl "
158. ↑ Forklarende ordbog over det levende store russiske sprog af Vladimir Dahl “Bayonet (- bout ) m . maritim _ - et reb, hvormed kanten (bladet) af sejlet er fastgjort til benet (enden) af gården, når du tager rev "
159. ↑ Etymologisk ordbog over det russiske sprog af Max Fasmer “Bayonet er et reb, hvormed sejlets ender bindes til enderne af gården. Fra goll . steekbout - det samme; se Möhlen 200"
160. ↑ Forklarende ordbog over det levende store russiske sprog af Vladimir Dahl “ Bajonet (- bout ) m . maritim _ - et reb, hvormed kanten (bladet) af sejlet er fastgjort til benet (enden) af gården, når du tager rev "
161. ↑ Etymologisk ordbog over det russiske sprog af Max Fasmer "Shkerbot - en båd, en langbåd til at sejle i skær, sherbot - den samme, gammel . shkherbot, shcherbot - begge med udgangspunkt i Peter I; se Smirnov 340, 342. Fra Goll . scheerboot - det samme; se Möhlen 176; Smirnov, der. Mindre acceptabelt er et arbejde fra det . Scheerboot - det samme, i modsætning til Goryaev (Tilføj. I, 58) "
162. ↑ Etymologisk ordbog over det russiske sprog af Max Fasmer “Skhera for første gang skerry, fra Peter I, 1713; se Smirnov 341. Fra sw . skær - skær; se Grotte, Phil. Enkelt gang. 2, 379; Goryaev, tilføj. I, 57; Möhlen 175 og sl"
163. ↑ Etymologisk ordbog over det russiske sprog af Max Fasmer "Yuzen m . - et reb af tre hampstrenge, nautisk , gammelt . güzing, Set. marine 1720 (Meulin). Fra nederland . huizing - det samme, nzh.-ham . hüsing fra hus - hus, altså oprindeligt. hjemmelavet produkt (Stenzel 172); se Möhlen 82 ff.
164. ↑ Etymologisk ordbog over det russiske sprog af Max Fasmer "Jung at Peter I: cabins and dekyungs pl . Lån. fra goll . jongen - dreng, kajuitjongen, dekjongen; se Möhlen 84 ff. Forklaringerne fra den er ikke mere vellykkede . Junge - dreng, hyttedreng på Croise van der Kop (IORYAS 15, 4, 23) "
165. ↑ Etymological Dictionary of the Russian Language af Max Fasmer "Yut - agter, bageste tredjedel af dækket (Lavrenev, Dal), for første gang gyut, Ust. marine 1720 (se Möhlen, nedenfor, misforstået af Bernecker, se nedenfor). Lån. fra gol. hytte - yut, hytte; se Möhlen 83; Bernecker I, 83; Trans., Proces I, 130; Goryaev, ES 433"
166. ↑ Etymological Dictionary of the Russian Language af Max Fasmer “Ufers er en skråblok med jernbesatte huller. Fra goll . ( pl .) juffers - det samme; se Möhlen 85; Matsenauer 186"
167. ↑ Etymological Dictionary of the Russian Language af Max Fasmer "En yacht fra midten af ​​det 17. århundrede ifølge Croise van der Kop (IORYAS 15, 4, 38 et seq.), også i Ust. marine 1720; se Smirnov 353. Sandsynligvis fra Gaulle . jasht - det samme; se Möhlen 84; Transfiguration , Proceedings I, 142. Eventuelt også lån af ny.-v.-n. Jacht - yacht (Goryaev, ES 437) "

Litteratur

• Raizberg B. A., Lozovsky L. Sh., Starodubtseva E. B. Moderne økonomisk ordbog. - 5. udg., revideret. og yderligere — M. : INFRA-M, 2006. — 495 s.
• Naval Dictionary / Kap. red.: Øverstkommanderende for flådens flådeadmiral V. N. Chernavin . - M . : Military Publishing House, 1990. - 511 s. — 100.000 eksemplarer.  — ISBN 5-203-00174-x .
• Chernyshev A. A. russisk sejlerflåde. Vejviser. - M . : Military Publishing House , 2002. - T. 2. - 480 s. - (Den russiske flådes skibe og fartøjer). - 5000 eksemplarer.  — ISBN 5-203-01789-1 .
• Marine Encyclopedic Dictionary (i 3 bind) / Ed. Dmitrieva V. V. - St. Petersborg. : Skibsbyggeri, 1991. - ISBN 5-7355-0280-8 .
• L. N. Ivanov, I. I. Khomyakov, N. P. Vdovichenko, I. A. Zagarin. Båd. Enhed og styring. - M . : Militært forlag under USSR's forsvarsministerium, 1959.
• Ordbog over marine termer // Havets hemmeligheder: Samling (Marryat F. Midshipman Tikhonya; Melville G. Benito Sereno. Billy Bud, fore-Mars-sejler). - M.: VOK, 1990. - S. 599-602.
• Stanyukovich K. M. Ordbog over marine termer fundet i historier .

Links

• Sejlskibe, sejlerudstyr, sparre, rigning  (utilgængeligt link - historie ) Hentet 12. juni 2017.
• Begreber brugt i godstransport  (utilgængeligt link - historie ) Hentet 12. juni 2017.
• Nautiske termer  (utilgængeligt link - historie ) Hentet 12. juni 2017.
• Sejlads modellering. Ordbog over marine termer.