Navigationslys - et sæt belysningsanordninger designet til at udpege et skib eller fly , angiver dets type, såvel som arten af bevægelse eller parkering om natten. En analog til navigationslys på landtransport er markeringslys .
Navigationslys til skibe og flod- søfartøjer skal overholde kravene i de internationale regulativer til forebyggelse af kollision af fartøjer (COLREG'er) . Navigationslys fra flodfartøjer på indre vandveje i Den Russiske Føderation skal overholde kravene i reglerne for navigation på indre vandveje i Den Russiske Føderation. På nuværende tidspunkt bruges elektriske lys udstyret med Fresnel-linser og lysfiltre som navigationslys .
Placering af lys | Betyder |
---|---|
ENKEL FARTØJ PÅ KØRET | |
Fartøj længere end 50 meter undervejs. Har to mastelygter, sternlys og sidelygter | |
Fartøj mindre end 50 meter langt under vej. Bærer ét mastlys, hæklys og sidelys | |
Hovercraft på farten. Bærer mastelys, hæklys, sidelys og blinkende gult rundtlys | |
|
Et maskindrevet fartøj med en længde på mindre end 12 m ( motorbåd ) under vej. Bærer et allround hvidt lys og sidelys (kan være fraværende, hvis længden er mindre end 7 m og hastigheden er mindre end 7 knob) |
FARTØJ I BUGSERING | |
Fartøj i gang med bugsering. Bærer to mastelys (den ene over den anden), sidelygter, hæklys, bugserlys over agterstavnen | |
Et fartøj, der er i gang med at skubbe med en konvoj, der er over 5 m bred, har tre mastelys (arrangeret i en ligesidet trekant, bunden nede), sidelygter, tre agterlygter (arrangeret i en ligesidet trekant, bunden nede) og over dem et slæbelys, en mastelys på stævnen af det skubbede tog | |
Fartøj i gang med at skubbe med en konvoj, der er mindre end 5 m bred Bærer tre mastelys (arrangeret i en ligesidet trekant, bunden nede), sidelys, bugseringslys, mastelys ved stævnen af den skubbede konvoj |
Eksternt belysningsudstyr på flyet er designet til at give besætningen de nødvendige sigtbarhedsforhold om natten under start, landing, taxiing, belysning af strukturelle elementer og udpegning af flyet i rummet. I andre tilfælde i overensstemmelse med luftfartøjets designtræk og formål.
Luftfartslys består normalt af sidelys på flyets konsoller: venstre - rød, højre - grøn samt et hvidt baglys (på passagertransportfly bruges der desuden hvide lys bag på flyets spidser). Placeringen af lygterne og den præcise fokusering af lygterne til luftfartslys gør det muligt for en udefrakommende observatør at bestemme den rumlige position og bevægelsesretningen for flyet om natten. For bedre synlighed indføres elementer ofte i det elektriske kredsløb af luftbårne navigationslys (BANO) for at opnå en intermitterende glød (blinker).
For at angive flyets bane i rummet, bruges pulserende (blinkende) beacons af rødt eller hvidt lys. For eksempel den enkleste blinkende beacon MSL-3, som er en mekanisme til at rotere platformen med to envejs spejllamper SM28-60 (60 watt), dækket med et rødt beskyttende glashætte-lysfilter. Platformen drives af en elektrisk motor PDZ-5 med en blinkfrekvens af lysstråler på 90 blink/min.
Eller en mere kraftfuld MSI pulse beacon, bestående af en BPM beacon strømforsyning og to SI lamper - øvre og nedre. Disse lamper bruger kviksølvflashlamper med en bueudladning (som i fotoblink) med en effekt på 600 watt pr. puls. Som regel har SI-lamper transparent umalet glas, selvom der findes lamper med røde glas. Flashfrekvensen reguleres af et tidskredsløb i BPM-strømforsyningen og er 40 pulser i minuttet. SMI-2K beacon fungerer også på lignende måde, som også bruger en 1000-watt lysbueudladnings pulslampe med en rød filterhætte.
Hvis fartøjets stævn er rettet ret nord, så vil vinkelmålet på 112,5° på styrbord og bagbords side svare til henholdsvis øst-syd-øst (ESE) og vest-syd-vest (WSW) punkter.
Det vil sige, at det højre sidelys vil lyse fra N til ØSØ, det venstre fra N til VSV, det øverste lys fra ØSØ til VSV gennem N, og agterlyset fra ØSØ til VSV gennem S.
![]() |
|
---|