Vukovica

Vukovica (opkaldt efter skaberen, Vuk Stefanovich Karadzic ), eller serbisk kyrillisk , som i Serbien blot kaldes " alfabet " - det kyrilliske alfabet for serbokroatiske sprog , skabt i begyndelsen af ​​det 19. århundrede og har ikke ændret sig siden da. Anvendes overvejende i Serbien , Montenegro og sjældnere i Bosnien-Hercegovina . Sammenlignet med det russiske alfabet er der ingen Ј ј, Ћ ћ, Ђ ђ, Њ њ, Љ љ og Џ џ i vukowice. Hvert bogstav, i det mindste fonemisk, står for præcis én lyd. Alfabetet har et latinsk modstykke - hø .

Stilen på nogle serbiske (og makedonske) bogstaver i kursive og kursive skrifttyper adskiller sig fra den sædvanlige russiske. Først og fremmest gælder dette for kursiv og håndskrevne små bogstaver n, t , nogle gange også b, d, d [1] , og for håndskrevne store bogstaver B, D, N. I de fleste almindelige computersystemer mangler eller er support til specifikke serbiske stilarter vanskelig. Det moderne serbiske alfabet består af 30 bogstaver:

Parallelt med Vukovica bruger Serbien og Montenegro det latinske alfabet Gajevica ( se højre kolonne), som også er det kroatiske alfabet .

Bemærk. Russisk transskription er givet i henhold til opslagsbogen "Udenlandske navne og titler i den russiske tekst" af R. S. Gilyarevsky og B. A. Starostin, M., 1969 (1. udgave), 1985 (3. udgave):

• ved transskribering af efternavne (i modsætning til stednavne), må forskellen mellem blød ђ og hård џ ikke overføres , nemlig i stedet for reglerne ђa → ja, ђo → jo, ђy → ju, ђa → ja , ђo → jo , ђu → ju (Ђukanoviћ → Dzhukanović osv.);
• i stedet for јо → yo (efter vokaler) / ё (efter konsonanter) findes også overførslen јо → ё , især i tilfælde med gennemsigtig almindelig slavisk etymologi;
• sammen med ља → la , ље → le , ња → nya , ње → er der ingen overførsel med indsættelse af et adskillende blødt tegn (ља → lya , ље → lie, ња → nya , ње → → Cetiњe ) . → Cetiњe .

Alfabet i Montenegro

I Montenegro , som i mange andre republikker i det tidligere Jugoslavien , bruges to alfabeter - Vukovica og Gajevica . I 2011 blev bogstaverne З́ og С́ tilføjet det montenegrinske alfabet (på latin  - Ź og Ś ). Det var oprindeligt planlagt også at tilføje bogstavet S (på latin Z) [2] [3] . Deres brug er ikke påkrævet. Indtil 2016 blev bogstaverne brugt i Montenegros officielle dokumenter.

Se også

• Slavica
• Gajevitsa  - serbisk latinsk alfabet
• Serbisk håndskrevet brev

Noter

1. ↑ Janko Stamenovic, John Hudson. Serbiske kyrilliske bogstaver BE, GHE, DE, PE, TE  (engelsk) . Hentet 29. januar 2018. Arkiveret fra originalen 21. august 2008.
2. ↑ Montenet - Sprog: Montenegrinsk  alfabet . Hentet 29. januar 2018. Arkiveret fra originalen 16. juni 2017.
3. ↑ Montenegrinsk sprog: forskelle og lærebøger . http://mojsrpski.org (13. november 2015). Hentet 29. januar 2018. Arkiveret fra originalen 29. januar 2018. (Russisk)

Links

• Translitteration af det serbiske alfabet fra latin til kyrillisk