Almindeligt navneord | |
---|---|
Modsatte | ordentligt navn |
Fælles navneord ( lat . nomen appellativum , fra andet græsk προσηγορικόν - lit. " kaldenavn " [ 1 __;] artikel , hus , computer osv.
En omfattende gruppe af almindelige navneord er repræsenteret ved termer af videnskabelig og teknisk karakter, herunder termer af fysisk geografi, toponymi, lingvistik, kunst osv. Hvis stavetegnet for alle egennavne er deres stavemåde med stort bogstav [3] , så skrives almindelige navneord med små bogstaver .
På russisk er opdelingen af visse dele af tale i mindre kategorier - "leksikalske og grammatiske kategorier" - traditionel.
LEKSISKA OG GRAMMATISKE KATEGORIER
Overgangen af et egennavn til et almindeligt substantiv kaldes appellation eller deonymisering . Den omvendte proces kaldes anonymisering . Disse to modsatrettede processer sker konstant og bidrager til at berige sprogets ordforråd. I navnelære forstås appellativ (fra latin appellare - appel) at være det samme som et almindeligt substantiv
Appellativ engelsk. appellativ , fr. appellatif , fr. Appellativum , spansk apelativ . Det samme som et almindeligt substantiv.
Fælles navneord (appellativ) eng. fællesnavn , fr. nom commun , tysk Gattungsname , spansk nombre comun . Et navneord, der navngiver et objekt ved at tilhøre en given klasse eller varietet, det vil sige som en bærer af træk, der forener det med andre objekter i denne klasse. Russisk sprog: bror, sø, land, sejr, hjem, person, blomst osv.
— Ordbog over sproglige termer. — (s. 52, s. 465) [4]I videnskaben er der to synspunkter på forholdet mellem egennavne og almindelige navneord:
Etnonymer (navne på nationer, folk, nationaliteter, stammer osv.) hører til de "mellemord", der er mellem upassende og egennavne . Nogle forfattere henviser dem til navnelære, andre til appellativt ordforråd. Men med hensyn til deres funktionelle træk er etnonymer meget tæt på navnene på dyr, planter osv. og har en tendens til at være appellativer.
Ifølge A.V. Superanskaya , - ethvert "upassende ord" [5] , som "forvandles til et almindeligt navneord, kan navnet ophøre med at være et navneord og ændre dets paradigme til den tilsvarende anden del af talen" [6] .
Overgangen af et navn til et appellativ uden affiksering i lingvistik kaldes appellation ( deonymisering ) [7 ] . For eksempel:
Overgangen af et almindeligt navn til et egennavn kan være ledsaget af tab af dets tidligere betydning, for eksempel:
Et almindeligt substantiv kan ikke kun betegne en kategori af objekter, men også ethvert individuelt objekt inden for denne kategori. Sidstnævnte sker, når:
Grænsen mellem fællesnavne og egennavne er ikke urokkelig: Fællesnavne kan blive til egennavne i form af navne og øgenavne ( onymisering ), og egennavne - til fællesnavne ( deonymisering ).
Onimisering (overgang af appellativ til anonym ):
Deonymisering . Følgende typer af sådanne overgange er noteret:
Egennavne, der er blevet almindelige navneord, kaldes eponymer , nogle gange bruges de i en legende betydning (for eksempel er " esculapius " en læge , " schumacher " elsker hurtig kørsel osv.).
Et slående eksempel på forvandlingen af vores eget navn til et eponym foran vores øjne er ordet kravchuchka - navnet på en håndkærre, udbredt i Ukraine , opkaldt efter den 1. præsident Leonid Kravchuk , under hvis regeringstid rumfærgen blev udbredt, og ordet kravchuchka i hverdagen erstattede praktisk talt andre navne på håndvogne.
Ordbøger og encyklopædier | |
---|---|
I bibliografiske kataloger |
Folks navne | |
---|---|
| |
national |
|
monarker og adel | |
religiøs | |
historisk | |
Kaldenavn | |
Retsvidenskab | |
skikke | |
se også |