| Doukhobor dialekt af Canada | |
|---|---|
| lande | Canada |
| Klassifikation | |
| slavisk gren Østslavisk gruppe russisk sprog | |
| Sprogkoder | |
| ISO 639-1 | — |
| ISO 639-2 | — |
| ISO 639-3 | — |
Doukhobor-dialekten i Canada er en variant af det russiske sprog, der blev dannet på canadisk territorium i relativt lukkede samfund af Doukhobors , russiske religiøse dissidenter, der ligner kvækerne , der hovedsageligt forlod det russiske imperium i 1897-1898. Han var kendetegnet ved karakteristiske sydrussiske træk, såvel som indflydelsen fra engelske og ukrainske sprog.
På nuværende tidspunkt er der to tendenser: mod assimilering og mod vedligeholdelse. Som følge af assimilering falder dialekten ud af brug. Efterkommerne af de canadiske Doukhobors taler for det meste engelsk , mens nogle bruger standard russisk . Støtte, herunder inden for rammerne af den canadiske politik for multikulturalisme, proklameret siden begyndelsen af 1970'erne, gav genlyd hos Doukhoborerne, som lige fra begyndelsen ikke accepterede "Moskva-russisk", den mulighed for at studere, som tidligere var blevet givet i skolerne.
Dannelsen af Dukhobor-dialekten falder på de første fire årtier af det 19. århundrede. I 1802 besluttede tsarregeringen at tilskynde til migration af Doukhobors og andre skismatiske grupper til regionen ved Molochnaya -floden nær Melitopol . Genbosættelsen varede omkring 20 år og berørte hovedsageligt provinserne i det sydlige Centralrusland og det østlige Ukraine.
Nybyggerne talte talrige dialekter , for det meste sydrussisk . At leve sammen førte til dannelsen af Koine baseret på sydrussiske og østukrainske dialekter .
Fra 1841 blev Doukhoborerne (såvel som molokanerne og nogle andre skismatikere) genbosat fra det sydlige Ukraine til Transkaukasus . Der var deres bosættelser hovedsageligt omgivet af ikke-russisk-talende naboer - i Elizavetpol-provinsen hovedsageligt af aserbajdsjanere , i Tiflis - af armeniere og i Kars-regionen (i bosættelser oprettet efter 1878 ) - af begge. I denne periode udviklede dialekten sig i relativ isolation fra det vigtigste russiske sprogområde .
Efter emigrationen i 1899 af omkring 7.500 Dukhobors fra Transkaukasien til Saskatchewan , og senere flere mindre grupper (fra Transkaukasien og Sibirien ), blev dialekten fra Dukhobor-bosættelserne i Transkaukasien overført til Canadas sletter . Fra det øjeblik begynder han at blive påvirket af canadisk engelsk .
Under Doukhoborernes ophold i Saskatchewan blev han angiveligt påvirket af det ukrainske sprog - hovedsageligt talen af immigranter fra det østrigske Galicien (som ikke er fastslået med sikkerhed på grund af sydrussiske og vestrussiske dialekter og inddragelsen af immigranter fra det moderne Belarus i de tidlige stadier af dannelsen af gruppen og fra Kharkov-provinsen i slutningen af XIX århundrede blandt de originale Doukhobors).
Omkring 1910 skete der en splittelse blandt Doukhoborerne, som et resultat af, at en betydelig del af Doukhoborerne (tilhængere af Peter Verigin ) flyttede fra Saskatchewan til det sydøstlige Britisk Columbia . Mange, der flyttede lukket, boede i kommunale bosættelser, og sendte hovedsageligt ikke deres børn i skole og nægtede værnepligt i flere årtier, og de bevarede det russiske sprog bedre end dukhoberne, der forblev i Saskatchewan som private bønder.
I 1970'erne, efter at russiskfødte medlemmer af samfundet døde, skiftede de fleste canadiske Doukhobors til engelsk . Dette skyldes både den naturlige assimilering og interneringen af en del af Dukhoberne og deres børn af den canadiske administration, med det formål at integrere Dukhoberne i systemet med de væbnede styrker (især under Anden Verdenskrig) og uddannelse (ved slutningen af 1950'erne).
Blandt de trofaste Doukhobor bevarer russisk sin position som liturgiens sprog . Antallet af praktiserende Doukhobors er faldende - ifølge folketællingen i 2001 identificerede kun 3.800 mennesker sig selv som Doukhobors.
I et område tæt befolket af Doukhobors i British Columbia (Grand Forks, Castlegar, Creston) undervises moderne normativt russisk på skolerne som et af de foretrukne sprog. Nogle Dukhobors studerer det russiske sprog yderligere i processen med videregående uddannelse, vælger russiske ægtefæller fra andre samfund, hvilket også fører til en reduktion i antallet af dialekttalende.
Doukhobor-dialekten i Canada adskiller sig fra standard russisk på tre områder: indflydelsen fra de originale sydrussiske (med en blanding af centralrussiske) dialekter, indflydelsen fra det engelske sprog såvel som det ukrainske sprog - begge i oprindelsesregionen og direkte i Canada .
Ovenstående funktioner kan være relateret til dialekterne i det land, hvor man oprindeligt boede, og ikke kun indflydelsen fra det saskatchewanske ukrainske sprog . Yderligere forskning er nødvendig for at skelne mellem disse to lag.
Doukhoborerne, der emigrerede til Canada fra Rusland , satte sig selv til opgave at bevare traditioner og kulturel identitet, som det russiske sprog var en integreret del af . Derfor var lån fra det engelske sprog i første omgang kun begrænset til det nødvendige ordforråd vedrørende de realiteter, der var fraværende i det oprindelige bopælsland. Først og fremmest var disse udtryk forbundet med jernbanen , savværker , produktionsværktøjer samt navnene på måleenheder og navnet på penge.
|
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||